Katja og Jan på nye eventyr

by Maria Lang

Hardcover, 1975

Status

Available

Library's review

Sverige, Skoga, 1972
Indeholder "1. En papirkniv i lommen og møde på et gadehjørne", "2. Mørke på isen og lys i det forkerte vindue", "3. Katja bliver inviteret ud og stikker en lussing", "4. Midvinternattens kulde og møde med julemanden", "5. På jagt efter en sæk og snevejr om søndagen",
Show More
"6. Et dystert maleri og pengeproblemer", "7. Mandag før seks samt de følgende minutter", "8. Jan jager røveren og kommer galt af sted", "9. Fangenskab i tårnet og samvittighedskvaler i Venus", "10. Jan kaster med kniv og Ria finder et spor", "11. Forhør i kirken og fotografer alle vegne", "12. Et kedeligt telegram og en banken på døren", "13. Julemand uden masken og juleaften med afbrydelser", "14. Biler kører om kap og kaos på søen", "15. Mærkelig juleaften og to mandler i grøden".

Det er lige før jul og Jan Torén på 7 år har kun seks kroner og vil gerne købe en papirkniv til 11, men det går jo ikke. Han løber på Mikael Lindby og en pige Vaino Sidh, der er på besøg ved familien Lindby. Mikael og Vaino er i familie, for deres mormødre var kusiner. Ved boghandleren får han faktisk en fin papirkniv til 6 kroner og slipper endda med at betale 5 kroner for den. Han møder også en rar ældre mand i lysebrun ulster. Jans allerallerbedste kammerat Katja Paulson på sytten er også kommet til byen og snakker med Vaino og hendes halvbror Morgan. De to halvsøskende ligner hinanden i statur og kropsbygning, men Morgan er klædt i gult og Vaino i sort. Katja synes at Mikael og Vaino snakker lidt for godt sammen, så hun går ud og skøjter sammen med Jan. Han opdager at der er tændt lys i en lejlighed, der ejes af Almi Graan og det er underligt for han ved at hun først kommer juleaften. Inde i lejligheden møder de manden i lysebrun ulster, der siger at han har lånt nøglen af Almi og at han går op i røg juleaften. Han hedder Hubert Verner-Hubertson. Jans lillesøster, Anneli, er fem.
Katja bliver inviteret til komsammen ved Mikael. De spiller plader og Mikael danser med Vaino, mens Katja danser lidt nødtvunget med Morgan. Han forsøger at kysse hende og får en lussing, der kan høres. Hun går fra stedet, selv om hun kom med taxa og ikke er klædt på til frostgraderne. Morgan kører efter i bil, selv om han har drukket. Hun gemmer sig i vejkanten og spekulerer lidt over hvorfor hun reagerede på den måde. Det er Thomasmesse også kaldet den korteste dag på året. Imens er Jan vågen, selv om det er midt på natten. Han hører en lyd og går ned i stuen, hvor han ser julemanden, der tager julegavesækken og stikke af! Det er en katastrofe, for Jan havde kort forinden puttet sine julegaver til resten af familien i den ellers tomme sæk. Han kommer ud på trappen, lige som Katja kommer forbi i sin gemmeleg med Morgan og hun løber straks i den retning, Jan har peget. Men hun finder ikke noget og Orvar kan heller ikke tro på en indbrudstyv for han har selv låset alle dørene og der er ingen tegn på indbrud. Jans forældre, Orvar og Marit Torén, foreslår at alle sover på det. Katja ligger dog vågen og tænker i et godt stykke tid efter at hun er kommet hjem i sin varme seng. Jan tænker over hvordan han kan skaffe penge til at købe julegaver igen. Hans mor synes ikke at børn skal skærmes for livets stød, så han må selv finde på noget. Han samler diverse aflagte ting og putter på sin slæde og går en tur. Hubert låner ham 12 kroner, så han kan nå at købe ind og så skaffe pengene bagefter. Han kommer også forbi Katja og får et gratis nyseanfald, for han er allergisk overfor deres nyudsprungne hyacinther. Mikael hjælper Jan meget ved at køre for ham og snakke godt for Bertil Johansson, der skal indløse pantflaskerne. Jan når i boghandlen og får en fin papirkniv til sin far og en lyserød lommelygte til sin søster. Tilbage i Systembolaget for at få pantpengene, men her kommer han til at overvære et røveri begået af julemanden! Faktisk følger han som den eneste efter røveren og han ender med at blive opdaget, bundet og låst inde i kirkens klokketårn helt oppe over klokkerne. Det varer lidt inden hans forsvinden bliver bemærket, men så kommer både forældre og betjenten Erk Berggren på banen. Erk er 35 år og stor og rolig, men lytter med alvor til Marit og Orvar, der har ret dårlig samvittighed over ikke at have lyttet til Jan, mens tid var. Ved otte-tiden om aftenen kommer de i tanke om at spørge Katja, der jo taler helt frit med Jan. Imens har Jan trillet sig rundt på tårngulvet for at holde varmen og har derved fået armene fri af rebet. Han har papirkniven til at file på rebet om benene, men det tager sin tid. Katja finder Hubert, der virker nervøs og ikke siger ret meget. Overfor bor Mai Nygren og hun og søsteren Astrid lukker for et tv-program med Lasse Widding og kan fortælle at de løb på Jan uden for Contans konditori. Jan havde vældig travlt. Den næste time eller to leder Katja uden held efter Jan, men så ser hun en æske, der bliver smidt ud fra kirketårnet med en kniv og et budskab: "Røveren har lugget mig inde i kirketårnet. Jan". Kort efter er Jan igen blandt venner og kan fortælle sin historie til Erk. Katja spekulerer over hvordan røveren kom ind i kirken, men der er mange, der har en nøgle, så de kan komme ind og spille på orglet. Fx Hubert.
Den tresårige krimiforfatterinde Almi Graan og Nenne kommer til juleaften, men Katjas forældre er i Afghanistan, så det varer lige lidt længere. Under middagen banker det hårdt på døren og udenfor står Hubert i julemandsdragt og med jutesækken, som forsvandt fra Toréns hjem tidligere. Han tilstår at han havde drukket lidt rigeligt whisky og dengang syntes at det var en god ide at låne Almis ekstranøgle til Toréns hjem og snige sig ind. Han er faktisk vant til at spille julemand. Men røveriet på Systembolaget har han ikke noget med at gøre.
Katja, Jan og Erk går på besøg ved Lindby-familien og konfronterer Morgan og Vaino, for det må være en af dem. Ret uventet flygter de begge to og når ind i deres gamle Chevrolet. Jagten ender ude på den tilisede sø tæt ved bymidten, hvor bilen går gennem isen. Jan har gennemskuet at det er Vaino, der er røveren og hun bliver taget med af politiet. Hjemme hos familien Torén snakker man sagen igennem og Lisen Lindby og hendes søn Mikael er med. Emelie Paulson kender Veino fra tidligere og hendes mor døde da hun blev født. Faderen Felix Sidh var der aldrig og stedmoderen Carolyn smuttede tilbage til Amerika, den sommer da Vaino var tretten. Veino har forkælet halvbroderen og det var også ham, hun havde tiltænkt byttet fra røveriet. Morgan slipper sikkert helt for tiltale. Jan får to mandelgaver og Hubert forklarer at han har lavet melodien til "Når julesneen falder", som er på den plade, som er den ene mandelgave.

Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Men den er næsten for pæn med løftede pegefingre overfor drankere og folk, der bander. Uha, uha. Men safransboller, ICA og lageagurk, velkommen til Sverige. Der er gode diskussioner om hvorfor man drikker eller ej. Og lidt om søskenderoller.
Show Less

Genres

Publication

Wøldike, 1975.

Description

Under en juleferie blandes den 17-årige Katja og den 8-årige Jan ind i intrigerne omkring en mystisk julemand og et mærkeligt søskendepar.

Language

Original language

Swedish

Physical description

140 p.; 20.3 cm

ISBN

8772331879 / 9788772331874

Local notes

Omslag: Chris Bergendorff
Omslaget viser en ung dreng i en vinterklædt skov
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Jan och Katja jager jultomten" af Grete Juel Jørgensen
Jan og Katja, bind 3
Side 11: ICA-hallen
Side 34: Det er den længste af alle årets nætter. Det er nat i over atten timer. Så er alle onde magter på spil og genfærd og spøgelser farer hærgende omkring. I nat standser solen i sit løb og står stille til Helligtrekonger. Det er selve himlens hjul, der standser, og derfor er menneskene også nødt til at standse deres små hjul. Man må ikke male korn eller spinge, man må ikke vinde garn ... man må ikke lade hjulene snurre.
Side 107: En toddyveranda.

Pages

140

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.2394 seconds