Irland - min tossede ø

by Karen Aabye

Hardcover, 1963

Status

Available

Library's review

Indeholder "... Hvad er så Irland? - - Nå sådan", "Men hvor er dog nøglen til vinkælderen?", "På æselkærre ad irske veje med Peggy og Peter", "Min ode til fiskeren Ernest - og til The little People!", "Der ligger et hvidt påskelam ved foden af klippen", "I den døde by på øen i
Show More
Atlanterhavet", "Ved den hellige Sankt Patrik, sagde den katolske pater, dette må betegnes som Luksus!", "Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara blev fiskerkone", "Et farvel til øen, den prægtige - den forvirrende - den underfundige", "Ikke Irland alene".

Ret spøjs rejseskildring fra 1963. Karen Aabye er taget til Irland og det var bestemt ikke overturistet på den tid. En lille robåd ud til en lille tvangsevakueret ø, The Grand Blasket Island. Masser af fattige bønder og ikke nogen imponerende sundhedstilstand eller hotelstandard. En træart, Arbutus unedo, med jordbærlignende frugter, som man kun spiser een af (deraf artsnavnet unedo).

Skildringen er ret speciel. Den er ikke skrevet umiddelbart, men tydeligt redigeret og alligevel forsøgt fremstillet humoristisk, hvilket ikke lykkes så godt. Irerne fremstilles som brave fiskere og bønder, men også med historien med om hvordan der var hungersnød samtidigt med at rige engelske godsejere eksporterede kornet.
Show Less

Publication

Kb Steen Hasselbalchs Forlag 1963

Language

Original language

Danish

Physical description

102 p.; 21.9 cm

Local notes

Omslag: Harry W. Holm
Omslagsfoto: Karen Aabye
Omslaget viser et glad æsel
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tutbog
Side 27: Det giver drømme om egen uovervindelighed at drikke stout. Det giver kilo tillige.
Side 32: Vi er fattige. Du vil se, når du rejser rigtig ud vestpå, hvor fattige mennesker kan blive. For hver sten man fjerner af jorden, vokser der en ny frem. Livet behandler ikke den irske bonde sentimentalt.
Side 40: Jeg søger blot at gøre rede for mig selv, hvad præcision egentlig er. Mød mig klokken ni ved Frihedsstøtten. Og sker det, at man er ti minutter forsinket, står den fuldkomne lidelse præget i trækkene på den, man skal møde. Det er i Danmark.
Side 51: Det kræver fantasi at køre bil i Irland. Man skal kunne vide, hvad den forankørende tænker. Man bør ane, at han aldrig har haft i sinde at dreje til venstre, selv om hans afviser tydeligt markerer dette. Kørekort i dansk forstand kendes ikke i Irland. Enhver, der er fyldt atten år, får ved henvendelse til politiet en licens udleveret. Den koster et pund om året. Det er så enkelt. som det er sagt.
Side 52: Med et jordbærtræ, en arbutus, som baggrund. Ud over Irland, findes det kun i områder langs Middelhavet, er på størrelse med et æbletræ med små jordbærlignende frugter, der ikke smager godt.
Side 57: I djævelens navn, nej, hvæsede han. T'ainm an diabhail, på det gamle gæliske sprog.

Pages

102

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.6317 seconds