Fysik 2 for HF, 2. og 3. g naturfaglig og samfundsfaglig gren

Indeholder "Forord", "I. Kinematik", " Vektoraddition og subtraktion", " Vektorers multiplikation og division med et reelt tal", " Det skalare produkt", " Stedvektor", " Bevægelse af et punkt i en plan", " Den jævne retliniede bevægelse", " Bevægelse i tyngdefeltet", " Det skrå kast", " Jævn

Show More

cirkelbevægelse", " Hastighed og acceleration i en jævn cirkelbevægelse", " Eksempel. Beregning af kræfter under en karusselbevægelse", " Eksempel. Beregning af energier for karusselbevægelsen", " Eksempel. Fald fra karussellen", " Det koniske pendul", " Banekurven", " Opgaver", "II. Harmoniske bølger", " Harmoniske svingninger", " Hastighed og acceleration i den harmoniske svingning", " Vandrette harmoniske svingninger", " Energiforholdene for den harmoniske oscillator", " Eksempler på svingninger", " Harmonisk varierende størrelser", " Ligetidige svingninger", " Vekselspænding og vekselstrøm", " Egensvingninger", " Resonans", " Harmoniske bølger", " Lydsvingninger", " Resonansforsøg med lyd", " Lydbølger", " Den harmoniske bølge som funktion af sted og tid", " Den harmoniske bølge til fastholdt tidspunkt", " Vandbølger", " Plane harmoniske bølger", " Interferens", " Stående lydbølger", " Stående elastiske bølger", " Stående lydbølger i et rør", " Huygen's princip", " Tilbagekastningsloven", " Brydningsloven", " Elektromagnetisk stråling", " Laserlys", " Interferens mellem to kohærente bølger", " Lyset som bølgefænomen", " Gitteret", " Absolut brydningsforhold", " Opgaver", "III. Partikelsystemer", " Newton's love for én partikel", " Uafhængighedsprincippet", " Massemidtpunkt", " Stift system", " Massemidtpunktspartiklen", " Bevarelsessætningen for bevægelsesmængder", " Eksempler på kraftpåvirkninger", " Kraftpåvirkninger på en flyvemaskine", " Raketfremdriften", " Atmosfærens statiske tryk", " Planetbevægelsen", " Cavendish's forsøg", " Højreskruen", " Vektorielt produkt", " Beregning af koordinater til vektorielle produkt", " Kraftmoment", " Tyngdekraft og tyngdepunkt", " Translatorisk bevægelse ad en skråplan", " Taleksempler", " Sammensat bevægelse", " Det skrå kast opfattet som et frit fald", " Massemidtpunkssystemet", " Den totale kinetiske energi", " Den indre energi af en ideal gas", " Sammenstød mellem 2 partikler", " Elastisk sammenstød", " Fuldstændig uelastisk sammenstød", " Centralt, elastisk sammenstød", " Eksempel", " Almene løsning", " Centralt, uelastisk sammenstød", " Kepler's love", " EDB-beregning af keplerbevægelsen ud fra gravitationsloven", " De cirkulære keplerbaner", " Energiforholdene for keplerbevægelsen", " Centralbevægelsen omkring Jorden", " Bevægelsen af en satellit", " Beregning af centrallegemets masse", " Opgaver", "IV. Bevægelsen af en partikel i analytisk beskrivelse", " Grafisk bestemmelse af hastighed og acceleration", " Hastighed og acceleration ved differentiation", " Hastighed og acceleration i en jævn cirkelbevægelse", " Bevægelsesmængdesætningen", " Arbejde og effekt", " Kinetisk energi", " Potentiel energi", " Potentiel energi af et system bestående af to partikler, der enten tiltrækker hinanden eller frastøder hinanden med en kraft langs forbindelseslinien, hvor kraftens størrelse kun afhænger af afstanden r mellem partiklerne", " Den harmoniske oscillator (indsættelsesmetoden)", " Det lodret svingende lod", " Opgaver", "V. Atomare partikler i makroskopiske felter", " Kontinuiteten inden for den klassiske fysik", " Anvendelsen af den klassiske fysik inden for atomfysikken", " Coulomb's lov", " Lorentzkraften", " Bevægelsen af en ion i et homogent magnetfelt", " Bestemmelse af ladningers fortegn", " Elektronens opdagelse", " Energienheden elektronvolt", " Massespektrum", " Opgaver", "VI. Naturlig og kunstig radioaktivitet", " Måling af radioaktivitet", " Tågekammer", " Rækkevidde", " Neutronens opdagelse", " Absorption af stråling", " Sandsynligheder", " Virkningstværsnit", " Uelastisk sammenstød", " Elastisk sammenstød", " Virkningstværsnittet for absorption", " Beregning af virkningstværsnittet af et aluminiumatom overfor beta-stråler", " Den lineære absorptionskoefficient", " Atomets opbygning", " Atommasseenheden", " Kunstig radioaktivitet", " Rutherford's forsøg opfattet som sammenstød", " Energibevarelse ved atomare sammenstød", " Højenergiacceleratorer", " Eksempel på kunstig radioaktivitet med neutronbestråling", " Henfaldslovene", " Halveringstid", " Atomkernediagram", " Atomkerneenergi", " Nye partikler", " Opgaver", "VII. Elektriske og magnetiske felter", " Kredsløb med elektromotorisk kraft", " Kredsløb med flere elektromotoriske kræfter", " Resistansens afhængighed af temperaturen", " Delstykke af et kredsløb", " Eksempel", " Magnetsfelts fluks gennem en flade", " Induktion", " Spolen som komponent", " Enhederne weber og tesla", " Induktans af en spole", " Magnetfeltenergien af strømførende spole", " Pladekapacitoren", " Kapacitansformlen", " Den elektrostatiske energi af en opladet kapacitor", " Definition af det elektriske felts fluks ud af en lukket flade", " Det elektriske felts fluks ud af kugleflade med en punktladning i kuglens centrum", " Additivitetsegenskaber for fluks og fluksloven", " Kapacitansformlen udledt ud fra fluksloven", " Magnetfeltet fra et strømlederelement", " Magnetfeltet i centrum af en flad cirkulær spole", " Magnetfeltet i en lang strømførende spole", " Magnetfeltet i afstanden a fra en lang lige strømførende leder", " Nærvirkningsteori og fjernvirkningsteori", " Opgaver", "VIII. Energiens kvantisering", " Elektromagnetiske bølger", " Fotonen", " Den fotoelektriske effekt", " Forforescens og fluorescens", " Brintatomet", " Brintspektret", " Bohr's postulater", " Opgaver", "Symbolregister", " Liste over matematiske tegn og formler", " Dekadiske præfikser", " Alfabetisk liste over de hyppigst anvendte størrelser, deres symboler og enheder", " Liste over de størrelser, hvis enheder har særlige navne", " Trykenheder", " Konstanter", " Liste over størrelser, der defineres ved andre", "Navneregister", "Emneregister".

Lærebog i fysik for hf og 2. og 3. g uden at de helt store niveauer. Kommer langt omkring, men ret overfladisk selvfølgeligt.

Show Less