Viborg Katedralskoles historie

by Carl E. Jørgensen

Hardcover, 1960

Status

Available

Library's review

Indeholder "Forord", "I. Tiden indtil 1635", "II. Skolen i tiden 1635 - 1806", "III. Skolen under reformerne af 1806 og 1850", "IV. De sidste år i den gamle skole", "V. Skole på Skivevej - Kollegiet", "Noter og henvisninger", "Personregister".

"Forord" handler om at den første lærer, man kender
Show More
lidt til, blev helgen.
"I. Tiden indtil 1635" handler om at bispesædet i Viborg er fra 1030 og at Katedralskolen formentlig er fra ca den tid. Sankt Kjeld var lærer og døde i 1150.
Men det er sparsomt med oplysninger op gennem tiden. Reformationen betyder at skolerne mange steder sygner hen, for en uddannelse gav tidligere en næsten sikker stilling i den katolske kirke. Christian III retter dog op på det med Kirkeordinansen fra 1537 / 1539 og der oprettes latinskoler. Finansieringen er ikke alt for solid og i maj 1567 (den sekstende) brænder Viborg Domkirke og hele den bedste part af byen. Både kirke og latinskole bliver dog bygget op igen og der kommer love og regler for hvordan skolen skal være og hvem der skal betale for det. Indtil ca 1640 er der meget hyppige rektorskift, hvilket ikke er godt for skolen. Efter 1640 sidder hver rektor typisk i årtier og kan lægge en linie.
"II. Skolen i tiden 1635 - 1806" handler om at der i 1632 kommer et nyt skolereglement, så de store skoler skal have syv i stedet for seks klasser og der bliver oprettet "gymnasier" i stiftsbyerne. De skal være en slags universiteter i det små og være en mellemform mellem skolen og det virkelige universitet i hovedstaden. Det er ingen guldgrube at være lærer og omkring 1670 er det så galt at man ikke kan besætte et par ledige stillinger. I 1772 får man endelig nogle nye lokaler og slipper af med de gamle faldefærdige og trange. Undervisningen bærer præg af udenadslære. Man har en ret uduelig rektor i Peter Jessen, der sætter sine egne økonomiske interesser over interessen for skolen. En ny biskop Rottbøll får sat skik på det og da Peter Jessen dør i 1780 er det som om alle hans fejl allerede er glemt. Men bygningerne bliver ikke vedligeholdt så godt og der er hampre kommentarer fra en professor L. Engelstoft i 1805. Skoleloven af 1809 får skiftet en del ud i lærerstaben og rektor Jørgen Hansen går af. Den nye biskob Bloch viderebefordrer afskedsbegæringen med en bemærkning om at "Hansen har tjent skolefaget i 30 år og skal i de første 20 have været en duelig og flittig lærer". Av!
"III. Skolen under reformerne af 1806 og 1850" handler om den fine matematiker Carl Ferdinand Degen, der er rektor ved Viborg Katedralskole fra 1806 til 1814. Landet gik statsbankerot i 1813, så tiderne var ikke gode. I 1814 bliver han professor i matematik ved universitetet og overlader rektorstolen til Frederik Hasselbalch, der er rektor til 1841. Han er dog "dårlig, ulærd og slap" som rektor. Men en god lejlighedsdigter og en ivrig deltager i selskabslivet. Fra 1841 til 1844 er det Christian Frederik Ingerslev, der er rektor og der får piben en anden lyd. Han får også skaffet penge til ombygninger og får dem sat i værk. Næste rektor er Frederik Christian Olsen og det er mest for at lukke munden på en skarp kritiker af enevælden at man tilbyder ham jobbet. Det lykkes og han er rektor fra 1844-1866.
"IV. De sidste år i den gamle skole" handler om rektor Hans Henrik Lefolii (19 februar 1819 - 1908), der var rektor 1866-1892 og nogle af lærerne fra den tid.
"V. Skole på Skivevej - Kollegiet" handler om at man i 1903 vedtager en ny skolelov, der indfører en mellemskole. Gymnasiet får tre grene, en klassisksproglig, en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig. Piger kan nu optages i gymnasiet og i det hele taget kommer der flere og flere elever, så katedralskolen må flytte i nye bygninger, som står færdige i 1926.
"Noter og henvisninger" handler om hvor de forskellige oplysninger i bogen kommer fra.
"Personregister" handler om hvor man kan finde de enkelte personer nævnt.

Undervisningen er præget af udenadslære og af at tærsk og lussinger, ris og ferle er flittigt brugte undervisningsredskaber. Man kan godt læse bogen her som om at skolen og lærerne altid har ret og eleverne altid uret, hvis de klager. Samtidigt praler man af elevernes senere bedrifter og tilskriver dem den gode, gamle skole. Uagtet at selvsamme elever mener at lærerstaben har været ret mådelig.

Udgivet af Historisk Samfund for Viborg Amt. Frederik Vilhelm Emil Pauli Backhausen (24 februar 1847 - 3 august 1915) var en kendt bogtrykker i Viborg, men den her har F. V. Backhausens Eftf. som trykker.
Show Less

Publication

Viborg : F. V. Backhausen, 1960.

Language

Original language

Danish

Physical description

174 p.; 21.8 cm

Local notes

Omslag: Indbundet
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 19: Ved måltidets slutning skulle der læses en bøn på latin eller græsk; den indeholdt blandt andet en bøn om, at Gud ville tilbagdrive djævelens og onde menneskers rasende påfund, såvel som tyrkerners, moskoviternes og alle barbariske folkeslags vold og grumhed.
Side 23: Revisionen betød en skærpelse både af reglerne for disciplenes optræden og af straffesystemet. Betegnende er overskriften over lovenes første afsnit: "Jus Virgarum", "Piskeretten". Bøderne var nu højere end før og suppleredes ved kostgængernes vedkommende ved udelukkelse fra et eller flere måltider. Hver torsdag morgen klokken 6 samledes skolen, og på en "skamtavle" blev de elever noteret, der var blevet idømt de største mulkter i ugens løb, tillige med mulkternes størrelse. Efter nogle ugers forløb blev regnskabet gjort op; den værste synder blev straffet med ris på den bare ryg; de fire næste måtte udrede deres bøder, og resten af de noterede slap med en advarsel. I sandhed en kompliceret og unaturlig fremgangsmåde!
Side 23: Kom en elev for sent, måtte han naturligvis betale bøde, ja, selv den, der mødte senest, måtte betale bøde, selv om han havde indfundet sig rettidigt.
Side 77: Den latinske skole er i slet forfatning. Rektor Hansen, der uden mindste fortjeneste er blevet professor, har ladet den aldeles forfalde ... Skolens penge er blevet administreret på den mest samvittighedsløse måde.
Side 77: Man kan ikke lade ubemærket, at udfaldet af denne eksamen, ihvorvel censorerne ved de skriftlige prøvers bedømmelse iagttog den muligste lemfældighed, ikke har været til fordel for skolen i Viborg.
Side 124: Han tålte ikke brug af fremmedord. I en stil blev "gevær og ammunition" rettet til "bøsse og skydebehov".
Side 137: Han havde kantede sider, kunne være fjern og hård og udvise en vis hensynsløshed i sit væsen og sin bedømmelse af eleverne, var i det hele taget kun lidet indladende og opfordrede ikke til fortrolighed i nogen måde. Han var en svoren fjende af spiritus og tobak, af kaffe, te og krydderier. Han strøede ikke kanel på risengrøden for ikke at fordærve risens fine oprindelige aroma og smag, prædikede mådehold, delvis vegetarisk levemåde og opfordrede til at have grøn læseskærm over øjnene, hvad han selv brugte, og til at tygge maden syv hundrede gange, hvad han også selv gjorde. Han gik i håndsyet fodtøj, bredt og firkantet i næsen.
Side 149; I yngre alder er al tobaksrygning skadelig og frarådes. Offentlig tobaksrygning eller brug af spadserestok på byens gader, offentlige steder eller spadsereveje betragtes som upassende.

Pages

174

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.3036 seconds