Status
Available
Library's review
Indeholder kapitlerne "Forord", "Slægten", "De første Barndomsaar", "Skoleaarene", "Konservatoriet og Theatret", "Kompositioner og Udenlandsrejser", "Forlovelse og Bryllup", "De sidste Aar".
"Forord" handler om at barndommen mest er private minder, men at der i resten nok er nogle detaljer om
"Slægten" handler om hans forældres slægter. Faderens familie blev ruineret under statsbankerotten, så han kom i konditorlære og det var ikke så galt endda. Han, Christian Frederik Bredo Grandjean, køber den Collinske Gård i 1841 og efterfølger Conditor Otto, som han stod i lære ved.
"De første Barndomsaar" handler om 1847-1853. Axel Grandjean vokser altså op i den Collinske Gård og H. C. Andersen er en flittig gæst i konditoriet. I 1852 køber faderen den gamle gård og lader den rive ned. Det nye konditori er velbesøgt, blandt andet fordi der er rygeforbud!
"Skoleaarene" handler om 1853-1866. I 1853 var der koleraepidemi og mange døde. Axel er nysgerrig og lærer mange sange som han gerne foredrager fx Pjaltenborgs Brand. En morbror Niels er god til at opmuntre ham. Faderen har en buffet inde i Tivoli (der netop er åbnet) og derfor kan Axel færdes frit i Koncertsalen og ser masser af teater. Andre forlystelser er Abeteateret, hvor han fx ser Slaget ved Alma (Krimkrigen) opført af aber, der ridder på små ponyer og puddelhunde. En overlærer Fogh er helt fin, bortset fra at han kommer med en bemærkning "Nei, hør den Fine! Han tør nok ikke sige Ende!", der giver Axel øgenavnet Fine for resten af hans dage. Der var cirkus i Philosophgangen, blandt andet med Kächen Renz, der siden stak af med artisten Godefroy og blev berømmet i en skillingsvise: Af Kjærlighed vor Kätchen fløi,, ..., Til Norge til sin Godefroy... Grevinde Danner er også på alles læber. Efter konfirmationen rykker Axel fra Metropolitanskolen til Borgerdydskolen på Kristianshavn og er stadig kun interesseret i teater og naturhistorie. I efteråret 1863 bliver Frederik VII syg og dør. Siden følger krigen og den højt besyngne skandinavisme viser sig bare at være varm luft.
Axel lader være at gå op til studentereksamen, da han med rette frygter eksamen. I stedet tænker han at blive skuespiller. Han kender sangeren Peter Schram og denne får ham billigt med i teateret ved at slippe kontrolløren en skilling. (Med rette eller urette, per fas et nefas, eller som Axel omtaler snyderiet Per nefas.). Schram har et mundheld "Ved Gud i Himlen! det var netop det, jeg selv havde tænkt", når nogen giver ham et godt råd. Men Axel opgiver skuespilleriet for en tid og kommer ind på konservatoriet.
"Konservatoriet og Theatret" handler om tiden på konservatoriet og lidt om H. C. Andersen, der er en god, men lidt for selvbevidst oplæser af sine egne eventyr. August Bournonville nævnes også. Hartmann har skrevet noget musik til Valkyrien og Bournonville kvitterer med "Deiligt! Herligt! Det er udmærket! Det er rigtignok slet ikke det, jeg havde tænkt mig, men lad det bare staa, jeg skal nok finde paa Noget!" Axel bliver antaget på teateret, men uden den store succes.
"Kompositioner og Udenlandsrejser" handler om at han i stedet begynder at komponere og får udgivet sine ting på Brødrene Vilhelm Hansen. Han får opført en lille opera, men den får kun to opførelser, for publikum finder stykket kedeligt. Hans far dør i 1877, 66 år gammel. i 1878 er Axel i Paris og prøver en Ballon captif på Places des courcelles.
"Forlovelse og Bryllup" handler om forlovelse og giftemål (5 november 1879) med Maria Christine Prahl. De får sønnen Poul Bredo Grandjean og senere de to døttre Karna og Lili. I 1884 brænder Christiansborg (for anden gang, for det brændte også i 1794). Der er også 200-års fødselsdagsjubilæum for Holberg og Axel skriver en hel del musik til festlighederne. Johanne Luise Heiberg dør 21. december 1890 og Niels Wilhelm Gade ligeså.
"De sidste Aar" handler om tiden som Korsyngemester ved Det kgl Theater. Sølvbryllup og børnebørn. 1914 og første verdenskrig. Axel blev født 9. marts 1847 og fyldt 70 9. marts 1917 og begge dage var der en stærk snestorm.
Axel Carl William Grandjean (9. marts 1847 - 11. februar 1932) var en dansk komponist og dirigent. Da Musikkonservatoriet blev åbnet i 1867, var han blandt de første elever, sammen med bl.a. Lange-Müller og Frederik Rung. Han havde en kort karriere som skuespiller og skrev musik til mangt og meget. Han skrev i 1919 denne erindringsbog.
Lidt svulstig på sine steder, men der er både noget lokalhistorie og underholdende anekdoter til at få det hele til at glide ned.
"Forord" handler om at barndommen mest er private minder, men at der i resten nok er nogle detaljer om
Show More
kendte mennesker, som det kan være interessant at læse om."Slægten" handler om hans forældres slægter. Faderens familie blev ruineret under statsbankerotten, så han kom i konditorlære og det var ikke så galt endda. Han, Christian Frederik Bredo Grandjean, køber den Collinske Gård i 1841 og efterfølger Conditor Otto, som han stod i lære ved.
"De første Barndomsaar" handler om 1847-1853. Axel Grandjean vokser altså op i den Collinske Gård og H. C. Andersen er en flittig gæst i konditoriet. I 1852 køber faderen den gamle gård og lader den rive ned. Det nye konditori er velbesøgt, blandt andet fordi der er rygeforbud!
"Skoleaarene" handler om 1853-1866. I 1853 var der koleraepidemi og mange døde. Axel er nysgerrig og lærer mange sange som han gerne foredrager fx Pjaltenborgs Brand. En morbror Niels er god til at opmuntre ham. Faderen har en buffet inde i Tivoli (der netop er åbnet) og derfor kan Axel færdes frit i Koncertsalen og ser masser af teater. Andre forlystelser er Abeteateret, hvor han fx ser Slaget ved Alma (Krimkrigen) opført af aber, der ridder på små ponyer og puddelhunde. En overlærer Fogh er helt fin, bortset fra at han kommer med en bemærkning "Nei, hør den Fine! Han tør nok ikke sige Ende!", der giver Axel øgenavnet Fine for resten af hans dage. Der var cirkus i Philosophgangen, blandt andet med Kächen Renz, der siden stak af med artisten Godefroy og blev berømmet i en skillingsvise: Af Kjærlighed vor Kätchen fløi,, ..., Til Norge til sin Godefroy... Grevinde Danner er også på alles læber. Efter konfirmationen rykker Axel fra Metropolitanskolen til Borgerdydskolen på Kristianshavn og er stadig kun interesseret i teater og naturhistorie. I efteråret 1863 bliver Frederik VII syg og dør. Siden følger krigen og den højt besyngne skandinavisme viser sig bare at være varm luft.
Axel lader være at gå op til studentereksamen, da han med rette frygter eksamen. I stedet tænker han at blive skuespiller. Han kender sangeren Peter Schram og denne får ham billigt med i teateret ved at slippe kontrolløren en skilling. (Med rette eller urette, per fas et nefas, eller som Axel omtaler snyderiet Per nefas.). Schram har et mundheld "Ved Gud i Himlen! det var netop det, jeg selv havde tænkt", når nogen giver ham et godt råd. Men Axel opgiver skuespilleriet for en tid og kommer ind på konservatoriet.
"Konservatoriet og Theatret" handler om tiden på konservatoriet og lidt om H. C. Andersen, der er en god, men lidt for selvbevidst oplæser af sine egne eventyr. August Bournonville nævnes også. Hartmann har skrevet noget musik til Valkyrien og Bournonville kvitterer med "Deiligt! Herligt! Det er udmærket! Det er rigtignok slet ikke det, jeg havde tænkt mig, men lad det bare staa, jeg skal nok finde paa Noget!" Axel bliver antaget på teateret, men uden den store succes.
"Kompositioner og Udenlandsrejser" handler om at han i stedet begynder at komponere og får udgivet sine ting på Brødrene Vilhelm Hansen. Han får opført en lille opera, men den får kun to opførelser, for publikum finder stykket kedeligt. Hans far dør i 1877, 66 år gammel. i 1878 er Axel i Paris og prøver en Ballon captif på Places des courcelles.
"Forlovelse og Bryllup" handler om forlovelse og giftemål (5 november 1879) med Maria Christine Prahl. De får sønnen Poul Bredo Grandjean og senere de to døttre Karna og Lili. I 1884 brænder Christiansborg (for anden gang, for det brændte også i 1794). Der er også 200-års fødselsdagsjubilæum for Holberg og Axel skriver en hel del musik til festlighederne. Johanne Luise Heiberg dør 21. december 1890 og Niels Wilhelm Gade ligeså.
"De sidste Aar" handler om tiden som Korsyngemester ved Det kgl Theater. Sølvbryllup og børnebørn. 1914 og første verdenskrig. Axel blev født 9. marts 1847 og fyldt 70 9. marts 1917 og begge dage var der en stærk snestorm.
Axel Carl William Grandjean (9. marts 1847 - 11. februar 1932) var en dansk komponist og dirigent. Da Musikkonservatoriet blev åbnet i 1867, var han blandt de første elever, sammen med bl.a. Lange-Müller og Frederik Rung. Han havde en kort karriere som skuespiller og skrev musik til mangt og meget. Han skrev i 1919 denne erindringsbog.
Lidt svulstig på sine steder, men der er både noget lokalhistorie og underholdende anekdoter til at få det hele til at glide ned.
Show Less
Publication
København : H. Hagerups Forlag, 1919.
Language
Original language
Danish
Local notes
Omslag: Indbundet
Omslaget viser en mærkat med teksten "Sophus Beckers Læseselskab" Vær saa venlig at skaane Bøgerne - Sophus Becker, 2703
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Spredte Minder : Gennem 70 År (1847-1917)
Side 29: Over en lav sko = rigeligt
Side 29: En poterne = en overdækket udfaldsgang fra en fæstning
Side 30: En spøg med at låne en eskimodragt til en, der skal til maskerade. "Dragten var forsaavidt korrekt og god nok, men desværre altfor korrekt, thi i den ophedede Sal udbredte den en sådan Transtank, at Alle flygtede fra hans Nærhed.
Side 31: Paa den Tid, Fader eiede Urbanslyst, var de engang inde hos en Bonde paa Besøg og blev trakteret med Æbleskiver, der blev tagne op af en Skuffe, hvori der laa gamle Kamme og alt Slags Skrammel. Bonden nødte dem til at tage for sig af Retterne, og Fader tog til hans Glæde den ene efter den anden, men bag Bondens Ryg stak han dem ned under Bordet til hans Hund, saa at de to Andre ikke kunde begribe, at Fader kunde spise saa mange, da de selv kun med største Møie havde kunnet få En ned.
Side 66: "Nei, nei! Hvad er det? Man kan ikke sige Bummelum! Bummelum! Det heder Rataplan! Rataplan!"
Side 102: "Men saa ti dog og spis!"
Side 150: En flaske champagne sendt med beskeden "Uskyldige Glæder har jeg aldrig hadet!"
Omslaget viser en mærkat med teksten "Sophus Beckers Læseselskab" Vær saa venlig at skaane Bøgerne - Sophus Becker, 2703
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Spredte Minder : Gennem 70 År (1847-1917)
Side 29: Over en lav sko = rigeligt
Side 29: En poterne = en overdækket udfaldsgang fra en fæstning
Side 30: En spøg med at låne en eskimodragt til en, der skal til maskerade. "Dragten var forsaavidt korrekt og god nok, men desværre altfor korrekt, thi i den ophedede Sal udbredte den en sådan Transtank, at Alle flygtede fra hans Nærhed.
Side 31: Paa den Tid, Fader eiede Urbanslyst, var de engang inde hos en Bonde paa Besøg og blev trakteret med Æbleskiver, der blev tagne op af en Skuffe, hvori der laa gamle Kamme og alt Slags Skrammel. Bonden nødte dem til at tage for sig af Retterne, og Fader tog til hans Glæde den ene efter den anden, men bag Bondens Ryg stak han dem ned under Bordet til hans Hund, saa at de to Andre ikke kunde begribe, at Fader kunde spise saa mange, da de selv kun med største Møie havde kunnet få En ned.
Side 66: "Nei, nei! Hvad er det? Man kan ikke sige Bummelum! Bummelum! Det heder Rataplan! Rataplan!"
Side 102: "Men saa ti dog og spis!"
Side 150: En flaske champagne sendt med beskeden "Uskyldige Glæder har jeg aldrig hadet!"
Pages
163