Fordærvet

by Lars Kramhøft

Other authorsTom Kristensen (Illustrator)
Hardcover, 2014

Status

Available

Library's review

Danmark, ca 2014
Arkitekten Michael Langer på 28 plages af mareridtssyner, der gør ham både bange og impotent og gør forholdet til hans kæreste gennem tre år køligt for at sige det mildt. Kæresten Rose ønsker sig brændende et barn, så Michaels impotens gør ondt.
Michaels far, Christian
Show More
Langer, dør og han arver et stort hus Heslevgård i nordjylland. I stedet for at sætte en ejendomsmægler på og få det skudt af, så tager han tilbage. Læseren ved at faderen blev slået ihjel af en dæmon med det ene formål at lokke Michael og Rose til at komme, så der er lagt op til kamp. Måske har Dæmonen også noget med edderkopper at gøre? Michael har i alt fald angstanfald og synes at han ser små skygger ud af øjenkrogen. Han har stor tillid til sin læge, dr Ejstrup, men kan hun hjælpe mod spøgelser?
Som seks-årig vågnede Michael nogle gange om natten og så en grå dreng, der svævede over hans seng. Hans mor Elizabeth sagde bare at han skulle gå i seng igen. Faderen gad slet ikke lytte og Den Grå Dreng sagde bare "Når det kommer ... kommer det nedefra!" hvis Michael forsøgte at tale med ham. Flere år senere bliver Michaels mor tvangsindlagt, faderen lukker sig inde i tavshed og Michael tager på efterskole. Christian Langer var hjertekirurg og allerede gammel, da han giftede sig med Elizabeth
Efter begravelsen taler Michael og Rose med præsten Evald Nyborg. Da Michael var fire år gammel, købte Christian Heslevgård, så Elizabeth kunne få plads til at male og familien trives. Men sådan gik det ikke. Præsten tænker tilbage på en rejse til Afrika som ung, hvor han lærte noget om ånder. Ådselsånder trives på sorg og man skal beskytte sig mod dem. Heslevgård var fyldt med dem, men Elizabeth beskyttede sig ikke.
Nu er Michael og Rose tilbage i huset og hun hygger sig med at lave mad i køkkenet, da noget skræmmer hende og hun skærer sig voldsomt i armen. Michael kommer til og får standset blødningen, men da han vil ringe 112 får han i stedet fat i Dæmonen, som truer ham med at der vil ske meget værre ting. Han får Rose ud i bilen, men den vil ikke starte, så de må blive i huset. Michael husker at han har afgivet et løfte til børneånderne om ikka at glemme dem, men det har han jo næsten gjort. Næste dag kommer præsten med morgenbrød og Michael låner hans bil til at køre ind til byen og undersøge husets og egnens fortid. Han finder noget, der blev kaldt "Sort sommer" i 1979, hvor flere børn forsvandt. Den lille pige, Bodil Jensen, husker han at have set som et af børnespøgelserne, Lille Blødende Jordbær.Marie.
Politimester Knudsen, der havde sagen, er død, men enken Merete Knudsen lever stadig, så Michael opsøger hende. Imens er præsten gået ned i kælderen og har mødt en stor edderkop, så han er blevet overtaget af Dæmonen. Et af spøgelsesbørnene viser sig for Michael og han finder hytten, hvor manden Albert Betzer mishandlede og myrdede børnene, akkurat som politimesteren tænkte, men ikke kunne bevise. Albert begik selvmord efter at havde dræbt og spist sin mor. Noget eller nogen sendte ham tilbage fra dødsriget, måske Archeronerne, måske noget andet. I alt fald er han bundet af en pagt og hvis nogen finder ud af hvad han gjorde og beviser det, så ryger han tilbage i noget, der er værre end helvede.
Betzer har overtaget præstens krop, men Rose klarer ham med en flaske vievand og han flygter. Michael er kommet tilbage og sammen går de ned i kælderen, bryder gulvet op og finder liget af Bodil Jensen. Da Betzer vender tilbage i sin mors skikkelse, dukker børnespøgelserne frem og Betzer bliver hentet af det, der ventede ham.

Historien slutter godt med at Michael og Rose får det godt sammen og hun bliver gravid.

Desværre fortsætter den så med at ultralydsskanningen viser at deres barn har selskab af ådselsånder inde i maven. Om ikke andet, så er der da en slags videnskabeligt bevis for eksistensen af ådselsånder, så det må de trøste sig med.

Historien er sikkert uhyggelig, hvis man læser det en efterårsaften ved svagt lys, så edderkopperne i krogene kan være med. Archeroner må være ånder, der stammer fra floden Archeron, der betyder "Smertens flod". Her finder vi også færgemanden Karon i græsk mytologi.
Show Less

Publication

[Vanløse] : Valeta, 2014.

Description

Tegneserie - graphic novel. Den unge arkitekt Michael Langer har en dejlig kæreste og en lovende fremtid. Men han plages af uforklarlige angstanfald, og da hans far dør under mystiske omstændigheder, må han tage tilbage til barndomshjemmet for at konfrontere dæmonerne i sin fortid.

Language

Original language

Danish

Physical description

130 p.; 25.9 cm

ISBN

9788771570526

Local notes

Omslag: Tom Kristensen
Omslaget viser et hus på edderkoppeben
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Forord: Rikke Schubart

Pages

130

Library's rating

Rating

(2 ratings; 3)
Page: 0.3168 seconds