Universets opbygning

by Fred Hoyle

Paper Book, 1963

Status

Available

Library's review

Indeholder "Forord", "I. Jorden og dens nærmeste Omegn i Rummet", " Relativitetsprincippet", " Jorden set udefra", "II. Solen og Stjernerne", " Solens stråling", " Energiproduktionen", " De røde kæmpestjerners størrelse og skæbne", " Atomenergi", " Brintbomben", "III. Stjernernes Oprindelse
Show More
og Udvikling", " Stjernernes fødsel", " Stjernegrupper", " Flerdobbelte stjerner", " Stjerner i andre mælkevejssystemer", "IV. Stjernernes Fremtid og Skæbne", "V. Jordens og Planeters Oprindelse", " Magnetfeltet som urfjeder", " Resultaterne i store træk", " Jorden", " De store planeter", " Milliarder af planeter", " Liv", "VI. Universets Udvidelse", "VII. Et personligt Synspunkt", " Et kig ud i fremtiden".

Glimrende redegørelse for status for vor viden anno 1959. Fx er der en planche, der viser et sort/hvid billede af Jorden taget fra 160 kms højde. Her i februar 2015 kan man så sidde ved sin laptop og via trådløst net kigge på rumstationen, der sender HD tv-billeder af Jorden kontinuert.
Show Less

Publication

Gyldendal, 1963.

Language

Original language

English

Physical description

94 p.; 18.5 cm

Local notes

Omslag: Austin Grandjean
Omslaget viser en Adromedagalaksen set skråt fra siden
Omslagsillustrationen findes mellem side 40 og 41
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Uglebog, bind 58
Oversat fra engelsk "The Nature of The Universe" af Peter Naur
Side 20: Josh Billing: Det er ikke hvad en mand ikke ved, der gør ham til en tåbe, men hvad han ved og som ikke passer.
Side 30: Eddington regner på Solens klarhed og får et resultat, der er 100 gange for stort, fordi han antager at dens kemiske sammensætning ligner Jordens. Dvs hovedsagelig jern og andre tunge grundstoffer.
Side 38: Alt imens Solen støt steger Jorden, vil den svulme op, først langsomt og senere med voksende fart, indtil den sluger de indre planeter en efter en: først Merkur, så Venus, så sandsynligvis også Jorden. Mars vil sandsynligvis blive den sidste planet som lider denne skæbne, men det er lige netop muligt, at en videre udvidelse så vidt som til Jupiter vil finde sted. Denne særlige del af vor kosmologi synes at stemme godt med de middelalderlige ideer om helvede.

Pages

94

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.124 seconds