Den cubanske fælde

by Jan Stage

Hardcover, 2002

Status

Available

Library's review

Cuba og omegn, ca 2002
En helikopter styrter ned i havet ud for Guantanamo. En lokal fisker Efrain Fuentes redder en af passagererne, Omar Abdul, der er kommet i land på en lille ø. Manden er klædt i orange dragt og har håndjern på. Fiskeren ved godt at det er en dårlig ide, men han er gammel
Show More
og tænker at han snart skal dø, så han hjælper Omar af med håndjernene og forærer ham sin båd (eller rettere kollektivets båd, men det er en gammel rådden båd, så tabet er nok ikke så stort). Efrain giver også Omar en adresse i Cuba, hvor han kan finde Efrains bror, Ibrahim Fuentes.
Inde i Cuba er den danske konsul, Severin Bernhardt Ingemann Oxen på 55 år, lige flyttet ind i et nyt hus. Huset har god plads, hvilket er godt, for den falmede sangerinde og skullerspiller Virtudes Portuondo har lagt beslag på et par af værelserne, som hun blandt andet benytter, når Fidel Castro overnatter ved hende en gang imellem. Oxen handler med mineraler og skibsmaling og forsøger at holde sig gode venner med både amerikanerne på basen og de cubanske bureaukrater. Oxens regnskabschef Manuel bliver forflyttet og i stedet får han en sønderjyde, Steen Witt på 26, at trækkes med.
På Guantanamo-basen er chefen oberst John Ignaz heller ikke lykkelig. Helikopterulykken trækker overordnede til og det er aldrig et godt tegn. CIA-manden Maddox Polk har detaljerede oplysninger om fangen, Abdul Omar Larsen, 26 år, har taget navneforandring til Abdul Ra'uff efter kontakt med Hizb-ut-Tahrir gruppen. Abdul har været i Afghanistan, i Tora Bora-bjergene og været tæt på Osama Bin Laden og andre al-Qaeda ledere. Der er flere grupperinger indenfor både cubanerne, cia-folkene og amerikanerne. Og mange planer.
Castro har også planer og han har hele Cuba i sin hule hånd, så han har råd til at vente. Abdul Omar bliver hjulpet tværs over Cuba til Havanna og prakket Oxen på. Witt er i amerikansk sold og har også været i kamp. Manuel bliver skudt og dør. En fotograf, der har set Abdul blive ublidt, men heller ikke brutalt afleveret til konsulatet, bliver forgiftet og dør.
Nogles planer gør i vasken, så Abdul bliver ikke sendt videre for at spille terrorist i USA for så på et tidspunkt at blive afsløret og skudt af CIA (som selv havde sat det i scene). I stedet får Castro fyret lidt skudsalver af på kajen og beslutter sig for at spille offer, dvs udsat for endnu et amatøragtigt attentat af amerikanerne og Oxen får rollen som pålideligt vidne.
Et godt gæt er at det koster Oxen stillingen som konsul, men det har han det ok med, for det var rart så længe det varede. Som et plaster på såret får han en specielt fremstillet kasse cigarer fra Castro, omend navnet er stavet Øksen.

Ikke noget sindsoprivende plot, men nærmere en sekunda-version af Vor Mand i Havana.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2002.

Description

Efter et helikopterstyrt ud for Guantanamo-basen flygter den halvt danske al-Qaeda-fange Abdul Omar Larsen gennem Cuba.

Language

Original language

Danish

Physical description

222 p.; 22.2 cm

ISBN

8759518871 / 9788759518878

Local notes

Omslag: Peter Stoltze/stolzedesign
Omslaget viser et sepiatonet billede af nogle høje huse og en gammel bil
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 10: Nu er alt forandret. Selv fortiden. Der er sket noget med den. Den er blevet anderledes.
Side 14: Der kom nogle russere. De lugtede fælt af armsved og uvaskede fødder. De drak rom og stillede nogle raketter op.
Side 36: Han befandt sig i den fase af en mands liv, hvor der endnu er råd til fejltagelser.
Side 36: Vi cubanere vil hellere dø for Revolutionen end arbejde for den ...
Side 48: Cuba har det med at avle svage drenge og mænd, som dør for tidligt i håbløse slag eller plaget af sære tanker i sengen.
Side 53: Han hævdede for eksempel, at i Cuba stod tiden stille, og at det værste, der kunne ske, var, at den begyndte at bevæge sig, om det så kun var nogle få sekunder. 'For når Præsidenten siger, at nu sker der noget, så holder vi alle vejret. Og når konsekvenserne så foreligger, ja, hvad skal vi sølle digtere så skrive eller mene? At han handlede rigtigtt? Det er farligt, for hvem er vi til at sidestille os med ham? Vi kan også vove at skrive, at han handlede forkert. Men det er lige så risikabelt, for han tror, at kritik er en slags smitsom sygdom. Mund- og klovsyge eller ringorm eller aids. Vi kan naturligvis også vælge at skrive, at det er lige meget, hvad man gør. Men det ville både være farligt og usandt. For det er ikke lige meget, hvad denne gamle mand gør ved os eller mod os. Så genial har han nemlig været, at han har taget alt fra os og kun efterladt os et eneste: ham selv. Og så noget andet, naturligvis:han har gjort os til noget særligt. Ah, siger de ude i verden, du er fra Cuba. Alle ved, hvor Cuba ligger, og hvem HAN er. Det er kun os stakler her på øen, der ikke ved, hvem vi er, eller hvor vi hører til ...'
Side 218: Det er derfor han stadig hersker: han bestemmer sig først, når alle andre er blevet trætte af at vente.

Pages

222

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.3711 seconds