Poirot historier : ny samling

by Agatha Christie

Other authorsPoul Ib Liebe (Editor)
Hardcover, 1966

Status

Available

Library's review

Indeholder "Den bortførte premierminister", "'Vestens Stjerne'", "Smykketyveriet på 'Grand Metropolitan'", "Den billige lejlighed", "Mr. Davenheims forsvinden", "Det store obligationstyveri", "Den italienske adelsmand", "Det forsvundne testamente", "Bagdad Kistens mysterium", "Mordet i smøgen",
Show More
"Mord om bord", "Lejligheden på tredje sal", "Det andet gongongslag".

"Den bortførte premierminister" handler om at Englands premierminister David McAdam bliver bortført på snedig vis og Poirot finder ham igen i tide til en stor konference.
"'Vestens Stjerne'" handler om skuespillerinden Mary Marvell, der har fået en mægtig stor ædelsten og som også er blevet advaret i anonyme breve om at den skal tilbage til den guddom hvorfra den er stjålet. Alligevel vil hun have diamanten med til lord Yardlys slot Yardly Chase. Lady Yardly har en tilsvarende ædelsten og har også modtaget trusselsbreve. Begge ædelsten bliver stjålet under stor ståhej og Poirot gør tilsyneladende ingenting. Men bag kulisserne har han selvfølgelig styr på alt. Der er kun een diamant og den har Marys mand Gregory B. Rolf presset Lady Yardly til at give ham. Hun arrangerer et "tyveri" og han arrangerer et "tyveri" og vips, er "begge" ædelsten væk, men Poirot giver ham tommelskruerne på, får stenen udleveret og giver den tilbage til Lord Yardly.
"Smykketyveriet på 'Grand Metropolitan'" handler om et smykketyveri på et hotel i Brighton. Fru Opalsen bliver bestjålet og Poirot afslører at det er kammertjeneren og stuepigen, der var i ledtog med hinanden. Det bliver afsløret af sjusk for smykkeskrinet har sat et mærke i støvet.
"Den billige lejlighed" handler om Mr og Mrs Robinson, der får en lejlighed i Montagu Mansions ved Knightsbridge meget billigt. Poirot undersøger det og finder ud af at et par tyske spioner Elsa Hardt og hendes ledsager har nappet nogle planer fra amerikanerne og vil sælge til højstbydende, men mafiaen er efter dem, så derfor er det praktisk at få nogen med samme navn som spionernes dæknavn til at bo i lejligheden (og formentlig gå en ilde skæbne i møde, når mafiaen kigger forbi).
"Mr. Davenheims forsvinden" handler om en mand, der tømmer firmaets kasse og så forsvinder sporløst, bortset fra at Poirot naturligvis finder ham igen.
"Det store obligationstyveri" handler om et tyveri på atlanterhavsdamperen Olympia. En Philip Ridgeway havde ansvaret for papirerne. Poirot afslører at bagmanden er mr Shaw, som har byttet pakken med obligationer allerede i London.
"Den italienske adelsmand" handler om grev Foscatini, der bliver fundet myrdet. Tilsyneladende har tre mænd spist middag sammen med ham, men Poirot fatter mistanke. Han tager kontakt til signor Ascanio og får ham til at fortælle at han havde overladt en stor sum penge til Foscatini om formiddagen som betaling for til gengæld at få nogle kompromitterende papirer udleveret. Poirots finger peger på hushovmesteren Graves og Japp får et tip.
"Det forsvundne testamente" handler om miss Violet March og hendes onkel Andrew. Han er død, men han har kun efterladt hende brugsretten til sin bolig i et år. Ideen er at hvis hun er snedig, så finder hun det rigtige testamente, ellers får hun kun en lille smule. Men hun engagerer Poirot som selvfølgelig finder testamentet, omend Hastings har lidt skrupler over at finde testamentet på den måde.
"Bagdad Kistens mysterium" handler om Poirot og et mord hvor Mr Clayton er blevet stukket ihjel og gemt i en kiste - Poirot finder ud af at det er omvendt - Curtiss har fået Clayton til at skjule sig i kisten og så kan Curtiss myrde Clayton uden at blive mistænkt.
"Mordet i smøgen" handler om et tilsyneladende selvmord, der opdages af en ung kvindes medlogerende Jane Plenderleith. Inspektør Japp bliver tilkaldt og han tager Hercule Poirot med. Denne gennemskuer at det faktisk er et selvmord, men at Jane har forsøgt at få det til at ligne et mord, så en pengeafpresser. der havde en klemme på den afdøde Barbara Allen, kunne få sin straf.
"Mord om bord" handler om mrs Adeline Clapperton, der hundser noget rundt med sin mand oberst John Clapperton. Han lader sig ikke mærke med det, måske fordi det er hende, der har pengene. Men en dag på en skibsrejse, hvor også Poirot er med, bliver hun myrdet med en dolk, mens han er gået en tur i land sammen med to unge piger. Poirot finder ud af at han var bugtaler inden han blev oberst og arrangerer et optrin, hvor obersten bliver afsløret som morder. Det udløser et hjerteanfald og obersten dør, hvilket Poirot da også havde gættet på kunne blive udfaldet.
"Lejligheden på tredje sal" handler om fire unge, Patricia Garnett, Mildred Hope, Donovan Bailey og Jimmy Faulkener, der har været i byen, men undervejs har Pat tabt nøglen til lejligheden. Jimmy og Donovan tager kulelevatoren op, men kommer til at gå ind i lejligheden nedenunder og der opdager de et lig. De slår alarm og sjovt nok bor Hercule Poirot i samme opgang. Han opdager at den myrdede Ernestine Grant var gift med Donovan og at han har myrdet hende fordi ægteskabet stod i vejen for hans planer om at gifte sig med Pat. Poirot leger Kirsten Giftekniv med Jimmy og Pat, mens han sender Donovan i galgen.
"Det andet gongongslag" handler om rigmanden Hubert Lytcham Roche, der har en prik med punktlighed til middagsmaden. Hvis man ikke er der, når døren åbnes til middagssalen efter det andet gongongslag, så bliver man aldrig inviteret mere. Men en dag dukker han ikke selv op til maden og i stedet er Hercule Poirot der. I biblioteket finder de Lytcham skudt og død og Poirot overtager kommandoen. Til stede er Joan Ashby, Harry Dalehouse, hushovmesteren Digby, sekretæren Geoffrey Keene, Diana Cleves, forvalteren kaptajn Marshall, Gregory Barling og mrs Lytcham Roche. Poirot opdager at Hubert er blevet skudt med en pistol med lyddæmper, men kuglen har slået gongongen an, hvilket kun Joan har opdaget. Det passer med at Geoffrey Keene samlede kuglen op lidt senere, hvilket Poirot bemærkede. Efter at have skudt Hubert, arrangerede Keene scenen ved at slå et spejl i stykker og ved at trække de franske døre i lås udefra. Og lidt senere kunne han så affyre en pistol uden lyddæmper på et tidspunkt, han havde et plausibelt alibi for.

En samling af Agatha Christies novelle. Nogle af dem er forstudier til romanerne.
Show Less

Publication

Carit Andersen, 1966.

Language

Original language

English

Physical description

310 p.; 23 cm

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser historierns titler sat i to rammer omkring bogens titel og forfatteren.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Oversat fra engelsk "The Kidnapped Prime Minister" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Adventure of the 'Western Star'" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Jewel Robbery at the Grand Metropolitan" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Adventure of the Cheap Flat" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Disappearance of Mr. Davenheim" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Million Dollar Bond Robbery" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Adventure of the Italian Nobleman" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Case of the Missing Will" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Mystery of the Baghdad Chest" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "Murder in the Mews" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "Problem at Sea" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Third-Floor Flat" af Poul Ib Liebe
Oversat fra engelsk "The Second Gong" af Poul Ib Liebe

Pages

310

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.4095 seconds