Status
Available
Library's review
Indeholder "Malayas krokodiller græder", "Bangkok", "Fast adresse", "Ene hane i gården", "Sandal-frokost", "Akademiprofessor", "Templer", "Kystbarn", "Guld- og smaragd-buddha", "Umulig som babysitter", "Østens kunst", "Huset med pigerne", "Maysen bliver indfødt", "Rishøsten - Loy Kathong",
Meget underholdende og lærerig beretning om forfatterens tur til Thailand, hvor han har fået et stipendium fra det thailandske undervisningsministerium. Da han kommer til Bangkok med kone og barn (Astrid Bennedsen, kaldet Strit, og deres datter kaldet Maysen), går det op for ham at stipendiet er håbløst lille. I brevet står "De kan regne med alle mulige faciliteter", men departementschefen udlægger det for ham "Det betyder ikke alle optænkelige, men i den udstrækning, der er muligt". Per får ca 1200 baht hver måned og et hotelværelse koster 300 baht om dagen. Et møgværelse koster 100 baht om dagen, men en ejendomsmægler forbarmer sig og låner dem et værelse til 50 baht om dagen, så nu har de det meste af månedens husleje dækket, men uden penge til fx mad.
Ambassaden er ingen hjælp. De har advaret om stipendiet til ministeriet for 1200 baht om måneden dækker ikke engang til at betale ambassadørens private elregning. Per tager job som malersvend, hvilket giver 30 baht om dagen og udmatter ham fuldstændigt. Vejnavne hedder et på thai og noget andet på det engelske kort, han har. Kvinderne hakker på ham, Strit tager job som sygeplejerske og han kan så passe Maysen på 3-4 år. De bliver inviteret med til selskab ved de danske i Bangkok, men falder noget igennem. En italiensk kunstprofessor bliver påduttet Per som studerende, men det er han vant til og tager ingen notits af det. ha-du-kåller = how do you call it. Osv. Per tager ud til templet Wat Suvanaram og studerer de gamle malerier der og især deres hastige forfald. I Wat Sutat er helvede og skærsild skildret så Dante og Hieronimus Bosch bliver overgået. I Wat Trimitr er der en guldbuddha (Phra Phuttha Maha Suwana Patimakon), men ikke specielt kunstfærdigt udført. Den blev fundet ved at man tabte en gipsbuddha og indeni lå denne lille fem tons tunge statue. Da deres penge er ved at slippe helt op, finder de på noget smart: de sætter en annonce i avisen og tilbyder at være babysittere for amerikanernes huse og børn, mens de selv er væk. Det bliver en stor succes, så de flytter fra muddergrøften til slottet. Amerikanerne er et studie værd i sig selv, eftersom de kun er søgt til Thailand for at få et stort udstationeringstillæg. Per studerer også de forskellige buddhastatuer og deres forskellige udtryk. Og tilværelsen i slotte giver lyst til at søge tilbage til muddergrøften. En fra ambassaden er prinsesse og hun giver sin fætter prins Bunag besked på at indkvartere danskerparret fornuftigt og til en fornuftig pris, så de får huse ovenover nogle værelser, der bliver udlejet til unge piger, der går på gaden om natten for at tjene til dagen og vejen.
Det er et meget fornuftigt lejemål og længere henne ad gaden bor en minister, så strømafbrydelser er ikke så hyppige og bliver hurtigt udbedret. Bunag gør hvad der passer ham og uden at skulle stå til regnskab for nogen. Fx tager han en dag på storvildtjagt og kommer tilbage et par uger senere uden bil, udstyr eller jagtudbytte.
Værelset ved siden af danskerne er beboet af en ung lille prostitueret og de kan egentlig uden hæmning følge med i hvad der foregår og vise versa, men har man uhindret adgang til denne adspredelse bliver det hurtigt en ret triviel historie. Maysen nyder selskabet og går ud og ind hos dansepigerne, der forguder hende for hendes lyse lokker. Hun begynder at smide sko og strømper og spise det samme som de indfødte og drikke vandet og endda sutte på vandis - som forældrene tænker på som amøbe-is pgra faren for amøbedysenteri.
Senere tager de længere nordpå og Per studerer sommerfugle og broncestøbning. De lokale broncestøbere bruger noget specielt ler og Per laver lidt eksperimenter med det og finder at det har mindre end 10% af den variation i tykkelse under støbningen som almindeligt ler. Måske er det hemmeligheden ved de meget fine broncearbejder, som bliver lavet der. Til gengæld fortvivles han over alle de gamle bronzesager, der ryger i støbegryden. Per og Strit bevæger sig længere væk. Per går i byen og havner på et bordel, hvor han har problemer med at få sagt nej tak på en høflig måde. Deres nabo bliver bidt af en slange, men da han stadig er i live efter 90 minutter var den nok ikke giftig. Til sidst får de hjælp fra et uventet legat fra en dansker, så de kan komme hjem. Maysen og Strit tager flyveren og Per tager et skib hjem.
Undertitlen: Farang Khi Nog kan oversættes til Fuglelorts-udlænding og bliver brugt efter at Per og Strit har beskyldt deres tjenestepige for tyveri.
Forfatteren har siddet i Sachsenhausen for en karikatur af Hitler og der oplevede han grusomheder, som ikke kunne glemmes. Hans beretning her er mest underholdende, når han inddrager Strit og Maysen, for ellers er den lidt distancerende og beskriver hvad han ser uden direkte værdidomme. Selv unge vietnamveteraner, der har begået grusomheder, bliver kun beskrevet i deres opførsel ved baren og overfor pigerne om bord.
Bogen slutter ombord på båden hjem.
Show More
"Vildhunden Basta", "Nordpå til uvejsomme monsun-skove", "Ih gohr - en tibetansk bjergstamme", "Landsbyen Sen Djai", "Hedensk jul", "Besat af ond ånd", "Chiengmai", "Naturstudier", "Bronzestøbning", "Kremation", "Karenere", "Songkran", "Sattahip", "Animisme og mani", "Koraløer", "Monsunregn", "Bai thio - i Bangkok", "Udstilling", "Cambodia", "Om ma-ni pad-me hum", "Angkor Thom - den genfundne metropolis", "Bantai Srei", "Krigens kølvand".Meget underholdende og lærerig beretning om forfatterens tur til Thailand, hvor han har fået et stipendium fra det thailandske undervisningsministerium. Da han kommer til Bangkok med kone og barn (Astrid Bennedsen, kaldet Strit, og deres datter kaldet Maysen), går det op for ham at stipendiet er håbløst lille. I brevet står "De kan regne med alle mulige faciliteter", men departementschefen udlægger det for ham "Det betyder ikke alle optænkelige, men i den udstrækning, der er muligt". Per får ca 1200 baht hver måned og et hotelværelse koster 300 baht om dagen. Et møgværelse koster 100 baht om dagen, men en ejendomsmægler forbarmer sig og låner dem et værelse til 50 baht om dagen, så nu har de det meste af månedens husleje dækket, men uden penge til fx mad.
Ambassaden er ingen hjælp. De har advaret om stipendiet til ministeriet for 1200 baht om måneden dækker ikke engang til at betale ambassadørens private elregning. Per tager job som malersvend, hvilket giver 30 baht om dagen og udmatter ham fuldstændigt. Vejnavne hedder et på thai og noget andet på det engelske kort, han har. Kvinderne hakker på ham, Strit tager job som sygeplejerske og han kan så passe Maysen på 3-4 år. De bliver inviteret med til selskab ved de danske i Bangkok, men falder noget igennem. En italiensk kunstprofessor bliver påduttet Per som studerende, men det er han vant til og tager ingen notits af det. ha-du-kåller = how do you call it. Osv. Per tager ud til templet Wat Suvanaram og studerer de gamle malerier der og især deres hastige forfald. I Wat Sutat er helvede og skærsild skildret så Dante og Hieronimus Bosch bliver overgået. I Wat Trimitr er der en guldbuddha (Phra Phuttha Maha Suwana Patimakon), men ikke specielt kunstfærdigt udført. Den blev fundet ved at man tabte en gipsbuddha og indeni lå denne lille fem tons tunge statue. Da deres penge er ved at slippe helt op, finder de på noget smart: de sætter en annonce i avisen og tilbyder at være babysittere for amerikanernes huse og børn, mens de selv er væk. Det bliver en stor succes, så de flytter fra muddergrøften til slottet. Amerikanerne er et studie værd i sig selv, eftersom de kun er søgt til Thailand for at få et stort udstationeringstillæg. Per studerer også de forskellige buddhastatuer og deres forskellige udtryk. Og tilværelsen i slotte giver lyst til at søge tilbage til muddergrøften. En fra ambassaden er prinsesse og hun giver sin fætter prins Bunag besked på at indkvartere danskerparret fornuftigt og til en fornuftig pris, så de får huse ovenover nogle værelser, der bliver udlejet til unge piger, der går på gaden om natten for at tjene til dagen og vejen.
Det er et meget fornuftigt lejemål og længere henne ad gaden bor en minister, så strømafbrydelser er ikke så hyppige og bliver hurtigt udbedret. Bunag gør hvad der passer ham og uden at skulle stå til regnskab for nogen. Fx tager han en dag på storvildtjagt og kommer tilbage et par uger senere uden bil, udstyr eller jagtudbytte.
Værelset ved siden af danskerne er beboet af en ung lille prostitueret og de kan egentlig uden hæmning følge med i hvad der foregår og vise versa, men har man uhindret adgang til denne adspredelse bliver det hurtigt en ret triviel historie. Maysen nyder selskabet og går ud og ind hos dansepigerne, der forguder hende for hendes lyse lokker. Hun begynder at smide sko og strømper og spise det samme som de indfødte og drikke vandet og endda sutte på vandis - som forældrene tænker på som amøbe-is pgra faren for amøbedysenteri.
Senere tager de længere nordpå og Per studerer sommerfugle og broncestøbning. De lokale broncestøbere bruger noget specielt ler og Per laver lidt eksperimenter med det og finder at det har mindre end 10% af den variation i tykkelse under støbningen som almindeligt ler. Måske er det hemmeligheden ved de meget fine broncearbejder, som bliver lavet der. Til gengæld fortvivles han over alle de gamle bronzesager, der ryger i støbegryden. Per og Strit bevæger sig længere væk. Per går i byen og havner på et bordel, hvor han har problemer med at få sagt nej tak på en høflig måde. Deres nabo bliver bidt af en slange, men da han stadig er i live efter 90 minutter var den nok ikke giftig. Til sidst får de hjælp fra et uventet legat fra en dansker, så de kan komme hjem. Maysen og Strit tager flyveren og Per tager et skib hjem.
Undertitlen: Farang Khi Nog kan oversættes til Fuglelorts-udlænding og bliver brugt efter at Per og Strit har beskyldt deres tjenestepige for tyveri.
Forfatteren har siddet i Sachsenhausen for en karikatur af Hitler og der oplevede han grusomheder, som ikke kunne glemmes. Hans beretning her er mest underholdende, når han inddrager Strit og Maysen, for ellers er den lidt distancerende og beskriver hvad han ser uden direkte værdidomme. Selv unge vietnamveteraner, der har begået grusomheder, bliver kun beskrevet i deres opførsel ved baren og overfor pigerne om bord.
Bogen slutter ombord på båden hjem.
Show Less
Genres
Publication
Kbh Fremad (1967)
Language
Original language
Danish
Physical description
177 p.; 20.2 cm
Local notes
Omslag: Per Ulrich
Omslaget viser en ung thai-kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Undertitel: Farang Khi Nog
Fremads rejsebøger, bind 44
Tutbog
Side 8: Mai pen rai = skidt være med det!
Side 12: Det mest karakteristiske træk i Østen er, at de laster til bristepunktet.
Side 12: De læsser på trækdyr til de står segnefærdige med sitrende ben. De må skubbe bagpå for at få dem i gang. Falder dyret sammen, læsser de det hele af, rejser dyret og begynder forfra igen.
Side 16: Man kan tro sig hensat til et regnskovsområde i Ækvatorial-Afrika og ikke inde midt i en storby.
Side 16: I Donburi er der ingen drikkevandsforsyning. Drikkevandet opsamles i regntiden i mandshøje lerkrukker, der er en karakteristisk detalje i bybilledet. Det er i Donburi, de årlige kolera-epidemier opstår.
Side 16: På grund af den lave en-etages bebyggelse har Bangkok som andre asiatiske byer en umådelig udstrækning. Den udvider sig i bredden og ikke i højden. Højhusbebyggelse kan kun gennemføres med umådelige omkostninger til sikring af den sumpede undergrund. Komplekser med lejligheder findes praktisk taget ikke.
Landet ligger kun nogle få fod over havets overflade. Det stærke tidevand fra Siambugten kan derfor mærkes langt ind i landet. Af samme grund er der ikke noget kloaksystem. Grundvandet står ganske simpelt for højt. Affald, renovation og døde dyr kastes ud i klongerne og suges ud ved ebbetid. I regntiden stemmes vandet så voldsomt op, at der skabes store oversvømmelser. Fra pælehytterne fører trapper direkte ned til de uhumske og stinkende klonger, hvor siameserne tilbringer en stor del af tiden. De bader, børster tænder, gurgler hals og vasker tøj i den gullige, trægt flydende strøm.
Side 17: Det vrimlede med ching chock'er. Vi troede det var gekkoer og gøs.
Side 22: Jeg følte mig som en analfabet. Jeg kunne hverken læse eller forstå sproget. Siameserne taler thai, der - for at sige det simpelt - er et siniitisk, monosyllabisk tonsprog. Det er et alfabetsprog med 84 indviklede skrifttegn, som jeg ikke kunne se forskel på. Der er fem tonhøjder.
Side 47: Vi mødte nogle timer, før værtsfolkene skulle af sted, for at få vore instruktioner, der ikke varierede meget fra hus til hus. Vi skulle køre tjenestefolkene stramt, aldrig give dem fri, forlange regnskab over hver øre, de gav ud, smide skidentøjet på gulvet i badeværelset ("Just throw it on the floor").
Side 51: enuresis-børn - dvs sengevædere
Side 53: Begæret er årsag til alle urigtige handlinger, straffen for disse er lidelser, livet er kun lidelse. Kun ved at befri sig fra årsagskæden befrier man sig for genfødelse, dvs ved at følge den ottefoldige vej.
Side 64: Hendes danske gik i opløsning. Sætningskonstruktionerne smuldrede hen, meningen blev udflydende. Hun kunne sige: 'Hvad griner du for mig efter?' eller 'Hvorfor musene godt bidet bananerne igen?'.
Side 73: Der berettes om mærkelige mennesker, som skal holde til i disse skove, om dværgfolket butre dæng - de røde børn - der skal holde til i bjergkæden Phu Phan. De skal være de primitiveste mennesker, der findes, halv aber, halvt mennesker. De strejfer nøgne rundt, lever som dyr. De er dækket med røde hår som en orangutang. De anses for det manglende led i udviklingskæden fra abe til Homo Sapiens.
Side 74: Her lever også phi tong lyang - de gule blades ånder - der laver sig læ af løvblade, som de bor i, indtil bladene visner og gulner, hvorefter de drager videre.
Side 101: Allerede samme dag hørte jeg et skrigende kor ude på pladsen: - Farang khi nog, f arang khi nog.. På dansk betyder det fuglelorts-udlænding.
Side 122: I Wat Pho i Bangkok, et af de mest besøgte turisttempler, står en halvanden meter høj stensøjle, en lingam, dvs. en phallos med et meget smukt indhugget Siva-hoved.
Side 148: Lianer og banyantræer omklamrede de hensmuldrende bygningsværker.
Side 151: Midtertårnet var sunket sammen, men de fire hjørnetårne var næsten intakte og rummede endnu de hellige symboler for Siva, en phallos i en vagina.
Side 151: Siva er en del af den indiske treenighed, Brahma, Visnu og Siva. Det er stormens gud, ødelæggeren, men da død giver liv, også skaberen af liv.
Side 151: Om ma-ni pad-me hum -Oh, du skønne, i hvis skød en lingam står. Det var selve kønsakten gengivet i sten.
Side 157: Det var synge- og dansepigernes opgave at glæde gudernes inkarnationer, hvilket på almindelig dansk nok vil sige præsterne. Det er tydeligt, at de blev udvalgt med stor omhu og med henblik på kvindelig ynde. Når pigerne var gamle nok blev de indviet til Siva. Ved en pinefuld ceremoni blev de berøvet deres mødom over en marmar-phallos og blev derved inlemmet i templets drift og hengav sig til præsterne. Drenge, der kom ud af disse forbindelser blev bestemt til præsteskabet, hvorimod pigerne blev vestalinder. Dansepigerne var alene forbeholdt præster. Almindelige mennesker kunne ikke forgribe sig på dem uden frygt for gudernes straf. Præster har alle steder og til alle tider været meget snu.
Side 158: Det er en opslået billedbog udformet af fremragende kunstnere, en billedbilbel, der viser khmerernes gudeverden, deres mytologi og legender om gudernes inkarnationer. Det er en 2-3 meter høj frise, der løber hele tempelmuren rundt, og det vil sige en vejlængde på næsten en kilometer.
Side 158: en vejlænge (typo for vejlængde)
Side 158: Det er først og fremmest Visnu og hans inkarnationer, når han tager form som den hellige bjørn, Varaha, der genskaber jorden efter at den er blevet stjålet af en djævel, som Narasima, løvemanden, der springer ud af en stensøjle for at opsluge en af sine bespottere. Han har fire arme, et løvehoved og slæber en menneskekrop med udtrukne indvolde efter sig, som Vamana, en dværg-bhramin, som bliver jordens herre, fordi en djævel har lovet ham herredømme over det, han kan omfatte i tre skridt. Han skaber sig om til kæmpen Trivikrama, som med lethed omspænder hele jorden i tre skridt. Visnu's ganger er den hellige grib, Garuda, slangernes svorne fjende. Slangerne, nagaerne, fremtræder sædvanligvis i den mest giftige form, brilleslangens.
Side 158: De mest foretrukne og populære Visnu-inkarnationer er Rama og Krishna. Ingen beretninger er udformet med så stor indlevelse og sympati, som Ramas kærlighedseventyr med den smukke Sita. Hun bliver taget til fange og bortført af Ravana. Også abeguden Hanuman efterstræber hende. Det er det vældige helteepos Ramayana, forviklet og intrigant. Det er kampen om den lunefulde, uberegnelige kvindelige ynde, hvor man undertiden ikke er helt klar over, hvem Sita egentlig skænker sin gunst. Rama alierer sig med aberne og drager mod Ravanas gigantsoldater for at befri Sita. Fra begge sider marcherer hærene op og tørner sammen i midterfelterne i en slagscene, som næppe har sin lige. Som romerske væddeløbskørere drøner de mod hinanden, til de mødes i et hvirvlende slag. I centrum står Rama på skuldrene af Hanuman. Den tihovede Ravana drøner frem på en vogn, trukket af fantastiske uhyrer. Man kan næsten høre vognenes dundren, de døendes skrig, de fremadstormende soldaters råb og de skrigende aber, der vågenløse angriber de armerede kæmpesoldater og sønderriver dem.
Ching chock'er er harmløse firben, der lever overalt i Thailand og spiser moskitoer og andre insekter.
Jeg kommer til at tænke på en anmeldelse, jeg så et sted af et feriested: Hvis man gerne vil til Thailand, men helst er fri for kulturen, maden, menneskene og charmen, er Tropical Islands et rigtigt godt bud. Her er al asiatisk charme erstattet af høje priser og dårligt klima. Det var ikke en rigtig skidt oplevelse - for det er det aldrig at bade og gå i sommertøj.
Omslaget viser en ung thai-kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Undertitel: Farang Khi Nog
Fremads rejsebøger, bind 44
Tutbog
Side 8: Mai pen rai = skidt være med det!
Side 12: Det mest karakteristiske træk i Østen er, at de laster til bristepunktet.
Side 12: De læsser på trækdyr til de står segnefærdige med sitrende ben. De må skubbe bagpå for at få dem i gang. Falder dyret sammen, læsser de det hele af, rejser dyret og begynder forfra igen.
Side 16: Man kan tro sig hensat til et regnskovsområde i Ækvatorial-Afrika og ikke inde midt i en storby.
Side 16: I Donburi er der ingen drikkevandsforsyning. Drikkevandet opsamles i regntiden i mandshøje lerkrukker, der er en karakteristisk detalje i bybilledet. Det er i Donburi, de årlige kolera-epidemier opstår.
Side 16: På grund af den lave en-etages bebyggelse har Bangkok som andre asiatiske byer en umådelig udstrækning. Den udvider sig i bredden og ikke i højden. Højhusbebyggelse kan kun gennemføres med umådelige omkostninger til sikring af den sumpede undergrund. Komplekser med lejligheder findes praktisk taget ikke.
Landet ligger kun nogle få fod over havets overflade. Det stærke tidevand fra Siambugten kan derfor mærkes langt ind i landet. Af samme grund er der ikke noget kloaksystem. Grundvandet står ganske simpelt for højt. Affald, renovation og døde dyr kastes ud i klongerne og suges ud ved ebbetid. I regntiden stemmes vandet så voldsomt op, at der skabes store oversvømmelser. Fra pælehytterne fører trapper direkte ned til de uhumske og stinkende klonger, hvor siameserne tilbringer en stor del af tiden. De bader, børster tænder, gurgler hals og vasker tøj i den gullige, trægt flydende strøm.
Side 17: Det vrimlede med ching chock'er. Vi troede det var gekkoer og gøs.
Side 22: Jeg følte mig som en analfabet. Jeg kunne hverken læse eller forstå sproget. Siameserne taler thai, der - for at sige det simpelt - er et siniitisk, monosyllabisk tonsprog. Det er et alfabetsprog med 84 indviklede skrifttegn, som jeg ikke kunne se forskel på. Der er fem tonhøjder.
Side 47: Vi mødte nogle timer, før værtsfolkene skulle af sted, for at få vore instruktioner, der ikke varierede meget fra hus til hus. Vi skulle køre tjenestefolkene stramt, aldrig give dem fri, forlange regnskab over hver øre, de gav ud, smide skidentøjet på gulvet i badeværelset ("Just throw it on the floor").
Side 51: enuresis-børn - dvs sengevædere
Side 53: Begæret er årsag til alle urigtige handlinger, straffen for disse er lidelser, livet er kun lidelse. Kun ved at befri sig fra årsagskæden befrier man sig for genfødelse, dvs ved at følge den ottefoldige vej.
Side 64: Hendes danske gik i opløsning. Sætningskonstruktionerne smuldrede hen, meningen blev udflydende. Hun kunne sige: 'Hvad griner du for mig efter?' eller 'Hvorfor musene godt bidet bananerne igen?'.
Side 73: Der berettes om mærkelige mennesker, som skal holde til i disse skove, om dværgfolket butre dæng - de røde børn - der skal holde til i bjergkæden Phu Phan. De skal være de primitiveste mennesker, der findes, halv aber, halvt mennesker. De strejfer nøgne rundt, lever som dyr. De er dækket med røde hår som en orangutang. De anses for det manglende led i udviklingskæden fra abe til Homo Sapiens.
Side 74: Her lever også phi tong lyang - de gule blades ånder - der laver sig læ af løvblade, som de bor i, indtil bladene visner og gulner, hvorefter de drager videre.
Side 101: Allerede samme dag hørte jeg et skrigende kor ude på pladsen: - Farang khi nog, f arang khi nog.. På dansk betyder det fuglelorts-udlænding.
Side 122: I Wat Pho i Bangkok, et af de mest besøgte turisttempler, står en halvanden meter høj stensøjle, en lingam, dvs. en phallos med et meget smukt indhugget Siva-hoved.
Side 148: Lianer og banyantræer omklamrede de hensmuldrende bygningsværker.
Side 151: Midtertårnet var sunket sammen, men de fire hjørnetårne var næsten intakte og rummede endnu de hellige symboler for Siva, en phallos i en vagina.
Side 151: Siva er en del af den indiske treenighed, Brahma, Visnu og Siva. Det er stormens gud, ødelæggeren, men da død giver liv, også skaberen af liv.
Side 151: Om ma-ni pad-me hum -Oh, du skønne, i hvis skød en lingam står. Det var selve kønsakten gengivet i sten.
Side 157: Det var synge- og dansepigernes opgave at glæde gudernes inkarnationer, hvilket på almindelig dansk nok vil sige præsterne. Det er tydeligt, at de blev udvalgt med stor omhu og med henblik på kvindelig ynde. Når pigerne var gamle nok blev de indviet til Siva. Ved en pinefuld ceremoni blev de berøvet deres mødom over en marmar-phallos og blev derved inlemmet i templets drift og hengav sig til præsterne. Drenge, der kom ud af disse forbindelser blev bestemt til præsteskabet, hvorimod pigerne blev vestalinder. Dansepigerne var alene forbeholdt præster. Almindelige mennesker kunne ikke forgribe sig på dem uden frygt for gudernes straf. Præster har alle steder og til alle tider været meget snu.
Side 158: Det er en opslået billedbog udformet af fremragende kunstnere, en billedbilbel, der viser khmerernes gudeverden, deres mytologi og legender om gudernes inkarnationer. Det er en 2-3 meter høj frise, der løber hele tempelmuren rundt, og det vil sige en vejlængde på næsten en kilometer.
Side 158: en vejlænge (typo for vejlængde)
Side 158: Det er først og fremmest Visnu og hans inkarnationer, når han tager form som den hellige bjørn, Varaha, der genskaber jorden efter at den er blevet stjålet af en djævel, som Narasima, løvemanden, der springer ud af en stensøjle for at opsluge en af sine bespottere. Han har fire arme, et løvehoved og slæber en menneskekrop med udtrukne indvolde efter sig, som Vamana, en dværg-bhramin, som bliver jordens herre, fordi en djævel har lovet ham herredømme over det, han kan omfatte i tre skridt. Han skaber sig om til kæmpen Trivikrama, som med lethed omspænder hele jorden i tre skridt. Visnu's ganger er den hellige grib, Garuda, slangernes svorne fjende. Slangerne, nagaerne, fremtræder sædvanligvis i den mest giftige form, brilleslangens.
Side 158: De mest foretrukne og populære Visnu-inkarnationer er Rama og Krishna. Ingen beretninger er udformet med så stor indlevelse og sympati, som Ramas kærlighedseventyr med den smukke Sita. Hun bliver taget til fange og bortført af Ravana. Også abeguden Hanuman efterstræber hende. Det er det vældige helteepos Ramayana, forviklet og intrigant. Det er kampen om den lunefulde, uberegnelige kvindelige ynde, hvor man undertiden ikke er helt klar over, hvem Sita egentlig skænker sin gunst. Rama alierer sig med aberne og drager mod Ravanas gigantsoldater for at befri Sita. Fra begge sider marcherer hærene op og tørner sammen i midterfelterne i en slagscene, som næppe har sin lige. Som romerske væddeløbskørere drøner de mod hinanden, til de mødes i et hvirvlende slag. I centrum står Rama på skuldrene af Hanuman. Den tihovede Ravana drøner frem på en vogn, trukket af fantastiske uhyrer. Man kan næsten høre vognenes dundren, de døendes skrig, de fremadstormende soldaters råb og de skrigende aber, der vågenløse angriber de armerede kæmpesoldater og sønderriver dem.
Ching chock'er er harmløse firben, der lever overalt i Thailand og spiser moskitoer og andre insekter.
Jeg kommer til at tænke på en anmeldelse, jeg så et sted af et feriested: Hvis man gerne vil til Thailand, men helst er fri for kulturen, maden, menneskene og charmen, er Tropical Islands et rigtigt godt bud. Her er al asiatisk charme erstattet af høje priser og dårligt klima. Det var ikke en rigtig skidt oplevelse - for det er det aldrig at bade og gå i sommertøj.
Pages
177