Status
Available
Call number
Library's review
Sverige, Skoga, august 1977
Indeholder "Et lille forklarende forord", "Kapitel 1. Jans mystiske legeplads og skrammelgården", "Kapitel 2. Dårligt humør og strabadser på vej op ad bjerget", "Kapitel 3. Damen i skoven og den usynlige pige", "Kapitel 4. Jan kommer godt op at køre og får sin sag
Jan Torén på 8 år er søn af Marit og Orvar Torén og gode venner med Katja Paulson på 18 år. Han kender også Teodor Björn (Teddy Bjørn), møbelsnedker på 25 år, hvis far Isidor Björn er død for et par måneder siden. Teodor er ved at rydde op i faderens store skrammellade i Grecksbo og får hjælp af Pytte på atten. Hendes bekendte, Alexander, er lidt irriterende og klæbende. Næste dag tager Jans mor ham, lillesøsteren Annika og Annikas veninde Eva med på tur til skoven for at plukke bær, men Jan ville hellere have været oppe og kigge til Teodor og Pytte igen. Og måske en tur til kirkegården, for han håber at se et spøgelse. Men de kommer da op til bjerget Sølvåsen og søen Meshatten og Jan tænker at de måske kan se en los eller en elg. De plukker bær et par timer og så får Jan lov at gå en tur. Han følger vejen som han har lovet, men han går nok længere end det var meningen og ender hos en gammel dame i en tilgroet have. Hun er venlig og rar, men måske er hukommelsen ved at være hullet, for hun kan ikke straks huske hvad hun selv hedder og hendes lille pige, der ikke viser sig, er fem år gammel, hedder Dorrit og sådan var det også for halvtreds år siden. Hun hedder Henriette Hansell og maler store oliemalerier, der på en prik ligner malerier af Carl Larsson. Hun snakker om fire Carl Larsson akvareller der var i en stor dragkiste, der er blevet væk. Huset hedder Sølvgården. Hushjælpen Gurli Gustafsson dukker op og tænker at det nok er på høje at finde forældrene til den lille dreng. Hun kører Jan tilbage til i nærheden af Meshatten og sætter ham af, da de kan høre en hæs Marit kalde på ham. Hun skælder ham ud for at være gået sin vej og de kører hjem uden at han får fortalt ret meget om sine oplevelser. Næste dag er der auktion i byen og Skrammel-Algot sælger ud af mangt og meget. Blandt andet en dragkiste som Jan byder 25 kroner på, men Orvar synes også den ser spændende ud. Han og Teddy byder hinanden op, men til sidst får Teddy hammerslag ved 500 kr. Lidt sjovt for det var hans egen kiste. Imidlertid løber Alexander og Pytte med kisten og smider den på ladet af en lastvogn og kører bort. Katja Paulson er også kommet til auktionen og hun har lige fået kørekort og bil, så hun og Jan skynder sig at køre efter kisteranerne i hendes VW 1200 (fra 1966). Teddy fortæller Algot at han nok skal få sine 20% i salær og så er det jo egentlig kun Teddy, der har mistet noget. En kiste + 100 kr og han kender jo Pytte. Lastbilen er en Blitz og var Teddys fars, men Teddy har solgt den billigt til Pytte. Han tager det ret roligt. Marit er til gengæld lidt urolig, for hvor blev Jan af?
Lastbilen kører mod Stadra og kort inden byen drejer den ind i skoven. Efter lidt forviklinger finder Jan og Katja skrammelladen, hvor Teddys far holdt til. Teddy er også lige kommet til i en grøn varevogn, og Alexander Dahlsten og Pytte var der allerede. Alexander og Katja har mødt hinanden før til en eksamensfest inde i Stockholm, hvor Katja går på den Ahlströmske skole.
Teddy får Pytte til at hjælpe med læsse kisten ind i sin varevogn og så sender han hende hen at fortælle Alexander at han ikke skal lave flere dumheder. Teddy siger at han vil levere kisten tilbage på gården hvor den kom fra. I et ubevogtet øjeblik hopper Jan op i varevognen og gemmer sig bag kisten. Han hælder nogle mønter ud på jorden for at efterlade sig et spor (og svenske enkroner var delvist lavet af sølv dengang). Alexander bliver rasende, da han opdager at Teddy og kisten er væk. Katja opdager mønterne og gætter på at Teddy er på vej til Sølvgården. Hun fyldte heldigvis tanken op tidligere på dagen, så nu kører hun ud til Sølvgården. I mellemtiden har Jan givet sig til kende overfor Teddy, der ellers ville være kørt ind i en flok elge. I stedet for at udtrykke taknemmelighed giver Teddy dog Jan en lektion i nye og spændende eder og forbandelser. Jan spørger ind til dragkisten, men får ikke så mange svar fra Teddy, der dog afslører at han er grundigt træt af Pytte og Alexander. De kører forbi Meshatten og ind på skovvejen til Sølvgården og Jan kaster nogle flere mønter ud af vinduet for at vise Katja vej. Ved Sølvgården er Teddy mest stemt for at sætte kisten og smutte uset væk i mørket, men Jan insisterer, så Teddy lirker et lille vindue op og Jan smutter indenfor. En anden person bevæger sig rundt i huset i mørke, men Jan smutter ovenpå til atelieret og ind til den grå dame. Hun har ligget og hvilet sig med tøjet på og er ikke overrasket over at se Jan uden overtøj og sent på aftenen og uinviteret i huset. Teddy er smuttet igen, men Gurli får sat varm kakao og masser af mad på bordet og dragkisten er kommet ind igen. Katja har også fået læst på kortet og er langt om længe kommet frem, så hun kommer ind til de tre kakaodrikkere. Hun får også kakao, for der er ikke telefon i huset, så man kan alligevel ikke få fat i andre uden at køre den lange vej tilbage.
Henriette Hansell er glad for at kisten er kommet tilbage og fortæller at den er lavet i 1767 og har gået i arv i hendes familie siden. Hun fik den i 1917, da hun blev gift og fik den til brudekiste.
I 1926 døde hendes mand Sven-Magnus Hansell og datteren Dorrit i en soloulykke, da hans åbne Lincoln på en af de stejleste bakker på vejen til Järnboås skred ud over vejkanten og ramte en tømmerstabel. Jan spørger til hvorfor de var ude at køre den dag og hvorfor de havde dragkisten med? Det udløser en sort diskussion og undervejs falder Jan i søvn. Han bliver båret ud i Katjas bil og de triller hjemad. Undervejs møder de Blitz lastbilen igen og lige senere tager de Alexander op, som går i vejsiden og er våd og kold, for Pytte har smidt ham ud af lastbilen. Katja stopper op ved første hus på vejen og låner en telefon. Jan farforældre, Clas og Emilie Paulson, er også lidt urolige. Katja ringer til Marit og Orvar og fortæller at hun har Jan i bilen og at de snart er hjemme. Imidlertid har Alexander benyttet lejlighed til at hugge bilen selv om Jan ligger og sover bagi.
Jan vågner op i en tom folkevogn, der holder ved Søndre Kirkegård. Orvar har hentet Katja og kontaktet politiet. Politiassistent Erk Berggren dukker op og de kører ud for at lede. Alexander er kørt ud til Pytte og prøver at få hende til at lukke sig ind i Teddys hus, men det er Jan, der kommer indenfor. Alexander smadrer en rude og Pytte lukker Jan ud af døren og han får alarmeret politiet. Det er ikke nemt at få noget ud af Alexander og Pytte, så Orvar tager Jan med hjem, så han kan få sovet lidt i sin egen seng for en gangs skyld. Næste dag forsøger Jan at få Katja til at køre ham til Sølvgården, men hun er stadig omtåget fra den megen køren om natten, så hun siger nej, hvorefter han slår sig sammen med Pytte. De kommer til Sølvgården og snakker med både Gurli og Henriette. Pytte går ovenpå for at se på atelieret og Jan bliver nedenunder og kigger på kisten, da nogen bagfra vipper ham ned i den, smækker låget og låser den. Men han har træsko på og begynder at banke en af dem ned mod kistebunden igen og igen. Katja, Orvar og Marit kommer også til Sølvgården og Katja hører bumpene, der ellers er blevet ret svage. Hun får lukket kisten op og taget Jan ud. Men hvem har gjort det? Erk, Alexander og Teddy var der også, så der er fem mulige mistænkte. Det er Gurli, der har gjort det, for hun har i årenes løb solgt de fleste af husets møbler igennem Isidor, og den forretning vil hun helst ikke have frem.
Jans træskobanken har afsløret en falsk bund i kisten og her gemmer sig fire Carl Larsson akvareller, der tilsammen er en halv million værd. Mindst. De har ligget der i halvtreds år, for det var Sven-Magnus, der havde planer for at sælge dem. Hans evner indenfor økonomi var ikke så store og det var hans kone, Henriette, der havde pengene i familien. Så han stjal ting i huset og solgte for at få penge til sine egne planer. Siden har Gurli melet sin egen kage både ved at hæve lidt rigeligt i banken, hvor hun havde fuldmagt og ved at sælge ud af møblementet.
Erk tager Gurli med på stationen. Henriette er glad over at få de fire Carl Larsson akvareller igen og hun vil få Orvar til at sælge et eller to af dem. Som findeløn tilbyder hun Jan et af dem, men han vil hellere have et af dem, hun selv har malet af Dorrit. Pytte og Teddy finder sammen og Alexander skumler lidt over det, men faktisk er han flink nok og har haft rent mel i posen hele tiden.
Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Oversætteren har det ikke helt let med at oversætte til dansk, når nu handlingen foregår i Sverige. Der er ikke mange rester af handlingen, der ville holde i dag, hvor alle ville have mobiltelefoner.
Indeholder "Et lille forklarende forord", "Kapitel 1. Jans mystiske legeplads og skrammelgården", "Kapitel 2. Dårligt humør og strabadser på vej op ad bjerget", "Kapitel 3. Damen i skoven og den usynlige pige", "Kapitel 4. Jan kommer godt op at køre og får sin sag
Show More
for hos mor", "Kapitel 5. Mange bekendte og stor ståhej om en dragkiste", "Kapitel 6. Katjas nye kørekort og en biltur mod ukendt mål", "Kapitel 7. Gæster i Grecksbo og en aflåst skrammellade", "Kapitel 8. Sølv på vejen og indbrud på Sølvgården", "Kapitel 9. Damens fortid og dragkistens historie", "Kapitel 10. Jan går ud som et lys og vågner op på et uhyggeligt sted", "Kapitel 11. Nattevagt i Venus og politialarm", "Kapitel 12. Lyssky personer og auktionssnak", "Kapitel 13. Jan får en kurv og hører en nøgle blive drejet om", "Kapitel 14. Kistens hemmelighed og andre afsløringer", "Kapitel 15. Ændrede planer og et spøgelse i findeløn".Jan Torén på 8 år er søn af Marit og Orvar Torén og gode venner med Katja Paulson på 18 år. Han kender også Teodor Björn (Teddy Bjørn), møbelsnedker på 25 år, hvis far Isidor Björn er død for et par måneder siden. Teodor er ved at rydde op i faderens store skrammellade i Grecksbo og får hjælp af Pytte på atten. Hendes bekendte, Alexander, er lidt irriterende og klæbende. Næste dag tager Jans mor ham, lillesøsteren Annika og Annikas veninde Eva med på tur til skoven for at plukke bær, men Jan ville hellere have været oppe og kigge til Teodor og Pytte igen. Og måske en tur til kirkegården, for han håber at se et spøgelse. Men de kommer da op til bjerget Sølvåsen og søen Meshatten og Jan tænker at de måske kan se en los eller en elg. De plukker bær et par timer og så får Jan lov at gå en tur. Han følger vejen som han har lovet, men han går nok længere end det var meningen og ender hos en gammel dame i en tilgroet have. Hun er venlig og rar, men måske er hukommelsen ved at være hullet, for hun kan ikke straks huske hvad hun selv hedder og hendes lille pige, der ikke viser sig, er fem år gammel, hedder Dorrit og sådan var det også for halvtreds år siden. Hun hedder Henriette Hansell og maler store oliemalerier, der på en prik ligner malerier af Carl Larsson. Hun snakker om fire Carl Larsson akvareller der var i en stor dragkiste, der er blevet væk. Huset hedder Sølvgården. Hushjælpen Gurli Gustafsson dukker op og tænker at det nok er på høje at finde forældrene til den lille dreng. Hun kører Jan tilbage til i nærheden af Meshatten og sætter ham af, da de kan høre en hæs Marit kalde på ham. Hun skælder ham ud for at være gået sin vej og de kører hjem uden at han får fortalt ret meget om sine oplevelser. Næste dag er der auktion i byen og Skrammel-Algot sælger ud af mangt og meget. Blandt andet en dragkiste som Jan byder 25 kroner på, men Orvar synes også den ser spændende ud. Han og Teddy byder hinanden op, men til sidst får Teddy hammerslag ved 500 kr. Lidt sjovt for det var hans egen kiste. Imidlertid løber Alexander og Pytte med kisten og smider den på ladet af en lastvogn og kører bort. Katja Paulson er også kommet til auktionen og hun har lige fået kørekort og bil, så hun og Jan skynder sig at køre efter kisteranerne i hendes VW 1200 (fra 1966). Teddy fortæller Algot at han nok skal få sine 20% i salær og så er det jo egentlig kun Teddy, der har mistet noget. En kiste + 100 kr og han kender jo Pytte. Lastbilen er en Blitz og var Teddys fars, men Teddy har solgt den billigt til Pytte. Han tager det ret roligt. Marit er til gengæld lidt urolig, for hvor blev Jan af?
Lastbilen kører mod Stadra og kort inden byen drejer den ind i skoven. Efter lidt forviklinger finder Jan og Katja skrammelladen, hvor Teddys far holdt til. Teddy er også lige kommet til i en grøn varevogn, og Alexander Dahlsten og Pytte var der allerede. Alexander og Katja har mødt hinanden før til en eksamensfest inde i Stockholm, hvor Katja går på den Ahlströmske skole.
Teddy får Pytte til at hjælpe med læsse kisten ind i sin varevogn og så sender han hende hen at fortælle Alexander at han ikke skal lave flere dumheder. Teddy siger at han vil levere kisten tilbage på gården hvor den kom fra. I et ubevogtet øjeblik hopper Jan op i varevognen og gemmer sig bag kisten. Han hælder nogle mønter ud på jorden for at efterlade sig et spor (og svenske enkroner var delvist lavet af sølv dengang). Alexander bliver rasende, da han opdager at Teddy og kisten er væk. Katja opdager mønterne og gætter på at Teddy er på vej til Sølvgården. Hun fyldte heldigvis tanken op tidligere på dagen, så nu kører hun ud til Sølvgården. I mellemtiden har Jan givet sig til kende overfor Teddy, der ellers ville være kørt ind i en flok elge. I stedet for at udtrykke taknemmelighed giver Teddy dog Jan en lektion i nye og spændende eder og forbandelser. Jan spørger ind til dragkisten, men får ikke så mange svar fra Teddy, der dog afslører at han er grundigt træt af Pytte og Alexander. De kører forbi Meshatten og ind på skovvejen til Sølvgården og Jan kaster nogle flere mønter ud af vinduet for at vise Katja vej. Ved Sølvgården er Teddy mest stemt for at sætte kisten og smutte uset væk i mørket, men Jan insisterer, så Teddy lirker et lille vindue op og Jan smutter indenfor. En anden person bevæger sig rundt i huset i mørke, men Jan smutter ovenpå til atelieret og ind til den grå dame. Hun har ligget og hvilet sig med tøjet på og er ikke overrasket over at se Jan uden overtøj og sent på aftenen og uinviteret i huset. Teddy er smuttet igen, men Gurli får sat varm kakao og masser af mad på bordet og dragkisten er kommet ind igen. Katja har også fået læst på kortet og er langt om længe kommet frem, så hun kommer ind til de tre kakaodrikkere. Hun får også kakao, for der er ikke telefon i huset, så man kan alligevel ikke få fat i andre uden at køre den lange vej tilbage.
Henriette Hansell er glad for at kisten er kommet tilbage og fortæller at den er lavet i 1767 og har gået i arv i hendes familie siden. Hun fik den i 1917, da hun blev gift og fik den til brudekiste.
I 1926 døde hendes mand Sven-Magnus Hansell og datteren Dorrit i en soloulykke, da hans åbne Lincoln på en af de stejleste bakker på vejen til Järnboås skred ud over vejkanten og ramte en tømmerstabel. Jan spørger til hvorfor de var ude at køre den dag og hvorfor de havde dragkisten med? Det udløser en sort diskussion og undervejs falder Jan i søvn. Han bliver båret ud i Katjas bil og de triller hjemad. Undervejs møder de Blitz lastbilen igen og lige senere tager de Alexander op, som går i vejsiden og er våd og kold, for Pytte har smidt ham ud af lastbilen. Katja stopper op ved første hus på vejen og låner en telefon. Jan farforældre, Clas og Emilie Paulson, er også lidt urolige. Katja ringer til Marit og Orvar og fortæller at hun har Jan i bilen og at de snart er hjemme. Imidlertid har Alexander benyttet lejlighed til at hugge bilen selv om Jan ligger og sover bagi.
Jan vågner op i en tom folkevogn, der holder ved Søndre Kirkegård. Orvar har hentet Katja og kontaktet politiet. Politiassistent Erk Berggren dukker op og de kører ud for at lede. Alexander er kørt ud til Pytte og prøver at få hende til at lukke sig ind i Teddys hus, men det er Jan, der kommer indenfor. Alexander smadrer en rude og Pytte lukker Jan ud af døren og han får alarmeret politiet. Det er ikke nemt at få noget ud af Alexander og Pytte, så Orvar tager Jan med hjem, så han kan få sovet lidt i sin egen seng for en gangs skyld. Næste dag forsøger Jan at få Katja til at køre ham til Sølvgården, men hun er stadig omtåget fra den megen køren om natten, så hun siger nej, hvorefter han slår sig sammen med Pytte. De kommer til Sølvgården og snakker med både Gurli og Henriette. Pytte går ovenpå for at se på atelieret og Jan bliver nedenunder og kigger på kisten, da nogen bagfra vipper ham ned i den, smækker låget og låser den. Men han har træsko på og begynder at banke en af dem ned mod kistebunden igen og igen. Katja, Orvar og Marit kommer også til Sølvgården og Katja hører bumpene, der ellers er blevet ret svage. Hun får lukket kisten op og taget Jan ud. Men hvem har gjort det? Erk, Alexander og Teddy var der også, så der er fem mulige mistænkte. Det er Gurli, der har gjort det, for hun har i årenes løb solgt de fleste af husets møbler igennem Isidor, og den forretning vil hun helst ikke have frem.
Jans træskobanken har afsløret en falsk bund i kisten og her gemmer sig fire Carl Larsson akvareller, der tilsammen er en halv million værd. Mindst. De har ligget der i halvtreds år, for det var Sven-Magnus, der havde planer for at sælge dem. Hans evner indenfor økonomi var ikke så store og det var hans kone, Henriette, der havde pengene i familien. Så han stjal ting i huset og solgte for at få penge til sine egne planer. Siden har Gurli melet sin egen kage både ved at hæve lidt rigeligt i banken, hvor hun havde fuldmagt og ved at sælge ud af møblementet.
Erk tager Gurli med på stationen. Henriette er glad over at få de fire Carl Larsson akvareller igen og hun vil få Orvar til at sælge et eller to af dem. Som findeløn tilbyder hun Jan et af dem, men han vil hellere have et af dem, hun selv har malet af Dorrit. Pytte og Teddy finder sammen og Alexander skumler lidt over det, men faktisk er han flink nok og har haft rent mel i posen hele tiden.
Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Oversætteren har det ikke helt let med at oversætte til dansk, når nu handlingen foregår i Sverige. Der er ikke mange rester af handlingen, der ville holde i dag, hvor alle ville have mobiltelefoner.
Show Less
Genres
Publication
København : Wøldike, 1978
Language
Original language
Swedish
Physical description
136 p.; 20.7 cm
ISBN
8772338172 / 9788772338170
Local notes
Omslag: Chris Bergendorff
Omslaget viser en dreng, der lyser på en dragkiste med en lommelygte
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Jan och Katja jagar en kista" af Grete Juel Jørgensen
Jan og Katja, bind 4
1. Pas på, Katja
2. Hjælp Katja
3. Katja og Jan på nye eventyr
4. Jan og Katja og den grå dame
Wøldikes junior-krimi
Side 103: Brukspatron = Jernværksejer?
Side 132: "Lisbeth med rød tulipan", "Lisbeth spiser morgenmad", "Lisbeth i haven", "Henriette".
Omslaget viser en dreng, der lyser på en dragkiste med en lommelygte
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Jan och Katja jagar en kista" af Grete Juel Jørgensen
Jan og Katja, bind 4
1. Pas på, Katja
2. Hjælp Katja
3. Katja og Jan på nye eventyr
4. Jan og Katja og den grå dame
Wøldikes junior-krimi
Side 103: Brukspatron = Jernværksejer?
Side 132: "Lisbeth med rød tulipan", "Lisbeth spiser morgenmad", "Lisbeth i haven", "Henriette".
Pages
136
DDC/MDS
| 839.78 |