Torden og grønne skove

by Niels E. Nielsen

Paper Book, 1961

Status

Available

Library's review

Indeholder "Under nye himmeltegn", "Den grønne kugle", "Under kragernes næb", "Raketternes landsby", "Tågernes vinter", "Der var én der græd", "Mosemøde", "Død af ensomhed", "Ingas smil", "Sølvtrompeters klang", "Red dog noget", "Børn og kirkeklokker", "Konkyliens ekko", "Et
Show More
forårsmenneske", "Revolver-journalisterne", "Kukkerens sang", "De gamles mæle", "Den lillebitte avis", "Afsked", "Slægternes eng", "Fra litteraturens overdrev", "Da jeg skulle skyde naboens hund", "Landsbyfolk - ak ja!", "Posten, parcellisten og jeg", "Regnormens bryllup", "Gulerødder i plastic", "Eventyrets fugl", "Emigrantens farvel", "Planmæssigt bekendtskab", "Ved randen af en verden", "De evige tre koner", "Den adelige jæger", "Erindringens sans", "Livets have", "Børn i eventyrby", "Juniaften", "Aftenens røde ild", "Vor evige vind", "De dybe væld", "Rakkerkulen", "De gamle ting", "Børn og maskiner", "Regnvejrsaften på Risø", "Blomsterpinde-markedets konge", "Den blev ikke reddet", "Den svære kunst", "Pigen og svalen", "Vandring i de blå dage", "Mange slags træer", "Da sommeren døde", "Bulldozer haves", "Drømmenes port", "Den kloge Christoffer", "Dansken plasker husvant", "Den store drift", "Vidnerne", "Ramme hovedet på sømmet", "Det tusindfoldige under", "Lidt mørk tale", "Stormenes tid", "Sangerglæde", "Med to hestes kraft", "De stille herskere", "Plantelykke", "De stilfærdige mirakler", "Plovmandens værk", "Det allerførste bal", "Den savnede", "Far, fortæl os eventyr!".

"Under nye himmeltegn" handler om at kigge op mod stjernehimlen og være dybt bekymret over hvad supermagterne bruger deres satellitter til. I gamle dage kunne man kigge på en komet og føle ærefrygt.
"Den grønne kugle" handler om at forfatterens datter Lis en dag finder en glaskugle ved stranden, en af de hule, som holder nettene oprejst i vandet. Hun mener bestemt at den er en formue værd og pudser og polerer på den i flere dage, for så at forære den til faderen!
"Under kragernes næb" handler om en lille harekilling, angrebet af krager og lemlæstet, så forfatteren kun har at finde en sten og stoppe lidelserne. Men harekillingens modige omend forgæves krig mod kragerne giver eftertanke.
"Raketternes landsby" handler om anlæggelse af en Nike-Hercules raketbase i omegnen.
"Tågernes vinter" handler om en gåtur helt ud til kanten af Stevns Klint i ærtesuppe-tåge. Intet ligner sig selv.
"Der var én der græd" handler om forfatterens dreng, Jørgen, der har mareridt, men dyb tiltro til at faderen kan jage dæmoner væk og ja, så kan han.
"Mosemøde" handler om det årlige møde om mosen, der er fælleseje. Mangt og meget bliver drøftet som ikke har med mosen at gøre og man kunne få det indtryk at disse møder går langt, langt tilbage til de første landsbysamfund.
"Død af ensomhed" handler om at forfatterens nabo har hængt sig og de bebrejdelser og overvejelser, man altid kan gøre sig i den situation.
"Ingas smil" handler om en evnesvag pige, der har et fortryllende smil helt uden bagtanker eller skumle hensigter bag.
"Sølvtrompeters klang" handler om forårets komme og vibers sang, der lyder som sølvtrompeter.
"Red dog noget" handler om en gårdbrand, hvor tililende når at smadre meget af indboet under redningen, der måske var helt overflødig - glimrende analogi på mangt og meget.
"Børn og kirkeklokker" handler om at forfatteren tager sine børn med op i klokketårnet og ser på kirkeklokkerne, der fascinerer børnene.
"Konkyliens ekko" handler om stilhed, som en sjælden vare. Forfatteren forestiller sig et helt stille sted, som så vil blive eftertragtet af turister, der medbringer deres egen støj. Der gives ingen frelse.
"Et forårsmenneske" handler om tipoldemoderen, der godt kan lide forår, selv om hun taler til drengen Niels, som om det var hans farfar i yngre udgave.
"Revolver-journalisterne" handler om besøg fra storbyavisen: De har sgu ens ord i deres magt, de fyre!
"Kukkerens sang" handler om en løvspringstur i stilhed og så med akkompagnement af gøgen.
"De gamles mæle" handler om et gammelt skriv om en gammel farfar, der kund Skrive og læsse Skrift. Og et gældsbevis hvor der stod Skridt Skradt Skrudt Skradt Skrudt Skridt! flere gange.
"Den lillebitte avis" handler om forfatteren, der kigger i lokalaviserne og ser et perfekt spejl af lokalsamfundet. Små butikker, der kæmper for livet.
"Afsked" handler om den gamle skolelærer, der flytter fra byen for efter 43 år er han faldet for aldersgrænsen. Det er ikke til at bære.
"Slægternes eng" handler om at gå og se på børnene, Lis og Jørgen, der leger på engen, som forfatteren legede som barn og som deres børn engang vil lege.
"Fra litteraturens overdrev" handler om forfatteren, der jo er en underlig fisk på egnen. Han bliver spurgt af den gamle arbejdsmand, hvorfor han skriver og om det giver nogle penge.
"Da jeg skulle skyde naboens hund" handler om at skyde naboens hund, eller måske mere om de to mænds sindstilstand, ham der beder noget brysk og ham der handler uden siden at nævne det med et ord.
"Landsbyfolk - ak ja!" handler om en motorcyklist - udefra - der kører en hund over. Der er ingen medlidenhed, så han må bare køre igen med krøllet skærm og blødende knoer.
"Posten, parcellisten og jeg" handler om at være hjemmeværnsmand, fordi man skal tro på at det kan nytte at lege myre mod en elefant.
"Regnormens bryllup" handler om en regnorm, der bliver hakket i to, og giver børnene noget at tænke over.
"Gulerødder i plastic" handler om brugsuddeleren, der har langt større succes med gulerødder i plastik end forfatteren troede.
"Eventyrets fugl" handler om storken, som forfatteren havde meget til overs for, indtil den en dag på brutal vis tog fru Stær. Det var så den illusion.
"Emigrantens farvel" handler om en bekendt, der tager til Canada med familien for at give børnene muligheder i et nyt land velvidende at han aldrig selv vil falde helt til.
"Planmæssigt bekendtskab" handler om den nye skolelærer, som det tager præcis så lang tid, som forfatteren spår, at blive accepteret. Måske endda lidt tidligere. Kun næsten et halvt år inden første invitation til kaffetår. "I er så ligefremme og venlige!"
"Ved randen af en verden" handler om at sidde og kigge på et mosehul og se livet og døden udfolde sig.
"De evige tre koner" handler om de tre sladdertasker, der styrer byen indirekte bare ved at stå og kigge på alt.
"Den adelige jæger" handler om tranen, der har overtaget storkens territorie og rolle.
"Erindringens sans" handler om dufte og hvilke minder de vækker. Specielt duften af jasmin.
"Livets have" handler om kirkegården og det liv, der udspiller sig. Unge nyforelskede par fx.
"Børn i eventyrby" handler om skolebørnene på besøg i København. Forfatteren ved godt at de fleste af byens unge ender som københavnere, så tag venligst vel imod dem.
"Juniaften" handler om sankt hans og hvor korte juninætterne er.
"Aftenens røde ild" handler om Sankt Hans aften og bål.
"Vor evige vind" handler om at det næsten altid blæser i Danmark og hvordan vi såmænd ville savne det, hvis det ikke blæste.
"De dybe væld" handler om en tur til Stevns Klint og hvordan et kildevæld skønt lille alligevel hurtigt kan hælde en halv milliard liter vand lige ud i havet.
"Rakkerkulen" handler om en gravning til kloak tæt ved kirken og hvordan den lander lige ned i rakkerkulen hvor de æreløse røg i uindviet jord. Et kranie får en hamletsk hilsen med på vejen.
"De gamle ting" handler om opkøbere, der for en slik køber gamle arvestykker på landet og forvandler til turistguld.
"Børn og maskiner" handler om at et barn nemt kan ryge i ballepresseren på traktoren, eller i roesnitteren ... Pas nu på.
"Regnvejrsaften på Risø" handler om en tur ned om fremtiden. Tanker om fremskridtet og om atomaffald.
"Blomsterpinde-markedets konge" handler om en vagabond, der ret charmerende får forfatteren til både at lave en stak blomsterpinde til at sælge og forresten også lige får en daler med på vejen.
"Den blev ikke reddet" handler om lænkehunde og deres usle kår. Kunne vi ikke gøre det bedre?
"Den svære kunst" handler om at blande sig udenom, når ens børn får en på tuden i skolegården.
"Pigen og svalen" handler om en skadet svale, der bliver plejet i nogle dage, men alligevel dør. Den får et kors og en gravskrift med børneskrift: "minde over en svale, som ikke kom til Afrika".
"Vandring i de blå dage" handler om at gå en tur ud i det blå og få selskab af sin store dreng på vejen. Fra Møllehøj kan man se alle halmafbrændingerne på markerne. Der går meget vildt til på den måde.
"Mange slags træer" handler om de mange træer, fx en ahorn, der springer op af jorden.
"Da sommeren døde" handler om skellet mellem sommer og efterår.
"Bulldozer haves" handler om en annonce for rydning af skelvolde og pilehegn. Forfatteren ser støvstorme og ufrugtbar jord for sig. Lægivning er også noget værd.
"Drømmenes port" handler om regnbuen.
"Den kloge Christoffer" handler om landbyens vildt overenergiske opfindertype, der altid har 117 projekter, hvoraf ingen nogensinde bliver til noget. Ham og konen lever på hik og på hak, men børnene elsker at høre på hans skrøner. Lykkelige Christoffer.
"Dansken plasker husvant" handler om at bygge en lille modelbåd og bruge dagen på at sejle på gadekæret med den sammen med ungerne.
"Den store drift" handler om smukke skyer, cirrus, altostratus, cumulonimbus, ... og børnenes fantasislotte og riger i himlen.
"Vidnerne" handler om Jehovas Vidner, der ikke får held med deres fisken efter forfatterens sjæl.
"Ramme hovedet på sømmet" handler om en murerarbejdsmand, der ikke er god til noget. En ridder af de ti tommelfingre. Forfatteren har ondt af ham. Ikke evnesvag, men evneløs. Det er en hård skæbne.
"Det tusindfoldige under" handler om et gammelt kalejdoskop, der bliver til timers leg.
"Lidt mørk tale" handler om mørket i en landsby og som noget urørligt, man ligesom regnbuen aldrig kan nå.
"Stormenes tid" handler om stormvejr omkring jævndøgn.
"Sangerglæde" handler om at datteren og et par veninder synger gamle sange, bare for sjov, men godt og uden at det egentlig er beregnet for publikum.
"Med to hestes kraft" handler om en landmand, der stadig bruger heste og ikke traktor. Men han når såmænd at blive færdig i god tid og har også tid til at gøre alle småtingene grundigt og omhyggeligt med rettidig omhu.
"De stille herskere" handler om hvor tingene bliver afgjort. Lidt sladder og kvinderåd i sovekammeret.
"Plantelykke" handler om at plante skov. Tusind træer og flere til. Forfatteren og hans far og hans søn. Stille idyl.
"De stilfærdige mirakler" handler om en mellemørebetændelse, som penicillinen får til at fordufte. Vi er medicinforskerne tak skyldig og husker det, når vi er syge, men ellers?
"Plovmandens værk" handler om at landmanden er grundlaget, som fremtidens rakethelte bygger på.
"Det allerførste bal" handler om forfatterens knægt, Jørgen på fem år og genboens Anne-Lis og det første bal. De bliver godt trætte, men "vi to vil altid danse, far!"
"Den savnede" handler om en jul, hvor forfatterens søster ikke kom hjem til juleaften fordi det havde sneet og alle veje var lukkede.
"Far, fortæl os eventyr!" handler om at fortælle eventyr til børnene, selv om de kloge siger at det er noget ævl og at man i stedet skal fortælle nyttige ting. Forfatteren er klart uenig.

Små stille tekster om dette og hint. Måske til brug i en avisklumme? Det giver et andet indblik i forfatteren og hans familieliv end stakken af science-fiction romaner, han har skrevet.
Show Less

Publication

[Kbh. ] : Steen Hasselbalch, 1961.

Language

Original language

Danish

Physical description

179 p.; 21.7 cm

Local notes

Omslag: Ernst Clausen
Omslaget viser en sol med nogle sorte skyer tæt på
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Side 11: Børn bør altid medbringes på en strandtur. De er eventyrets fremmedførere.
Side 15: Det er let at være spion her. Man abonnerer bare på aviserne.
Side 62: Jeg gik, noget langvejs til mode.
Side 155: Alle vore fire katte ligger i klump bag ovnen. De sover dagen væk på det ugideligste. Katte er kloge dyr.

Pages

179

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.1698 seconds