Status
Call number
Library's review
En gammeljomfru Miss Grace Morland er forelsket i en rig ungkarl, Stephen Pendock på 50 år, men det er vist ikke gengældt. Hun låner verandaen på hans store hus til at male et klokketårn fra, men det er kun en undskyldning for at være i nærheden af ham. Tæt på
Pendock har gæster og de inviterer Grace ind på te. Det er en gammel dame, Lady Hart, og to af hendes børnebørn tvillinger i midten af tyverne Venetia og Francesca, samt Venetias mand, Henry Gold og en af deres fælles venner, en ung mand, James Nicholl. James onkel er netop død i Amerika og har efterladt ham en formue. Krigen er brudt ud og James er i uniform, men de to andre mænd er ikke.
Venetia har taget sin hund med, en gravhund ved navn Aziz og Francesca har fået sendt en lille moderne hat som Pendock roser og giver hende et kys for. Grace går til gengæld op i limningen og opfører en lille scene inden hun går hjem. Senere bliver hun fundet dræbt i haven med Frans hat på hovedet. Det er butleren, Bunsen, der har fundet hende, da han kom hjem fra et familiebesøg og har fået vækket familien.
Politiassistent Cockrill bliver tilkaldt og er lidt chokeret over at finde Grace i den tilstand, for hendes far har viet ham og senere begravet både hans kone og deres barn. James og Francesca har haft et stævnemøde kl elleve om aftenen i haven og har derfor kortvarigt ladet bagdøren stå ulåst. Men det tier de foreløbigt med. Også med at Grace havde sagt at hun ikke engang ville lade sig finde dø i en grøft med den hat på. Og det var præcis hvad der skete og der var kun de seks, der havde hørt hende sige det (Lady Hart, Fran og Venetia, Henry, Pendock og James). Næste morgen dukker Graces kusine, Pippi le May op. Hun har overnattet ved sin tante og kan fortælle at hun var meget ophidset over et eller andet og sagde noget med at hun nu endelig havde krammet på en bestemt person. Pippi gik en tur ved ellevetiden i frugtplantagen og så en mand, sikkert James, hvilket han villigt indrømmer.
Cockrill forhører dem allesammen og da der om aftenen bliver indtelefoneret en trussel mod Francesca og opringningen kommer fra huset, så stiller han også vagter op. Alligevel bliver Pippi le May fundet myrdet næste dag i et lysthus inde i parken. Også hun er halshugget, men på en uhyggelig måde, som om hovedet er blevet vredet af og der er heller ikke rigtigt nogle spor at se selvom det har sneet. Graces tjenestepige Trotty er gammel cirkusartist og hun er jo et oplagt fællestræk ved Pippi og Grace. Gad vide hvilket nummer hun optrådte med i sin tid?
James kan fortælle at han var gift med Pippi, men at de havde en aftale om skilsmisse, når det på et tidspunkt passede den anden. Til ligsynet fortæller han også at Pippi ikke var Graces kusine. Ligsynet ender med at konkludere at de to kvinder er blevet dræbt ved kvælning og derefter halshugget.
James har en ide om hvordan mordene er foregået og der går togskinner tæt på de steder, hvor ligene er fundet. Det passer også med at butleren Bunsen har været på besøg ved sin søster (der hedder miss Burner, for Bunsen er bare en dårlig vits, der har hængt ved Bunsen hele livet). Cockrill har samme teori og det passer også med at Pippis hoved måske er kørt af ved at ligge på skinnerne da toget kom?
De finder ud af at Pippis mor hed Flossie Port og at faderen var præsten Morland. Senere fumler de lidt mere rundt og mistænker først den ene og så den anden, før det kommer til en konfrontation og Pendock bliver afsløret som morder. Han har haft anfald af sindssyge og ikke selv været klart over det. Han griber fat i Fran og ender med at skyde sig selv. Han har myrdet Grace og Pippi, men Lily Baines blev myrdet af en jaloux bekendt.
Det ender i fryd og gammen, da Fran og James bliver gift med hinanden og et øjeblik mindes Pendock med glæde.
Pudsig historie fra en svunden tid med butlere, køkkenpiger og tjenestefolk. Fastnettelefoner, mørklægning og telegrammer. Og Cockrill er storryger og Henry Gold er jøde og omgivet af alverdens fordomme. Motivet er absurd og det er svært at tro på at morderen har begået to mord i anfald af sindssyge og så har glemt alt om det og været i stand til at agere normal bagefter.
Genres
Publication
Description
In the English countryside, one of the well-mannered guests at Pigeonsford Estate may be a murderer in this series debut by an Edgar Award-nominated author. As war rages in Europe, the citizens of London flee to the country. At Pigeonsford, a group of guests plays cards, drinks tea, and acts polite-but Grace Morland knows the strong emotions that lurk beneath the placid social surface. She's painfully in love with Stephen Pendock, the squire of Pigeonsford, but Pendock's smitten with young beauty Francesca Hart. One afternoon, Fran debuts a new hat, and Grace's jealousy gets the better of her. She exclaims, "I wouldn't be seen dead in a ditch in a thing like that!" She will soon be proven wrong. Grace is found dead with the hat on her head-and her head removed from her neck. To the scene comes the incomparable Inspector Cockrill, who finds that far more than petty jealousy lies beneath this hideous murder.… (more)
Media reviews
User reviews
After a jealous Grace Moreland declares that she wouldn’t be caught dead in a ditch wearing her rival’s new hat, she is found in exactly that position, dead in a ditch, wearing Fran’s new hat, although her head is no longer attached to her body. Then a day or two later another woman, the estranged wife of one of the guests, is also found on the grounds and also without her head attached.
This is the first outing for Inspector Cockrill and also my first read of a Christianna Brand mystery. I sincerely hope the author improved her plotting and timing as she went on as I thought overall this was rather a weak effort. I did enjoy some of the humor but it was fairly easy to figure out who the murderer was and I did feel that the end of the book was rushed and rather a let down. As in many books written at this time, the author’s comments, particularly in reference to a Jewish character, are rather offensive. I do have this author’s better known mystery, Green for Danger, on my Kindle and I have my fingers crossed that the author was able to produce a more convincing mystery as she went on.
Subjects
Language
Original language
Original publication date
Physical description
Local notes
Omslagsfoto: Gregers Nielsen
Omslaget viser en hat med nogle blomster på
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "Heads You Lose" af Otto Jacobsen
Side 11: Det er fra den lille doktor, i Indiske dage
Side 54: Det beviser, at det er helt rigtigt, når man hævder, at jøderne ligger inde med alle pengene, og at folk som Henry er ansvarlige for krigen og Mussolini og mæslinger og forkølelser, og alt det, der går skævt i verden ...
E. M. Forsters "Indiske dage" er en kommentar til britisk kolonistyre og ikke en rejseberetning, som Grace tror.
Similar in this library
Series
Pages
DDC/MDS
823.912 |