De Fem og den skjulte skat : en ny historie med Enid Blyton's personer

by Claude Voilier

Hardcover, 1986

Status

Available

Call number

843

Library's review

England, ca 1980
En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på ni et halvt og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er
Show More
ferie og de er alle fem på vej med tog til Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. Undervejs på togturen deler de kupe med Peter Glenn fra Canada, der er på vej til at overtage et hus nær Kirrin, som han har arvet efter sin bedstefar John Glenn. Peters forældre er døde i en bilulykke for et par år siden og faktisk er bedstefaderen også død for nylig. Denne var ganske rig og det har han fortalt Peter. Efter bedstefaderens død fik Peter et forseglet brev fra dennes advokat. Indeni var der en detaljeret tegning, der viste et maleri, et portræt af en forfader, der hænger i bedstefaderens hus.
Toget kommer ud for en afsporing og flere togvogne vælter. Peter kommer som den eneste i kupeen til skade og brækker sin ene ankel, da de kæmper sig ud af togvognen. De fem får ringet til Georgs forældre og Georgs far viser for en gangs skyld både ængstelse og omsorg for børnene og han sørger for at Peter kan blive behandlet på en privatklinik lige i nærheden af Kirrin-huset.
Peter overlader tegningen og nøglerne til huset til de fem og de finder et skjult budskab i tegningen af portrættet. Små bogstaver og tal. RST2 RT4 ØV1 FO3, VA2 GL1 TA4 ND3 NK5, JR4 EJ2 STOP 342 DR1 EN6 ST5 HØ3, D4 VIN5 PA1 PÅE3 S2. Hvilket kan sættes sammen til noget med at kigge efter en gammel vandtank og passe på en, der hedder Edvin.
Peter kan fortælle at bedstefaderen havde haft en Edvin på besøg, som belønnede hans gavmildhed med at forsøge på at stjæle nogle ting, så han advarer de fem om at passe på. De tager tilbage til huset og leder uden held. Næste dag kan Peter fortælle at han er blevet bestjålet om natten. Det hænger nok sammen med at aviserne havde skrevet om at han var blevet kvæstet og kom til hægterne på privatklinikken. Berømmelsens bagside.
De fem tager tilbage til huset og lader Tim holde godt vagt. Peter har hjulpet dem ved at fortælle om et vandtårn i en lille skov, der hører til huset. Her finder de vandtanken, en sten, der kan trykkes på og et pengeskab som de åbner med kombinationen 342. Desværre bliver de overrasket af Edvin, der truer med en pistol. Georg smider dog de ædelsten, de har taget ud fra skabet ind igen og smækker det. Hun siger også at det kun er hende, der kender kombinationen og hvis Edvin skyder på hende, får han Tim i struben øjeblikkeligt. De kommer op at slås og Edvin flygter, men bliver indhentet af Tim. Han lader sig binde og de går hen efter politiet. Desværre kommer Edvin fri imens. Da de senere kommer tilbage til tårnet er pengeskabet sprængt og skatten er væk. Peter Glenn politianmelder indbruddet og politiet får en fin beskrivelse af Edvin og denne bliver efterlyst. Han bliver dog ikke fanget og de fem holder udkig efter ham i byen, for det er jo ret sandsynligt at han holder sig skjult der. Nogle dage efter får de faktisk øje på ham og følger ham til et ret faldefærdigt hus udenfor byen. De alarmerer politiet og Edvin bliver anholdt, men byttet er ikke lige at finde. Børnene forsøger at finde det i nærheden af hytten, men bliver overrasket af et par af Edvins kumpaner, Morgan og Harry, der jager dem væk i første omgang. Senere finder børnene dog byttet gravet ned i nærheden, men denne gang har Morgan og Harry holdt øje og snupper byttet og spærrer børnene og hunden inde i en hytte efter at have bundet dem. Tim får dog gnavet Georgs reb over og så kommer de andre fri og kan vha rebene kommer ud via taget. Børnene har skjult ædelsten fra byttet på sig, så de kan aflevere dem til Peter, men nogle guldbarrer er kommet Morgan og Harry i hænde.
Georg gætter på at Morgan og Harry vil holde sig i nærheden for at lede efter ædelstenene, fordi de ikke ved at børnene allerede har fået fingre i dem. Ganske rigtigt dukker Morgan og Harry op igen efter nogle dage og børnene overmander først Harry og så Morgan og kan aflevere dem til politiet. Her går de til bekendelse og forklarer hvor de har gemt guldbarrerne.
Imens er Peter kommet på benene igen, omend på krykker, og kan juble højt over de fems triumfer.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer og peppet op med tegninger på hver anden side. Det hele virker tyndt og denne gang bundet op på nogle lasso-tricks. Tyndt. Der er heller ikke overvejelser over hvor bedstefaderens formue kommer fra og om Peter nu har tænkt sig at betale arveafgift af den.
Show Less

Publication

Kbh. : Grafisk, cop. 1986.

Description

Krimi. De 5 venner skal finde en arv for en bekendt. Men også skumle skurke er på sporet af skatten.

Language

Original language

French

Original publication date

1976

Physical description

139 p.; 20.3 cm

ISBN

8711074418 / 9788711074411

Local notes

Omslag: Ernst Køhler
Omslaget viser to drenge og to piger. I baggrunden ses halen af et mindre fly
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Illustrationer: Claude Pascal
Oversat fra fransk "Du neuf pour Les Cinq" af Helle Hermann
De Fem, bind 31

Pages

139

Library's rating

½

Rating

(7 ratings; 3.2)

DDC/MDS

843
Page: 0.1966 seconds