Mord på markedet : kriminalhistorier

by Dan Turèll

Hardcover, 2001

Status

Available

Call number

839.813

Library's review

Danmark, København, Vesterbro, ca 1989
Indeholder "En modbydeligt normal dag", "En tekniker på Stjernecaféen", "Mord i Kapellet", "En Knust Drøm", "White Christmas", "En Flue i Suppen", "Mord og Mani", "Mord på Turné", "Aften på Aaboulevarden".

"En modbydeligt normal dag" handler om at
Show More
Navnløs Journalist overværer et intetsigende pressemøde hvor statsministeren fortæller om de igangværende overenskomstforhandlinger og hvordan lavtlønnede offentligt ansatte skal udvise mådehold. Imens plyndrer to bankrøvere en nærliggende bank for 3,5 million kroner. Men de bliver hurtigt fanget, for de har taget en taxi, hvor chaufføren er en politiassistent, der kører taxi i fritiden for at få et tiltrængt løntilskud. Ironi? Nej, det bruger vi sandelig ikke her.
"En tekniker på Stjernecaféen" handler om en aften på caféen, hvor en terningespiller dygtigt plukker en elektriker. Man er vel tekniker. Elektrikeren går på toilettet og saboterer strømmen og smutter i forvirringen. Man er vel tekniker.
"Mord i Kapellet" handler om at vor Navnløse Journalist har en lillesøster Lone og bliver inviteret som forlover til hendes bryllup. Han forsøger at slippe, men hverken søsteren eller hans kæreste Gitte er til sinds at lade det ske. Han og Gitte kommer til Bornholm og mødes med Lone og hendes tilkommende Michael Dam. Lidt senere splitter de op igen og Gitte og Journalisten leder efter en cafe og et toilet. De finder et forfaldent hotel og bliver skræmt af en forhutlet mand, der siger noget om kapellet og et lig. Det er Jons Kapel og da manden er stukket af igen uden videre går Gitte og Journalisten ned for at se om det er rigtigt. De bliver skudt på og gemmer sig i et stykke tid, før de kommer frem igen. Journalisten opdager at der ligger en død mand i Kapellet og at det desværre er Michael Dam. De kommer op fra Kapellet igen og får tilkaldt politiet og givet Lone den sørgelige besked. Hun bryder sammen og de bliver ved hende til om aftenen. Her bliver de forstyrret af en sindsforvirret Erik Koefoed, der er pedel på samme skole, hvor Michael og Lone var/er lærere. Han truer med en revolver, men politiet kommer til og han bliver selv skudt, da han skyder på politiet. Politimesteren fortæller at Erik sikkert også har begået et mord tidligere i misforstået jalousi, men dengang rakte beviserne ikke. Det var politimesterens niece, det gik ud over, så han glæder sig til at fortælle sin søster om dennes sags udfald. Lone tager med Journalisten og Gitte med tilbage til København.
"En Knust Drøm" handler om en mand, der skyder konen og efterfølgende finder ud af at hun havde fremskreden kræft og alligevel ville være død snart.
"White Christmas" handler om juletid. Julemanden sælger sne, dvs kokain til udvalgte julegæster. Vores journalistfortæller hader jul, så han har det fint med at stikke Julemanden til sin bekendte, kriminalkommissær Ehlers.
"En Flue i Suppen" handler om den første vinterdag og en lyst til oksekødssuppe, der giver Navnløs Journalist en historie og Ehlers mulighed for at lukke en hashhandler, der driver Benny's café.
"Mord og Mani" handler om en bogsamler, der bliver dræbt for at morderen kan få fat i et helt ubetydeligt brev fra H. C. Andersen. Samlermani eller cupiditet er måske et andet motiv end de sædvanlige "sex eller søm" eller lidt mere vulgært "Kusse eller kasse", som politiinspektør Ehlers plejer at sige.
"Mord på Turné" handler om at vor Navnløse Journalist har en kæreste Gitte Bristol og dennes farmor er lige død. Gitte skal til Aalborg for at ordne begravelse, boopgørelse osv og Journalisten har bare at følge med. I flyet lægger han mærke til to mænd og en kvinde, der rejser sammen. Den ene mand kender han som gangsteren Pogliesi og de andre to har han også set før, men uden at kunne huske noget om hvor eller hvordan. Pogliesi indlogerer sig på et andet hotel end de to andre. Om natten vågner Journalisten ved et skud og det viser sig at manden i naboværelset er død. Politiinspektør Ehlers dukker hurtigt op og kan fortælle at de tre ser ud til at have tømt natklubben Top Cat for alt, hvad de kunne finde. Den døde mand hed Fischer og var regnskabsfører. Pogliesi var vagthavende gorilla. Kvinden og Pogliesi har gjort sig usynlige, men senere dukker Pogliesi op som lig og kvinden bliver opsporet i en bil sammen med Fischers lillebror. Politiet har sat en vejspærring op og bilen kører galt og kvinden dør. Hun hed Louise Fischer og var Fischers ekskone. Journalisten ringer historien ind og glæder sig allerede til at komme hjem til det fredelige Vesterbro.
"Aften på Aaboulevarden" handler om en mand, der slår sin ekskone ihjel og for at gøre tragedien fuldkommen er det hans søn, der finder liget flydende i en af Københavns søer. Manden begår selvmord i arresten.

Her er de velkendte figurer, Navnløs Journalist, der arbejder for redaktør Otzen på Bladet, politifolkene Kellermann og Kehlers, kæresten Gitte Bristol, bartenderen Bob og servitricen Soffy. Fastnettelefoner, telegrammer og rygende chauffører i taxier.
Show Less

Publication

Valby : Borgen, 2001.

Description

Kriminalnoveller. Journalisten fra "Bladet", hans advokatkæreste og politiinspektør Ehlers er hovedpersoner i ni noveller om mord og andre forbrydelser i forskellige miljøer i og uden for det københavnske Vesterbro.

Language

Original language

Danish

Original publication date

1989

Physical description

167 p.; 20 cm

ISBN

8721014175 / 9788721014179

Local notes

Omslag: Peder Bundgaard
Omslaget viser en dame med strømper, roser og dødningehoved og ikke så meget andet, en slange og en mand med overfrakke og hat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Side 9: Den var - som teaterkritikere med tungen i munden siger - i sin genre perfekt.
Side 23: En lokal begavelse
Side 75: Jeg sukkede indvendigt og uhørligt, for ikke at støde mine såkaldte medmennesker.
Side 75: Så længe jeg har levet - hvilket vil sige længe nok til ikke at være ung mere, men på den anden side endnu ikke fuldmoden til folkepensionen - er det i gennemsnit blevet jul sådan ca. én gang om året. Og ikke alene dét, men hvert år der det blevet det på stort sét det samme tidspunkt, d.v.s. sidst i december - en beundringsværdig præcision af dén art, som faktisk kun en kalender kan præstere.
Side 87: Som min chefredaktør plejer at sige: Der er en historie i alt. Men dermed er jo ikke sagt, det er en god historie.
Mordserien, bind 11

Pages

167

Library's rating

Rating

½ (4 ratings; 3.5)

DDC/MDS

839.813
Page: 0.1509 seconds