Status
Available
Library's review
Indeholder "Forord", "Klimaets Arkitektoniske Potentiale", "Klima og Komfort", " Stedets klima", " Menneskets komfort", "Tilpasning og Kontrol", " Traditionel klimatilpasset arkitektur", " Store klimaskærme", "Klimaets temaer", " Klimaets temaer", " Varme og kulde", " Fugt og nedbør", " Vind og
"Forord" handler om de mange måder at forholde sig til energibesparelser på. Lavenergihuse, passivhuse, solvarme- og solenergiudnyttelse og isolering i store mængder. Der er derimod få nybyggerier, der tager udgangspunkt i de lokale forhold eller traditioner.
"Klimaets Arkitektoniske Potentiale" handler om at byggereglementer og lignende ikke tager udgangspunkt i menneskets tilpasningsevne, men i ekstremer, så bygningen ikke falder sammen, steger eller fryser folk ihjel osv.. Der er eksempler på klimatisk tilpasning, som tysk-østrigske passivhuse, Greater London City Council af glas og stål og The Straw House på Stock Orchard Street, London.
"Klima og Komfort" er bare en overskrift for de to næste kapitler.
" Stedets klima" handler om at allerede Sacrobosco delte verden op i to tempererede zoner, hvor man kunne leve og så tre ubeboelige områder, troperne hvor der var for varmt og polerne, hvor der var for koldt. Vitruvius konkluderede at vi må bestræbe os på at tilpasse os himlens position og dens effekt på klimaet. De globale dynamiske vejrsystemer er værd at kende. Jordens strålingsbalance, det primære vind- og tryksystem, skydække og nedbør. Klimaet kan karakteriseres ved temperatur og fugtighed. Varmt fugtigt, Varmt tørt, Moderat tørt, Moderat fugtigt, Koldt fugtigt, Koldt tørt. (Jeg kan godt lide at rækkefølgen betyder at man kun laver en ting om ad gangen. En arkitekt, der har hørt om Gray kode?) Man kan bygge så byggeriet tilpasser sig passivt, aktivt, eller blandet.
" Menneskets komfort" handler om hvilke krav mennesker har. Abraham Maslow har opstillet en pyramide af behov, hvor man skal have de basale opfyldt før man kan bekymre sig om de næste. Membraner som klimaskærm. Huden og Smartwrap, som også inkluderer et faseskiftende materiale. Temperatur på 22 grader +/- 2 grader, fugtighed mellem 20% og 80%. Og vind og luftbevægelse.
"Tilpasning og Kontrol" er bare en overskrift for de to næste kapitler.
" Traditionel klimatilpasset arkitektur" handler om tre eksempler, et traditionelt arabisk byhus i Kairo (varmt og tørt), et traditionelt japansk hus (varmt og fugtigt) og glasinddækkede byhuse i La Coruña i Nordspanien i et vesteuropæisk kystlima (koldt og fugtigt). Her er plan- og snittegninger. Små gårde, hvor indgangen lige har et knæk, så man ikke kan se ind fra gaden. Beskyttelse mod skarp sol og et vindtårn, der kan fange en brise og sende den ned i gården. Rummene er ofte generelt anvendelige og så bevæger man sig rundt i boligen efter døgnet og året.
Den japanske bolig er bygget efter at beskytte mod sommeren, vores er bygget for at beskytte mod vinteren. La Coruña har mange solskinstimer, men også megen regn og hyppige storme, så det hus er bygget med en smal facade med glas som klimaværn og en dyb bolig med lodrette skakter til lys og luft.
" Store klimaskærme" handler om glasoverdækkede rum - fra Crystal Palace til Eden Project. John Claudius Loudon (1783-1843) og Joseph Paxton (1803-1865) var pionerer. Richard Buckminster Fuller (1895-1983). Eden Project i Cornwall er verdens største væksthusanlæg.
"Klimaets temaer" er bare en overskrift for de fem næste kapitler.
" Klimaets temaer" handler om varme, fugt, vind og lys som faktorer og hvordan de beskrives i de næste kapitler.
" Varme og kulde" handler om termisk komfort som dimensionerende for indeklimaet, men også afhængig af fugt og vind. Kroppens varmebalance, påklædning, rumdragt eller ingenting, bygningens varmebalance, Varmeregulering, franske stenhuse kontra telte. zonedeling, varmelagring, trombevæg.
" Fugt og nedbør" handler om facadebeklædning, vandafvisning, arkitektur med vand. norske stavkirker, et ishotel i Jukkasjärvi.
" Vind og ventilation" handler om vind og storme, GSW-kontorhuset i Berlin. Swiss Re i London også kaldet agurken. Rådhuset i Marseilles er lavet efter de to vinde, kold mistralvind fra Alperne og varm støvet Scirocco fra Nordafrika. Vindrose-diagrammer og landskabelig vindbeskyttelse. Huse fra Thailand bygget af bambus og bladfibre. Et nubisk hus bygget med stor masse og små vinduesåbninger. Skandinaviske vinduer med stor åbning, middelhavsvinduer med masser af styringsmuligheder og arabiske risteværk for skyggeeffekt. Dobbeltvinduer (Jægersborg Vandtårn). Solskorstene. Vindtårne, badgir, vindfangere, malkaf. Mekanisk, passiv ventilation.
" Lys og skygge" handler om at få dagslys ind i fx Museo dell'Ara Pacis i Rom. Sollys, reflekslys og himmellys. Lys og visuel komfort. Afskærmning og filtrering af lys. Lameller og indfarvede eller coatede vinduer. Matteret eller silketrykt glasdekoration. Solceller. Soldiagrammer, fx Danmark på 56 grader nordlig bredde har ved jævndøgn (90-56) = 34 graders solhøjde, ved sommersolhverv 34 + 23.5 grad og ved vintersolhverv 34 - 23.5 grad. Eksempler fra El Hiba, Marokko, 31 grader N. Marseille, Frankrig, 43 grader N. Klampenborg, Danmark, 56 grader N. Dagslys med omtanke.
"Fysiologisk Arkitektur" handler om varme, fugt og komfort. Fx Mollier-huset af Philippe Rahm. Lys og luft. Le Corbusier.
"Illustrationer" er en oversigt over bogens mange illustrationer med oplysningen om fotograf og oprindelse.
"Litteratur" er tre sider med oversigt over benyttet litteratur.
En masse eksempler på hvordan man tænker omgivelsernes klima ind i arkitektur, fx London: Cityhall, hvor bygningen bruger en fjerdedel af hvad en traditionel kontorbygning ville bruge af energi. Bogen er fyldt med indbydende billeder og læsværdig tekst.
Denne bog er instituttets anden generelle bog om bygningers klimaskærm. Den første hed "Facaden - teori og praksis" og er fra 2003.
Det er sjovt at google fx "The Straw House" og se at det har fået solceller på taget og at muldtoilettet ikke er så fantastisk de to gange om året, man skal muge ud.
Jeg savner et indeks, så jeg fx kunne se om luftkvalitet var berørt et sted. Men side 28 står der faktisk lidt. Ole Fanger og Vicotr Olgyay.
En høj patineringsmæssig kvalitet = det irrer og nedbrydes?
Citat fra omslagets bagside:
Intentionen med bogen er at pege på nogle af de mange muligheder for bygningers klimaregulering, som et mere detaljeret studie af de lokale klimatiske forhold og den stedlige byggeskik tilbyder.
Bogen er godt disponeret med en typisk side med en bred yderspalte til illustrationer og en inderspalte til tekst. Og ingen angst for ikke at udnytte hver kvadratmillimeter til tekst eller illustration. Jeg vil tro at designeren har læst Tufte forfra og bagfra.
Show More
ventilation", " Lys og skygge", "Fysiologisk Arkitektur", "Illustrationer", "Litteratur"."Forord" handler om de mange måder at forholde sig til energibesparelser på. Lavenergihuse, passivhuse, solvarme- og solenergiudnyttelse og isolering i store mængder. Der er derimod få nybyggerier, der tager udgangspunkt i de lokale forhold eller traditioner.
"Klimaets Arkitektoniske Potentiale" handler om at byggereglementer og lignende ikke tager udgangspunkt i menneskets tilpasningsevne, men i ekstremer, så bygningen ikke falder sammen, steger eller fryser folk ihjel osv.. Der er eksempler på klimatisk tilpasning, som tysk-østrigske passivhuse, Greater London City Council af glas og stål og The Straw House på Stock Orchard Street, London.
"Klima og Komfort" er bare en overskrift for de to næste kapitler.
" Stedets klima" handler om at allerede Sacrobosco delte verden op i to tempererede zoner, hvor man kunne leve og så tre ubeboelige områder, troperne hvor der var for varmt og polerne, hvor der var for koldt. Vitruvius konkluderede at vi må bestræbe os på at tilpasse os himlens position og dens effekt på klimaet. De globale dynamiske vejrsystemer er værd at kende. Jordens strålingsbalance, det primære vind- og tryksystem, skydække og nedbør. Klimaet kan karakteriseres ved temperatur og fugtighed. Varmt fugtigt, Varmt tørt, Moderat tørt, Moderat fugtigt, Koldt fugtigt, Koldt tørt. (Jeg kan godt lide at rækkefølgen betyder at man kun laver en ting om ad gangen. En arkitekt, der har hørt om Gray kode?) Man kan bygge så byggeriet tilpasser sig passivt, aktivt, eller blandet.
" Menneskets komfort" handler om hvilke krav mennesker har. Abraham Maslow har opstillet en pyramide af behov, hvor man skal have de basale opfyldt før man kan bekymre sig om de næste. Membraner som klimaskærm. Huden og Smartwrap, som også inkluderer et faseskiftende materiale. Temperatur på 22 grader +/- 2 grader, fugtighed mellem 20% og 80%. Og vind og luftbevægelse.
"Tilpasning og Kontrol" er bare en overskrift for de to næste kapitler.
" Traditionel klimatilpasset arkitektur" handler om tre eksempler, et traditionelt arabisk byhus i Kairo (varmt og tørt), et traditionelt japansk hus (varmt og fugtigt) og glasinddækkede byhuse i La Coruña i Nordspanien i et vesteuropæisk kystlima (koldt og fugtigt). Her er plan- og snittegninger. Små gårde, hvor indgangen lige har et knæk, så man ikke kan se ind fra gaden. Beskyttelse mod skarp sol og et vindtårn, der kan fange en brise og sende den ned i gården. Rummene er ofte generelt anvendelige og så bevæger man sig rundt i boligen efter døgnet og året.
Den japanske bolig er bygget efter at beskytte mod sommeren, vores er bygget for at beskytte mod vinteren. La Coruña har mange solskinstimer, men også megen regn og hyppige storme, så det hus er bygget med en smal facade med glas som klimaværn og en dyb bolig med lodrette skakter til lys og luft.
" Store klimaskærme" handler om glasoverdækkede rum - fra Crystal Palace til Eden Project. John Claudius Loudon (1783-1843) og Joseph Paxton (1803-1865) var pionerer. Richard Buckminster Fuller (1895-1983). Eden Project i Cornwall er verdens største væksthusanlæg.
"Klimaets temaer" er bare en overskrift for de fem næste kapitler.
" Klimaets temaer" handler om varme, fugt, vind og lys som faktorer og hvordan de beskrives i de næste kapitler.
" Varme og kulde" handler om termisk komfort som dimensionerende for indeklimaet, men også afhængig af fugt og vind. Kroppens varmebalance, påklædning, rumdragt eller ingenting, bygningens varmebalance, Varmeregulering, franske stenhuse kontra telte. zonedeling, varmelagring, trombevæg.
" Fugt og nedbør" handler om facadebeklædning, vandafvisning, arkitektur med vand. norske stavkirker, et ishotel i Jukkasjärvi.
" Vind og ventilation" handler om vind og storme, GSW-kontorhuset i Berlin. Swiss Re i London også kaldet agurken. Rådhuset i Marseilles er lavet efter de to vinde, kold mistralvind fra Alperne og varm støvet Scirocco fra Nordafrika. Vindrose-diagrammer og landskabelig vindbeskyttelse. Huse fra Thailand bygget af bambus og bladfibre. Et nubisk hus bygget med stor masse og små vinduesåbninger. Skandinaviske vinduer med stor åbning, middelhavsvinduer med masser af styringsmuligheder og arabiske risteværk for skyggeeffekt. Dobbeltvinduer (Jægersborg Vandtårn). Solskorstene. Vindtårne, badgir, vindfangere, malkaf. Mekanisk, passiv ventilation.
" Lys og skygge" handler om at få dagslys ind i fx Museo dell'Ara Pacis i Rom. Sollys, reflekslys og himmellys. Lys og visuel komfort. Afskærmning og filtrering af lys. Lameller og indfarvede eller coatede vinduer. Matteret eller silketrykt glasdekoration. Solceller. Soldiagrammer, fx Danmark på 56 grader nordlig bredde har ved jævndøgn (90-56) = 34 graders solhøjde, ved sommersolhverv 34 + 23.5 grad og ved vintersolhverv 34 - 23.5 grad. Eksempler fra El Hiba, Marokko, 31 grader N. Marseille, Frankrig, 43 grader N. Klampenborg, Danmark, 56 grader N. Dagslys med omtanke.
"Fysiologisk Arkitektur" handler om varme, fugt og komfort. Fx Mollier-huset af Philippe Rahm. Lys og luft. Le Corbusier.
"Illustrationer" er en oversigt over bogens mange illustrationer med oplysningen om fotograf og oprindelse.
"Litteratur" er tre sider med oversigt over benyttet litteratur.
En masse eksempler på hvordan man tænker omgivelsernes klima ind i arkitektur, fx London: Cityhall, hvor bygningen bruger en fjerdedel af hvad en traditionel kontorbygning ville bruge af energi. Bogen er fyldt med indbydende billeder og læsværdig tekst.
Denne bog er instituttets anden generelle bog om bygningers klimaskærm. Den første hed "Facaden - teori og praksis" og er fra 2003.
Det er sjovt at google fx "The Straw House" og se at det har fået solceller på taget og at muldtoilettet ikke er så fantastisk de to gange om året, man skal muge ud.
Jeg savner et indeks, så jeg fx kunne se om luftkvalitet var berørt et sted. Men side 28 står der faktisk lidt. Ole Fanger og Vicotr Olgyay.
En høj patineringsmæssig kvalitet = det irrer og nedbrydes?
Citat fra omslagets bagside:
Intentionen med bogen er at pege på nogle af de mange muligheder for bygningers klimaregulering, som et mere detaljeret studie af de lokale klimatiske forhold og den stedlige byggeskik tilbyder.
Bogen er godt disponeret med en typisk side med en bred yderspalte til illustrationer og en inderspalte til tekst. Og ingen angst for ikke at udnytte hver kvadratmillimeter til tekst eller illustration. Jeg vil tro at designeren har læst Tufte forfra og bagfra.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Kunstakademiets Arkitektskole : distribution: Arkitektens Forlag, 2008.
Description
Om den arkitektoniske udfordring der ligger i at udforme bygninger og især deres facade, eller klimaskærm, med særligt hensyn til de lokale klimatiske forhold.
Language
Original language
Danish
ISBN
9788787136778
Local notes
Omslag: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Omslaget viser nogle bygninger og nogle skyer
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Lånt af Anne og leveret tilbage
Omslaget viser nogle bygninger og nogle skyer
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Lånt af Anne og leveret tilbage
Pages
160