Opklaret : drabschefens erindringer

by Jens Møller Jensen

Other authorsStine Bolther (Author)
Hardcover, 2018

Status

Available

Library's review

Indeholder "Forord", "Bomben på hotellet", "Kronprinsparrets bryllup", "Jens Møller Jensen", "Koncerten med Herrys", "Revisordrabet", "Den afskårne hånd", "Kondiløberen", "Et kamera til 1,2 millioner kroner", "Skuddene på Christiania", "Natten i Bagsværd", "Øbromanden", "Gambias
Show More
præsident", "Da terroren ramte Danmark", "Indbrudsgruppen", "Morfar-morderen", "På fersk gerning", "Amagermandens sædplan", "Den forgiftede kage", "Ubådssagen", "Efterskrift".

"Forord" handler om hans rolle i sagerne.
"Bomben på hotellet" handler om september 2010, da en mand bliver såret af sin egen bombe på Hotel Jørgensen i København. Han bliver fanget i H C Ørsteds parken og viser sig at have kunstigt ben, da Rulle-Marie kigger nærmere. Det bliver efterforsket grundigt, men han ser ud til at have handlet alene. Det giver 12 år, men trods alt en udvisning til afsoning i hjemlandet efter kortere tid.
"Kronprinsparrets bryllup" handler om at være med til generalprøver på store begivenheder.
"Jens Møller Jensen" handler om ham selv. Han er fra 1959 og stoppede i gymnasiet efter 1g. Altid været i job, militæret som løjtnant Grøn og senere politiet, hvor han så har været i masser af år. Forældrene blev skilt efter 30 år, faderen døde som 69-årig af en hjerneblødning. Jens gik ned med stress og blev også skilt. Så han er blevet en god leder og forsøger at huske sine folk på at de også skal være der for familien. Han kan godt lidt at gå på jagt og nogle af iagttagelserne derfra kan godt bruges på et gerningssted.
"Koncerten med Herrys" handler om at opklare et tyveri med deadline for uden bånd ingen koncert.
"Revisordrabet" handler om en 70-årig revisor, der overrasker en ung afrikansk mand på sit kontor en mørk aften og bliver stukket ned. Det er ikke så nemt at finde manden, men det lykkes.
"Den afskårne hånd" handler om en hånd fra et balsameret lig. Preben Geertinger lader sig narre af hånden.
"Kondiløberen" handler om en kvinde, der på en morgenløbetur bliver slået mere end halvt ihjel og voldtaget af en grønlandsk mand. Godt politiarbejde finder ham på nogle få timer.
"Et kamera til 1,2 millioner kroner" handler om et par almindelige småkriminelle, der tilfældigt stjæler et dyrt kamera fra en ulåst bil. Senere finder politiet det tilfældigt.
"Skuddene på Christiania" handler om en hashhandler, der skyder to civile politifolk ned, da de vil anholde ham. Senere bliver han forsøgt pågrebet, men skyder med det samme igen mod politiet og bliver dræbt.
"Natten i Bagsværd" handler om at ligge på lur efter indbrudstyve. Heldet er imod indbrudstyvene, der får politihunde sendt efter sig.
"Øbromanden" handler om en mand, der truer piger og unge kvinder ind i sin bil og voldtager dem. Han er selv gift og har børn. Men bliver dømt og udvist.
"Gambias præsident" handler om et statsbesøg, hvor sikkerhedsfolkene fra Gambia har en anden måde at gøre tingene på end de danske.
"Da terroren ramte Danmark" handler om Krudttønden. Finn Nørgaard og Dan Uzan bliver dræbt af Omar Abdel Hamid El-Hussein, inden denne selv bliver dræbt af politiet.
"Indbrudsgruppen" handler om at fange en indbrudstyv, men han var nu bare på besøg ved sin søster.
"Morfar-morderen" handler om den 67-årige morfar Jørgen Saugsted, der skyder sin svigersøn og dennes advokat 57-årige Anders Lindholdt med et oversavet jagtgevær under et møde i retten. Advokaten bliver kynisk likvideret og dør på stedet. Svigersønnen bliver gennemhullet, men overlever. Det giver livstid. Eneste fortrydelse er vist at han ikke tog flere patroner med. Her i 2024 er Jørgen Saugsted død i fængslet 27 februar, så det blev faktisk fængsel på livstid.
"På fersk gerning" handler om næsten at kunne finde en indbrudstyv at anholde, når man lige skal bruge et eksempel at vise praktikanten.
"Amagermandens sædplan" handler om Marcel Lychau Hansen, der afsoner en livstidsdom for to drab og en række grove voldtægter. I retten hævdede at han var helt uskyldig og at den skyldige måtte have samme dna som han selv. Marcels søns kæreste reagerede på den udtalelse, for hun vidste at sønnen havde fået en plastikdut med spyt fra Marcel og besked på at slå en tilfældig ned og plante dna-sporene. Hun går til politiet med den viden og da de ransager adressen, finder de blandt andet smykker fra en af voldtægtssagerne. Smykkerne koster sønnen 60 dages betinget fængsel. Planen koster også faderen en ekstra dom. Så han kommer nok til at sidde længere end 12 år.
"Den forgiftede kage" handler om en nabo, der inviterer på kage, der indeholder skadelig medicin. Det giver en sigtelse for vold.
"Ubådssagen" handler om opfinderen Peter Madsen, der tager en kvindelig journalist Kim Wall med ud på dybt vand i en ubåd. Han slår hende ihjel, parterer hende og smider delene i vandet tynget ned så de ikke lige popper op til overfladen igen. Politiet tror ikke på hans skiftende forklaringer om begravelse til søs og tillader sig endda at kalde det for at skille sig af med et lig. Han ender med en livstidsdom. Liget af Kim Wall bliver fundet over flere omgange og passer slet ikke med anklagedes fortællinger.
"Efterskrift" er et facebook-opslag af Ole Bornedal med hyldest til dem, der har afdækket ubådssagen.

En række erindringer hvoraf nogle af dem handler om meget mediedækkede forbrydelser. Bogen veksler mellem grundige beretninger om fx ubådssagen og så med små anekdoter om fx den forgiftede kage. Det er en fin blanding.
Show Less

Publication

Kbh. : Politiken, 2018.

Language

Original language

Danish

Physical description

350 p.; 23.2 cm

ISBN

9788740038507

Local notes

Omslag: Maria Bramsen
Omslaget viser en mand stående foran en masse mikrofoner
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Birgitta Lund
Efterskrift: Ole Bornedal

Pages

350

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 1.3238 seconds