Status
Available
Library's review
Sydamerika, ca 1933
Indeholder "Forord", "I. Haiti", "II. Videre i Vestindien", "III. Tre Guyana-lande", "IV. Brasiliens undere", "V. Rio de Janeiro og videre frem", "VI. Argentina", "VII. Over Andes og i Chile", "VIII. Chile og Peru", "IX. Mellemamerika".
"Forord" handler om at Peters mor i sin tid
"I. Haiti" handler om de store muligheder i landet, men også om hvor undertrykt og uvidende befolkningen er. Her i 2017 er det jo til at græde over at det nærmest er gået tilbage for landet lige siden.
"II. Videre i Vestindien" handler om de dansk-vestindiske øer, som det er gået tilbage for. Skibene tanker nu olie i stedet for kul, så næsten ingen anløber havnene her mere.
"III. Tre Guyana-lande" handler om Hollandsk Guyana, Engelsk Guyana og Fransk Guyana. De er ret ens objektivt set, men franskmændene brugere deres del som straffekoloni og endda som en håbløs udgave af samme.
"IV. Brasiliens undere" handler om ???
"V. Rio de Janeiro og videre frem" handler om ???
"VI. Argentina" handler om ???
"VII. Over Andes og i Chile" handler om ???
"VIII. Chile og Peru" handler om ???
"IX. Mellemamerika" handler om ???
???
Peter Freuchen er formidabel til at beskrive hvad han ser. Uden filter får alt og alle deres del, oftest morsomt og med lidt overbærenhed overfor andres enfold..
Indeholder "Forord", "I. Haiti", "II. Videre i Vestindien", "III. Tre Guyana-lande", "IV. Brasiliens undere", "V. Rio de Janeiro og videre frem", "VI. Argentina", "VII. Over Andes og i Chile", "VIII. Chile og Peru", "IX. Mellemamerika".
"Forord" handler om at Peters mor i sin tid
Show More
fortalte om faderen og Sydamerika og nu har Peter chancen for at rejse lidt rundt i landene ovenpå en foredragsturne."I. Haiti" handler om de store muligheder i landet, men også om hvor undertrykt og uvidende befolkningen er. Her i 2017 er det jo til at græde over at det nærmest er gået tilbage for landet lige siden.
"II. Videre i Vestindien" handler om de dansk-vestindiske øer, som det er gået tilbage for. Skibene tanker nu olie i stedet for kul, så næsten ingen anløber havnene her mere.
"III. Tre Guyana-lande" handler om Hollandsk Guyana, Engelsk Guyana og Fransk Guyana. De er ret ens objektivt set, men franskmændene brugere deres del som straffekoloni og endda som en håbløs udgave af samme.
"IV. Brasiliens undere" handler om ???
"V. Rio de Janeiro og videre frem" handler om ???
"VI. Argentina" handler om ???
"VII. Over Andes og i Chile" handler om ???
"VIII. Chile og Peru" handler om ???
"IX. Mellemamerika" handler om ???
???
Peter Freuchen er formidabel til at beskrive hvad han ser. Uden filter får alt og alle deres del, oftest morsomt og med lidt overbærenhed overfor andres enfold..
Show Less
Genres
Publication
Kbh. : Gyldendal, 1935.
Language
Original language
Danish
Physical description
168 p.; 25 cm
Local notes
Omslag: Indbundet
Omslaget er et meget smukt mørkebrunt læderbind
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 7: En Del Mennesker ser skævt til nye Ting, og det skal ikke lægges dem til Last. Det betyder kun, at Tingene bliver bedre gennemdiskuterede, og den Slags Folk taber jo altid i det lange Løb.
Side 142: Min Opmærksomhed var dog mest optaget af Damen, der var saa usædvanlig smuk, da hun begyndte sin Rejse. Ingen Kvinde kan taale at ses luftsyg. Hatten røg af hende og Haaret var netop lige saa langt, at det kunne naa ned til Munden og klistre i det, hun kastede op. Naar hun saa jævnligt strøg det op, virkede det som en Malerkost og tilsmurte dels hendes øvrige Hoved, dels Ryglænet paa Stolen. Og hendes fine Kjole blev marmoreret og Sminken vasket af Halvdelen af Ansigtet. Hendes Smil var forsvundet og en gulgrøn Farve laa over hendes Hud. Hver Gang Maskinen gjorde et Hop, virkede Remmen, hun var spændt fast til Sædet med. Den strammede altsaa over Maven, og det satte hende i Funktion, og Pose, Gulv og jeg fik hver vor Dosis.
Omslaget er et meget smukt mørkebrunt læderbind
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 7: En Del Mennesker ser skævt til nye Ting, og det skal ikke lægges dem til Last. Det betyder kun, at Tingene bliver bedre gennemdiskuterede, og den Slags Folk taber jo altid i det lange Løb.
Side 142: Min Opmærksomhed var dog mest optaget af Damen, der var saa usædvanlig smuk, da hun begyndte sin Rejse. Ingen Kvinde kan taale at ses luftsyg. Hatten røg af hende og Haaret var netop lige saa langt, at det kunne naa ned til Munden og klistre i det, hun kastede op. Naar hun saa jævnligt strøg det op, virkede det som en Malerkost og tilsmurte dels hendes øvrige Hoved, dels Ryglænet paa Stolen. Og hendes fine Kjole blev marmoreret og Sminken vasket af Halvdelen af Ansigtet. Hendes Smil var forsvundet og en gulgrøn Farve laa over hendes Hud. Hver Gang Maskinen gjorde et Hop, virkede Remmen, hun var spændt fast til Sædet med. Den strammede altsaa over Maven, og det satte hende i Funktion, og Pose, Gulv og jeg fik hver vor Dosis.
Pages
168