Kim og den gavmilde tyv

by Jens K. Holm

Hardcover, 1972

Status

Available

Library's review

Danmark, ca 1971
Drengen Kim holder sommerferie i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever de altid noget spændende. Kim får bud af onklen at gå hen med motorplæneklipperen til
Show More
landbetjenten Larsen, der skal låne den. Kim skriver bøger om hvad de oplever i ferierne og forlaget rykker ham lidt for en ny. Larsen er heller ikke i godt humør for han kom til at anholde en forkert for et tyveri i det lokale røgeri og oven i købet kom han til at brække kravebenet på vedkommende. Mens Kim og Erik er på besøg, kommer posten med et anbefalet brev. Som Larsen allerede havde gættet, så er han suspenderet og det er sikkert starten på en afskedigelse. Larsens søster viser sig fra sin pæne side og giver Erik nogle kødben med hjem til Snap.
Hjemme hos Erik tænder de op i pejsen og holder hyggeaften med Brille og Katja. Kim er nedtrykt over at han ikke har noget at skrive om, så han må skuffe forlaget. Men Snap får kødbenene og i den lokalavis, de var pakket ind i, står der en annonce indrykket af tømmerhandler Anton Pedersen om at han vil have den mappe tilbage, som er blevet fjernet fra hans hus og han truer med politianmeldelse, da han hævder at vide hvem tyven er. Kim snakker med sin onkel og tante og de kender Anton Pedersen, så efter lidt overtalelse kan Kim næste dag snakke med denne. Der var 3000 kroner i mappen. Brille har taget walkie-talkier med og med friske batterier. De snakker med tømmerhandleren, der ikke helt ved hvem der har nøgle til hans køkkendør og heller ikke helt ved hvornår tyveriet er sket. Nøglen er heller ikke speciel, så nogen kan have haft en magen til eller måske bare dirket låsen op. Men gemmestedet til mappen er der ikke så mange, der kender. Egentlig kun en Gurli Petersen og en fru Smith. Mens de er der, så dukker der faktisk en pakke med penge op, men der er fem tusind i det bundt og der blev kun stjålet tre tusind. Hvordan hænger det sammen? Brille skriver numrene ned på pengesedlerne. De prøver at gå baglæns fra afleveringen af pengene, men der har ikke rigtigt været mulighed for nogen. Kim begynder at skrive og de andre prøver at opklare et eller andet. Katja dukker op og fortæller at hun har set Gurli Petersen gå hjem fra arbejde og putte en lukket kuvert mærket W ind i et hult træ. Kim og Katja går tilbage til det hule træ, men nu er kuverten væk igen. De fire holder lidt øje med det hule træ de næste dage og en dag får Erik bid. Det er K der aftaler med Walther noget med den femte juli kl 23.40 ved teglværket. Der bliver også nævnt en anden Walther, men det er nok en pistol. De tænker at de hellere må give politiet besked, men desværre har de ikke styr på datoen og den femte juli er faktisk i dag og ikke i morgen. Brille og Katja skynder sig hen til Larsen, mens Erik og Kim skynder sig hen til teglværket. Der er helt stille og døren står åben, men pengeskabet er væk. De leder efter nattevagten og finder ham bevidstløs omme bagved. I det samme kommer politiet med udrykning.
Mens det uniformerede politi undersøger stedet, får Kim, Brille og Katja snakket med Larsen og de finder ud af at det lokale postbud Ejnar nok er en del af gådens løsning. Han har en nevø, der har siddet inde for indbrud. Og måske er han kommet ud og har gjort sig gode venner med Gurli?
De har gættet rigtigt og Larsen kan anholde Walther og Kurt. Den sidstnævnte er ham, han var kommet til at brække kravebenet på, så sagen ender godt (bortset fra for Kurt og Walther naturligvis). For det var selvfølgelig også de to, der havde hugget pengene i røgeriet.
Og Kim kan lige nå at skrive det hele ned, så det kan blive sendt til forlaget i rette tid.

Godt skrevet ungdomsbog og ikke så moralisende som Jan-bøgerne, der er fra samme periode.
Show Less

Genres

Publication

Grafisk Forlag, 1972.

Description

Detektivfortælling.

Language

Original language

Danish

Physical description

75 p.; 20.3 cm

ISBN

8742927404 / 9788742927403

Local notes

Omslag: Robert Viby
Omslaget viser et ungt par der leder efter noget i et hult træ
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kim-bøgerne, bind 20
Side 18: Han har gået og lignet en, der lige har fået at vide, at han kun har to uger tilbage at leve i, eller at han kan risikere at blive hørt i tyske verber.

Pages

75

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.2958 seconds