Chernobyl : history of a tragedy

by Serhii Plokhy

Paper Book, 2019

Status

Available

Call number

363.1799094777

Library's review

Indeholder "Maps", "Preface", "Prologue", "I. Wormwood", " 1. Congress", " 2. Road to Chernobyl", " 3. Power Plant", "II. Inferno", " 4. Friday Night", " 5. Explosion", " 6. Fire", " 7. Denial", "III. Atop the Volcano", " 8. High Commission", " 9. Exodus", " 10. Taming the Reactor", "IV. Invisible
Show More
Enemy", " 11. Deadly Silence", " 12. Exclusion Zone", " 13. China Syndrome", " 14. Counting Lives", "V. Reckoning", " 15. War of Words", " 16. Sarcophagus", " 17. Crime and Punishment", "VI. New Day", " 18. Writer's Block", " 19. Nuclear Revolt", " 20. Independent Atom", " 21. Global Shelter", "Epilogue", "Acknowledgments", "Note on Radiation Impact and Measurements", "Notes", "Index".

"Maps" handler om hvilke områder, der blev hårdest ramt.
"Preface" handler om en tur til Prypiat og beslutningen om at skrive denne bog, der er den første til at dække tiden fra før ulykken til efter at sarkofagen er skubbet på plads. (Og desværre er der også noget vås om at hele kloden var truet, hvis alle fire reaktorer var blevet ramt).
"Prologue" handler om at man den 28 april 1986 om morgenen første gang registrerede ulykken udenfor Sovjet.
"I. Wormwood" handler om at Chernobyl navnet vistnok kommer fra at der voksede en slags malurt på stedet og at det gav et sort præg på landskabet. Malurt er nævnt som navnet på en stjerne i Johannes Åbenbaringen, så ulykken er skam forudsagt i Biblen.
" 1. Congress" handler om den 27 partikongres, hvor atomkraft ses som en måde at komme ud af Bresnev-æraens dødvande. Værkets leder, Viktor Briukhanov på 50 år er med. RBMK reaktorerne er et design fra Nikolai Dollezhal og udviklet og testet af "Ministry of Medium Machine Building" som er en del af det militært-industrielle kompleks og har ret godt styr på ting. Efterfølgende overdrages byggeri af reaktorerne til "Ministry of Energy and Electrification" og de har ikke ret gode fabrikker eller kvalifikationer til at bygge noget så avanceret. Første generation af akraft-værker i Sovjet var VVER typen, men RBMK reaktorerne er kraftigere og i 1982 kommer mere end halvdelen af elektriciteten i Sovjet fra den slags værker. RBMK reaktoren kommer fra et institut ledet af Anatolii Aleksandrov (13 februar 1903 - 3 februar 1994), som er præsident for videnskabernes akademi og med sine 83 år er han ældre end de tre foregående generalsekretærer var.
" 2. Road to Chernobyl" handler om Viktor Briukhanov og hvordan han arbejder sig frem til at blive leder af et atomkraftværk. Han sørger også for at byen Prypiat får del i fordelene. Og man har det godt, hvis man bor i Prypiat. Mange andre steder i Sovjet er der varemangel, men ikke her.
" 3. Power Plant" handler om hvordan værket fungerer. Man skal opfylde sine produktionskvoter, hvis man ikke vil have problemer. Og nye enheder skal helst bygges hurtigere og hurtigere. Byggechefen Yasyl Kyzyma har for eksempel den nye minister for energi og elektricificering Anatolii Maiorets over sig og denne har foreslået at man kan bygge enheder med flere reaktorer på fem i stedet for syv år. Det er jo nemt at vedtage, når man ikke selv skal gøre det. Og materialer, mandskab og kvalitet går stort set aldrig op. Og KGB er der som et ekstra overvågningsapparat. Og man bruger RBMK reaktordesignet i stedet for VVER.
"II. Inferno" handler om ulykken. Reaktor nr 4 overopheder og bryder i brand under et eksperiment med at bruge inertien i turbinen til at generere strøm under nedlukning i stedet for at bruge en diesel-generator i størrelse stor.
" 4. Friday Night" handler om at Leningrad værket 30 november 1976 havde en nær-ulykke, der resulterede i to SCRAMS og udledning af 1.5 million Curie i nærområdet. Ulykken blev mørkelagt og en ændring af kontrolstængerne blev gjort, men uden at advare andre værker af samme slags. Denne fredag den 25 april 1986 gør holdet af reaktoroperatører sig klar til at lave en test for at se om de kan udnytte turbinens inerti. De skal have Anatolii Diatlov i kontrolrummet for at starte, men han er forsinket og først omkring kl 10 aften er de klar. Nikolai Fomin ringer også inden og siger at de skal vente på Diatlov. De har kørt reaktoren ned på halv kraft 1600 MW og venter på ok fra elektricitetsnettet til at pille reaktoren af nettet.
" 5. Explosion" handler om at Diatlov kommer og har sin plan klar. Tidsplanen er skredet, så det bliver det nyindmødte hold, der får opgaven med at lukke reaktoren ned. Ingen af dem har hørt om at en reaktor kan eksplodere, men denne type reaktor har nogle ubehagelige overraskelser gemt, når man lukker den ned på en måde, der er udenfor det tilladte. Det 200-tons tunge låg på reaktoren bliver blæst af i en eksplosion. Det flyver op gennem taget og lander lidt skævt tilbage på reaktoren. Det er klokken 1:23:44 og to sekunder senere kommer en endnu større eksplosion. Alle i kontrolrummet er dybt chokerede. Og det tager lige lidt tid at fatte at de selv har udløst eksplosionerne.
" 6. Fire" handler om brandfolkene, der kommer til og forsøger at slukke den radioaktive brand. Det er mildt sagt ikke noget, de er forberedt på. De får hurtigt livsfarlige doser og akut strålesyge. Der er ikke vand til at slukke med, så de henter vand fra kølebassinet og en af dem drikker endda et par slurke, hvilket han senere har grund til at fortryde.
" 7. Denial" handler om at ingen kan fatte omfanget af ulykken i første omgang. Når de så fatter det og melder det videre til næste led i kommandokæden, så fatter de det ikke i første omgang. Så det tager lang, lang tid at få noget til at ske.
"III. Atop the Volcano" handler om de første reaktioner på ulykken. Gorbatjov kan slet ikke forestille sig at det er reaktoren, der er eksploderet. Det må være turbinehuset eller lignende.
" 8. High Commission" handler om at standardmetoden i Sovjet, når der sker en ulykke, er at nedsætte en kommission til at tage sig af det. Så der bliver sendt en kommission afsted fra Moskva til Chernobyl. Medlemmerne har ingen ide om hvad der venter dem. Selv da de er nået frem og inspicerer omgivelserne sparker en af dem til en klump grafit, der ligger i græsset. Senere regner han ud at den nok havde afgivet 2000 røntgen i timen. De kan også se at reaktorlåget ligger skævt på og er rødglødende. Og de kan jo se reaktorlåget, for taget er væk. Det er altsammen dårlige tegn.
" 9. Exodus" handler om endelig at få sat gang i evakuering af Prypiat, men da busserne har evakueret folkene, kører de tilbage til Kiev og fragter folk rundt der. Uden at nogen tænker over at busserne er højradioaktive.
" 10. Taming the Reactor" handler om general Nikolai Antoshkin, der får sat helikoptere ind til at droppe sandsække, borsyre og bly ned over reaktoren. En tur indover reaktoren og tilbage giver et sted mellem 20 og 80 røntgen. Og de tager mange ture. Men de handler lidt i blinde, for selv reaktordesignerne har ingen ide om det forbedrer eller forværre situationen. Man får smidt 5000 tons på inden man stopper og der er alvorlig frygt for at reaktoren bliver så tung at den går gennem gulvet og ned til grundvandet.
"IV. Invisible Enemy" handler om radioaktivitet og at man ikke kan se eller lugte den.
" 11. Deadly Silence" handler om at myndighederne tier stille. Alarmerings- og evakueringsplaner ligger i skuffen, men man venter lige på om der ikke skulle komme nogen fra Moskva og tage ansvaret. Imens dør folk eller får i alt fald høje strålingsdoser som kunne være undgået.
" 12. Exclusion Zone" handler om diskussioner om hvor stor en zone man skal evakuere. Imens spyer reaktoren ret uforudsigelige mængder stråling ud. Fx 4 milloner curie den 27 april, men 5 millioner den 3 maj og 7 millioner den 4 maj.
" 13. China Syndrome" handler om politbureau-møde den 5 maj 1986. Krigen i Afghanistan er en total fiasko og nu får man Chernobyl oveni, der dræner kassen. Der er 2757 på hospitalet, 914 med symptomer på strålesyge og 18 i kritisk tilstand. Den kommission, der var afsendt for at vurdere ulykken, er trukket hjem til Moskva igen, for de begyndte også at få strålesyge. Reaktoren spyer radioaktivitet med uformindsket styrke og laver endda nogle gange ekstra høj radioaktivitet. Og man kan ikke udelukket et kinasyndrom, dvs at reaktorkernen får ædt sig ned til grundvandet og udløser en dampeksplosion. Faktisk er der ca 20000 tons vand under reaktor 4, så man skal også finde en måde at få det lukket ud. Vandet er radioaktivt, som i en curie pr liter. Men tre dykkere får det faktisk gjort uden at dø af det. Man diskuterer seriøst om man skal evakuere Kiev. Det er 2.5 million indbyggere. Imens hoster reaktoren stadig en gang imellem. Så situationen er langt fra under kontrol.
" 14. Counting Lives" handler om at det går op for dem, der leder oprydningen, at de skal tælle både penge, mandskab og mulige døde på omkostningssiden. Måske også dem selv. Velikhov har for eksempel ret hurtigt optjent 50 røntgen og ser lidt bleg ud. Men løsningen af den pålagte opgave går forud for alt. Begrebet likvidator genopstår. 340000 bliver udkommanderet til at rydde op. Særligt ikke-russisk talende soldater fra de asiatiske republikker bliver udsat for lidt af hvert. Fx en dosis på 45 rem, hvor 25 rem er maksimum for civilt ansatte. Den Røde Skov bliver også bulldozet. Oprydning på taget af reaktor 3 var specielt livsfarligt. På med beskyttelsesdragt - ud på taget og smid en klump grafit ned vha en skovl og så tilbage igen i en hulens fart. General Tarakanov og hans biorobotter får ryddet taget, men gav det egentlig mening?
"V. Reckoning" handler om regnskabet, der gøres op efter ulykken.
" 15. War of Words" handler om Gorbatjov, der venter 18 dage til den 14 maj, før han går på tv og forklarer sovjet-borgerne, hvad der er sket. Omverdenen er mildt sagt ikke imponerede. En form for propagandakrig udspiller sig, hvor russerne prøver at score points ved at vise at Kievs gader ikke er fulde af lig, samtidigt med at de ikke fortæller hvor slemt det faktisk er. Det gør det ikke så nemt for dem at blive troet, når de fortæller det rigtige antal ofre. En amerikansk læge, Robert Peter Gale, er kommet til Moskva via forbindelser med en oliemillionær Armand Hammer. Og Gale kommer med nogenlunde rigtige tal. Slutresultatet er egentlig at sovjetstyret er nødt til at holde op med at fortie og lyve overfor deres egen befolkning.
" 16. Sarcophagus" handler om at regeringen må krybe til korset og sætte Yefim Slavsky og hans ministerium til at rydde op og begrave reaktoren. Det gør de den 15 maj og den 21 har Slavsky sat sit hold og rykker ind. Politbureauet vil have det gjort hurtigt og billigt. Og Slavsky har altid været god til at finde en hurtig og midlertidig løsning. Han har været med helt tilbage i 1957 i Ozersk og løsningen med at hælde beton på blev allerede brugt dengang. Slavsky har været med til meget og er en gammel mand på 75 år, så han spadserer op til reaktor 4 og ser tingene ved selvsyn, mens han lader de yngre folk blive i sikkerhed, for strålingsniveauet er pænt højt. Slavsky har kontrol over det russiske militært-industrielle kompleks og behandler reaktoren som et militært problem. Over 20000 bliver sat ind til at hælde beton ud over området og bygge en sarkofag, som er blevet designet i stor hast af Slavskys folk. Snart er 80000 i gang med konstruktionen af første del af sarkofagen. De bliver afløst af et hold nye arbejdere, og senere endnu et, så ialt ca 200.000 har været med. Og ca 400.000 tons beton er brugt. Og sarkofagen er færdig ca midten af november 1986. I samme periode er Slavsky også med i diskussionen af hvis skyld det var at reaktoren eksploderede. Og han er klar i spyttet, det må være de der ukrainere, der belejligt nok også var under et andet ministerium. Selvfølgelig ikke hans eget ministerium, der har designet reaktoren. Kortene er nu pakket, så sorteper ender hos værkets direktør og hans folk. Gorbatjov køber dog ikke den forklaring. Maiorets påpeger også det absurde i at holde detaljerne i reaktoren hemmeligt, når man kan se i udenlandske medier at de har nydelige modeller af hvordan ulykken er sket, så den 25 august præsenterer Legasov en komplet redegørelse for ulykken på en konference i Wien. Det giver stående bifald fra tilhørerne. Og får billedet af Sovjet til at skifte fra bandit til ulykkesoffer.
" 17. Crime and Punishment" handler om de forskellige, der bliver stillet for retten. Dommen er bestemt på forhånd, 10 år til Viktor Briukhanov. I det stille laver man forbedringer på RBMK reaktorerne, så de bliver mere sikre, men man er nødt til at finde en skyldig udenfor designerkredsen for at Chernobyl-reaktoren sprang i luften.
"VI. New Day" handler om Sovjetunionens sammenbrud og kuppet mod Gorbatjov.
" 18. Writer's Block" handler om at forfatterforeningen i Ukraine er voldsomt imod Chernobyl. I det hele taget begynder protester mod atomkraftværker og nationalistiske ideer om at løsgøre sig fra Sovjet at tage fart i årene efter ulykken.
" 19. Nuclear Revolt" handler om at Gorbatjov først kommer forbi ca 3 år efter ulykken. Man har på det tidspunkt stadig ikke et helt godt billede af situationen, for der er over 200 røntgen i timen tæt på reaktoren og udstyr bryder ned i det miljø. Man rydder stadig op med bulldozere og gravemaskiner, men med fare for arbejdernes helbred. Og sarkofagen er ikke særligt stabil i længden. Et femårigt moratorium for atomværker i Ukraine bliver vedtaget i 1990. Og Sovjetunionen vakler.
" 20. Independent Atom" handler om august 1991 kuppet mod Garbatjov. Det mislykkes men Jeltsin får meget magt ud af at kvæle kuppet. I 1991 bliver nogle af de dømte løsladt fra fængsel og en kommission placerer også en del at skylden for ulykken på selve reaktordesignet. Yavorivsky beskylder med rette den gamle ledelse i Ukraine for at være inkompetente og uduelige i en grad, så de hverken gjorde noget for at finde ud af hvor galt det stod til og slet ikke fortalte befolkningen noget om det. I stedet fik de ledelsen på værket dømt. Det er jo altid godt med syndebukke. Ukraine bliver selvstændig og gennemfører en meget liberal lov om erstatninger og pensioner til ofrene. Men økonomien har det ikke godt og de ender med at genåbne reaktor 2 og dropper moratoriet.
" 21. Global Shelter" handler om effekterne af ulykken og nedlukning af hele værket. Ukraine havde 38000 km2, Hviderusland 44000 km2 og Rusland 60000 km2 stærkt forurenede områder.
"Epilogue" handler om at eet Tjernobyl er nok. Vi har ikke brug for flere ulykker af den slags.
"Acknowledgments" handler om tak til alle, der har hjulpet med bogen.
"Note on Radiation Impact and Measurements" handler om Curie, BER, Rem, Røntgen versus Sievert, Gray og Becquerel. Og lidt om ton / metric ton og km / miles. Det ville have været rart, hvis alle enheder brugt i bogen var med SI-enheder og så evt med en bemærkning om at måleudstyret viste mikrorøntgen pr sekund eller noget i den stil.
"Notes" handler om noter til de forskellige kapitler.
"Index" er et opslagsregister.

Noget af det her er rent ævl. Fx side xii hvor 250 pounds er alt for lidt og tilsvarende er konsekvenserne overdrevet skrækkeligt meget, som fx at livet på Jorden ville være truet, hvis alle fire reaktorer var ramt. Kortet side x vises i måleenheden kBq m^2 hvilket vil skulle være kBq / m^2. Jeg er ikke ret begejstret for den slags fejl i hvad der angiveligt skulle være fakta. Men forfatteren er historiker, så jeg håber at det historiske er mere korrekt.
Reaktorerne på Chernobyl var af typen RBMK (реактор большой мощности канальный), dvs med kanaler omkring brændselsstavene og grafitmodereret. Reaktor 4, som eksploderede, var forsynet med brændselsstave, 364 cm lange og med 3.5 kg brændselspiller i. En brændselsenhed bestod af to gange 18 brændselsstave, dvs 114.7 kg uran. Og hele reaktoren havde 192 tons uran i sig. Hver brændselsenhed kunne udskiftes under drift, hvilket var smart både når man ville lave plutonium og når man var interesseret i stabil el-produktion. Brændselsraten er 20 MW·d/kg.
En interessant oplysning er at Nikolai Dollezhal en af designerne af RBMK allerede i 1979 syntes at det var en dårlig ide at bygge dem i den europæiske del af Sovjetunionen. De lukker meget varme ud og der ryger også noget radioaktivitet med, selv når de kører helt efter planen. Chernobyl fx 4000 curie pr døgn i normal drift.

Det går mange af hovedpersonerne ilde. Akimov dør 11 maj 1986.
Show Less

Publication

London : Penguin, 2019.

Description

Business. Science. Technology. Nonfiction. HTML:A Chernobyl survivor and the New York Times bestselling author of The Gates of Europe "mercilessly chronicles the absurdities of the Soviet system" in this "vividly empathetic" account of the worst nuclear accident in history (Wall Street Journal). On the morning of April 26, 1986, Europe witnessed the worst nuclear disaster in history: the explosion of a reactor at the Chernobyl Nuclear Power Plant in Soviet Ukraine. Dozens died of radiation poisoning, fallout contaminated half the continent, and thousands fell ill. In Chernobyl, Serhii Plokhy draws on new sources to tell the dramatic stories of the firefighters, scientists, and soldiers who heroically extinguished the nuclear inferno. He lays bare the flaws of the Soviet nuclear industry, tracing the disaster to the authoritarian character of the Communist party rule, the regime's control over scientific information, and its emphasis on economic development over all else. Today, the risk of another Chernobyl looms in the mismanagement of nuclear power in the developing world. A moving and definitive account, Chernobyl is also an urgent call to action.… (more)

Media reviews

Plokhy aims to replace the myth with history, drawing on newly released archive material and interviews with eyewitnesses. His narrative is thorough and well organized, but consensus is elusive. Those involved were working with different and often contradictory sets of facts, in the service of
Show More
mutually incomprehensible agendas and ideologies ... As for the lessons to be learned from Chernobyl, Plokhy’s conclusion is anything but reassuring.
Show Less
3 more
As an author, he is a brilliant interpreter not only of the events themselves but of their longer-term historical significance. Plokhy definitely has his head around all the science (there’s a two-page footnote on roentgen, bone marrow and gamma rays). But he manages it so comfortably that even
Show More
the biggest science-phobe (ie me) is not put off. More importantly, he never loses sight of the human picture ... This history reads like an academic thriller written by Malcolm Gladwell. Without losing any detail or nuance, Plokhy has a knack for making complicated things simple while still profound. As moving as it is painstakingly researched, this book is a tour de force and a cracking read. No physics GCSE required.
Show Less
a lucid account of how the Soviet mania for nuclear power combined with endemic shoddiness in the industrial sector and near-paranoid habits of state secrecy led to the 1986 disaster ... Plokhy concentrates on the political fallout of Chernobyl in Ukraine, leaving little space for Russia and
Show More
Belarus. This is a pity, because the political repercussions in Russia were far-reaching, while Belarus was by far the hardest-hit republic in terms of radioactive damage. But these do not detract from what is the most comprehensive, convincing history of Chernobyl yet to appear in English.
Show Less
The author concludes that even in the wake of Chernobyl, we have not gotten much better at containing meltdowns—consider Fukushima, still poisoning the Pacific—and need to cooperate to 'strengthen international control over the construction and exploitation of nuclear power stations.' A
Show More
thoughtful study of catastrophe, unintended consequences, and, likely, nuclear calamities to come.
Show Less

User reviews

LibraryThing member m_k_m
Places the Chernobyl disaster in the wider political landscape of the late Cold War and the last years of the USSR.

Leaning less on the real-life horror of the events than many other histories, Plokhy instead vividly evokes the inability of anyone involved to grasp that something so huge, so
Show More
terrible could have happened. He corrals the various failings that led to the disaster and made its fallout even more devastating, but also shows the flaws of some of the apparent solutions: how do you inform people of so huge a danger without inspiring mass panic?

Just as chilling as the radiation burns and mutated animals is the realisation that so many of the human elements that played a part in the disaster are still all around us. Do you trust governments to choose the more expensive, less powerful nuclear reactor? Do you think bureaucrats aren't still worried for their jobs? Don't you ever get complacent?
Show Less
LibraryThing member AdonisGuilfoyle
Honestly, I just wanted to read more about the Chernobyl nuclear disaster because of the recent miniseries, and this book is apparently the most accessible. I did learn a lot, about the pre-power plant history of Chernobyl in Ukraine, what caused the reactor explosion (I think I've got that
Show More
straight), and how the aftermath eventually brought down the USSR, but I could have done without the opening and closing political chapters. A long slog! To me, the whole thing put me in mind of a child being told not to play with matches, burning the house down and then trying to deny they had anything to do with starting the fire. Who the hell tries to cover up a nuclear explosion? 'Don't know what you're talking about, Sweden mate, there's no problem here!'
Show Less
LibraryThing member drmaf
Somewhat of a disappointing book. Well-written and mostly enthralling but far too much time was devoted to the politics of the Soviet Union rather than the actual catastrophe. Some of the most interesting and tragic incidents (the firemen first responders, the three divers who risked their lives to
Show More
open the valves, the "bio-robots") were given a couple of paragraphs at most, while whole chapters were devoted to the machinations of the Soviet leadership. Granted, there is a place for this, but I don't think it should have been at the expense of the human cost of the disaster and the individual tales of bravery and sacrifice. Not a bad book by any standards, I read it through in a couple of sittings, however it was probably not what I wanted to read about Chernobyl.
Show Less
LibraryThing member PDCRead
I can still vividly remember the time we in the West first heard about a nuclear accident behind the Iron Curtain. Reports were appearing about a massive rise in radiation with denials from European states and a collective finger pointing to an accidental release somewhere in the USSR. At the
Show More
height of the cold war, very little was confirmed on denied by the Soviets, but pressure built on the Kremlin and they began to reveal details of just what had happened in the Ukraine. It wasn’t an accidental release of a small amount of radiation that flowed across northern Europe, rather it was the aftermath of a reactor exploding at the Chernobyl nuclear plant.

And it could have been so much worse.

What exactly happened on that fateful night of 26 April 1986 when at 1.23am the reactor exploded has never been fully known. The Soviets didn’t even release any details for a few days until pressure from around the world with the overwhelming evidence meant that they couldn’t do anything else but reveal the problem. Even then details were still sketchy and cold hard facts were very rare, not helped by the endemic secrecy and paranoia of the USSR. Slowly though, the facts surfaced and it was realised just how close we were to a European wide environmental catastrophe.

What actually happened all those years ago though? Thankfully Serhii Plokhy has been trawling the recently opened archives in search of the truth, finding out who was blamed and who actually was a fault for the disaster. He covers the flaws in the design or the reactor and the powerplay between the Kremlin and KGB as some scientists tried to tell the truth to the world. We hear the stories of those who gave their lives to stop it getting any worse and about the families who had almost no notice before they were told to leave the rapidly created exclusion zone.

At times it reads like a thriller, in particular, the event of that night and the schemes that they were using to contain the radiation and stop further explosions. Other time the narrative slows as you follow the convoluted and inept officials who seem more concerned with ensuring their arses were covered. He takes a wider look at the history of the region too, linking the events here to the eventual collapse of the Soviet state and the splintering into separate Eastern block countries and how the Ukrainians have been behind the eco-movement in the former block. Occasionally I got a little bogged down with all the people involved but apart from that this is an excellent modern history of a nuclear disaster.
Show Less
LibraryThing member tmph
Excellent, readable history of the personalities, science, and politics of the catastrophe involving both the Soviet Union and Ukraine by a Ukranian with mostly Ukrainian sources.

Language

Original language

English

Original publication date

2018-05-15

Physical description

xvi, 404 p.; 19.3 cm

ISBN

9780141988351

Local notes

Omslag: Jim Stoddart
Omslagsfoto: William Daniels
Omslaget viser et kontrolpanel, formentlig en del af kontrolrummet på et akraftværk
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side xii: Altogether, 50 million curies of radiation were released by the Chernobyl explosion, the equivalent of 500 Hiroshima bombs. All that was required for such catastrophic fallout was the escape of less than 5 percent of the reactor's nuclear fuel. Originally it had contained more than 250 pounds of enriched uranium - enough to pollute and devastate most of Europe. And if the other three reactors of the Chernobyl power plant had been damaged by the explosion of the first, then hardly any living and breathing organisms would have remained on the planet.
Side 173: Cheliabinsk-40 1957 ulykken udløste 20 milloner curie til atmosfæren.

Similar in this library

Pages

xvi; 404

Library's rating

Rating

(115 ratings; 4.1)

DDC/MDS

363.1799094777
Page: 0.4367 seconds