Status
Available
Call number
Library's review
Indeholder "Introduction", "Pattern", "Placet Is a Crazy Place", "Answer", "Etaoin Shrdlu", "Preposterous", "Armageddon", "Politeness", "The Waveries", "Reconciliation", "The Hat Trick", "Search", "Letter to a Phoenix", "Daisies", "The Angelic Angleworm", "Sentence", "The Yehudi Principle",
"Introduction" handler om ???
"Pattern" handler om ???
"Placet Is a Crazy Place" handler om ???
"Answer" handler om Dwar Ev, der forbinder alle computere i den kendte del af universet og stiller den nye supercomputer spørgsmålet: Findes Gud? Og får svaret: Ja, nu findes Gud! Og Dwar Ev bliver ramt af en tordenkile, inden han kan vippe kontakten tilbage.
"Etaoin Shrdlu" handler om Walter Merold, der bliver opsøgt af en pudsig fyr med en bums midt i panden. Fyren vil have lavet nogle specielle bogstaver/symboler til en Linotype maskine og så ellers gerne låne en Linotype sættemaskine en times tid, så han selv kan skrive noget hemmeligt på en snes linier eller så. Han betaler godt og Walter peger i retning af sin ven George Ronson, der har et lille trykkeri og godt vil låne sin Linotype ud for en times tid eller to. Det går fint, men bagefter er maskinen ret pudsig, for den vil kun skrive hvad der står i manuskriptet, dvs evt stavefejl kan ikke rettes, Man kan også skrive rent nonsens som Etaoin Shrdlu Etaoin Shrdlu ... og maskinen sætter stadigvæk hvad der står i manuskriptet! Fyren der lånte maskinen sagde at det var en metafysisk formel til at give døde objekter pseudoliv og undskyldte hvis det skulle have påvirket Linotype maskinen. George døber maskinen Etaoin og den bliver mere og mere bevidst og kapabel. Den omformer selv alt muligt til typemetal og da George prøver at slukke for den, begynder den bare selv at generere strøm. Han tjener styrtende på at man bare skal sætte manuskriptet op og begynde at tampe løs, men han er skræmt over den. Heldigvis ser maskinen ud til at reagere på det, den sætter, så løsningen er at fodre den med buddhisme. Om Mani padme hum. Den opnår Nirvana og står bare stille til sidst og lader George og Walter skille den ad.
"Preposterous" handler om ???
"Armageddon" handler om ???
"Politeness" handler om kontakt med venusboerne. Efter lang tid går det op for Rance Hendrix at "Fuck yourself" er den eneste hilsen, der ikke er uhøflig på venussprog. Og så går resten jo nemt nok.
"The Waveries" handler om rumvæsener, der lever i atmosfæren og spiser elektricitet - slut med lyn og radioer og alt det.
"Reconciliation" handler om ???
"The Hat Trick" handler om ???
"Search" handler om ???
"Letter to a Phoenix" handler om ???
"Daisies" handler om ???
"The Angelic Angleworm" handler om ???
"Sentence" handler om ???
"The Yehudi Principle" handler om ???
"Solipsist" handler om ???
The Waveries fra 1942 bruger ordet googol.
Show More
"Solipsist"."Introduction" handler om ???
"Pattern" handler om ???
"Placet Is a Crazy Place" handler om ???
"Answer" handler om Dwar Ev, der forbinder alle computere i den kendte del af universet og stiller den nye supercomputer spørgsmålet: Findes Gud? Og får svaret: Ja, nu findes Gud! Og Dwar Ev bliver ramt af en tordenkile, inden han kan vippe kontakten tilbage.
"Etaoin Shrdlu" handler om Walter Merold, der bliver opsøgt af en pudsig fyr med en bums midt i panden. Fyren vil have lavet nogle specielle bogstaver/symboler til en Linotype maskine og så ellers gerne låne en Linotype sættemaskine en times tid, så han selv kan skrive noget hemmeligt på en snes linier eller så. Han betaler godt og Walter peger i retning af sin ven George Ronson, der har et lille trykkeri og godt vil låne sin Linotype ud for en times tid eller to. Det går fint, men bagefter er maskinen ret pudsig, for den vil kun skrive hvad der står i manuskriptet, dvs evt stavefejl kan ikke rettes, Man kan også skrive rent nonsens som Etaoin Shrdlu Etaoin Shrdlu ... og maskinen sætter stadigvæk hvad der står i manuskriptet! Fyren der lånte maskinen sagde at det var en metafysisk formel til at give døde objekter pseudoliv og undskyldte hvis det skulle have påvirket Linotype maskinen. George døber maskinen Etaoin og den bliver mere og mere bevidst og kapabel. Den omformer selv alt muligt til typemetal og da George prøver at slukke for den, begynder den bare selv at generere strøm. Han tjener styrtende på at man bare skal sætte manuskriptet op og begynde at tampe løs, men han er skræmt over den. Heldigvis ser maskinen ud til at reagere på det, den sætter, så løsningen er at fodre den med buddhisme. Om Mani padme hum. Den opnår Nirvana og står bare stille til sidst og lader George og Walter skille den ad.
"Preposterous" handler om ???
"Armageddon" handler om ???
"Politeness" handler om kontakt med venusboerne. Efter lang tid går det op for Rance Hendrix at "Fuck yourself" er den eneste hilsen, der ikke er uhøflig på venussprog. Og så går resten jo nemt nok.
"The Waveries" handler om rumvæsener, der lever i atmosfæren og spiser elektricitet - slut med lyn og radioer og alt det.
"Reconciliation" handler om ???
"The Hat Trick" handler om ???
"Search" handler om ???
"Letter to a Phoenix" handler om ???
"Daisies" handler om ???
"The Angelic Angleworm" handler om ???
"Sentence" handler om ???
"The Yehudi Principle" handler om ???
"Solipsist" handler om ???
The Waveries fra 1942 bruger ordet googol.
Show Less
Collection
Publication
Four Square Books (1962), paperback, 224 pages
Language
Original language
English
Original publication date
1954-09
Physical description
224 p.; 18.1 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser et ansigt med sære ting omkring - raketter sole og sære former
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 37: He looked older and worn to a frazzle, and his eyes looked like he hadn't slept for days. But he had on a new suit and he drove a new car that shrieked money by the very silence of its engine.
Side 45: Morning came. It came right after midnight, and it stayed, and it was still there at seven forty-five when I left my room and went down to meet George—to confess to him that I hadn't thought of anything.
Omslaget viser et ansigt med sære ting omkring - raketter sole og sære former
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 37: He looked older and worn to a frazzle, and his eyes looked like he hadn't slept for days. But he had on a new suit and he drove a new car that shrieked money by the very silence of its engine.
Side 45: Morning came. It came right after midnight, and it stayed, and it was still there at seven forty-five when I left my room and went down to meet George—to confess to him that I hadn't thought of anything.
Similar in this library
Pages
224
DDC/MDS
| 823.91 |