Sådan er Rom - også

by Jens Kruuse

Hardcover, 1966

Status

Available

Library's review

Indeholder "Santa Maria del Sole", "Blæksprutten", "Hjerter dame", "Lærerigt", "Musse og Maddalena", "Trala-alting, trala-samtid".

Ganske morsom beretning fra et længere ophold i Rom i 1950'erne. Han skal fx have en opholdstilladelse og får en udstedt til Ynes Knivinse, som er Jens Kruuse udsat
Show More
for håndskrift og genfortolket. Der er iflettet nogle små selvstændige beretninger.

"Santa Maria del Sole" handler om en ung dansk pige Nathalie, kaldet Natrylle og senere Tryllemor. Hun er sammen med sine forældre på vej til Rom og de møder en ung dansk mand, Terkel Mortensen, der bliver hovedkuls forelsket i hende og ændrer kurs fra Skjern til Rom på en studs. Faderen er fabrikant, men med pengesorger af kronisk art, men han låner snart 10000 kr af Terkel og alt ender godt. Terkel vil opfylde Tryllemors mindste ønsker, men hun svarer at dem kan hun selv opfylde, så han skal opfylde de største i stedet. Hun lover at dele hans sorger, men han svarer at han ingen har, hvorefter hun siger at hun jo tænker på efter at de er blevet gift!
"Blæksprutten" handler om en italiensk mand fra Santa Gironella, der fanger blæksprutter og også tager til Rom og fanger sin Maria Baccini, der ellers var ved at blive indfanget af en forbryderspire.
"Hjerter dame" handler om et spil bridge, der kommer til at handle om mere end bare et spil bridge. Et ungt pars lykke og giftemål.
"Lærerigt" handler om en knastør kontorfuldmægtig Hartvig Jam-Nielsen på tur til Rom. Han er ved at komme i kløerne på enkefru Sørum, men flygter da han ser en betjent, der måske vil påtale at fru Sørum kyssede ham offentligt. I stedet bliver han inviteret indenfor af Carlo Bonelli, der går op i god mad. Hans kone Lalla er stor og styg, men laver guddommelig mad, hvilket Carlos søster Erminia er jaloux over. Hjemme i Danmark opsøger Hartvig fru Sørum og lærer at hun hedder Alette og at hun ved hvordan man laver frikadeller på den rigtige måde.
"Musse og Maddalena" handler om Giorgio, der er turist-guide i Rom, taler poifectly engelsk og viser rundt efter en guidebog, som han ikke helt har fået matchet til Roms byplan endnu. Han frier på skift til Maddalena og til Musse og bliver fyret for at være en uduelig guide. Men Maddalena elsker ham netop fordi han er så elendig.
"Trala-alting, trala-samtid" handler om skomageren Pietro Fagiano fra Via del Orso. Hans lille dreng Romelo på seks ord har lidt svært ved at fatte at Gud kan se alting samtidigt. Og Pietro har noget kørende med Rossana Bracciano.

Små let fortalte historier om Rom. Jeg kan godt lide Jens Kruuses måde at fortælle på. Fx om hans ven Adam Afzelius, der ligger begravet i Rom. Afzelius var en meget munter fyr, ivrig i diskussioner og vidende om meget i og udenfor sit fag og om universitetspolitik. Det var ham, der formulerede det forslag til professoratsbesættelser, at "Man kan lige så godt trække lod, så får den bedste også en chance".
Show Less

Publication

Vinten, 1966.

Language

Original language

Danish

Physical description

175 p.; 19 cm

Local notes

Omslag: Jens Kruuse
Omslaget viser en skitse af en rytterstatue
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Stjernebøgerne, bind 134
Side 13: Det må være husets frue. Hun lignede krudttårnet i Frederikshavn, hvis man gav det sort kjole på. Hun kunne ikke omfavnes, men man kunne gå fodture om hende, hvis man ikke var for træt.
Side 15: Det lille bæst til Muccicelli fik en umulig bold, driblede ganske umuligt uden om tre forsvarere, befandt sig helt nede med mållinjen omtrent ved hjørneflaget, skød fra en umulig vinkel et umuligt skud, der umuligt kunne give mål, og som sad i den fjerneste trekant, så utrolig elegant, at det måtte være umuligt.
Datum: Adam Gustaf Afzelius (20 april 1905 - 18 februar 1957)
Side 107: Nogle af gravbillederne er så utugtige, at en norsk rigsadvokat øjeblikkelig ville få dem malet over og kunstnerens blege bene gravet op for at lade dem radbrække. Søde unge piger ser glade og uberørt på malerierne. De er ubegrænset smukke, billederne.
Side 119: En mand skal være stor og bred om livet, og han skal have noget at sidde på. Han skal ikke være lutter ben og skind og uden base for sin tilværelse. Han skal kunne dække sin stol over det hele og mere til.
Side 146: Fru Nederby sagde at hun ikke sagde Ja første gang hendes mand friede. Irene sagde at det var nok ikke så mærkeligt, for hun var vel slet ikke til stede.
Side 147: Fru Nederby sagde at hendes mand var den eneste, som nogen sinde havde kysset hende. Irene spurgte straks om det skulle opfattes som pral eller beklagelse.
Side 147: Irena er en martyr for sin tro, siger fru Nederby. Den tro at man kan gå i nr 37 sko med nr 42 fødder.
Side 145: Hun spurgte mig om, hvornår jeg havde opdaget, at jeg elskede hende. Jeg svarede naturligvis sandheden, at det var, da jeg begyndte at blive gal i hovedet, når de andre sagde, at hun var grim, dum og ubetydelig.

Pages

175

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.3801 seconds