Status
Available
Call number
Library's review
Nuuk og København, 2004-2006.
Hovedpersonen Kim er mand og sygeplejerske og narkoman. Vi følger ham fra han bliver taget på fersk gerning med sprøjten med Peludin i armen og bliver frataget sin autorisation og til han er blevet clean og skriver et brev til sin far, hvor der står at han aldrig
Vi får farens historie, hvordan han blev fanget ind af Jehovas Vidner mens han var i lære som frisør. Han tog til Norge som missionær, mødte en kvinde og samtidig opdagede at han var bøsse og at der var mange andre bøsser i det miljø. Efter 10 år i Norge blev han i stilhed hældt ud af menigheden og tog derefter til København, efterladende en søn og dennes mor i det norske. Flere år efter tager sønnen på egen hånd til København og finder Karl, der lever i et fast forhold med Svend. Karl er faktisk ikke rar ved andre i det lange løb og heller ikke ved sin egen søn. Han gør tilnærmelser til Kim stort set med det samme og indleder et forhold til ham samtidigt med at han og Svend er et par. Ikke ligefrem en perfekt rollemodel og det giver Kim dybe ar i sjælen.
Kim tager tiende klasse i København og fortsætter i gymnasiet og bor ved Svend og Karl. Han består studentereksamen og får job som ufaglært medhjælper på et plejehjem og lærer meget om det ene og det andet. Han flytter hjemmefra uden at tage et direkte opgør med Karl og finder en kæreste Lærke. Han bliver gift med hende, de får to børn, Johannes og Marie. Kim får job i Nuuk og de flytter derop med børnene. Lærke lader hjemmet forfalde i rod og accepterer helt åbent at Kim indleder et forhold til en anden, Karina, der er enlig mor med to børn. Kim lærer sig grønlandsk, mindst et ord om dagen, elg - Tuttu, fjeld - Qaqqaq, menneske - inuk, mand - Angut, hav - Imaq, hvis jeg ellers ikke havde skullet mødes med ham - Naappissanngikkkaluarukku.
Kim er sygeplejerske og har nem adgang til giftskabet. Han begynder et pillemisbrug, der eskalerer vildt. Karina irriteres over at han snakker grønlandsk, spiser grønlandsk og opfører sig som en grønlænder - hun kalder ham Kalak - skide grønlænder.
Meget intenst fortalte erindringer om en barsk opvækst og tilværelse.
Rapperen Josef Tarrak-Petrussen har KALAK tatoveret hen over brystkassen. Det udtales galæk. Og er en del af at opfatte sig selv som mindre værd. Fx hvis man ødelægger et bord og så reparerer det med gaffertape, så kalder man det at gøre det grønlandsk.
Hovedpersonen Kim er mand og sygeplejerske og narkoman. Vi følger ham fra han bliver taget på fersk gerning med sprøjten med Peludin i armen og bliver frataget sin autorisation og til han er blevet clean og skriver et brev til sin far, hvor der står at han aldrig
Show More
mere vil have noget med ham at gøre. Faderen Karl er bøsse og har misbrugt sønnen seksuelt.Vi får farens historie, hvordan han blev fanget ind af Jehovas Vidner mens han var i lære som frisør. Han tog til Norge som missionær, mødte en kvinde og samtidig opdagede at han var bøsse og at der var mange andre bøsser i det miljø. Efter 10 år i Norge blev han i stilhed hældt ud af menigheden og tog derefter til København, efterladende en søn og dennes mor i det norske. Flere år efter tager sønnen på egen hånd til København og finder Karl, der lever i et fast forhold med Svend. Karl er faktisk ikke rar ved andre i det lange løb og heller ikke ved sin egen søn. Han gør tilnærmelser til Kim stort set med det samme og indleder et forhold til ham samtidigt med at han og Svend er et par. Ikke ligefrem en perfekt rollemodel og det giver Kim dybe ar i sjælen.
Kim tager tiende klasse i København og fortsætter i gymnasiet og bor ved Svend og Karl. Han består studentereksamen og får job som ufaglært medhjælper på et plejehjem og lærer meget om det ene og det andet. Han flytter hjemmefra uden at tage et direkte opgør med Karl og finder en kæreste Lærke. Han bliver gift med hende, de får to børn, Johannes og Marie. Kim får job i Nuuk og de flytter derop med børnene. Lærke lader hjemmet forfalde i rod og accepterer helt åbent at Kim indleder et forhold til en anden, Karina, der er enlig mor med to børn. Kim lærer sig grønlandsk, mindst et ord om dagen, elg - Tuttu, fjeld - Qaqqaq, menneske - inuk, mand - Angut, hav - Imaq, hvis jeg ellers ikke havde skullet mødes med ham - Naappissanngikkkaluarukku.
Kim er sygeplejerske og har nem adgang til giftskabet. Han begynder et pillemisbrug, der eskalerer vildt. Karina irriteres over at han snakker grønlandsk, spiser grønlandsk og opfører sig som en grønlænder - hun kalder ham Kalak - skide grønlænder.
Meget intenst fortalte erindringer om en barsk opvækst og tilværelse.
Rapperen Josef Tarrak-Petrussen har KALAK tatoveret hen over brystkassen. Det udtales galæk. Og er en del af at opfatte sig selv som mindre værd. Fx hvis man ødelægger et bord og så reparerer det med gaffertape, så kalder man det at gøre det grønlandsk.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] Gyldendal 2007
Description
Kim kommer som 17-årig til København for at bo hos sin far, der udsætter ham for seksuelt misbrug camoufleret som kærlighed. Som færdiguddannet sygeplejerske kommer han til Grønland, som han falder totalt for, men opgøret med offerrollen bringer ham ud og ind af misbrug.
Media reviews
Svenska Dagbladet
En viktig, vacker, stormande och segrande bok, som aldrig kan hamna i glömskans imperfekt.
Sydsvenskan
Det ä en starkt berörande roman.
Politiken
Man tror på Kim Leine, hans virkelighed, hans Grønland og er glad for, at han skrev denne bog. Det er ikke let at skulle leve med hans bagage, men han har fået og forfinet en stor gave: Sproget ... Kan varmt anbefales.
Weekendavisen
Kim Leine viser uforglemmelige kvaliteter med sit selvportræt om incest og narkomani ... Det er en stor debut.
Awards
Language
Original language
Danish
Original publication date
2007-01-19
Physical description
344 p.; 22 cm
ISBN
9788702055313
Local notes
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Omslaget viser en boligblok på "Sletten" i Nuuk
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kalak er slang for "en skide grønlænder"
Side 13: Der findes mange derivater af opiumvalmuens frø, men kun petidin kan få denne bølge af stilhed til at rejse mig i mit blod. Når jeg skyder det i venen, mærker jeg først en kølighed brede sig op ad armen. I nogle sekunder opstår der et tomrum i brystet, så fosser det ind, flyder over diger og bolværk og fylder mig til randen, og jeg trækker vejret dybt ind og slipper det langsomt ud igen og lader alt snavset og affaldet følge med til havs.
Side 24: Da han vrænger underbukser af, vælter hans pik ud. Det er den største pik jeg har set, mørk brun med et fletværk af blå blodårer, krum og erigeret, med et lyserødt hoved der ligner en hjelm. Han tager min hånd og fører den ned mod sit skridt, presser den mod nosserne. Pungen er lådden og varm. Jeg masserer den let, smiler til ham. Stenene smutter frem og tilbage under min håndflade. Han skærer en grimasse og klynker stille. Så griber jeg om hans pik, trækker i den et par gange. Han kaster sig fladt ned på sengen, ligger med sammenpressede øjne og åben mund, ånder tungt. Så griber han fat i min hånd og fjerner den.
Side 25: Han vender sig om, så hans underliv ender med at ligge ud for mit ansigt. Han løfter op i den tunge pik, styrer den hen mod mig. Men jeg har allerede gættet hvad det er han vil, og bøjer mig frem og lukker munden om pikken, klemmer den med tungen, bevæger hovedet. Et par gange i begyndelsen får jeg den for langt ned i halsen og er lige ved at udløse brækrefleksen, men hurtigt får jeg styr på det. Stive pubeshår kilder mig i ansigtet. Pikken er svampeagtig og kæmpestor, ikke lille og stenhård som min, der nu er inde i min fars mund. Han tager den ind og ud af munden, smasker højlydt, som om den er en lille delikatesse, som om smaskelydene er små frække vittigheder han fortæller mig. Han bruger tungen, slikker og slikker, så bruger han læberne. Jeg efterligner ham, bruger tungen, bruger læberne, slikker, smasker, slubrer. Vi taler sammen gennem hinandens pikke. Jeg kan mærke han er ved at komme og øger tempoet og intensiteten, og da han sprøjter, suger jeg, synker og suger, synker, synker. Han stønner langtrukkent, med skælvende stemme, aaah, aaaaaah, iiih, aaah, men samtidig med en ironisk undertone, som om nydelsen kun er skuespil. Så fortsætter han med at sutte mig, og da jeg kommer, slikker han min pung og penisrod, mens lange strimler af sæd flyver gennem luften.
Side 72: Jeg vil straffe ham med tavshed. For tavshed er det eneste han ikke har svar på.
Side 91: Det er sandt at jeg skriver, i hvert fald i teorien. Men sandheden er at jeg ikke kan.
Side 96: Da jeg skubber underbukserne ned og min pik vipper ud, udstøder hun en lille lyd og falder ned på knæ, og inden jeg når at forberede mig på, hvad der er ved at ske, er min pik omsluttet af en våd ild. Jeg knækker stønnende sammen og river hende i håret. Hun bøjer hovedet tilbage og møder mig med læberne, åbner min mund med sin tunge. Smag dig selv.
Side 286: Det stigende underskud i giftskabet er der ingen der bemærker. Og hvis de gør det, vælger de at lade som ingenting. Nogle gange sker det at jeg møder et vidende blik fra en kollega. Så ved jeg at jeg har mødt en lidelsesfælle. For vi er som genfærd. Vi sværmer rundt overalt mellem menneskene, men der er ingen der tør indrømme at de ser os.
Side 324: Min værste hemmelighed har jeg stadigvæk kun fortalt til ét menneske, en halvsovende kvinde, på et sprog der kun tales af tre tusind mennesker, en efterårsnat for halvandet år siden. Og det føles ikke længere helt virkeligt.
Side 331: Jeg trykker sprøjten helt ind, slipper den og lader den hænge efter nålen mens jeg løsner gummislangen. Så griber jeg om stemplet og trykker det i bund. Jeg bliver en bølge der knuses mod kysten og opløses i hvidt skum.
Omslaget viser en boligblok på "Sletten" i Nuuk
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kalak er slang for "en skide grønlænder"
Side 13: Der findes mange derivater af opiumvalmuens frø, men kun petidin kan få denne bølge af stilhed til at rejse mig i mit blod. Når jeg skyder det i venen, mærker jeg først en kølighed brede sig op ad armen. I nogle sekunder opstår der et tomrum i brystet, så fosser det ind, flyder over diger og bolværk og fylder mig til randen, og jeg trækker vejret dybt ind og slipper det langsomt ud igen og lader alt snavset og affaldet følge med til havs.
Side 24: Da han vrænger underbukser af, vælter hans pik ud. Det er den største pik jeg har set, mørk brun med et fletværk af blå blodårer, krum og erigeret, med et lyserødt hoved der ligner en hjelm. Han tager min hånd og fører den ned mod sit skridt, presser den mod nosserne. Pungen er lådden og varm. Jeg masserer den let, smiler til ham. Stenene smutter frem og tilbage under min håndflade. Han skærer en grimasse og klynker stille. Så griber jeg om hans pik, trækker i den et par gange. Han kaster sig fladt ned på sengen, ligger med sammenpressede øjne og åben mund, ånder tungt. Så griber han fat i min hånd og fjerner den.
Side 25: Han vender sig om, så hans underliv ender med at ligge ud for mit ansigt. Han løfter op i den tunge pik, styrer den hen mod mig. Men jeg har allerede gættet hvad det er han vil, og bøjer mig frem og lukker munden om pikken, klemmer den med tungen, bevæger hovedet. Et par gange i begyndelsen får jeg den for langt ned i halsen og er lige ved at udløse brækrefleksen, men hurtigt får jeg styr på det. Stive pubeshår kilder mig i ansigtet. Pikken er svampeagtig og kæmpestor, ikke lille og stenhård som min, der nu er inde i min fars mund. Han tager den ind og ud af munden, smasker højlydt, som om den er en lille delikatesse, som om smaskelydene er små frække vittigheder han fortæller mig. Han bruger tungen, slikker og slikker, så bruger han læberne. Jeg efterligner ham, bruger tungen, bruger læberne, slikker, smasker, slubrer. Vi taler sammen gennem hinandens pikke. Jeg kan mærke han er ved at komme og øger tempoet og intensiteten, og da han sprøjter, suger jeg, synker og suger, synker, synker. Han stønner langtrukkent, med skælvende stemme, aaah, aaaaaah, iiih, aaah, men samtidig med en ironisk undertone, som om nydelsen kun er skuespil. Så fortsætter han med at sutte mig, og da jeg kommer, slikker han min pung og penisrod, mens lange strimler af sæd flyver gennem luften.
Side 72: Jeg vil straffe ham med tavshed. For tavshed er det eneste han ikke har svar på.
Side 91: Det er sandt at jeg skriver, i hvert fald i teorien. Men sandheden er at jeg ikke kan.
Side 96: Da jeg skubber underbukserne ned og min pik vipper ud, udstøder hun en lille lyd og falder ned på knæ, og inden jeg når at forberede mig på, hvad der er ved at ske, er min pik omsluttet af en våd ild. Jeg knækker stønnende sammen og river hende i håret. Hun bøjer hovedet tilbage og møder mig med læberne, åbner min mund med sin tunge. Smag dig selv.
Side 286: Det stigende underskud i giftskabet er der ingen der bemærker. Og hvis de gør det, vælger de at lade som ingenting. Nogle gange sker det at jeg møder et vidende blik fra en kollega. Så ved jeg at jeg har mødt en lidelsesfælle. For vi er som genfærd. Vi sværmer rundt overalt mellem menneskene, men der er ingen der tør indrømme at de ser os.
Side 324: Min værste hemmelighed har jeg stadigvæk kun fortalt til ét menneske, en halvsovende kvinde, på et sprog der kun tales af tre tusind mennesker, en efterårsnat for halvandet år siden. Og det føles ikke længere helt virkeligt.
Side 331: Jeg trykker sprøjten helt ind, slipper den og lader den hænge efter nålen mens jeg løsner gummislangen. Så griber jeg om stemplet og trykker det i bund. Jeg bliver en bølge der knuses mod kysten og opløses i hvidt skum.
Similar in this library
Pages
344
DDC/MDS
| 839.81 |