Tarzan i junglen

by Edgar R. Burroughs

Hardcover, 1948

Status

Available

Library's review

Afrika, Tysk Østafrika, 1914.
Første verdenskrig brød ud i 1914 og en af de første krigshandlinger i Afrika var at Tarzans landsted blev brændt af og hans kone Jane blev bortført. Tarzan, også kaldet Lord Greystoke eller John Clayton, var medlem af Det britiske Overhus og derfor værd at
Show More
genere. I to måneder har Tarzan nu ledt efter Jane og løjtnant Obergatz. Sporet er gået koldt og i sin søgen har Tarzan mødt et par abemennesker, Ta-den og Om-at. Der er ret meget ligesom mennesker, men de har haler! Og nogle overlevende dinosaurer. Han har sluttet venskab med dem efter at de i fællesskab vandt over en stribet kat og de tre drager mod A-lur, lysets by. Ta-den betyder Det høje Træ og han er hvid og ubehåret. Om-at er sort og behåret som en abe. De sorte kaldes Waz-don'er (eller Was-don'er) og de hvide kaldes Ho-don'er. I A-lur bor Ko-tan, kongen, som hersker over hele Pal-ul-don og i kløfterne udenfor bor Was-don'erne, som ikke anerkender Ko-tan som hersker. Et af bjergene hedder Pastar-ul-ved - bjergenes fader og en af dalene hedder Jad-ben-Otho - den store guds dal. Ta-den var en af Ko-tans krigere og forelsket i kongens datter O-lo-a. Han blev sendt på mission mod Dak-at, men overvandt denne i stedet for som håbet af kongen selv at falde. I stedet ville kongen gøre ham til præst med gifteforbud, men han anede uråd og flygtede. Men nu vil han vende tilbage. Om-at er blevet sat på porten af sin høvding Es-sat, men han har også en kæreste Pan-at-lee som han gerne vil tilbage til. De tre vender næserne mod A-lur.
Samme nat sniger Es-sat, høvdingen, sig tæt på Pan-at-lee, men hun flygter. En løve skræmmer hende til at hoppe ned i en dyb kløft. Senere kommer Om-at til byen. Det kommer til høvdingekamp, gund-bar. Om-at vinder og Es-sat dør. Den nye høvding leder efter Pan-at-lee, men det kræver Tarzans næse at følge hendes spor. Desværre krydser sporet nogle fjender på togt, og Tarzan bliver taget til fange. Han dræber sin fangevogter og finder Pan-at-lee lige som hun er ved at blive overfaldet af en tor-o-don. Tarzan besejrer den med nød og næppe og Pan-at-lee redder hans liv ved at holde fast i hans fod. Senere bliver de forfulgt af et kæmpemæssigt trehorn - en triceratops. Denne dinosaurus ved åbenbart ikke at videnskaben har klassificeret den som planteæder, så den spiser hjorte og også gerne en Tarzan. Den er ret dum, men vedholdende på en irriterende måde og Tarzan er nødt til at aflure en tor-o-don kunsten at styre en trehorn ved at slå den på næsen.
I mellemtiden er Pan-at-lee blevet taget til fange af nogle andre og skal reddes på ny. Det afventer dog at Tarzan udgiver sig for guden Jad-ben-Otho eller rettere hans søn, Dor-ul-Otho. Han ser Ja-don, der er Ta-dens far, men holder sin mund med det. Han stifter også bekendtskab med Lu-don, der er ypperstepræst og foretrækker sine guder passive, så han kan udlægge deres tanker selv. Han er mistænksom overfor Dor-ul-Otho i Tarzans skikkelse, men holder gode miner til slet spil.
Jane bliver holdt fangen i byen, men det er meget hemmeligt. Hun og Obergatz kom under deres flugt tæt på nogle ho-don'ere og Jane blev taget til fange, mens Obergatz undslap. Ko-tan og Lu-don begærer hende begge, men ingen af dem tør tage hende af frygt for den anden. Tarzan bliver gode venner med O-lo-a, som han kan hilse fra Ta-den. Det er velkomment, for hun står ellers til at blive giftet bort til en drønnert, Bu-lot. Pan-at-lee er blevet fanget og er nu slavinde for O-lo-a. Lu-don lokker Tarzan i en fælde, lige som han er ved at have opsnuset Jane. Jane bliver i stedet ført væk af Ja-don, som lover at hun ville kunne være i sikkerhed i hans by, Ja-lur.
Bu-lot og hans far Mo-sar er i mellemtiden kommet til byen og drikker grundigt sammen med kongen og i et vredesudbrud stikker Bu-lot Ko-tan ned, så han dør. Bu-lot prøver at flå O-lo-a med, men Tarzan er lykkeligvis undsluppet og når lige frem i rette tid til at slå Bu-lot ihjel. Lu-don's hofsnog Pan-sat har ørene med sig og kan snart melde dette tilbage til Lu-don, der begynder at tænke på Mo-sar som en mulig afløser for Ko-tan. Midt i forvirringen hjælper Tarzan lidt til med at organisere Ja-don's folk og derefter forsøger han at finde Jane. Hun er blevet puttet i en kano og er ved at blive fragtet til Mo-sars by, da hun ser sit snit til at stikke af i mørket. Hun finder sig til rette i skoven, laver våben og indretter sig i et træ.
Tarzan forfølger sporet og kommer til Mo-sar i dennes by Tu-lur. Mo-sar fortæller sandheden, nemlig at Jane er sluppet fra ham. Samtidig spiller Mo-sar på to heste, for han vil også gerne stå sig godt med Lu-don. Så Mo-sar tager Tarzan til fange.
Imens får Jane selskab i skoven, for Obergatz dukker pludselig op. Han har junglekuller og er nærmest gal. Jane afviser ham og viser at han nemt kan få et spyd i maven, hvis han ikke smutter.
Imens er Tarzan fange ved Mo-sar og Pan-sat dukker op og foreslår ypperstepræsten i Tu-lur at han ved at vise lidt initiativ kunne blive ypperstepræst i A-lur. (Pan-sat og Lu-don har nu nærmere tænkt sig at Tu-lur præsten skal forsvinde sporløst, når han kommer til A-lur, men den plan holder de for sig selv.) Men i mellemtiden når Tarzan at flygte og han finder hurtigt Jane ude i skoven. De hopper på et forbipasserende trehorn, som Tarzan har fået taget på, og opsøger Ja-don.
Tarzan tager med Ja-don på krigstogt mod Lu-don, mens Jane bliver hos Ja-don's folk. De passer ikke ordentligt på hende, så kort efter bliver hun kidnappet af Pan-sat og taget med til A-lur. Tarzan opdager til sin overraskelse de to, men Pan-sat fanger ham i en fælde og Tarzan og Jane risikerer at blive ofret til guderne sammen med Ja-don. Obergatz er også dukket og påstår at han er guden Jad-ben Otho. Lige da offerkniven er hævet til hug, dukker Tarzan og Janes søn, Jack, op med en riffel og en hoben krigere under ledelse af Ta-den og også omfattende Om-at og hans sorte og hårede was-don'er.
Obergatz, Lu-don, Mo-sar og Pan-sat bliver dræbt af Jack og hans riffel. Tilbage er kun alle de gode og på Tarzan's bud bliver der nu venskab mellem was-don'er og ho-don'er. Sorte og hvide side om side. Ikke et øje er tørt.
Tarzan, Jane og Jack begiver sig mod nord efter at have taget en sidste tur på trehornet, som de slipper fri i nogenlunde sikker afsted fra A-lur.

Endnu en road-movie bog. Tarzan er på tur og vender hjem med Jane og deres søn Jack, også kaldet Korak.
Show Less

Genres

Publication

[S.l.] : Fr. E. Pedersens Forlag, 1948. (Uden årstal, men der er ikke så mange udgaver med gammel retskrivning)

Language

Original language

English

Physical description

137 p.; 19.7 cm

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en ung mand og en ung kvinde i skindtøj i færd med at drille en dinosaurus med et spyd
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "Tarzan the terrible" af Gunnar Jørgensen
Oversætter er angivet som G. J., men jeg gætter på at det er Gunnar Jørgensen og det er også hvad der står i den nyere udgave.
Side 39: Fra Barndommen havde Døden gaaet i Hælene på ham, uhyggelig og frygtelig. Derfor blev han aldrig overrasket over noget - heller aldrig bange - og han gik gennem denne mærkelige Nat lige saa uforstyrret og rolig, som Bondemanden gaar ud til Køerne før Morgengry.
Tarzan (FEP), bind 6
Gutenberg, bind 2020

Other editions

Pages

137

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.1474 seconds