Status
Available
Library's review
Indeholder "Brian Bech Nielsen, Erik Meineche Schmidt: Forord", "Carsten Rabæk Kjaer: Når naturvidenskab trækker fulde huse", "Ulrik Uggerhøj: Tidens relative gang", "Per Nørnberg: Den røde planets hemmeligheder", "Søren Rud Keiding: Vand, vand og atter vand", "Kurt I. Sørensen: Den
"Brian Bech Nielsen, Erik Meineche Schmidt: Forord" handler om at foredragene startede i 2005 som seks velbesøgte foredrag om Einsteins arbejder og tanker. Og Jens Holbech foreslog at følge det op med en mere permanent foredragsrække, så siden 2006 har der hvert år været afholdt "Offentlige Foredrag i Naturvidenskab".
"Carsten Rabæk Kjaer: Når naturvidenskab trækker fulde huse" handler om formidling og om Foredragene som et flagskib for Aarhus Universitet. Her er også billeder af Ig Nobelvinder Dan Meyer, der demonstrerer sabelslugning. (Foredraget handlede om de medicinske bivirkninger af sabelslugning).
"Ulrik Uggerhøj: Tidens relative gang" handler om tidsmåling, relativitetsteorien og GPS.
"Per Nørnberg: Den røde planets hemmeligheder" handler om Mars og Geologisk Instituts Marslaboratorium, startet sammen med Erik Uggerhøj i 1999. Fantastiske kort og fotografier af Mars. Phoenix landeren og vindmålinger på Mars. Støvet på Mars er en langsom dræber.
"Søren Rud Keiding: Vand, vand og atter vand" handler om hvor mærkelig en væske vand er. Femtolasere og isstrukturer.
"Kurt I. Sørensen: Den flyvende pilekvist" handler om SkyTem. Og Afdelingen for anvendt Geofysik (grundlagt af professor Svend Saxov i 1964). Lad os finde vand på George Gearløs måde. Og kortlægge undergrunden. Niels Breiner og SlæbeGeoelektrik. Her er også et billede af en ødelagt SkyTEM ramme efter mødet med en trætop. I 2006 kostede en ny ca 800.000 kr.
"Peter K. A. Jensen: Menneskets evolution" handler om Homo Sapiens og de tidligere varianter. Fossilt DNA fra Neandertalere har skubbet en del til teorierne.
"Steen Hannestad: Moderne kosmologi - Verdenshistorien bind 0" handler om et univers, der udvider sig. Planck-satellitten og mikrobølgebaggrunden. Strengteori og Higgs-partiklen. Symmetribrud. Planck-tiden. Skalare partikler.
"Klaus Mølmer: Kvantemekanikken og universets byggesten" handler om Max Planck. Albert Einstein og den fotoelektriske effekt. Erwin Schrödinger. Louis de Broglie, Niels Bohr, Lene Vestergaard Hau.
"Mogens Nielsen: It - når det rykker" handler om fagets udvikling fra 1968 til 2013. Gier med under 100 kb lager til mobiltelefoner med 1 gb lager. RSA kryptering, P=NP, Google PageRank, maskinoversættelse, turingmaskiner, uløselige problemer og det at man ikke kan lave programmer, der udtaler sig kategorisk om nyttige egenskaber ved andre programmer. Lars Arge og Gluten Flour.
"Helge Kragh: En oplyst videnskab: temaer fra 1700-tallet" handler om Isaac Newton, Gud, Encyklopedier, beskrivelsen af verden, William Herschel, George Louis Leclerc, Comte du Buffon, Antoine Laurent Lavoisier, kemi og metallurgi.
"Jens M. Olesen: Netværk og agurker med Bourbon whiskey" handler om parring af fødevarer, fx agurker og Bourbon whisky. www.foodpairing.com Kliker og netværk fx med seksualpartnere. Gaeran Dugas.
"Hans Kjeldsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard: Det forunderlige univers" handler om mælkevejen, Hubble teleskopet, radioteleskopet ALMA og Fomalhaut og exoplaneter. Solen som en typisk stjerne og et sort hul i Mælkevejens centrum.
"Peter Teglberg: Gåden om verdens største næse" handler om kaskelothvaler opfattet som en kæmpenæse med påhængsmotor. Op mod 25% af hvalens vægt udgøres af spermacetolie og de tilhørende organer. Nogle teorier gik på at opdrift var formålet, mens Bertel Møhl fra Aarhus Universitet beskrev en snæver lydkegle frembragt af abelæberne og med en meget høj retningsbestemt intensitet, svarende til lydintensiteten en halv meter foran mundingen på en kraftig riffel.
"Bo Holm Jacobsen: Vor urolige klode" handler om jordskælv, forkastninger og kontinentalplader og pladetektonik og tsunamier. GPS og satellitmålinger. Richterskalaen og sprængkraft. Størrelse 10 svarer til 1 teraton sprængstof og Chicxulub meteorit-nedslaget svarer til styrke 11 eller 32 teraton sprængstof. Mars og Olympus Mons.
"Mogens Gissel Nielsen: Myrerne og mennesket" handler om at det er myrer, der styrer. Honningmyrer, landbrug, bladskærermyrer. Brug af feromoner til at udlægge myrestier.
"Jan Heinemeier, Bente Philippsen: Atomer afslører nyt om os og vor fortid" handler om C14 datering. I 2010 lykkedes det Aarhus Universitet at ødelægge den gamle C14 dateringsenhed ved at sprænge en strålingsdør på en meters tykkelse i nærheden af den. Den ledende ingeniør gennem ti år på tandem-acceleratoren Klaus Bahner passede den gamle enhed og sagde op fordi man sprængte løs på trods af hans advarsler (Bygningschef Bent Lorenzen og dekan Brian Bech Nielsen). Her er beskrevet hvordan man kan datere mørtel fra kirker på Ålandsøerne. Og et oliventræ fra Santorini, begravet i aske ca 1613 før Kristi fødsel. Der står sjovt nok ikke en lyd om acceleratoren i denne artikel.
"Bo Barker Jørgensen: Havbundens dybe biosfære" handler om bakterier fra havbunden. DNA og arkæer. Nogle steder er der flere kilometer arkæer. Sulfataspirerende bakterier med meget lavt stofskifte. Faktisk så lavt at de ikke kan bevæge sig med flagelkraft. Generationstider på 100 - 1000 år, dvs forskerne har ikke tålmodighed til at studere deres vækst i laboratoriet. Varme kildevæld, hvor orme og muslinger har lavet symbiose med de specielle bakterier. Spaltning af vandmolekyler fra naturlig radioaktivitet. Metan og gashydrat. Global opvarmning.
"Ole G. Mouritsen: Gastrofysik: videnskab, velsmag og velbefindende" handler om umami-smag. Fisk, skaldyr, sur-sød, kog hvid ris og tang. Tang-salat, glutamat, Den japanske kemiker Kikunae Ikeda. Dashi og katsuobushi fremstillet af en makrelart, bonito. MSSG (mono-natrium-glutamat) er for umami-smagen hvad køkkensalt er for grundsmagen salt.
"Tobias Wang: Krybdyrenes halve hjerte og kredsløbets udvikling" handler om hjerter, puls og for højt blodtryk. Blå børn og hjertefejl. Étienne-Louis Arthur Fallot og Fallots tetralogi, hvor højre og venstre hjertekammer ikke er fuldstændigt adskilte. Koldblodede dyr har et ca 10 gange lavere stofskifte end varmblodede. Kredsløbet ved varmblodede dyr er langt fra simpelt. Sammenligning med fiskehjerter. Sydamerikanske klapperslanger er noget mere giftige end de nordamerikanske, så slanger indfanget i beboelsesområder er fine at bruge til studier, for ingen ønsker at sætte dem tilbage i naturen. Slangers stofskifte kan stige op til ti gange, når de fortærer byttet.
"Verner Møller, Ask Vest Christiansen: Doping, sundhed og fair konkurrencer" handler om cykelryttere og andre atleter, EPO og højdetelte. Hvor er grænsen mellem selvpineri og doping? Doping er en ubestemt fjende. Er slik og nikotin fx toping?
"Torben Ellebæk Petersen: Pattedyrenes mælk" handler om at vi på verdensplan producerer ca 700 millioner tons mælk om året. Det er vægtmæssigt ca på linie med hvede. For en kemiker er mælk en meget interessant og kompliceret opløsning for mange af stofferne er ikke opløselige i vand. 70% af voksne på verdensplan danner ikke laktase, så de kan ikke nedbryde mælkesukkeret, laktose. Kasein fra komælk består af fire forskellige proteiner Et ensym chymosin får mælken til at størkne. Det kaldes også osteløbe og findes i kalvens fjerde mave. Der opdages stadig nye proteiner i mælk, fx i 1993 osteopontin. En sjælden sygdom, Niemann-Pick C2, skyldes mangel på NPC2 proteinen.
"Jens-Christian Svenning: Naturen i bevægelse - klimaets betydning for den biologiske mangfoldighed" handler om hvorfor der er så mange arter i troperne. Måske har vi beskrevet ca 1,7 millioner arter, men der er nok fra mellem 7 til 100 millioner af dem. Insekter og planter. Fx 2600 arter af palmer. Masser af arterne er udrydningstruede. Hvordan beregner man biodiversitet? Hvad gør vi for at mindske skaderne af klimaændringerne?
"Søren Pape Møller: Acceleratorer - fysikkens store maskiner" handler om elektronkanoner (kendt fra gamle fjernsyn) fra 10.000 volt og op til Cockcroft og Walton (100 kV), Stanford SLAC fra 1967 med 50 GV og cyklotroner. LHC er på 7000 MV. Søgen efter mørkt stof, quarks og standardmodellen. Medicinsk brug af strålekanoner og partikelterapi. Hvis man skal skyde halvvejs ind i kroppen på en patient, skal man bruge protoner med en energi på 250 milloner elektronvolt eller kulkerner på 5 milliarder elektronvolt. Astrid, Elisa og synkrotronstråling. European Spallation Source ESS er under konstruktion i Lund og ideen er at skyde en protonstråle på 2 milliarder elektronvolt ind på et hul af wolfram og skabe en neutronkilde med stor intensitet.
"Tinna Stevnsner: Hvorfor ældes vi? - når vor molekyler gør os gamle" handler om diverse teorier for aldring. Telomerer, telomerase, 1 milliard hjerteslag, dna-skader.
"Jens Vellev: Tycho Brahes liv, død og efterliv" handler om naturvidenskabelige undersøgelser af Tycho Brahe og hans efterladte rester af skelet og hår. Hvad der siden blev af Uranienborg og de mange instrumenter og videnskabelige optegnelser.
"Flemming Besenbacher, Kaj Mikael Jensen, Peter Thostrup: Nanoteknologi og nanoscience - den næste industrielle revolution?" handler om stedet, hvor alle mødes. Nede i dybet, hvor kemi, fysik og mekanik møder enkelt atomer og hårde grænser for hvor småt noget kan gøres. STM mikroskop, nano-katalysatorer og Lycurgus-bægeret, der ser grønt eller rødt ud afhængig af om lyset går gennem glasset eller bliver reflekteret. På engelsk: The Lycurgus Cup.
Glimrende fremstillinger af 25 af foredragene i Søauditorierne. Her i 2023 er det chatGPT, der er det store dyr i åbenbaringen. Jeg gætter på at det ender i brokkassen sammen med Google Glasses, fraktal komprimering og NoCode. I en eller anden grad er det Elisa om igen, bare mere veltalende og med Google Search i baghånden.
Her for nylig (2023) er Søren Keiding død og Lars Arge er heller ikke iblandt os længere.
Der er en nydelig oversigt over illustrationerne sidst i bogen.
Show More
flyvende pilekvist", "Peter K. A. Jensen: Menneskets evolution", "Steen Hannestad: Moderne kosmologi - Verdenshistorien bind 0", "Klaus Mølmer: Kvantemekanikken og universets byggesten", "Mogens Nielsen: It - når det rykker", "Helge Kragh: En oplyst videnskab: temaer fra 1700-tallet", "Jens M. Olesen: Netværk og agurker med Bourbon whiskey", "Hans Kjeldsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard: Det forunderlige univers", "Peter Teglberg: Gåden om verdens største næse", "Bo Holm Jacobsen: Vor urolige klode", "Mogens Gissel Nielsen: Myrerne og mennesket", "Jan Heinemeier, Bente Philippsen: Atomer afslører nyt om os og vor fortid", "Bo Barker Jørgensen: Havbundens dybe biosfære", "Ole G. Mouritsen: Gastrofysik: videnskab, velsmag og velbefindende", "Tobias Wang: Krybdyrenes halve hjerte og kredsløbets udvikling", "Verner Møller, Ask Vest Christiansen: Doping, sundhed og fair konkurrencer", "Torben Ellebæk Petersen: Pattedyrenes mælk", "Jens-Christian Svenning: Naturen i bevægelse - klimaets betydning for den biologiske mangfoldighed", "Søren Pape Møller: Acceleratorer - fysikkens store maskiner", "Tinna Stevnsner: Hvorfor ældes vi? - når vor molekyler gør os gamle", "Jens Vellev: Tycho Brahes liv, død og efterliv", "Flemming Besenbacher, Kaj Mikael Jensen, Peter Thostrup: Nanoteknologi og nanoscience - den næste industrielle revolution?"."Brian Bech Nielsen, Erik Meineche Schmidt: Forord" handler om at foredragene startede i 2005 som seks velbesøgte foredrag om Einsteins arbejder og tanker. Og Jens Holbech foreslog at følge det op med en mere permanent foredragsrække, så siden 2006 har der hvert år været afholdt "Offentlige Foredrag i Naturvidenskab".
"Carsten Rabæk Kjaer: Når naturvidenskab trækker fulde huse" handler om formidling og om Foredragene som et flagskib for Aarhus Universitet. Her er også billeder af Ig Nobelvinder Dan Meyer, der demonstrerer sabelslugning. (Foredraget handlede om de medicinske bivirkninger af sabelslugning).
"Ulrik Uggerhøj: Tidens relative gang" handler om tidsmåling, relativitetsteorien og GPS.
"Per Nørnberg: Den røde planets hemmeligheder" handler om Mars og Geologisk Instituts Marslaboratorium, startet sammen med Erik Uggerhøj i 1999. Fantastiske kort og fotografier af Mars. Phoenix landeren og vindmålinger på Mars. Støvet på Mars er en langsom dræber.
"Søren Rud Keiding: Vand, vand og atter vand" handler om hvor mærkelig en væske vand er. Femtolasere og isstrukturer.
"Kurt I. Sørensen: Den flyvende pilekvist" handler om SkyTem. Og Afdelingen for anvendt Geofysik (grundlagt af professor Svend Saxov i 1964). Lad os finde vand på George Gearløs måde. Og kortlægge undergrunden. Niels Breiner og SlæbeGeoelektrik. Her er også et billede af en ødelagt SkyTEM ramme efter mødet med en trætop. I 2006 kostede en ny ca 800.000 kr.
"Peter K. A. Jensen: Menneskets evolution" handler om Homo Sapiens og de tidligere varianter. Fossilt DNA fra Neandertalere har skubbet en del til teorierne.
"Steen Hannestad: Moderne kosmologi - Verdenshistorien bind 0" handler om et univers, der udvider sig. Planck-satellitten og mikrobølgebaggrunden. Strengteori og Higgs-partiklen. Symmetribrud. Planck-tiden. Skalare partikler.
"Klaus Mølmer: Kvantemekanikken og universets byggesten" handler om Max Planck. Albert Einstein og den fotoelektriske effekt. Erwin Schrödinger. Louis de Broglie, Niels Bohr, Lene Vestergaard Hau.
"Mogens Nielsen: It - når det rykker" handler om fagets udvikling fra 1968 til 2013. Gier med under 100 kb lager til mobiltelefoner med 1 gb lager. RSA kryptering, P=NP, Google PageRank, maskinoversættelse, turingmaskiner, uløselige problemer og det at man ikke kan lave programmer, der udtaler sig kategorisk om nyttige egenskaber ved andre programmer. Lars Arge og Gluten Flour.
"Helge Kragh: En oplyst videnskab: temaer fra 1700-tallet" handler om Isaac Newton, Gud, Encyklopedier, beskrivelsen af verden, William Herschel, George Louis Leclerc, Comte du Buffon, Antoine Laurent Lavoisier, kemi og metallurgi.
"Jens M. Olesen: Netværk og agurker med Bourbon whiskey" handler om parring af fødevarer, fx agurker og Bourbon whisky. www.foodpairing.com Kliker og netværk fx med seksualpartnere. Gaeran Dugas.
"Hans Kjeldsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard: Det forunderlige univers" handler om mælkevejen, Hubble teleskopet, radioteleskopet ALMA og Fomalhaut og exoplaneter. Solen som en typisk stjerne og et sort hul i Mælkevejens centrum.
"Peter Teglberg: Gåden om verdens største næse" handler om kaskelothvaler opfattet som en kæmpenæse med påhængsmotor. Op mod 25% af hvalens vægt udgøres af spermacetolie og de tilhørende organer. Nogle teorier gik på at opdrift var formålet, mens Bertel Møhl fra Aarhus Universitet beskrev en snæver lydkegle frembragt af abelæberne og med en meget høj retningsbestemt intensitet, svarende til lydintensiteten en halv meter foran mundingen på en kraftig riffel.
"Bo Holm Jacobsen: Vor urolige klode" handler om jordskælv, forkastninger og kontinentalplader og pladetektonik og tsunamier. GPS og satellitmålinger. Richterskalaen og sprængkraft. Størrelse 10 svarer til 1 teraton sprængstof og Chicxulub meteorit-nedslaget svarer til styrke 11 eller 32 teraton sprængstof. Mars og Olympus Mons.
"Mogens Gissel Nielsen: Myrerne og mennesket" handler om at det er myrer, der styrer. Honningmyrer, landbrug, bladskærermyrer. Brug af feromoner til at udlægge myrestier.
"Jan Heinemeier, Bente Philippsen: Atomer afslører nyt om os og vor fortid" handler om C14 datering. I 2010 lykkedes det Aarhus Universitet at ødelægge den gamle C14 dateringsenhed ved at sprænge en strålingsdør på en meters tykkelse i nærheden af den. Den ledende ingeniør gennem ti år på tandem-acceleratoren Klaus Bahner passede den gamle enhed og sagde op fordi man sprængte løs på trods af hans advarsler (Bygningschef Bent Lorenzen og dekan Brian Bech Nielsen). Her er beskrevet hvordan man kan datere mørtel fra kirker på Ålandsøerne. Og et oliventræ fra Santorini, begravet i aske ca 1613 før Kristi fødsel. Der står sjovt nok ikke en lyd om acceleratoren i denne artikel.
"Bo Barker Jørgensen: Havbundens dybe biosfære" handler om bakterier fra havbunden. DNA og arkæer. Nogle steder er der flere kilometer arkæer. Sulfataspirerende bakterier med meget lavt stofskifte. Faktisk så lavt at de ikke kan bevæge sig med flagelkraft. Generationstider på 100 - 1000 år, dvs forskerne har ikke tålmodighed til at studere deres vækst i laboratoriet. Varme kildevæld, hvor orme og muslinger har lavet symbiose med de specielle bakterier. Spaltning af vandmolekyler fra naturlig radioaktivitet. Metan og gashydrat. Global opvarmning.
"Ole G. Mouritsen: Gastrofysik: videnskab, velsmag og velbefindende" handler om umami-smag. Fisk, skaldyr, sur-sød, kog hvid ris og tang. Tang-salat, glutamat, Den japanske kemiker Kikunae Ikeda. Dashi og katsuobushi fremstillet af en makrelart, bonito. MSSG (mono-natrium-glutamat) er for umami-smagen hvad køkkensalt er for grundsmagen salt.
"Tobias Wang: Krybdyrenes halve hjerte og kredsløbets udvikling" handler om hjerter, puls og for højt blodtryk. Blå børn og hjertefejl. Étienne-Louis Arthur Fallot og Fallots tetralogi, hvor højre og venstre hjertekammer ikke er fuldstændigt adskilte. Koldblodede dyr har et ca 10 gange lavere stofskifte end varmblodede. Kredsløbet ved varmblodede dyr er langt fra simpelt. Sammenligning med fiskehjerter. Sydamerikanske klapperslanger er noget mere giftige end de nordamerikanske, så slanger indfanget i beboelsesområder er fine at bruge til studier, for ingen ønsker at sætte dem tilbage i naturen. Slangers stofskifte kan stige op til ti gange, når de fortærer byttet.
"Verner Møller, Ask Vest Christiansen: Doping, sundhed og fair konkurrencer" handler om cykelryttere og andre atleter, EPO og højdetelte. Hvor er grænsen mellem selvpineri og doping? Doping er en ubestemt fjende. Er slik og nikotin fx toping?
"Torben Ellebæk Petersen: Pattedyrenes mælk" handler om at vi på verdensplan producerer ca 700 millioner tons mælk om året. Det er vægtmæssigt ca på linie med hvede. For en kemiker er mælk en meget interessant og kompliceret opløsning for mange af stofferne er ikke opløselige i vand. 70% af voksne på verdensplan danner ikke laktase, så de kan ikke nedbryde mælkesukkeret, laktose. Kasein fra komælk består af fire forskellige proteiner Et ensym chymosin får mælken til at størkne. Det kaldes også osteløbe og findes i kalvens fjerde mave. Der opdages stadig nye proteiner i mælk, fx i 1993 osteopontin. En sjælden sygdom, Niemann-Pick C2, skyldes mangel på NPC2 proteinen.
"Jens-Christian Svenning: Naturen i bevægelse - klimaets betydning for den biologiske mangfoldighed" handler om hvorfor der er så mange arter i troperne. Måske har vi beskrevet ca 1,7 millioner arter, men der er nok fra mellem 7 til 100 millioner af dem. Insekter og planter. Fx 2600 arter af palmer. Masser af arterne er udrydningstruede. Hvordan beregner man biodiversitet? Hvad gør vi for at mindske skaderne af klimaændringerne?
"Søren Pape Møller: Acceleratorer - fysikkens store maskiner" handler om elektronkanoner (kendt fra gamle fjernsyn) fra 10.000 volt og op til Cockcroft og Walton (100 kV), Stanford SLAC fra 1967 med 50 GV og cyklotroner. LHC er på 7000 MV. Søgen efter mørkt stof, quarks og standardmodellen. Medicinsk brug af strålekanoner og partikelterapi. Hvis man skal skyde halvvejs ind i kroppen på en patient, skal man bruge protoner med en energi på 250 milloner elektronvolt eller kulkerner på 5 milliarder elektronvolt. Astrid, Elisa og synkrotronstråling. European Spallation Source ESS er under konstruktion i Lund og ideen er at skyde en protonstråle på 2 milliarder elektronvolt ind på et hul af wolfram og skabe en neutronkilde med stor intensitet.
"Tinna Stevnsner: Hvorfor ældes vi? - når vor molekyler gør os gamle" handler om diverse teorier for aldring. Telomerer, telomerase, 1 milliard hjerteslag, dna-skader.
"Jens Vellev: Tycho Brahes liv, død og efterliv" handler om naturvidenskabelige undersøgelser af Tycho Brahe og hans efterladte rester af skelet og hår. Hvad der siden blev af Uranienborg og de mange instrumenter og videnskabelige optegnelser.
"Flemming Besenbacher, Kaj Mikael Jensen, Peter Thostrup: Nanoteknologi og nanoscience - den næste industrielle revolution?" handler om stedet, hvor alle mødes. Nede i dybet, hvor kemi, fysik og mekanik møder enkelt atomer og hårde grænser for hvor småt noget kan gøres. STM mikroskop, nano-katalysatorer og Lycurgus-bægeret, der ser grønt eller rødt ud afhængig af om lyset går gennem glasset eller bliver reflekteret. På engelsk: The Lycurgus Cup.
Glimrende fremstillinger af 25 af foredragene i Søauditorierne. Her i 2023 er det chatGPT, der er det store dyr i åbenbaringen. Jeg gætter på at det ender i brokkassen sammen med Google Glasses, fraktal komprimering og NoCode. I en eller anden grad er det Elisa om igen, bare mere veltalende og med Google Search i baghånden.
Her for nylig (2023) er Søren Keiding død og Lars Arge er heller ikke iblandt os længere.
Der er en nydelig oversigt over illustrationerne sidst i bogen.
Show Less
Genres
Publication
[Aarhus] : Aarhus Universitetsforlag, 2014.
Description
Sorte huller i universet. Aldringens gade. Kemien i velsmag. Kvantemekanik. Kaskelottens nAese. KortlAegning af grundvand med helikopter.Forskerne har vAeret vidt omkring ved Offentlige foredrag i Naturvidenskab ved Aarhus Universitet. Dragende emner, nordede emner, dagligdags emner - og emner de fleste af os aldrig har hort om.Men publikum strommer til. Aften efter aften - ar efter ar. Mere end 800 mennesker loser billet til Soauditorierne i Aarhus Universitetspark pa en typisk foredragsaften, og foredragene gentages ofte tre aftener i trAek.I denne bog skriver forskerne bag 25 af foredragene om det emne, de har fortalt det talstAerke publikum om. Bogen giver et bredt indblik i aktuel Danishsk forskning inden for naturvidenskab. Og samtidig giver den indsigt i, hvorDanish en foredragsrAekke om naturvidenskab har udviklet sig til et offentligt tillobsstykke, der har vakt opsigt i ind- og udland.… (more)
Language
Original language
Danish
Physical description
389 p.; 28 cm
ISBN
9788771240962
Local notes
Omslag: Jørgen Sparre
Omslagsfoto af søauditorierne: Poul Ib Henriksen
Omslaget viser et foto af søauditorierne og otte små billeder fra bogens emner
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Omslagsfoto af søauditorierne: Poul Ib Henriksen
Omslaget viser et foto af søauditorierne og otte små billeder fra bogens emner
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Pages
389