Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, ca 1930
Indeholder "1. Silhouetten", "2. En flink fyr", "3. Parret på Pigalle", "4. Vinduet på anden etage", "5. Den gale", "6. 40 graders feber", "7. De tre kvinder", "8. Sygepasseren", "9. Manden med pension", "10. Identitetsbeviser", "11. Tegningen på
Kriminalkommissær Jules Maigret bliver tilkaldt til et mord, der lige er blevet begået på den 45-årige hr Raymond Couchet. Han sidder skudt i sin stol og spærrer derved for et pengeskab, hvor der mangler 365.000 francs. Han var gift med Germaine Dormoy, men havde også en elskerinde Nine Moinard og var generelt gavmild med sine penge, så hvorfor har nogen skudt ham? Laboratoriet er i stueetagen. Så alle beboerne i de 28 lejligheder i blokken er også mistænkte og en gesandt de Saint-Marc og en hr Philippe, der bestyrer firmaet for Couchet, men nok ikke portnersken fru Bourcier.
Raymond var tidligere gift med en Juliette, men dengang havde han ingen penge og det blev hun så træt af at hun lod sig skille og i stedet giftede sig med den inkarnerede og noget ældre kontormand, Edgar Martin. De bor i samme ejendomsblok som laboratoriet og kan se direkte ned på mordstedet! Et par gamle sære søstre, Mathilde og Fanny, bor også i ejendommen og Mathilde har det med at gå rundt dagen lang og kigge. Raymond og Juliette har en søn, Roger, som Raymond på det seneste er begyndt at forstrække med penge. Desværre bruger han pengene på en prostitueret Céline Louisseau og på æter, som de bedøver sig med som rusmiddel.
Raymond har efterladt et testamente, hvor han beder sin sagfører sørge for at de tre kvinder får så tæt på lige meget, som man nu kan komme det. Men det kommer nok ikke til at ske. Roger begår selvmord ved at hoppe ud af vinduet. Det hele kommer af Juliette og hendes higen efter penge. Først kasserede hun Raymond fordi han ikke havde penge og giftede sig med Edgar Emile Martin, fordi han havde en sikker stilling med pension, men så blev Raymond rig og hun fortrød sit valg. Dag ud og dag ind bebrejdede hun Edgar at han ikke kunne give hende de penge, hun higede efter. En aften gik han ned og stjal de 360000 franc fra Raymond, men kom til at glemme en handske der. Kort efter gik Juliette ned for at hente handsken og da Raymond opdagede hende og ville ringe til politiet, skød hun ham.
Edgar havde smidt pengene i Seinen, hvilket fik Juliettes sindsyge til at springe ud i fuldt flor. Hun ender med at springe en sikring helt og bliver overført til et sindssygehospital Saint-Anne. Loven er heldigvis indrettet, så hverken mordere eller deres medskyldige kan få del i arven efter et offer, så Germaine Dormoy får sikkert næsten det hele og spiser Nine af med et passende lille beløb.
Hele sagen giver Maigret lede og hovedpine, men heldigvis kommer fru Maigrets søster på besøg og hendes mand, teglværksbestyreren Andrée er med, så der kan blive spillet kort og drukket vin.
For en gangs skyld en krimi, hvor det er en konditordatter, der er skurken.
Indeholder "1. Silhouetten", "2. En flink fyr", "3. Parret på Pigalle", "4. Vinduet på anden etage", "5. Den gale", "6. 40 graders feber", "7. De tre kvinder", "8. Sygepasseren", "9. Manden med pension", "10. Identitetsbeviser", "11. Tegningen på
Show More
væggen".Kriminalkommissær Jules Maigret bliver tilkaldt til et mord, der lige er blevet begået på den 45-årige hr Raymond Couchet. Han sidder skudt i sin stol og spærrer derved for et pengeskab, hvor der mangler 365.000 francs. Han var gift med Germaine Dormoy, men havde også en elskerinde Nine Moinard og var generelt gavmild med sine penge, så hvorfor har nogen skudt ham? Laboratoriet er i stueetagen. Så alle beboerne i de 28 lejligheder i blokken er også mistænkte og en gesandt de Saint-Marc og en hr Philippe, der bestyrer firmaet for Couchet, men nok ikke portnersken fru Bourcier.
Raymond var tidligere gift med en Juliette, men dengang havde han ingen penge og det blev hun så træt af at hun lod sig skille og i stedet giftede sig med den inkarnerede og noget ældre kontormand, Edgar Martin. De bor i samme ejendomsblok som laboratoriet og kan se direkte ned på mordstedet! Et par gamle sære søstre, Mathilde og Fanny, bor også i ejendommen og Mathilde har det med at gå rundt dagen lang og kigge. Raymond og Juliette har en søn, Roger, som Raymond på det seneste er begyndt at forstrække med penge. Desværre bruger han pengene på en prostitueret Céline Louisseau og på æter, som de bedøver sig med som rusmiddel.
Raymond har efterladt et testamente, hvor han beder sin sagfører sørge for at de tre kvinder får så tæt på lige meget, som man nu kan komme det. Men det kommer nok ikke til at ske. Roger begår selvmord ved at hoppe ud af vinduet. Det hele kommer af Juliette og hendes higen efter penge. Først kasserede hun Raymond fordi han ikke havde penge og giftede sig med Edgar Emile Martin, fordi han havde en sikker stilling med pension, men så blev Raymond rig og hun fortrød sit valg. Dag ud og dag ind bebrejdede hun Edgar at han ikke kunne give hende de penge, hun higede efter. En aften gik han ned og stjal de 360000 franc fra Raymond, men kom til at glemme en handske der. Kort efter gik Juliette ned for at hente handsken og da Raymond opdagede hende og ville ringe til politiet, skød hun ham.
Edgar havde smidt pengene i Seinen, hvilket fik Juliettes sindsyge til at springe ud i fuldt flor. Hun ender med at springe en sikring helt og bliver overført til et sindssygehospital Saint-Anne. Loven er heldigvis indrettet, så hverken mordere eller deres medskyldige kan få del i arven efter et offer, så Germaine Dormoy får sikkert næsten det hele og spiser Nine af med et passende lille beløb.
Hele sagen giver Maigret lede og hovedpine, men heldigvis kommer fru Maigrets søster på besøg og hendes mand, teglværksbestyreren Andrée er med, så der kan blive spillet kort og drukket vin.
For en gangs skyld en krimi, hvor det er en konditordatter, der er skurken.
Show Less
Genres
Publication
Carit Andersen, 1968.
Description
One by one the lighted windows went dark. The silhouette of the dead man could still be seen through the frosted glass like a Chinese shadow puppet. A taxi pulled up. It wasn't the public prosecutor yet. A young woman crossed the courtyard with hurried steps, leaving a whiff of perfume in her wake. Summoned to the dimly-lit Place des Vosges one night, where he sees shadowy figures at apartment windows, Maigret uncovers a tragic story of desperate lives, unhappy families, addiction and a terrible, fatal greed.
User reviews
LibraryThing member JimPratt
This is described as “one of the earliest Maigrets” and the charm just oozes out, even in translation .By comparison, some of the later works seem to strain at bringing Maigret's personality to the fore. Here he is raw, engaged and personal—we experience each development in the case along
Show More
with him. It is atmospheric, social and emotional, a crime story of manners rather than a puzzle or a shocker. It works Show Less
LibraryThing member thorold
This is another one from the first few batches of Maigret stories, a relatively unspectacular case in which a businessman is found murdered in his office, his body blocking the door of an empty safe. The crime is reported by a concièrge who notices that the shadow the murdered man projects on his
Show More
blinds hasn't moved in a few hours - hence the French title. The English title is so generic and irrelevant that it suggests the publishers couldn't find anything really distictive in the book (although some recent English editions have a title that's a translation of the French one), but it's not without interest if you read it carefully: it's a very nice early example of the way Simenon gets Maigret to dig into the social and psychological background to a crime and work out how "respectable" people can be pushed over the edge into criminal acts. Maigret's own emotional engagement with the case comes over very well, too. And there's an entertaining minor character in the shape of the dead man's mistress, the young dancer Mine. Not a top-flight Maigret, but worth a couple of hours of your time. Show Less
LibraryThing member BooksForDinner
My favorite of the Maigret books so far. Complete with all of the Maigret constants: people in situations that they themselves have made hopeless, millennial types, wastrels, a good murder or two. I wish I could read french, but these new translations have a very constant feel throughout them,
Show More
despite there being a number of different translators. Show Less
LibraryThing member Coach_of_Alva
Maigret finds himself liking a murdered man that he never met while he looks for his murderer among 28 residents of what an American would call an apartment complex. This Simenon novel has especially strong character portraits of sad and nasty people.
Language
Original language
French
Original publication date
1932 (original French)
1934 (in English)
Physical description
159 p.; 18.4 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en ældre herre, der kigger ind i et værelse hvor en person ligger
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "L'ombre chinoise" af Johannes Wulff
Maigret, bind 27
Tidligere udsendt på dansk under titlen "Skyggen på vinduet"
Side 51: astrakanskåbe
Side 55: Han var træt, som efter et langt forhør af en eller anden forbryder. Han havde denne uklare utilpashed, som man ander, når man er tvunget til at se noget, man ellers foretrækker at undgå at se.
Side 78: konditordatteren
Side 101: Lad os ikke flå bjørnen, før vi har fanget den ...
Side 117: Mere end fortvivlet. Slået til jorden. Man skulle tro, at arme og ben var blevet skåret af ham. Han stirrede ned mod gulvet ude af stand til at komme sig.
Side 124: Denne hverdagssnavsede verden.
Side 129: Al materien var endnu ikke kommet ud af bylden.
Side 159: va ren (typo for var en)
Omslaget viser en ældre herre, der kigger ind i et værelse hvor en person ligger
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "L'ombre chinoise" af Johannes Wulff
Maigret, bind 27
Tidligere udsendt på dansk under titlen "Skyggen på vinduet"
Side 51: astrakanskåbe
Side 55: Han var træt, som efter et langt forhør af en eller anden forbryder. Han havde denne uklare utilpashed, som man ander, når man er tvunget til at se noget, man ellers foretrækker at undgå at se.
Side 78: konditordatteren
Side 101: Lad os ikke flå bjørnen, før vi har fanget den ...
Side 117: Mere end fortvivlet. Slået til jorden. Man skulle tro, at arme og ben var blevet skåret af ham. Han stirrede ned mod gulvet ude af stand til at komme sig.
Side 124: Denne hverdagssnavsede verden.
Side 129: Al materien var endnu ikke kommet ud af bylden.
Side 159: va ren (typo for var en)
Similar in this library
Series
Pages
159
DDC/MDS
| 843.912 |