Kim og bogen der blev væk

by Finn Jul Hjortsøe

Hardcover, 2014

Status

Available

Library's review

Danmark, ca 2014
Kim er blevet forfatter og har boet i USA i mange år, da han får brev om at hans ellers ubekendte fætter Oskar har efterladt ham det hus, han i gamle dage tilbragte ferierne i sammen med Erik Holm, Palle Birk (kaldet Brille) og Katja. Kim har været gift og har en søn og en
Show More
datter, men han er skilt for flere år siden og børnene er voksne, så han kan gøre hvad han vil. Erik Holm bor i nærheden og er gift med Evelyn. Kim får kontakt til både Palle Birk og Katja og sammen får de skovlen under et par biltyve, der har forbindelse med Katjas ekskæreste, der bor i Polen. Kim vil gerne være kæreste med Katja, men hun er lidt håndsky, selv om hun af og til overnatter ved ham og de snakker godt sammen.
Kim har også arvet en gammel Ford Capri og har fået lavet en lille garage til den på grunden. Palle Birk har kig på det sommerhus, han plejede at være på ferie i som barn. Han har også kig på Kims nabo, Hanne, og de to sms'er en del sammen. Kim, Erik og Palle tager ud og kigger på sommerhus. Katja har fået job på plejehjemmet, men er pludseligt væk. Palle er stadig god til at omgå låse, så de kommer ind i hendes hus, men det er heller ikke fordi hun ligger syg derinde.
Kim kommer i tanke om at han engang for længe siden skrev en sidste Kim-bog, og manuskriptet kunne godt ligge i forfatteren Peter Sanders efterladte papirbunker. De ligger i hans gamle hus i Lumsås og den nye ejer Jens Møller giver dem gerne lov at kigge. De finder ikke manuskriptet, men spor efter at en anden har kigget efter det samme for nyligt og nok også har fundet det! De tre finder en restaurant i nærheden at spise lidt i og dens overvågningskamera har nogle billeder af en mørk Ford Mondeo VX 43 051, der har holdt på deres parkeringsplads i en times tid midt om natten. Man kan se en silhuet af føreren og at han går og kommer tilbage med noget i en pose. Det er sikkert Kims gamle manuskript, men hvorfor?
Katja er stadig væk, så Kim kører ind til en, der måske er hendes kusine. En Solveig Sommer, der bor på Falkoner Alle. Hun kan fortælle at Katjas ekskæreste er blevet løsladt og at han helt sikkert ikke vil have at Katja fortæller det polske politi hvad hun ved om hans forretninger.
Kim føler sig ret sikker på ekskæresten og et par østeuropæere han har set i en sort audi har noget at gøre med Katjas forsvinden, så næste dag spørger de den lokale ejendomsmægler om han har bemærket noget. Han fortæller at et af de store huse i området er tomt for tiden, men Kim synes han har set et gardin blive trukket for i det? Kim tager derud igen og ser en mand inde i huset. Han ringer til ejendomsmægleren, der vil komme forbi og også ringer til politiet for at få dem til at kigge på huset.
De banker på og det udløser et overfald, hvor de begge to bliver slået ned. Nogle mænd flygter i Audi'en og i en anden bil. Kim låner ejendomsmæglerens BMW og kører efter dem. Inden han indhenter dem, er de dog kørt galt og de tre i Audi'en er dræbt på stedet. Den røde bil er kørt i grøften, men uden fatale følger for passagerer eller fører. Han snakker kort med en af betjentene og får dem til at kigge i bagagerummet, men heldigvis er der ingen spor af Katja der. Han kører tilbage til huset og samler Erik og Brille op på vejen, men ejendomsmægleren er der ikke længere. Kim kan låse op til huset med ejendomsmæglerens nøgle og i et aflåst værelse finder de en bundet og bedøvet Katja. De får hende befriet og ringet efter ambulance og politi. Hun når at komme nogenlunde til sig selv, inden ambulancen kommer, så hun vil ikke med på hospitalet. Betjentene kan fortælle hende at de tre i Audi'en er døde. En af dem er sikkert hendes ekskæreste Ivano. Katja er lettet over at være sluppet for ham og fortæller Kim hvor fantastisk glad hun er for at se ham. Glæden er gengældt, så fra nu af er de rigtige kærester! First love never dies! De går en aftentur i mørkningen og slutter turen af med en dukkert selv om de ikke har badetøj med. De er enige om at i alt fald stranden ser ud som for fyrre år siden.
Brille køber sommerhuset og bliver kæreste med Kims nabo, Hanne, der er skolelærer og underviser i fysik og er mægtig sød. Så næste morgen mødes Brille og Kim ved bageren, da de begge er sendt ned efter morgenbrød. Den gamle landbetjent, Larsen, er kommet på plejehjem, men kommer alligevel på besøg. Da de kører ham hjem, får Brille øje på at Erik Sanders nabo har en Ford Mondeo med nummerpladen VX 43 051. Senere på aftenen lister Brille og Kim sig forbi og dirker bagagerummet op, finder det gamle manuskript og stjæler det tilbage. Tyven er gamle Knudsens søn og sjovt nok er Larsen og gamle Knudsen fine venner oppe på plejehjemmet. Men sønnen er åbenbart god til at bære nag over noget, der ellers er glemt af næsten alle andre.
De vælger ikke at gøre mere ved det og så kan den sure jo undre sig over hvordan det er gået til, når manuskriptet engang bliver udgivet, hvis ellers der er nogen, der vil gide det.

Bogen rammer fint den lidt selvironiske tone i de gamle bøger, selv om det er en ny forfatter. Mobiltelefoner og sms'er bliver også brugt flittigt. Jeg undrer mig lidt over hvad det er Katja har på venstre arm på forsidebilledet. En langt ærme eller en forbinding? Eller måske bare solskin?
Show Less

Genres

Publication

[Svenstrup J] : Legimus, 2014.

Description

Krimi. Kim eftersøger sammen med vennerne en mulig sammenhæng mellem et savnet manuskript til en Kim-bog, Katjas forsvinding og en sort Audi.

Language

Original language

Danish

Physical description

96 p.; 20.5 cm

ISBN

9788799720965

Local notes

Omslag: Majken Thorsen
Omslaget viser en kvinde og tre mænd, alle ca tres år gamle, stående i en have
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kim-bøgerne, bind 27
Side 39: ringbindende (typo)
Side 56: pådet (typo)

Pages

96

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.3447 seconds