Status
Available
Library's review
Indeholder "Preface", "I. Possible primes", "II. Prime products", "III. One-dimensional models", "IV. Cribrum", "V. Goldbach's conjecture", "VI. Two-dimensional models", "VII. Factorization", "VIII. Three-dimensional models", "IX. Pi and the primes", "X. Some special numbers", "XI. Never primes",
"Preface" handler om at han har medicinsk baggrund og derfor er god til at se mønstre.
"I. Possible primes" handler om nogle nye definitioner. "Never primes" er alle heltal, der er delelige med 2 eller 3. "Possible primes" er de andre.
Som konsekvens er 2 og 3 nu "Never primes" selv om de er "Real primes". Det er uklart hvad den forvirrede notation overhovedet skal gøre godt for.
"II. Prime products" handler om at mange "Possible primes" faktisk er produkter af andre "Possible primes" og så kan man tegne nogle sinus-kurver.
"III. One-dimensional models" handler om at man også kan sætte prikker på tallinien.
"IV. Cribrum" handler om at man kan gøre testdivision lidt hurtigere ved ikke at teste med "Never primes" ud over 2 og 3. Quelle surprise! (Dvs det er et helt trivielt resultat.)
"V. Goldbach's conjecture" handler om et svagt forsøg på at sandsynliggøre Goldbach's formodning om at alle heltal kan skrives som summen af to primtal.
"VI. Two-dimensional models" handler om at man også kan skrive tallene op i en todimensional tabel.
"VII. Factorization" handler om noget med at regne med brøkdele. (I stedet for at regne modulo, men det kommer han slet ikke ind på.) Til dette har man brug for en "computer with absolute precision". Han nævner også at der er andre metoder og at det bedste sikkert er en blanding.
"VIII. Three-dimensional models" handler om en sjov spaghetti-model af tallene. Det er uklart hvad den skal bruges til.
"IX. Pi and the primes" handler om et par rækkeudviklinger af pi. Han nævner at når man ved at pi er transcendent, så følger det at der må være uendelig mange primtal. Han bytter lidt om på rækkefølgen af leddene og siger at han så har fundet en ny måde at beregne pi på. Og han mener også at det så er let at se at pi er transcendent, når nu der er uendelig mange primtal. (Gid det var så let, men han skriver også bare at det er let og det er jo let nok. Men ikke rigtigt.) Her har han så også en approksimativ måde til at kvadrere cirklen på. Højt hurra.
"X. Some special numbers" handler om Fermat's lille teorem, tal af formen (G^(n-1) - (G-n)^(n-1)) / n og Fermat's tal, dvs 2^(2^n) + 1. Fermat's tal siger han er "negative possible primes". Desuden omtaler han Mersenne primtal.
"XI. Never primes" handler om at halvdelen af alle lige tal giver et ulige tal ved division med 2.
"XII. Fermat's last theorem" handler om en opsplitning i forskellige tilfælde af rest ved division med 6. Han får så delt op i alt for få og desuden konkludere han så at ulige + ulige = ulige jo ikke kan lade sig gøre og hvis man bare gør det samme med de andre, kan man indse at Fermat's sidste teorem holder.
Troels Munkner har skrevet lidt om sine observationer om primtalsmønstre og postulerer en løsning af Fermat's sidste sætning. Men en smule efterregning viser at hans opremsning af tilfælde ikke er komplet. Så han har taget de nemme eksempler på hvad der ikke kan lade sig gøre, men det er jo ikke et bevis for at der ikke findes andre.
Hvis man kigger lidt på mersenneforum.org (konversation 6409 specielt) og hvad Troels Munkner har skrevet der og hvordan det er blevet modtaget, finder man ord som clueless crank, kook og Humpty-Dumpty logic ('When I use a word,' Humpty Dumpty said, in a rather scornful tone,' it means just what I choose it to mean, neither more nor less.'). Troels Munkner starter med at bruge ordene "prime", "possible prime" og "never prime" på en anden måde end man ellers bruger dem. Hans "possible prime" er et andet ord for tal af formen 6n+1 og 6n-1, selv om han ikke er så klar i spyttet.
Fx er 2 og 3 jo ikke "possible prime" og vist heller ikke 5, hvis man kigger nærmere på det.
primes.utm.edu/notes/crackpot.html
Ævl fra ende til anden. Det er faktisk svært at sige noget pænt om det her og fx ville det aldrig slippe igennem som en SRP opgave i gymnasiet. Faktisk er det eneste, han har bevist, at man ikke kan bevise Fermat's sidste sætning bare ved at tegne nogle sinuskurver ovenpå tallinien.
Show More
"XII. Fermat's last theorem"."Preface" handler om at han har medicinsk baggrund og derfor er god til at se mønstre.
"I. Possible primes" handler om nogle nye definitioner. "Never primes" er alle heltal, der er delelige med 2 eller 3. "Possible primes" er de andre.
Som konsekvens er 2 og 3 nu "Never primes" selv om de er "Real primes". Det er uklart hvad den forvirrede notation overhovedet skal gøre godt for.
"II. Prime products" handler om at mange "Possible primes" faktisk er produkter af andre "Possible primes" og så kan man tegne nogle sinus-kurver.
"III. One-dimensional models" handler om at man også kan sætte prikker på tallinien.
"IV. Cribrum" handler om at man kan gøre testdivision lidt hurtigere ved ikke at teste med "Never primes" ud over 2 og 3. Quelle surprise! (Dvs det er et helt trivielt resultat.)
"V. Goldbach's conjecture" handler om et svagt forsøg på at sandsynliggøre Goldbach's formodning om at alle heltal kan skrives som summen af to primtal.
"VI. Two-dimensional models" handler om at man også kan skrive tallene op i en todimensional tabel.
"VII. Factorization" handler om noget med at regne med brøkdele. (I stedet for at regne modulo, men det kommer han slet ikke ind på.) Til dette har man brug for en "computer with absolute precision". Han nævner også at der er andre metoder og at det bedste sikkert er en blanding.
"VIII. Three-dimensional models" handler om en sjov spaghetti-model af tallene. Det er uklart hvad den skal bruges til.
"IX. Pi and the primes" handler om et par rækkeudviklinger af pi. Han nævner at når man ved at pi er transcendent, så følger det at der må være uendelig mange primtal. Han bytter lidt om på rækkefølgen af leddene og siger at han så har fundet en ny måde at beregne pi på. Og han mener også at det så er let at se at pi er transcendent, når nu der er uendelig mange primtal. (Gid det var så let, men han skriver også bare at det er let og det er jo let nok. Men ikke rigtigt.) Her har han så også en approksimativ måde til at kvadrere cirklen på. Højt hurra.
"X. Some special numbers" handler om Fermat's lille teorem, tal af formen (G^(n-1) - (G-n)^(n-1)) / n og Fermat's tal, dvs 2^(2^n) + 1. Fermat's tal siger han er "negative possible primes". Desuden omtaler han Mersenne primtal.
"XI. Never primes" handler om at halvdelen af alle lige tal giver et ulige tal ved division med 2.
"XII. Fermat's last theorem" handler om en opsplitning i forskellige tilfælde af rest ved division med 6. Han får så delt op i alt for få og desuden konkludere han så at ulige + ulige = ulige jo ikke kan lade sig gøre og hvis man bare gør det samme med de andre, kan man indse at Fermat's sidste teorem holder.
Troels Munkner har skrevet lidt om sine observationer om primtalsmønstre og postulerer en løsning af Fermat's sidste sætning. Men en smule efterregning viser at hans opremsning af tilfælde ikke er komplet. Så han har taget de nemme eksempler på hvad der ikke kan lade sig gøre, men det er jo ikke et bevis for at der ikke findes andre.
Hvis man kigger lidt på mersenneforum.org (konversation 6409 specielt) og hvad Troels Munkner har skrevet der og hvordan det er blevet modtaget, finder man ord som clueless crank, kook og Humpty-Dumpty logic ('When I use a word,' Humpty Dumpty said, in a rather scornful tone,' it means just what I choose it to mean, neither more nor less.'). Troels Munkner starter med at bruge ordene "prime", "possible prime" og "never prime" på en anden måde end man ellers bruger dem. Hans "possible prime" er et andet ord for tal af formen 6n+1 og 6n-1, selv om han ikke er så klar i spyttet.
Fx er 2 og 3 jo ikke "possible prime" og vist heller ikke 5, hvis man kigger nærmere på det.
primes.utm.edu/notes/crackpot.html
Ævl fra ende til anden. Det er faktisk svært at sige noget pænt om det her og fx ville det aldrig slippe igennem som en SRP opgave i gymnasiet. Faktisk er det eneste, han har bevist, at man ikke kan bevise Fermat's sidste sætning bare ved at tegne nogle sinuskurver ovenpå tallinien.
Show Less
Publication
Kbh. : Rhodos, cop. 1986.
Language
Original language
English
Physical description
42 p.; 20.9 cm
ISBN
8772451297 / 9788772451299
Local notes
Omslag: Troels Munkner
Omslaget viser nogle sinus-kurver udvalgt, så de krydser tallinien i bestemte punkter. Selve kurverne bidrager ikke til forståelsen af postulaterne, men gør bare noget 1-dimensionalt til noget 2-dimensionalt
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Omslaget viser nogle sinus-kurver udvalgt, så de krydser tallinien i bestemte punkter. Selve kurverne bidrager ikke til forståelsen af postulaterne, men gør bare noget 1-dimensionalt til noget 2-dimensionalt
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Pages
42