Status
Available
Library's review
Indeholder "Min indgriben i Danmarkshistorien - 1945", "Yngre akademiker - 1939-1942", "En stump reb - 1927", "Mærke om halsen - 1927-1976", "Negersoldaten - 1927-1976", "At begrave et lig i nat - 1974", "Bocher på bjerget - 1974", "Vennen - 1939-1957", "Venner - altid", "Frokoststue -
"Min indgriben i Danmarkshistorien - 1945" handler om at han var 'chef' for 'grænsekommandoen' i maj 1945, men ikke ville besætte Sydslesvig.
"Yngre akademiker - 1939-1942" handler om at være undervisningsassistent på Københavns Universitet. Han søgte en stilling som docent i almindelig og sammenlignende litteraturvidenskab ved Aarhus Universitet og fik den. To andre ansøgere var F. J. Billeskov Jansen og Paul Krüger.
"En stump reb - 1927" handler om at han forsøgte at hænge sig, men rebet knækkede. Anledningen var at han havde stjålet 300 kr og at han vidste med sig selv at sådan ville han bare blive ved.
"Mærke om halsen - 1927-1976" handler om at arbejde sig ud af den slags mørke huller. Han har et punkt, hvor han aldrig har svigtet. Arbejdet.
"Negersoldaten - 1927-1976" handler om at Frederik den Sjette (den store sergent og idiot i Danmarkshistorien) skridter et regiment soldater af og kommer til at se på en af dem, som er fra Vestindien og helt sort. Nå, min gode mand, du er neger! // Javel, Deres Majestæt. // Det er godt, min gode mand. Bliv ved med det.
Historien rammer Kruuse lige i panden. Han er sort. Andre sorte er misbrugere af alkohol eller af stimulanser. Han er misbruger af livsmuligheder.
"At begrave et lig i nat - 1974" handler om at Balzac har defineret en ven, som en, man kan gå til og sige: 'Vil du hjælpe mig med at begrave et lig i nat' og så gør han det, uden spørgsmål. Jens Bjørneboe begik selvmord i foråret 1976.
"Bocher på bjerget - 1974" handler om at blive taget for tysker i Alsace.
"Vennen - 1939-1957" handler om Adam Afzelius og professor i oldtidens historie ved Aarhus universitet. Senere skal han være direktør for et institut i Rom og kører derned på knallert selv om hverken han eller konen er raske. Adam kan en masse fodboldstatistik udenad, men har først meget sent selv overværet en kamp: 'Nå, er det sådan, det ser ud?'
"Venner - altid" handler om et par, der er hans gode venner.
"Frokoststue - 1926-1934" handler om Jens August Schade, Johannes Wulff, Poul P. M. Pedersen, Sigfred Pedersen, Jørgen Budtz-Jørgensen, Frederik Schyberg, Tom Kristensen, Johannes V. Jensen, Broby Johansen, Valdemar Vedel, Vilhelm Andersen, Hans Brix og Georg Brandes og kortspil.
"Kvinder - 1926-1976" handler om at holde elskerinder ude af erindringsbøgerne.
"Lærer ved Sorbonne - 1934-1938" handler om at Jens Kruuse var udsendt som dansk lektor i Paris i fire år. Forgængeren i stillingen, Paul Krüger, gav ham et tip om at smøre Alfred Jolivet med et dansk ridderkors om muligt. Kruuse fik det i orden, fik højere løn og færre timer. Her er også lidt om Paul Verrier, som var Jolivets forgænger, og som havde gjort virkelig meget for sønderjyderne i Frankrig. Der er også en kostelig fortælling om minister Oldenburg og et besøg i en fransk provinsby, hvor kirkegården for sønderjyske krigsfanger findes. Kong Christian i lyntempo og det norske flag i stedet for Dannebrog. Men så ellers en overdådig middag.
"Paris - Aarhus - Askov - 1938-1945" handler om hvordan man får en meget lempelig skatteordning. Et vink om at søge afsked fra Aarhus Universitet for at undgå skandale og en forstående forstander på Askov. Foredragsrunder i landet.
"Jyllands-Posten - 1940-1976" handler om at blive hyret til Jyllands-Posten under redaktør H. Hansen, der gav store skideballer og så sluttede af med "Men lad det nu ikke ske igen. Og vær så god at hilse hjemme." Og en stor beskytter af redaktionel frihed. "Farvel. Jeg kan meddele Dem, at De overhovedet ikke mere kan få optaget annoncer her i bladet."
"Fjender i landet - 1940-1945" handler om længslen efter 'norske tilstande' og bitterhed og had over Erik Scavenius, Højesteretspræsidenten, der forsvarede kommunistloven og de andre ydmygelser.
"Tiggere til hest - 1945" handler om en tur i sommeren 1945 til Argentina. En nat i Copacobana og en heldig tur i casinoet. Han udtrykker glæde for nyrestykket på de helstegte får og lam. Til gengæld bliver han så stopfodret med dem resten af turen.
"Rejsende i stykker - 1946-1976" handler om at være udsendt som anmelder og selv dele fornærmelse ud og få igen af samme skuffe.
"Sigøjner - 1924" handler om et ophold i England og mødet med klassesamfundet.
"Spiller doktorn? - 1945-1955" handler om Steen Hasselbalch med Jacob Paludan, Tove Ditlevsen og Gunnar Jørgensen. Danske albatrosser og en dyr middag på Djurgården med Adam Afzelius.
"Provinsens prosa - 1908-1976" handler om livet i en lille by, fx Kerteminde, Højer og Møgeltønder.
"Mikrokosmos - Makrokosmos - 1936-1966" handler om Stavanger, Alexander Kielland, Anders Wyller, Christian Oftedal.
"Militær mystik - 1926-1966" handler om at slippe for militærtjeneste med en smart lægeerklæring, at læse i Lund og opdage at man kan dæmpe slagsbrødre ved at henvise til fiktivt ophav i militæret.
"Institut for dramaturgi - 1967-1974" handler om at komme tilbage til Aarhus Universitet stille og roligt, først som censor, så som ekstern lektor og endelig som lektor.
"Sygdom og kærlighed - 1971-1976" handler om pludseligt at være ved at bukke under for en coronar trombose eller to, mens man egentlig er ved at genfinde sig selv med en ny ung kone, Helle Kruuse. Han bliver rask igen, men kløjs i arbejdsmængden og de mange møder under den nye styrelseslovs strukturer med studienævn og den slags, så han skipper universitetsjobbet.
"Et lille, hvidt hus - 1973-1976" handler om et lille hus i Skåde. Jens Kruuse vil ikke lave havearbejde, så det klarer Helle og købt hjælp "Børgerne".
"Jomfru Vårfryd" handler om Helle Kruuse, der holder haven og huset. Og om at daske.
Bogen består af en masse små stykker erindringer med angivelse af perioden, de er fra. Kruuse var blændende begavet og uhyre produktiv, men havde en dårlig vane med at bruge flere penge end han havde og så dække ind med checkrytteri og den slags. Jyllands-Posten reddede ham ud af kniben flere gange og lænkede ham til gengæld fast til deres skrivepult, hvilket vistnok ingen af parterne fortrød.
Jens Kruuse (1908-1978) døde et par år efter denne bog. Hans sidste tid er beskrevet i bogen "I lyset af glæde" af datteren Charlotte Strandgaard.
Helle Kruuse (4 juni 1942 - 2012), født Helle Margrethe Nissen, blev også kun 70 år.. Hans første hustru, Annabeth Holland (15 april 1909 - 9 marts 1999) blev til gengæld næsten 90 år.
Show More
1926-1934", "Kvinder - 1926-1976", "Lærer ved Sorbonne - 1934-1938", "Paris - Aarhus - Askov - 1938-1945", "Jyllands-Posten - 1940-1976", "Fjender i landet - 1940-1945", "Tiggere til hest - 1945", "Rejsende i stykker - 1946-1976", "Sigøjner - 1924", "Spiller doktorn? - 1945-1955", "Provinsens prosa - 1908-1976", "Mikrokosmos - Makrokosmos - 1936-1966", "Militær mystik - 1926-1966", "Institut for dramaturgi - 1967-1974", "Sygdom og kærlighed - 1971-1976", "Et lille, hvidt hus - 1973-1976", "Jomfru Vårfryd"."Min indgriben i Danmarkshistorien - 1945" handler om at han var 'chef' for 'grænsekommandoen' i maj 1945, men ikke ville besætte Sydslesvig.
"Yngre akademiker - 1939-1942" handler om at være undervisningsassistent på Københavns Universitet. Han søgte en stilling som docent i almindelig og sammenlignende litteraturvidenskab ved Aarhus Universitet og fik den. To andre ansøgere var F. J. Billeskov Jansen og Paul Krüger.
"En stump reb - 1927" handler om at han forsøgte at hænge sig, men rebet knækkede. Anledningen var at han havde stjålet 300 kr og at han vidste med sig selv at sådan ville han bare blive ved.
"Mærke om halsen - 1927-1976" handler om at arbejde sig ud af den slags mørke huller. Han har et punkt, hvor han aldrig har svigtet. Arbejdet.
"Negersoldaten - 1927-1976" handler om at Frederik den Sjette (den store sergent og idiot i Danmarkshistorien) skridter et regiment soldater af og kommer til at se på en af dem, som er fra Vestindien og helt sort. Nå, min gode mand, du er neger! // Javel, Deres Majestæt. // Det er godt, min gode mand. Bliv ved med det.
Historien rammer Kruuse lige i panden. Han er sort. Andre sorte er misbrugere af alkohol eller af stimulanser. Han er misbruger af livsmuligheder.
"At begrave et lig i nat - 1974" handler om at Balzac har defineret en ven, som en, man kan gå til og sige: 'Vil du hjælpe mig med at begrave et lig i nat' og så gør han det, uden spørgsmål. Jens Bjørneboe begik selvmord i foråret 1976.
"Bocher på bjerget - 1974" handler om at blive taget for tysker i Alsace.
"Vennen - 1939-1957" handler om Adam Afzelius og professor i oldtidens historie ved Aarhus universitet. Senere skal han være direktør for et institut i Rom og kører derned på knallert selv om hverken han eller konen er raske. Adam kan en masse fodboldstatistik udenad, men har først meget sent selv overværet en kamp: 'Nå, er det sådan, det ser ud?'
"Venner - altid" handler om et par, der er hans gode venner.
"Frokoststue - 1926-1934" handler om Jens August Schade, Johannes Wulff, Poul P. M. Pedersen, Sigfred Pedersen, Jørgen Budtz-Jørgensen, Frederik Schyberg, Tom Kristensen, Johannes V. Jensen, Broby Johansen, Valdemar Vedel, Vilhelm Andersen, Hans Brix og Georg Brandes og kortspil.
"Kvinder - 1926-1976" handler om at holde elskerinder ude af erindringsbøgerne.
"Lærer ved Sorbonne - 1934-1938" handler om at Jens Kruuse var udsendt som dansk lektor i Paris i fire år. Forgængeren i stillingen, Paul Krüger, gav ham et tip om at smøre Alfred Jolivet med et dansk ridderkors om muligt. Kruuse fik det i orden, fik højere løn og færre timer. Her er også lidt om Paul Verrier, som var Jolivets forgænger, og som havde gjort virkelig meget for sønderjyderne i Frankrig. Der er også en kostelig fortælling om minister Oldenburg og et besøg i en fransk provinsby, hvor kirkegården for sønderjyske krigsfanger findes. Kong Christian i lyntempo og det norske flag i stedet for Dannebrog. Men så ellers en overdådig middag.
"Paris - Aarhus - Askov - 1938-1945" handler om hvordan man får en meget lempelig skatteordning. Et vink om at søge afsked fra Aarhus Universitet for at undgå skandale og en forstående forstander på Askov. Foredragsrunder i landet.
"Jyllands-Posten - 1940-1976" handler om at blive hyret til Jyllands-Posten under redaktør H. Hansen, der gav store skideballer og så sluttede af med "Men lad det nu ikke ske igen. Og vær så god at hilse hjemme." Og en stor beskytter af redaktionel frihed. "Farvel. Jeg kan meddele Dem, at De overhovedet ikke mere kan få optaget annoncer her i bladet."
"Fjender i landet - 1940-1945" handler om længslen efter 'norske tilstande' og bitterhed og had over Erik Scavenius, Højesteretspræsidenten, der forsvarede kommunistloven og de andre ydmygelser.
"Tiggere til hest - 1945" handler om en tur i sommeren 1945 til Argentina. En nat i Copacobana og en heldig tur i casinoet. Han udtrykker glæde for nyrestykket på de helstegte får og lam. Til gengæld bliver han så stopfodret med dem resten af turen.
"Rejsende i stykker - 1946-1976" handler om at være udsendt som anmelder og selv dele fornærmelse ud og få igen af samme skuffe.
"Sigøjner - 1924" handler om et ophold i England og mødet med klassesamfundet.
"Spiller doktorn? - 1945-1955" handler om Steen Hasselbalch med Jacob Paludan, Tove Ditlevsen og Gunnar Jørgensen. Danske albatrosser og en dyr middag på Djurgården med Adam Afzelius.
"Provinsens prosa - 1908-1976" handler om livet i en lille by, fx Kerteminde, Højer og Møgeltønder.
"Mikrokosmos - Makrokosmos - 1936-1966" handler om Stavanger, Alexander Kielland, Anders Wyller, Christian Oftedal.
"Militær mystik - 1926-1966" handler om at slippe for militærtjeneste med en smart lægeerklæring, at læse i Lund og opdage at man kan dæmpe slagsbrødre ved at henvise til fiktivt ophav i militæret.
"Institut for dramaturgi - 1967-1974" handler om at komme tilbage til Aarhus Universitet stille og roligt, først som censor, så som ekstern lektor og endelig som lektor.
"Sygdom og kærlighed - 1971-1976" handler om pludseligt at være ved at bukke under for en coronar trombose eller to, mens man egentlig er ved at genfinde sig selv med en ny ung kone, Helle Kruuse. Han bliver rask igen, men kløjs i arbejdsmængden og de mange møder under den nye styrelseslovs strukturer med studienævn og den slags, så han skipper universitetsjobbet.
"Et lille, hvidt hus - 1973-1976" handler om et lille hus i Skåde. Jens Kruuse vil ikke lave havearbejde, så det klarer Helle og købt hjælp "Børgerne".
"Jomfru Vårfryd" handler om Helle Kruuse, der holder haven og huset. Og om at daske.
Bogen består af en masse små stykker erindringer med angivelse af perioden, de er fra. Kruuse var blændende begavet og uhyre produktiv, men havde en dårlig vane med at bruge flere penge end han havde og så dække ind med checkrytteri og den slags. Jyllands-Posten reddede ham ud af kniben flere gange og lænkede ham til gengæld fast til deres skrivepult, hvilket vistnok ingen af parterne fortrød.
Jens Kruuse (1908-1978) døde et par år efter denne bog. Hans sidste tid er beskrevet i bogen "I lyset af glæde" af datteren Charlotte Strandgaard.
Helle Kruuse (4 juni 1942 - 2012), født Helle Margrethe Nissen, blev også kun 70 år.. Hans første hustru, Annabeth Holland (15 april 1909 - 9 marts 1999) blev til gengæld næsten 90 år.
Show Less
Publication
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1976.
Language
Original language
Danish
Physical description
261 p.; 20.8 cm
ISBN
8775602202 / 9788775602209
Local notes
Omslag: Carl Rasmussen
Omslaget viser et foto af Jens Kruuse ved en skrivemaskine
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 67: Om eftermiddagen spilledes en fast form for bridge, som ikke-kortspillere nok dårligt kan begribe det geniale vanvid i og ej heller den hårde træning - nemlig at giveren altid spillede 3 doblede sans.
Side 88: De snakker så meget om, hvor vi æder i Danmark. Du godeste, de skulle se sådan en frokost i en fransk landsby. Vi spiste, så fedtet drev ned af os, så vinen hang i mægtige masser på vort tøj, så gaflerne blev bøjet og knivene sløvet, ret efter ret, landpostejer af flere slags, vildt, rå røget skinke, kød og kød og kød, og da vi var helt døvende og sløvede af æderi endelig en enorm oksesteg. Så kom salaterne, det enorme opbud af oste og endelig de tungeste og mest dorsk pyntede kager, landsbyens confiseur (konditor) havde kunnet finde på.
Side 88: Og til alting var der mængder af brød og brød og brød, vi spiste det med meget smør, men vi brugte det også til at tørre sky og sauce op med.
Side 89: Vi drak masser af god, jævn vin og sluttede med kaffe og al den brændevin, vi ville, men det ville vi ikke.
Side 95: Men så talte jeg om min store fattigdom, om de skrækkelige udgifter ved en flytning til Danmark med dets isbjørne, tundraer og ulve og anførte ikke, at det danske ministerium betalte flytningen.
Side 122: Jeg husker også en nat i Sønderborg, hvorfra jeg havde udsigt til et fjernt flammehav, nemlig Kiel. Jeg fandt det meget smukt.
Omslaget viser et foto af Jens Kruuse ved en skrivemaskine
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 67: Om eftermiddagen spilledes en fast form for bridge, som ikke-kortspillere nok dårligt kan begribe det geniale vanvid i og ej heller den hårde træning - nemlig at giveren altid spillede 3 doblede sans.
Side 88: De snakker så meget om, hvor vi æder i Danmark. Du godeste, de skulle se sådan en frokost i en fransk landsby. Vi spiste, så fedtet drev ned af os, så vinen hang i mægtige masser på vort tøj, så gaflerne blev bøjet og knivene sløvet, ret efter ret, landpostejer af flere slags, vildt, rå røget skinke, kød og kød og kød, og da vi var helt døvende og sløvede af æderi endelig en enorm oksesteg. Så kom salaterne, det enorme opbud af oste og endelig de tungeste og mest dorsk pyntede kager, landsbyens confiseur (konditor) havde kunnet finde på.
Side 88: Og til alting var der mængder af brød og brød og brød, vi spiste det med meget smør, men vi brugte det også til at tørre sky og sauce op med.
Side 89: Vi drak masser af god, jævn vin og sluttede med kaffe og al den brændevin, vi ville, men det ville vi ikke.
Side 95: Men så talte jeg om min store fattigdom, om de skrækkelige udgifter ved en flytning til Danmark med dets isbjørne, tundraer og ulve og anførte ikke, at det danske ministerium betalte flytningen.
Side 122: Jeg husker også en nat i Sønderborg, hvorfra jeg havde udsigt til et fjernt flammehav, nemlig Kiel. Jeg fandt det meget smukt.
Pages
261