Status
Available
Library's review
Indeholder "Tempeltjenerinden", "Fiskeren", "Thaipusam", "Krisen", "Fortællingen om pigen Somporn", "Generalen", "Soldaten", "Den gode væver", "Sandalerne".
"Tempeltjenerinden" handler om Sari, en gammel slidt kvinde, der passer de hellige muræneål i Suranadi på øen Lombok i Indonesien. På en
"Fiskeren" handler om en fisker, Modh Peh, der har mistet sin søn, Razid, til havet og en stor savfisk. Savfisken er af arten Pristis pristis og det lykkedes Modh at fange den og få den med i land, men det kostede ham sønnen og førligheden i det ene ben. Som årene går bliver savnet af Razid ikke mindre og en dag sætter Modh sig ud i båd og sejler væk.
"Thaipusam" handler om en ung canadisk kvinde på 25, Mary, der finder sammen med en tamil fra Malaysia, Besal på 30. De tager til Wilbour Harbour i Nordvestterritoriet på bryllupsrejse og Mary finder på at de skal starte et lille hotel der. De ansætter kokken Edmon, som er en af Marys barndomsvenner og han kan fortælle den sørgelige slutning på historien. I flere år forsøger de at få et barn, men det lykkes ikke selv om lægerne ikke kan finde fejl på nogen af dem. De tager til Malaysia for at møde hans familie. Her går han til en hindu-præst og lader sig hemmeligt forberede til at tage med i den store hindufest Thaipusam. Mary går fra koncepterne, da hun ser ham kun iklædt lændeklæde og dansende rundt med en kavadi, en stor tung opsats, der sættes fast på kroppen med kroge og søm. Mary tager med det samme tilbage til Canada og vil ikke tale med Besal. Han tager tilbage til Wilbour Harbour, men omkommer ved en ulykke. Syv måneder efter Thaipusam nedkommer Mary med Besals barn. Edmon skriver på en bog om dårskaber, Liber follis.
"Krisen" handler om en dolk, en kris. Den er lavet af en empo i Solo. Hans navn var Sourbrou og på den tid den bedste våbensmed på Java. Han lavede kun få krise, men de var kendte og eftertragtede. En dag meget lang tid efter kom denne kris i hænderne på en javaneser, som brugte den som stedfortræder i et ægteskab med pigen Shae på Lombok. Han var interesseret i den forbindelse med et handelsdynasti som ægteskabet gav, men ikke i sin brud. Faktisk var han mere interesseret i kinesiske drenge. Den gyldne kris var en dårlig erstatning for en mand i sengen, men alligevel legede hun med den. En nat to år efter brylluppet trak hun den ud af dens skede. Den havde krigerens ånd i sig og måtte derfor ikke trækkes ud af skeden uden grund, da den altid måtte smage blod, inden den igen blev indsat. Hun havde forventet selv at dø, men i stedet var krisen borte. En udsending fra købmandshuset på Java kommer med den, for den blev fundet i Djakarta, hvor den sad begravet til fæstet i brystet på hendes mand. Hun renser og tørrer den omhyggeligt og stikker den tilbage i skeden.
"Fortællingen om pigen Somporn" handler om en tur fra Makassar, nu Ujung Padang, til Java med kaptajn Ali van Eyken ombord på dennes pinisi, en buginesisk prahu på godt 100 ton. Kokken er van Eykens andenhustru, kaldet Madu. Hun er vokset op ved en morfar, da hendes forældre døde, da hun var spæd. Morfaren har aldrig behandlet hende godt og da hun fylder seksten, bliver hun solgt til opkøberen Sukhum til prostitution for at morfaren har råd til at købe udsæd. Hun var helt uvidende om alt og første kunde var en ulækker fed farang. Hun tjener summen ind mange gange, men Sukhum påstår at hun skylder ham for kost og logi. Hun er prostitueret i flere år og gør sig hård. Men en dag møder hun Martin, som bliver håbløst forelsket i hende fra første øjeblik. Han køber hende fri fra hendes alfons Sukhum. I flere måneder lever de lykkeligt sammen, men en dag kommer han til at kigge på et billede af sin kone og sine børn og fortryllelsen bliver hævet. Pigen mærker dette med det samme og beslutter sig for at slå ham ihjel. Tilfældet hjælper hende, for han bliver bidt af en hund, der viser sig at have haft rabies. Hun tager ham med nordpå til yaofolket og her dør han vanvittig af rabies eller rat pit sunak bar. Hun tager tilbage, men Sukhum fanger hende ind og påstår at Martins frikøb ikke gælder mere. Efter at hun er stukket af nogle gange, brændemærker Sukhum og to af hans kumpaner hende. Hun stikker af igen og bliver taget ombord af van Eyken. Sukhum og hans to kumpaner bliver senere fundet med halsen skåret over. Og nu holder hun sig på båden undtagen når de er i Sulawesi. Og hun kalder sig nu Madu og ikke Somporn.
"Generalen" handler om en brigadegeneral, der har lavet offentlig skandale og nu henslæber sine sidste år i et usselt pensionat, hvor han passes af en pathaner. Ifølge generalen er hans datter Helen bortført og besudlet. Ifølge en kvinde, der har født hans barn, Karim, så er Helen og hendes søn fra første ægteskab gift og bor i Sussex, hvor han er apoteker.
"Soldaten" handler om drengen Sun Su på 14 år, der er soldat i regeringshæren, der kæmper mod Khmer Rouge. En dag bliver han ramt af et blindskud fra en automatriffel, får hele maven revet op og dør næste dag. En god soldat ifølge kommandanten Liv Peng.
"Den gode væver" handler om en rejse op ad Congofloden. Undervejs støder fortælleren på en mand, der kaldes den gode væver. Eller Udrydderen af det onde, Den ny Nyimi, Bombas talerør. Hans historie kendes kun af få. Han tegnede og vævede og hans smukke og meget yngre hustru, Masinga, broderede efter hans tegninger. Alt var godt og lykkeligt indtil regeringssoldater en dag kom forbi og slog Masinga ihjel og voldtog deres datter på 13 år. Datteren blev stum ovenpå voldtægten og væveren tog hende med ud i junglen og de var borte fra verden indtil for to år siden. Da dukkede han op med vævede tæpper, der fortalte historien om soldaterne og deres overfald på landsbyen. Når han havde været forbi et sted og fortalt historien, gik det efterfølgende regeringssoldaterne ilde.
"Sandalerne" handler om Kiba Lutete, der lykkes med at få et job som lastarbejder ved en havn i Zambia. En kasse med plastiksandaler bliver knust og en matros giver ham lov at tage fire par sandaler. Senere på dagen mister Kiba fire fingre i en arbejdsulykke og et par soldater sparker ham fordi de tror at han har stjålet sandalerne. På hospitalet kommer formanden med hans løn. Han har trukket lidt fra for sandalerne for alt affald tilhører formanden og matrosen kunne derfor ikke give det væk uden hans tilladelse. Men formanden er en retskaffen og hæderlig mand, så han kan stille som fast tallymand, når hånden er kommet sig.
En samling fortællinger om dårskab, kærlighed, grusomhed og livslyst. Mange af dem er bundet finurligt ind i fortælleren, der hører nogen, fx van Eyken fortælle om nogen, der har fortalt ham om noget. Og fortællingen kan afbrydes af stormvejr eller andre begivenheder.
"Tempeltjenerinden" handler om Sari, en gammel slidt kvinde, der passer de hellige muræneål i Suranadi på øen Lombok i Indonesien. På en
Show More
baggrund af uendelige lidelser er hun nu nået i sikker havn med sin ungdomskæreste Aran. Hun har været tvunget hushjælp og sengevarmer ved en tuan Heindrik, men heldigvis tabte han hende i spil til en kineser, Lee Fong, der tog hende med til Sumatra som barnepige for sine to små piger, Hannah og Elisabeth. I 1965 blev de som mange, mange andre (op mod en million) slagtet, da militæret tog magten og forsøgte at udrydde kommunister, kinesere og andre modstandere. Sari blev skånet og tog tilbage til Kalimantan. Aran skar sin penis af, da Sari blev tvunget til at være sammen med Heindrik. Det fik han stor anseelse for og blev en hellig mand, en hadji, og nu er han præst i Suranadi."Fiskeren" handler om en fisker, Modh Peh, der har mistet sin søn, Razid, til havet og en stor savfisk. Savfisken er af arten Pristis pristis og det lykkedes Modh at fange den og få den med i land, men det kostede ham sønnen og førligheden i det ene ben. Som årene går bliver savnet af Razid ikke mindre og en dag sætter Modh sig ud i båd og sejler væk.
"Thaipusam" handler om en ung canadisk kvinde på 25, Mary, der finder sammen med en tamil fra Malaysia, Besal på 30. De tager til Wilbour Harbour i Nordvestterritoriet på bryllupsrejse og Mary finder på at de skal starte et lille hotel der. De ansætter kokken Edmon, som er en af Marys barndomsvenner og han kan fortælle den sørgelige slutning på historien. I flere år forsøger de at få et barn, men det lykkes ikke selv om lægerne ikke kan finde fejl på nogen af dem. De tager til Malaysia for at møde hans familie. Her går han til en hindu-præst og lader sig hemmeligt forberede til at tage med i den store hindufest Thaipusam. Mary går fra koncepterne, da hun ser ham kun iklædt lændeklæde og dansende rundt med en kavadi, en stor tung opsats, der sættes fast på kroppen med kroge og søm. Mary tager med det samme tilbage til Canada og vil ikke tale med Besal. Han tager tilbage til Wilbour Harbour, men omkommer ved en ulykke. Syv måneder efter Thaipusam nedkommer Mary med Besals barn. Edmon skriver på en bog om dårskaber, Liber follis.
"Krisen" handler om en dolk, en kris. Den er lavet af en empo i Solo. Hans navn var Sourbrou og på den tid den bedste våbensmed på Java. Han lavede kun få krise, men de var kendte og eftertragtede. En dag meget lang tid efter kom denne kris i hænderne på en javaneser, som brugte den som stedfortræder i et ægteskab med pigen Shae på Lombok. Han var interesseret i den forbindelse med et handelsdynasti som ægteskabet gav, men ikke i sin brud. Faktisk var han mere interesseret i kinesiske drenge. Den gyldne kris var en dårlig erstatning for en mand i sengen, men alligevel legede hun med den. En nat to år efter brylluppet trak hun den ud af dens skede. Den havde krigerens ånd i sig og måtte derfor ikke trækkes ud af skeden uden grund, da den altid måtte smage blod, inden den igen blev indsat. Hun havde forventet selv at dø, men i stedet var krisen borte. En udsending fra købmandshuset på Java kommer med den, for den blev fundet i Djakarta, hvor den sad begravet til fæstet i brystet på hendes mand. Hun renser og tørrer den omhyggeligt og stikker den tilbage i skeden.
"Fortællingen om pigen Somporn" handler om en tur fra Makassar, nu Ujung Padang, til Java med kaptajn Ali van Eyken ombord på dennes pinisi, en buginesisk prahu på godt 100 ton. Kokken er van Eykens andenhustru, kaldet Madu. Hun er vokset op ved en morfar, da hendes forældre døde, da hun var spæd. Morfaren har aldrig behandlet hende godt og da hun fylder seksten, bliver hun solgt til opkøberen Sukhum til prostitution for at morfaren har råd til at købe udsæd. Hun var helt uvidende om alt og første kunde var en ulækker fed farang. Hun tjener summen ind mange gange, men Sukhum påstår at hun skylder ham for kost og logi. Hun er prostitueret i flere år og gør sig hård. Men en dag møder hun Martin, som bliver håbløst forelsket i hende fra første øjeblik. Han køber hende fri fra hendes alfons Sukhum. I flere måneder lever de lykkeligt sammen, men en dag kommer han til at kigge på et billede af sin kone og sine børn og fortryllelsen bliver hævet. Pigen mærker dette med det samme og beslutter sig for at slå ham ihjel. Tilfældet hjælper hende, for han bliver bidt af en hund, der viser sig at have haft rabies. Hun tager ham med nordpå til yaofolket og her dør han vanvittig af rabies eller rat pit sunak bar. Hun tager tilbage, men Sukhum fanger hende ind og påstår at Martins frikøb ikke gælder mere. Efter at hun er stukket af nogle gange, brændemærker Sukhum og to af hans kumpaner hende. Hun stikker af igen og bliver taget ombord af van Eyken. Sukhum og hans to kumpaner bliver senere fundet med halsen skåret over. Og nu holder hun sig på båden undtagen når de er i Sulawesi. Og hun kalder sig nu Madu og ikke Somporn.
"Generalen" handler om en brigadegeneral, der har lavet offentlig skandale og nu henslæber sine sidste år i et usselt pensionat, hvor han passes af en pathaner. Ifølge generalen er hans datter Helen bortført og besudlet. Ifølge en kvinde, der har født hans barn, Karim, så er Helen og hendes søn fra første ægteskab gift og bor i Sussex, hvor han er apoteker.
"Soldaten" handler om drengen Sun Su på 14 år, der er soldat i regeringshæren, der kæmper mod Khmer Rouge. En dag bliver han ramt af et blindskud fra en automatriffel, får hele maven revet op og dør næste dag. En god soldat ifølge kommandanten Liv Peng.
"Den gode væver" handler om en rejse op ad Congofloden. Undervejs støder fortælleren på en mand, der kaldes den gode væver. Eller Udrydderen af det onde, Den ny Nyimi, Bombas talerør. Hans historie kendes kun af få. Han tegnede og vævede og hans smukke og meget yngre hustru, Masinga, broderede efter hans tegninger. Alt var godt og lykkeligt indtil regeringssoldater en dag kom forbi og slog Masinga ihjel og voldtog deres datter på 13 år. Datteren blev stum ovenpå voldtægten og væveren tog hende med ud i junglen og de var borte fra verden indtil for to år siden. Da dukkede han op med vævede tæpper, der fortalte historien om soldaterne og deres overfald på landsbyen. Når han havde været forbi et sted og fortalt historien, gik det efterfølgende regeringssoldaterne ilde.
"Sandalerne" handler om Kiba Lutete, der lykkes med at få et job som lastarbejder ved en havn i Zambia. En kasse med plastiksandaler bliver knust og en matros giver ham lov at tage fire par sandaler. Senere på dagen mister Kiba fire fingre i en arbejdsulykke og et par soldater sparker ham fordi de tror at han har stjålet sandalerne. På hospitalet kommer formanden med hans løn. Han har trukket lidt fra for sandalerne for alt affald tilhører formanden og matrosen kunne derfor ikke give det væk uden hans tilladelse. Men formanden er en retskaffen og hæderlig mand, så han kan stille som fast tallymand, når hånden er kommet sig.
En samling fortællinger om dårskab, kærlighed, grusomhed og livslyst. Mange af dem er bundet finurligt ind i fortælleren, der hører nogen, fx van Eyken fortælle om nogen, der har fortalt ham om noget. Og fortællingen kan afbrydes af stormvejr eller andre begivenheder.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1998.
Description
Et gennemgående tema i disse fortællinger fra fjerne himmelstrøg er sammenstødet mellem forskellige kulturer og mellem gammelt og nyt. Flere af fortællingerne handler om kærlighed og glæden ved at leve, mens andre skildrer krigens uskyldige ofre.
Language
Original language
Danish
Physical description
124 p.; 20 cm
ISBN
8759510439 / 9788759510438
Local notes
Omslag: Kjeld Brandt
Omslaget viser et udsnit af et maleri af Ulla Hauer. Motiverne ligner helleristninger lidt og gentages i blokke
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 11: Wektu telu er en privat religion. Man beder, når man føler for det og ikke på kommando i menneskeopførte helligdomme. Derfor tager man ikke ritualerne i temple særlig højtideligt. Hvem og hvad vi tilbeder, er ligegyldigt. Der er kun én Gud.
Side 57: Jeg trak en sarong hen over kroppen og betragtede den lysende stjernehimmel. Og jeg følte en dyb ro og en forunderlig glæde ved at leve. I dette øjeblik var jeg uden for verden. Eksisterede ikke i nogen kultur, tidsalder eller filosofi. Jeg var blot et menneske på havet under en lysende himmel med utallige blinkende stjerner.
Side 83: Han var et af de mennesker, man helst lader forsvinde i erindringens brønd.
Side 98: Han vidste, at nattens mørke dækkede over både jægere og vildt, og han vidste, at han og hans kammerater var begge dele. På forlægningen havde de ofte snakket om døden. Nogle påstod, måske for at stive sig selv af, at de ikke frygtede den. Selv havde han aldrig deltaget i diskussionen. Han havde set døden så ofte gennem hele sin barndom, set hvorledes den grusomt og helt uden skånsel høstede menneskeliv. Han frygtede den mere end noget andet. Måske derfor var han en god soldat.
Side 109: Jeg har rejst overalt i landet, man nu kalder Zaire, og da jeg har en god hukommelse og er hurtig til at opfatte, ved jeg mere end de fleste. Jeg er kristen, fordi jeg arbejder ved kirken i Matadi, men jeg er meget andet, da jeg har en åben og rummelig sjæl.
Side 109: Floden hedder Sankuru, der hvor den løber ud i Kasai. Shongo kaldes kongedømmet fra gammel tid, fordi man tog navn eller en shongo, der er en frygtelig kastekniv med flere korte, spidse blade, der sidder på tvæs af håndtaget.
Omslaget viser et udsnit af et maleri af Ulla Hauer. Motiverne ligner helleristninger lidt og gentages i blokke
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 11: Wektu telu er en privat religion. Man beder, når man føler for det og ikke på kommando i menneskeopførte helligdomme. Derfor tager man ikke ritualerne i temple særlig højtideligt. Hvem og hvad vi tilbeder, er ligegyldigt. Der er kun én Gud.
Side 57: Jeg trak en sarong hen over kroppen og betragtede den lysende stjernehimmel. Og jeg følte en dyb ro og en forunderlig glæde ved at leve. I dette øjeblik var jeg uden for verden. Eksisterede ikke i nogen kultur, tidsalder eller filosofi. Jeg var blot et menneske på havet under en lysende himmel med utallige blinkende stjerner.
Side 83: Han var et af de mennesker, man helst lader forsvinde i erindringens brønd.
Side 98: Han vidste, at nattens mørke dækkede over både jægere og vildt, og han vidste, at han og hans kammerater var begge dele. På forlægningen havde de ofte snakket om døden. Nogle påstod, måske for at stive sig selv af, at de ikke frygtede den. Selv havde han aldrig deltaget i diskussionen. Han havde set døden så ofte gennem hele sin barndom, set hvorledes den grusomt og helt uden skånsel høstede menneskeliv. Han frygtede den mere end noget andet. Måske derfor var han en god soldat.
Side 109: Jeg har rejst overalt i landet, man nu kalder Zaire, og da jeg har en god hukommelse og er hurtig til at opfatte, ved jeg mere end de fleste. Jeg er kristen, fordi jeg arbejder ved kirken i Matadi, men jeg er meget andet, da jeg har en åben og rummelig sjæl.
Side 109: Floden hedder Sankuru, der hvor den løber ud i Kasai. Shongo kaldes kongedømmet fra gammel tid, fordi man tog navn eller en shongo, der er en frygtelig kastekniv med flere korte, spidse blade, der sidder på tvæs af håndtaget.
Pages
124