Dødeligt drama på Dramaten

Sverige, Stockholm, 1988
Indeholder kapitlerne "I. Det er forfærdeligt! Men der er ingen anden udvej. Gå!", " 1. Bergslagsfröken", " 2. Man gør det så godt, man kan, og ikke, som man helst ville", " 3. Fødselsdagen", "II. Nu må det hända vad som hända vill! Ej ens i svara dar står tiden

Show More

still.", " 4. Leg ikke med kærligheden", " 5. Det uskyldige bedrageri", " 6. Livets maskerade", "III. Er det en dolk, jeg ser - med skæftet vendt imod min hånd? Kom hid og lad mig ta' dig!", " 7. De usynlige", " 8. Et ubehageligt stykke", " 9. Tidlig morgen", "IV. En stakkels skuespiller, som huserer og gør sig til en times tid på scenen og siden glemmes...", " 10. En stormfuld dag", " 11. Skjult lykke", " 12. I mangel af beviser", "V. Jorden er ikke ren! Livet er ikke godt! Menneskene ikke onde, Ikke gode heller! De leve som de kunne, En dag ad gangen!", " 13. Hårde hjerter", " 14. Verdens dom", " 15. Slutspil".

Der er 80 års jubilæum på Dramaten. Krimiforfatteren Almi Graan går rundt på teateret og snakker med Ingmar Bergman, teaterchefen Lars Löfgren, chefen for Scenens kontor Göthen Ericsson, rundviser Barbro Grönman, fotograf Jan Hoffner, operasangerinde Camilla Martin, praktikant Mitzi Zidén, teknikeren Py Nyrin, den gamle skuespiller Horatio Hartman, den unge skuespiller Carl Magnus Utterberg og primadonnaen Felicia Francke.
Efter en meget vellykket premiere på Macbeth bliver Carl Magnus sent på natten slynget ud fra glaspartiet på en overgangstunnel over en gade og falder 13 meter ned på gaden foran en bil og er dræbt på stedet. Christer Wijk er tæt på og kommer hurtigt til stede og får over det næste par døgn afhørt alle involverede. Det viser sig at Carl Magnus døde af en brækket hals, da han faldt ned og i øvrigt ikke har nogle særlige læsioner bortset fra lidt rifter på den ene kind. Det ligner ikke en mordsag, men snarere et ulykkestilfælde eller måske et selvmord.
Christer bliver ved at bore lidt og det viser sig at Carl Magnus havde en rædselsfuld økonomi og skyldte penge til højre og venstre. Han havde boet sammen med Mitzi i et stykke tid, men da han havde fuppet hendes arvede penge fra hende, skred han igen.
Nogen tid senere dør Horatio Hartman af næsten naturlige hjerteproblemer, men han har nok hjulpet sig selv på vej af lidt piller, men det lader lægen være med at skrive. Et efterladt brev fortæller at han var oppe at toppes med Carl Magnus og at denne angreb ham. Da Hartman dukkede sig, røg Carl Magnus over i en rude, der gav efter. Så skulle man tro at sagen var slut, men Christer sender brevet videre til en af de andre og får en anden tilståelse. Det må være Mitzi Zidén. Men igen har det karakter af uheldstilfælde og Christer lader sagen ligge.

Undervejs er der citater fra Frøken Julie og Macbeth.

Udmærket krimi, selv om det meste går med at bygge personerne op og slutningen derfor virker som et antiklimaks.

Show Less