Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, 1913
Indeholder "1. Fløjtespillerens vidnesbyrd", "2. Richard har løjet", "3. Fatter Paumelles omgange", "4. Den gamle herre fra Avenue du Bois", "5. Maigrets største ambition", "6. En lille famillefest", "7. Fru Maigrets latter", "8. En der tier, en der taler for meget", "9.
Jules Amedée François Maigret er under vingerne af chefen for Sûreté, Xavier Guichard, som har kendt hans far.
Det er den femtende april 1913 sent om natten og kommissariatssekretær Jules Maigret på 25 år tager imod en anmeldelse fra en fløjtespiller ved navn Justin Minard. Maigret er 25 år gammel, nygift og kommet ind ved politiet for fire år siden.
Justin har set og hørt en kvinde råbe om hjælp fra et vindue i huset på Rue Chaptal 17A. Meget kort efter bliver vinduet smækket i og der lyder et skud. En bil. en Dion-Bouton holdt i nærheden, men kørte da skuddet lød. Justin bankede straks på døren til 17 A men blev brutalt afvist af en hushovmester ved navn Louis Viaud.
Maigret tror på Justins forklaring og begiver sig straks ud til huset, selv om han godt ved at det beboes af nogle folk, der er højt på strå, som omgås hans chef, politikommissær Maxime Le Bret, privat. Det er familien Gendreau-Balthazar, som sælger deres Balthazar-kaffe over hele byen og er blevet hovedrige på det. Richard Gendreau tager imod Maigret og nærmest slæber ham rundt i hele huset og viser at der hverken er skudhuller eller lig at se.
Maigret borer mere i sagen og finder ud af at dynastiets grundlægger, Hector Balthazar, var sur på alle sine arvinger og har lavet et kompliceret testamente. Hector har købt et slot i Anseval og har ambitioner om at hans efterkommere skal blive adelige ved at gifte sig ind i den stedlige greves familie. Maigret spekulerer over det skud, Justin hørte. Ramte det nogen? I givet fald hvem? Han finder hurtigt ud af at Richard Gendreau stak ham en løgn på i alt fald et punkt. Richard fortalte at hans søster Lise Gendreau var på slottet i Anseval, men faktisk var hun blevet forklædt som en af tjenestefolkene. Maigret diskuterer sagen med Le Bret, der både deler oplysninger og maner til den yderste forsigtighed. Maigret spørger til om Le Bret kender greven af Anseval, for Bob d'Anseval er kendt af sædelighedspolitiet og er tæt på kredse der handler med narko og prostituerede. Faktisk holder sædelighedspolitiet hånden lidt over Bob i håb om at han kan lede dem til større fisk. Maigret fisker videre men det er ved at gå galt. Han finder en Dédé som har meget med Bob at gøre. Bobs kæreste Lucile.er der også og hun græder hver gang hans navn bliver nævnt. Dédé har gennemskuet Maigret og får ham drukket godt fuld og derefter er planen at aflive ham, men det lykkes ikke helt. Maigret får alarmeret politiet og de arresterer Dédé og hans kumpaner.
Maigrets overordnede er ikke begejstret for hvad Maigret har gravet frem. Maigret formoder at Richard Gendreau har skudt Bob Anseval ned i søsteren Lise Gendreaus soveværelse. Det kunne blive en god skandale. Lise Gendreau er arving til en formue og hun lod til at være ret ivrig efter at føje en adelstitel til sit navn. Félicien Gendreau-Balthazar, Richards far, er også medvidende i at der bliver ryddet op og at Lise bliver forklædt som tjenestepigen Marie.
Maigret får lov af Le Bret til at forhøre Lise Gendreau om nødvendigt. Til gengæld er tjenestepigen Germaine smuttet for ham. På stationen afhører han Dédé og Lucile, men de er ikke ret meddelsomme. Det går op for Maigret at hele politisystemet spænder ben for ham. Ingen vil have opklaret Bobs død og ingen vil have famiien Gendreau anklaget for noget som helst. Maigret synes at det er et bundråddent system og at han er blevet holdt for nar.
Le Bret og de højere herrer har sendt folk ud at grave i haven ved Gendreaus hus og i haven finder de liget af Bob. Hushovmesteren Louis får skylden eller måske æren, for det ender med tre linier i avisen om en indbrudstyv, der er blevet skudt. Maigret holder sengen dels for at pleje et sår i hovedet og dels for at pleje sin sårede ære. Men han tager dog tilbage på jobbet efter nogle få dage. Dédé er interesseret nok i ham til at byde på lidt aftensmad i Bougival udenfor byen og giver ham sin version af hvad der er foregået. Dédé har presset 50000 franc ud af Richard Gendreau for at holde kæft, men han har tænkt sig at det godt kunne blive til mere med tiden. Dédé og Maigret er enige om at det nok var Lise Gendreau, der skød. Og at det nok var et uheld. Og at hun er en kold fisk. Men motivet til at hun ville giftes med Bob var den gamles testamente. Hvis Lise inden hun fyldte 21 blev gift med en Anseval, så ville hun få alle aktier i firmaet mod at betale Richard en passende ydelse. Ellers ville aktierne blive delt med 51 procent til Lise og 49 til Richard.
Maigret har en lidt dårlig smag i munden, men lader sig alligevel flytte over til Quai des Orfèvres og kriminalpolitiets udrykningshold under kommissær Barodet.
Som en pudsighed nævnes at han 22 år senere igen støder på Lise Gendreau, der nu har et italiensk adeligt efternavn og nogle problemer med sin datter, der er stukket af til England med en tvivlsom mand, der har fremskaffet en vielsesattest.
Ganske fornøjeligt tidsbillede med et indblik i hvordan de rige lever livet og kan bøje loven.
Indeholder "1. Fløjtespillerens vidnesbyrd", "2. Richard har løjet", "3. Fatter Paumelles omgange", "4. Den gamle herre fra Avenue du Bois", "5. Maigrets største ambition", "6. En lille famillefest", "7. Fru Maigrets latter", "8. En der tier, en der taler for meget", "9.
Show More
Frokost i det grønne".Jules Amedée François Maigret er under vingerne af chefen for Sûreté, Xavier Guichard, som har kendt hans far.
Det er den femtende april 1913 sent om natten og kommissariatssekretær Jules Maigret på 25 år tager imod en anmeldelse fra en fløjtespiller ved navn Justin Minard. Maigret er 25 år gammel, nygift og kommet ind ved politiet for fire år siden.
Justin har set og hørt en kvinde råbe om hjælp fra et vindue i huset på Rue Chaptal 17A. Meget kort efter bliver vinduet smækket i og der lyder et skud. En bil. en Dion-Bouton holdt i nærheden, men kørte da skuddet lød. Justin bankede straks på døren til 17 A men blev brutalt afvist af en hushovmester ved navn Louis Viaud.
Maigret tror på Justins forklaring og begiver sig straks ud til huset, selv om han godt ved at det beboes af nogle folk, der er højt på strå, som omgås hans chef, politikommissær Maxime Le Bret, privat. Det er familien Gendreau-Balthazar, som sælger deres Balthazar-kaffe over hele byen og er blevet hovedrige på det. Richard Gendreau tager imod Maigret og nærmest slæber ham rundt i hele huset og viser at der hverken er skudhuller eller lig at se.
Maigret borer mere i sagen og finder ud af at dynastiets grundlægger, Hector Balthazar, var sur på alle sine arvinger og har lavet et kompliceret testamente. Hector har købt et slot i Anseval og har ambitioner om at hans efterkommere skal blive adelige ved at gifte sig ind i den stedlige greves familie. Maigret spekulerer over det skud, Justin hørte. Ramte det nogen? I givet fald hvem? Han finder hurtigt ud af at Richard Gendreau stak ham en løgn på i alt fald et punkt. Richard fortalte at hans søster Lise Gendreau var på slottet i Anseval, men faktisk var hun blevet forklædt som en af tjenestefolkene. Maigret diskuterer sagen med Le Bret, der både deler oplysninger og maner til den yderste forsigtighed. Maigret spørger til om Le Bret kender greven af Anseval, for Bob d'Anseval er kendt af sædelighedspolitiet og er tæt på kredse der handler med narko og prostituerede. Faktisk holder sædelighedspolitiet hånden lidt over Bob i håb om at han kan lede dem til større fisk. Maigret fisker videre men det er ved at gå galt. Han finder en Dédé som har meget med Bob at gøre. Bobs kæreste Lucile.er der også og hun græder hver gang hans navn bliver nævnt. Dédé har gennemskuet Maigret og får ham drukket godt fuld og derefter er planen at aflive ham, men det lykkes ikke helt. Maigret får alarmeret politiet og de arresterer Dédé og hans kumpaner.
Maigrets overordnede er ikke begejstret for hvad Maigret har gravet frem. Maigret formoder at Richard Gendreau har skudt Bob Anseval ned i søsteren Lise Gendreaus soveværelse. Det kunne blive en god skandale. Lise Gendreau er arving til en formue og hun lod til at være ret ivrig efter at føje en adelstitel til sit navn. Félicien Gendreau-Balthazar, Richards far, er også medvidende i at der bliver ryddet op og at Lise bliver forklædt som tjenestepigen Marie.
Maigret får lov af Le Bret til at forhøre Lise Gendreau om nødvendigt. Til gengæld er tjenestepigen Germaine smuttet for ham. På stationen afhører han Dédé og Lucile, men de er ikke ret meddelsomme. Det går op for Maigret at hele politisystemet spænder ben for ham. Ingen vil have opklaret Bobs død og ingen vil have famiien Gendreau anklaget for noget som helst. Maigret synes at det er et bundråddent system og at han er blevet holdt for nar.
Le Bret og de højere herrer har sendt folk ud at grave i haven ved Gendreaus hus og i haven finder de liget af Bob. Hushovmesteren Louis får skylden eller måske æren, for det ender med tre linier i avisen om en indbrudstyv, der er blevet skudt. Maigret holder sengen dels for at pleje et sår i hovedet og dels for at pleje sin sårede ære. Men han tager dog tilbage på jobbet efter nogle få dage. Dédé er interesseret nok i ham til at byde på lidt aftensmad i Bougival udenfor byen og giver ham sin version af hvad der er foregået. Dédé har presset 50000 franc ud af Richard Gendreau for at holde kæft, men han har tænkt sig at det godt kunne blive til mere med tiden. Dédé og Maigret er enige om at det nok var Lise Gendreau, der skød. Og at det nok var et uheld. Og at hun er en kold fisk. Men motivet til at hun ville giftes med Bob var den gamles testamente. Hvis Lise inden hun fyldte 21 blev gift med en Anseval, så ville hun få alle aktier i firmaet mod at betale Richard en passende ydelse. Ellers ville aktierne blive delt med 51 procent til Lise og 49 til Richard.
Maigret har en lidt dårlig smag i munden, men lader sig alligevel flytte over til Quai des Orfèvres og kriminalpolitiets udrykningshold under kommissær Barodet.
Som en pudsighed nævnes at han 22 år senere igen støder på Lise Gendreau, der nu har et italiensk adeligt efternavn og nogle problemer med sin datter, der er stukket af til England med en tvivlsom mand, der har fremskaffet en vielsesattest.
Ganske fornøjeligt tidsbillede med et indblik i hvordan de rige lever livet og kan bøje loven.
Show Less
Genres
Publication
Carit Andersen, 1968.
Description
When a Paris musician witnesses an altercation that may have been a murder, the young Maigret becomes embroiled in his first case.
User reviews
LibraryThing member juliette07
I cannot remember the last time I read from the crime genre and have never really been a great fan of the whodunnit yarn. This slim book has persuaded me that I would like to read further stories or should I say, cases in which Monsieur Maigret is involved. It was a gentle read reflecting the days
Show More
of old with a real flavour of la belle France. Maigret's charcter was written such that you warmed to him as the plot devloped. I think I could get to like this Maigret character and would commend him. Show Less
LibraryThing member simchaboston
As a lover of the French language, I found this enjoyable. As someone who likes to try to figure out mysteries, I was frustrated. Like in the other Maigret I read this year, information is often just handed to you on a plate, so one is deprived of the pleasure of trying to piece together clues and
Show More
form theories about whodunit and why. It was fun, though, watching a young detective stumble through his first case and seeing hints of the investigator he would become. I do wish he (and the story) had been given a little more room to develop instead of having things come to a screeching halt, since he -- and you -- end up feeling cheated by the abrupt ending. Show Less
LibraryThing member BooksForDinner
A solid Maigret. Though many people don't, I have a fondness for prequel novels in long series. Fun stuff. This one was a little more straight ahead than some others, no convoluted plot happenings. Narrator was good. It might have been better if there was a french speaker narrating the book in
Show More
english with the accent to make it sound more authentic, but this barrator did a fine job. Show Less
Subjects
Language
Original language
French
Original publication date
1953
1930
1949
Physical description
173 p.; 18.3 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en siddende mand med en pibe
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Maigret, bind 24
Oversat fra fransk "La Première enquête de Maigret" af Carl Blechingberg
Side 30: Xavier Guichard
Side 73: Han ligner godt nok en mand med alle hans sorte hår. Men han er for det første meget ældre end man skulle tro. Han er mindst femoghalvtreds. Og han er ikke en rigtig mand. Er De med?
Side 79: Hvis hun var blevet i sin landsby, hvis hun var blevet gift og havde fået ti børn, ville sikkert ingen have lagt mærke til det. De havde måske bare ikke haft den samme far, det er det hele.
Side 82: Sandheden var den, at den metier, han altid havde haft lyst til, slet ikke eksisterede. Da han var ganske ung i sin landsby, havde han fornemmet, at en masse mennesker ikke var på deres rette plads, at de fulgte en forkert livsbane, udelukkende fordi de ikke vidste bedre.
Side 82: Han tænkte sig en meget intelligent mand.
Side 97: Af sin eftermiddeg havde han mindet om en strålende, parisisk forårsdag, og om så mild og aromatisk en luft, at man standsede op for at indsnuse den. Kvinderne var utvivlsomt allerede i flere dage gået ud i bar figur i dagens varme timer, men det var først nu, han lagde mærke til det, og han havde indtryk af at overvære en blomstring af kjoleliv, og der var allerede margueriter, valmuer og kornblomster på hattene, mens mændene præsenterede deres stråhatte.
Side 153: ikkke (typo)
Side 155: Han forstod, at det ikke kun var et spørgsmål om penge. Over et vist formuebeløb er det ikke pengene, der betyder noget, men magten.
Side 156: Det er klart, at der er pillet lidt ved sandheden. Det er en nødvendighed, som De vil forstå en dag. Der er tilfælde, hvor en skandale intet formål tjener, hvor den nøgne sandhed ville skade mere end gavne. Forstå mig ret.
Side 159: Kan De lide stegte grundlinger?
Side 161: Vi ses igen før eller senere. Der er sjovere og sjovere. Og sjovere af hans slags kan jeg ikke døje.
Omslaget viser en siddende mand med en pibe
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Maigret, bind 24
Oversat fra fransk "La Première enquête de Maigret" af Carl Blechingberg
Side 30: Xavier Guichard
Side 73: Han ligner godt nok en mand med alle hans sorte hår. Men han er for det første meget ældre end man skulle tro. Han er mindst femoghalvtreds. Og han er ikke en rigtig mand. Er De med?
Side 79: Hvis hun var blevet i sin landsby, hvis hun var blevet gift og havde fået ti børn, ville sikkert ingen have lagt mærke til det. De havde måske bare ikke haft den samme far, det er det hele.
Side 82: Sandheden var den, at den metier, han altid havde haft lyst til, slet ikke eksisterede. Da han var ganske ung i sin landsby, havde han fornemmet, at en masse mennesker ikke var på deres rette plads, at de fulgte en forkert livsbane, udelukkende fordi de ikke vidste bedre.
Side 82: Han tænkte sig en meget intelligent mand.
Side 97: Af sin eftermiddeg havde han mindet om en strålende, parisisk forårsdag, og om så mild og aromatisk en luft, at man standsede op for at indsnuse den. Kvinderne var utvivlsomt allerede i flere dage gået ud i bar figur i dagens varme timer, men det var først nu, han lagde mærke til det, og han havde indtryk af at overvære en blomstring af kjoleliv, og der var allerede margueriter, valmuer og kornblomster på hattene, mens mændene præsenterede deres stråhatte.
Side 153: ikkke (typo)
Side 155: Han forstod, at det ikke kun var et spørgsmål om penge. Over et vist formuebeløb er det ikke pengene, der betyder noget, men magten.
Side 156: Det er klart, at der er pillet lidt ved sandheden. Det er en nødvendighed, som De vil forstå en dag. Der er tilfælde, hvor en skandale intet formål tjener, hvor den nøgne sandhed ville skade mere end gavne. Forstå mig ret.
Side 159: Kan De lide stegte grundlinger?
Side 161: Vi ses igen før eller senere. Der er sjovere og sjovere. Og sjovere af hans slags kan jeg ikke døje.
Similar in this library
Series
Pages
173
DDC/MDS
| 843.912 |