Jan for fuld udblæsning

by Knud Meister

Other authorsCarlo Andersen (Author)
Hardcover, 1985

Status

Available

Library's review

Danmark, ca 1985
Indeholder "1. Fuld kraft fremad, Jan!", "2. Efter den bil!", "3. En vild jagt", "4. På ham, Boy!", "5. Et frækt nummer", "6. Det mystiske hus", "7. På rette spor", "8. I løvens hule", "9. Katz flygter", "10. Mesterspionens slutkamp".

Jan Helmer er på jordomsejling med nogle af
Show More
sine kammerater og ingeniør Poul Smith på motorbåden Flying Star, da Jan i Bombay får et telegram, der fortæller at hans far, kriminalkommissær Mogens Helmer, er forsvundet og at Jan skal komme hjem hurtigst muligt. Da han lander i Kastrup, bliver han dog modtaget af faderen. Denne har været kidnappet af en bande forbrydere, men er sluppet fri. Banden på en halv snes mand ledes af Werner Katz, som er bror til en spion Paul Katz, som Jan og hans far tidligere har bidt skeer med, men Paul er død. Broderen er dog mindst lige så slem. Werner vil hævne sig på Jan, selvom hans næstkommanderende Schön er imod. Jan og hans søsters forlovede Jens opdager en bil med falske nummerplader. De følger efter den indtil den forsvinder for dem tæt ved Lyngby. Jan overvejer at fortælle faderen om det, men lader være. Senere tager Jens og Jan igen nordpå for at søge efter bilen eller hvad der nu ellers kan lade sig finde. De spørger sig lidt for og et morgenbud fra en bagerforretning fortæller om en tysk forfatter, der har lejet sig ind i et gammelt gartneri for nogle måneder siden. Jan sniger sig tæt på, for det er blevet aften og ved at blive mørkt. Han hopper op i et espalier og kommer til at se ind på Paul Katz, eller rettere sagt hans bror, for Paul er død. Jan bliver så befippet at han slipper taget og falder ned. Katz stormer ud, men Jan har fået en ny hund, Boy, der faktisk er den gamle Boy op ad dage og den angriber på Jans kommando. Katz prøver at komme på skudhold, men den er hurtigere. Jan kalder hunden til sig og Katz slipper væk. Jan og Jens kigger huset efter i sømmene, men lidt efter kommer der nogle andre mænd. Jan og Jens holder dem op ved at bluffe med en pibe. Det virker og de får tilkaldt politiet. Jan finder et stykke iturevet karton, et stykke af et visitkort, men resten af kortet er ikke at finde.
Jan får stor ros af sin far for aftenens fangst og faderen lokker endda med at Jan måske burde overveje kriminalpolitiet som levevej i stedet for civilingeniør? Det halve visitkort giver et spor, som Jan får søspejderne og Bjørn Høbjerg til at kigge på. De finder en Otto Wanthinger, Skibsmægler, Agentur, men da Jens og Jan kommer derhen er "Wanthinger" lige smuttet med samt alle papirer. Men Bjørn er der heller ikke, så hvor mon han er blevet af? Politiet dukker op ved Wanthinger, formentlig fordi en af de tre arresterede har åbnet munden.
Bjørn ringer tilbage og har fundet ud af hvor to lastbiler kørte hen med tingene. Det er lige ved siden af skibsreder Mortons hus og ham kender Jan udmærket, for han har gået i skole med hans søn, Jack Morton. Jens, Jan og Boy skynder sig derud og Jan sniger sig igen så tæt på at han kan høre Werner og Schön skændes om det giver mening at slå Jan ihjel. Da Werner er ude et stykke tid, ser Jan at Schön piller patroner ud af Werners pistol. Kort tid efter opdager Werner Katz faktisk at Jan kigger ind ad et vindue og skyder mod ham, men heldigvis er der jo ikke ammunition i pistolen. Bjørn har også alarmeret politiet, så villaen bliver stormet næsten samtidigt. Katz slipper væk i en bil, men Jan, Bjørn og Boy får fat i en politipatrulje, der optager forfølgelsen. Efter en heftig biljagt forulykker Katz og flygter videre til fods, men Boy indhenter ham og holder fast i buksebagen.
Hjemme igen får Jan og Jens megen ros af Mogens Helmer og Jens får endda et kys af Lis og besked på lige at vente et par måneder til de er gift med at rode sig ud i mere.

Urimeligt usandsynligt plot med den døde superskurks bror, der vil hævne sig.
Show Less

Genres

Publication

Kbh. : Grafisk, cop. 1985.

Description

Detektivfortælling. Jans far kidnappes af en bande farlige spioner. Sammen med sin fremtidige svoger Jens og vennen Bjørn udkæmper Jan en drabelig kamp mod banden.

Subjects

Language

Original language

Danish

Physical description

101 p.; 20.2 cm

ISBN

8711073551 / 9788711073551

Local notes

Omslag: Ernst Køhler
Omslagslayout: Per Bøgh
Omslaget viser en dreng og en schæferhund i udkanten af en skov. I baggrunden ses enung mand lænet op ad et stort træ
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Grafisk Forlag Jan-bøgerne, bind 35

Pages

101

Library's rating

½

Rating

½ (1 rating; 2.5)
Page: 0.3218 seconds