Status
Available
Library's review
Indeholder "1. Den fortrængte erindring", "2. Glimt fra min børnehavetid", "3. Noget om sport", "4. Litteratur og andet", "5. Min Fader og Moder", "6. Moster og Bedstefar, mine nærmeste", "7. Lidt om handel", "8. Mit arbejde", "9. Hæklenålsaborter", "10. Tiden på Bornholm", "11. De stille,
"1. Den fortrængte erindring" handler om hans første erindringer. Bryster? Ja, tak. Mælk? Nej, tak.
"2. Glimt fra min børnehavetid" handler om at blive smidt ud af børnehaven for at tisse på frøken Klejn, kaldet Klejnen. Og om at banke på en sprængkapsel, så Alice mister yderste led på højre hånds pegefinger.
"3. Noget om sport" handler om svømme/drukne-undervisning og om kunsten at nikke skaller.
"4. Litteratur og andet" handler om Guldhornene og en lille lort af en dansklærer kaldet Snablen. Fortælleren laver både digte og et lille skuespil om en syfilitisk dreng. Han kan også spille på mundharpe, men det skorter på publikum, der vil lægge ører til.
"5. Min Fader og Moder" handler om en meget tørstig far, der i en brandert blev kørt over og døde. Moderen døde også tidligt, så fortælleren voksede op ved Moster og Bedstefar..
"6. Moster og Bedstefar, mine nærmeste" handler om Mosteren, som opdrog ham med hård, men kærlig hånd og en fastelavnskølle.
"7. Lidt om handel" handler om fortællerens handelstalent, der er nedarvet fra bedstefaderen.
"8. Mit arbejde" handler om at være brolægger i mange år og se verden fra sko-perspektiv og kunne høre på ludernes fodtrit om det har været en god nat.
"9. Hæklenålsaborter" handler om at Madam Pedersen med en steriliseret hæklenål kan fjerne uønskede fostre. Det koster tre hundred kroner pr gang.
"10. Tiden på Bornholm" handler om værnepligt i flåden og et par krigsskibe, der ved en fejl bliver bombet med en gang rødt pulver. Så værnepligten ender i forvaring på Kløvermarken.
"11. De stille, små glæder" handler om at bedstefaderen har en båd, Juanita, som mest bruges som flydende elskovsrede og som anledning til at være med i Herreklubben.
"12. Jagt på Vesterbro" handler om rottejagt i stor stil. 54 voksne rotter og et utal af rotteunger.
"13. Hvad der gennem årene er udtænkt om lokummer" handler om lokummer i gården og gangbesværede, der bare pakker lortet ind i en avis og smider ned i gården.
"14. Antikvariatets kunder" handler om hjemmegående husmødre, romanblade, pensionister og porno og skabsskuffer og homoblade. Fortælleren tjener penge på de fleste.
"15. Noget om naturen" handler om Søndermarken og Enghave Park.
"16. Noget om rejser og måder" handler om at rejse i bøgernes verden i stedet for den virkelige.
"17. Violas breve" handler om de få breve, Viola har skrevet. Et af dem, da hun lå på det sidste. Et andet til ham, da han sad i Horsens Statsfængsel for at have tævet en mand, der forulempede hende.
"18. Om utroskab og den slags" handler om Inga Tusindfryd og nogle andre små sidespring.
"19. En smule om sproget" handler om at han har lært at bruge sproget på Vesterbro, så det må man tage med.
"20. Lidt om butikken og min ven Karlsen" handler om at de to køber dødsboer op. Fortælleren får bøgerne og Karlsen resten. Karlsen besøger forresten fast Landstræneren i Abel Katrinesgade og får taget trykket.
"21. På udflugt med Skudehavnens Herreklub" handler om en tur til Helsingør for at kigge på Hans Pothorst, der er malet i loftet på Sct. Mariekirken. Det er en fugtig og vellykket tur. De er også omkring et museum, hvor Marcel Duchamp's pissoirkumme er udstillet. Det er jo fint, for de er netop trængende.
"22. Viola, mig selv og digte jeg har skrevet" handler om Viola, hendes sygdom og død af roderi i æggestokkene. Og de digte, han har skrevet til hende.
"23. Min hund Klara" handler om at en af drankerne på bænken overfor, Agurken kaldet, dør og fortælleren skynder sig at redde hans hund, Klara, der er en meget fornuftig rottweiler, som i sin tid er hugget fra en villa på Gammel Carlsbergvej.
"24. Noget om arven" handler om Moster, der dør og efterlader Bedstefar og fortælleren en formue på tre millioner. Der er til nyt læder på William Morris stolen og maling af Juanita og oprettelse af en Cognac-fond.
"25. Naturen og hvad deraf fulgte" handler om en tur i Søndermarken. En stor ekspedition, åbenbart.
"26. Værtshuset 'Smøgen' og dets ejer" handler om en tyk mand, der i sine unge dage kørte dirt track-løb med Morian og de andre store kanoner. Han har nu et værtshus og bliver kaldt Hr. Fedesen og ve den, der gør noget ondt ved børn i hans nærhed. Han har afsonet en straf for at slå en barnemorder ihjel. Dommeren gav to år for uagtsomt manddrab. Fedesens far havde en lille hale, men den har Fedesen nu ikke arvet.
"27. Bedstefars medicin og andet godt" handler om levende museunger, krokodillekød, bukkelys, firben, marihuanafrø, tigerpenis, slangeblod og galdesaft.
"28. Da Bedstefar fik bil" handler om en Siddley Armstrong med tolv cylindre.
"29. Røvhulsteorien" handler om at Bedstefaderen mener at alle er nogle røvhuller. Husk det, dreng, så kan det ikke gå dig allerhelvedes galt her i livet.
"30. Moster in memoriam" handler om at Mosters aske i mange år har stået i en lille lerpotte, men en dag bestemmer Bedstefar at hun skal spredes over København fra Rundetårn. Da de kommer hjem, renser han potten og fylder den op igen med snus.
"31. Mit antikvariat" handler om at blive antikvar fordi brolæggerjobbet har givet hæmorroider. Og også fordi Viola døde og fordi han arvede tre millioner efter Moster.
"32. Da jeg giftede mig med Viola" handler om et bryllup og en stor fest bagefter.
"33. Bedstefars endeligt" handler om at bedstefar dør og bliver brændt. Asken skal spredes over havet, men ender på dækket i stedet. En matros spuler skidtet overbord.
"34. Dengang jeg blev helt og æresmedlem i Herreklubben" handler om at redde en møgunge ad vanvare og blive en stor helt.
"35. Vedrørende udlændinge" handler om fordomme fra skolen og hr Ong. Eller måske hr Lee.
"36. Den sidste erindring" handler om at skrive ting ned og om at have Violas tvillingesøster Yvonne indenfor rækkevidde. Men hun har desværre allerede passeret æglægningsstadiet.
Fortælling om R. Hansen, der er antikvarboghandler lidt ved et tilfælde. Han er enkemand efter Viola, men har en hund, der hedder Klara. Faderen var meget tørstig, men slog aldrig sin dreng. Under krigen var han sømand og blev torpederet to gange, så måske var det forklaring på tørsten.
Ganske morsomt tidsbillede.
Show More
små glæder", "12. Jagt på Vesterbro", "13. Hvad der gennem årene er udtænkt om lokummer", "14. Antikvariatets kunder", "15. Noget om naturen", "16. Noget om rejser og måder", "17. Violas breve", "18. Om utroskab og den slags", "19. En smule om sproget", "20. Lidt om butikken og min ven Karlsen", "21. På udflugt med Skudehavnens Herreklub", "22. Viola, mig selv og digte jeg har skrevet", "23. Min hund Klara", "24. Noget om arven", "25. Naturen og hvad deraf fulgte", "26. Værtshuset 'Smøgen' og dets ejer", "27. Bedstefars medicin og andet godt", "28. Da Bedstefar fik bil", "29. Røvhulsteorien", "30. Moster in memoriam", "31. Mit antikvariat", "32. Da jeg giftede mig med Viola", "33. Bedstefars endeligt", "34. Dengang jeg blev helt og æresmedlem i Herreklubben", "35. Vedrørende udlændinge", "36. Den sidste erindring"."1. Den fortrængte erindring" handler om hans første erindringer. Bryster? Ja, tak. Mælk? Nej, tak.
"2. Glimt fra min børnehavetid" handler om at blive smidt ud af børnehaven for at tisse på frøken Klejn, kaldet Klejnen. Og om at banke på en sprængkapsel, så Alice mister yderste led på højre hånds pegefinger.
"3. Noget om sport" handler om svømme/drukne-undervisning og om kunsten at nikke skaller.
"4. Litteratur og andet" handler om Guldhornene og en lille lort af en dansklærer kaldet Snablen. Fortælleren laver både digte og et lille skuespil om en syfilitisk dreng. Han kan også spille på mundharpe, men det skorter på publikum, der vil lægge ører til.
"5. Min Fader og Moder" handler om en meget tørstig far, der i en brandert blev kørt over og døde. Moderen døde også tidligt, så fortælleren voksede op ved Moster og Bedstefar..
"6. Moster og Bedstefar, mine nærmeste" handler om Mosteren, som opdrog ham med hård, men kærlig hånd og en fastelavnskølle.
"7. Lidt om handel" handler om fortællerens handelstalent, der er nedarvet fra bedstefaderen.
"8. Mit arbejde" handler om at være brolægger i mange år og se verden fra sko-perspektiv og kunne høre på ludernes fodtrit om det har været en god nat.
"9. Hæklenålsaborter" handler om at Madam Pedersen med en steriliseret hæklenål kan fjerne uønskede fostre. Det koster tre hundred kroner pr gang.
"10. Tiden på Bornholm" handler om værnepligt i flåden og et par krigsskibe, der ved en fejl bliver bombet med en gang rødt pulver. Så værnepligten ender i forvaring på Kløvermarken.
"11. De stille, små glæder" handler om at bedstefaderen har en båd, Juanita, som mest bruges som flydende elskovsrede og som anledning til at være med i Herreklubben.
"12. Jagt på Vesterbro" handler om rottejagt i stor stil. 54 voksne rotter og et utal af rotteunger.
"13. Hvad der gennem årene er udtænkt om lokummer" handler om lokummer i gården og gangbesværede, der bare pakker lortet ind i en avis og smider ned i gården.
"14. Antikvariatets kunder" handler om hjemmegående husmødre, romanblade, pensionister og porno og skabsskuffer og homoblade. Fortælleren tjener penge på de fleste.
"15. Noget om naturen" handler om Søndermarken og Enghave Park.
"16. Noget om rejser og måder" handler om at rejse i bøgernes verden i stedet for den virkelige.
"17. Violas breve" handler om de få breve, Viola har skrevet. Et af dem, da hun lå på det sidste. Et andet til ham, da han sad i Horsens Statsfængsel for at have tævet en mand, der forulempede hende.
"18. Om utroskab og den slags" handler om Inga Tusindfryd og nogle andre små sidespring.
"19. En smule om sproget" handler om at han har lært at bruge sproget på Vesterbro, så det må man tage med.
"20. Lidt om butikken og min ven Karlsen" handler om at de to køber dødsboer op. Fortælleren får bøgerne og Karlsen resten. Karlsen besøger forresten fast Landstræneren i Abel Katrinesgade og får taget trykket.
"21. På udflugt med Skudehavnens Herreklub" handler om en tur til Helsingør for at kigge på Hans Pothorst, der er malet i loftet på Sct. Mariekirken. Det er en fugtig og vellykket tur. De er også omkring et museum, hvor Marcel Duchamp's pissoirkumme er udstillet. Det er jo fint, for de er netop trængende.
"22. Viola, mig selv og digte jeg har skrevet" handler om Viola, hendes sygdom og død af roderi i æggestokkene. Og de digte, han har skrevet til hende.
"23. Min hund Klara" handler om at en af drankerne på bænken overfor, Agurken kaldet, dør og fortælleren skynder sig at redde hans hund, Klara, der er en meget fornuftig rottweiler, som i sin tid er hugget fra en villa på Gammel Carlsbergvej.
"24. Noget om arven" handler om Moster, der dør og efterlader Bedstefar og fortælleren en formue på tre millioner. Der er til nyt læder på William Morris stolen og maling af Juanita og oprettelse af en Cognac-fond.
"25. Naturen og hvad deraf fulgte" handler om en tur i Søndermarken. En stor ekspedition, åbenbart.
"26. Værtshuset 'Smøgen' og dets ejer" handler om en tyk mand, der i sine unge dage kørte dirt track-løb med Morian og de andre store kanoner. Han har nu et værtshus og bliver kaldt Hr. Fedesen og ve den, der gør noget ondt ved børn i hans nærhed. Han har afsonet en straf for at slå en barnemorder ihjel. Dommeren gav to år for uagtsomt manddrab. Fedesens far havde en lille hale, men den har Fedesen nu ikke arvet.
"27. Bedstefars medicin og andet godt" handler om levende museunger, krokodillekød, bukkelys, firben, marihuanafrø, tigerpenis, slangeblod og galdesaft.
"28. Da Bedstefar fik bil" handler om en Siddley Armstrong med tolv cylindre.
"29. Røvhulsteorien" handler om at Bedstefaderen mener at alle er nogle røvhuller. Husk det, dreng, så kan det ikke gå dig allerhelvedes galt her i livet.
"30. Moster in memoriam" handler om at Mosters aske i mange år har stået i en lille lerpotte, men en dag bestemmer Bedstefar at hun skal spredes over København fra Rundetårn. Da de kommer hjem, renser han potten og fylder den op igen med snus.
"31. Mit antikvariat" handler om at blive antikvar fordi brolæggerjobbet har givet hæmorroider. Og også fordi Viola døde og fordi han arvede tre millioner efter Moster.
"32. Da jeg giftede mig med Viola" handler om et bryllup og en stor fest bagefter.
"33. Bedstefars endeligt" handler om at bedstefar dør og bliver brændt. Asken skal spredes over havet, men ender på dækket i stedet. En matros spuler skidtet overbord.
"34. Dengang jeg blev helt og æresmedlem i Herreklubben" handler om at redde en møgunge ad vanvare og blive en stor helt.
"35. Vedrørende udlændinge" handler om fordomme fra skolen og hr Ong. Eller måske hr Lee.
"36. Den sidste erindring" handler om at skrive ting ned og om at have Violas tvillingesøster Yvonne indenfor rækkevidde. Men hun har desværre allerede passeret æglægningsstadiet.
Fortælling om R. Hansen, der er antikvarboghandler lidt ved et tilfælde. Han er enkemand efter Viola, men har en hund, der hedder Klara. Faderen var meget tørstig, men slog aldrig sin dreng. Under krigen var han sømand og blev torpederet to gange, så måske var det forklaring på tørsten.
Ganske morsomt tidsbillede.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Gyldendal, 1998.
Description
I 36 korte kapitler fortæller antikvarboghandler R. Hansen med håndfast og robust humor om sit 60 år lange liv og sine mange oplevelser med familie, venner og fjender på Vesterbro i København.
Language
Original language
Danish
Physical description
175 p.; 22 cm
ISBN
8700351687 / 9788700351684
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslagsvignet: Karl V. Larsen
Omslaget viser Carlsbergs elefantport i København
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 12: Det har også noget med tankerne at gøre. De flyder så godt, når man ligger vandret, og der kommer altid en løsning på problemerne, hvis man altså bare ligger længe nok.
Side 15: Det lærte mig også, at man ikke ustraffet kan pisse på andre, en lærdom jeg har haft megen nytte af i mit videre liv.
Side 20: en omgang, han ikke havde glemt dagen efter.
Side 20: En anden sportsgren, som jeg har dyrket og blev ganske god til, var at nikke skaller. Det vanskeligste ved at træde denne sport er at finde frivillige modstandere, medmindre man da ikke tvinger sig voldeligt ind på en eller anden unge, som alligevel trænger til en omgang.
Side 20: Man skelner i denne sport mellem tre forskellige former for skaller. Den almindelige Næseknuser, der kan udføres med forhovedet og af enkelte særlige dygtige med hagen. Dette er en meget brutal form, som jeg altid har set ned på. Så er der Københavnerskallen, hvor man hurtigt og hårdt fører pandeskallen ned mod modstanderens næse, der omgående flader ud og medfører stort ubehag for den ramte. Til sidst er der Englekysset, der i bedste fald sender modstanderen sovende i gulvet og i værste fald medfører politi og fængsel og andet ubehageligt, hvorfor denne skalle kun bør anvendes i yderste nødstilfælde.
Side 20: Jeg må sige, at jeg alle dage har været mest fortrolig med Københavnerskallen, og de gange jeg har uddelt den for alvor, har modstanderen aldrig fået varigt mén bortset fra, at han altid er gået over på den anden side af gaden, hver gang han siden så mig. Men, som tidligere nævnt, er jeg meget lidt voldelig og har da også kun anvendt mit talent for denne sport i nødvendige situationer.
Side 29: Når jeg blev lige så stor som han, ville han banke mig hver eneste dag for alt det lort, jeg havde lavet som barn.
Side 37: Det er en anden historie, som man kan læse om i avisen hver eneste dag, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge.
Side 38: Jeg var en helt igennem ærlig dreng, som de voksne satte stor pris på, hvis jeg bare lod dem være i fred.
Side 39: Jeg er geniet i familien, men jeg ligger lavt med det, for det er jo et helvedes besvær at betale regninger og holde rede i alting.
Side 42: kaffe med fortynder
Side 44: en fanejunker - det er en ældre betroet underofficer, der får lov at bære fanen.
Side 50: Bornholm, der selv om det er en smuk ø og alt det der, alligevel er en slags udland, som man ikke føler sig helt tryg i, og derfor helst ikke vender tilbage til.
Side 52: En vesterbrodreng er han, med et stort hjerte som han dog aldrig viser nogen.
Side 53: Enkemand efter en mager starut, der ikke kan have fyldt meget i urnen efter ligbrændingen.
Side 54: En god læge, som ikke gør forskel på rig og fattig bortset fra regningen.
Side 65: Ærlighed varer længst, selv om det ikke betaler sig.
Side 66: Et værelse uden bøger er som en krop uden sjæl.
Side 67: Nu er jeg vist inde på noget, der kan ophidse mig voldsomt, så jeg må hellere blive ved lidt endnu, så det hele kommer ud.
Side 67: Man skal have det helt ud, lettes så at sige, som når man boller konen. Bare okse på til den går, ellers får man et helvede bagefter, hvor hun ligger og bebrejder sig selv, at hun ikke var god nok, hvilket hun sgu da aldrig har været.
Side 71: Helt rolig bliver jeg først, når jeg igen går ned gennem Elefantporten og kommer til Vesterbro. De elefanter er sgu da en velsignelse og en fryd for øjet, selvom jeg er stjerneglad, hver gang jeg passerer dem, over at de ikke er levende.
Side 81: Hold da kæft, hvor damer kan leve sig ind i roller, når fileten begynder at ryge.
Side 90: askestadiet
Side 93: Selv om jeg ikke forstod ret meget af det udstillede, så synes jeg ikke man kan afvise det, da kunstværkerne jo er fremstillet af kunstnere, der nok har gjort deres bedste.
Side 95: Hun synger som en hæs krage.
Side 98: Det værste var, at hun altid skulle kæle. Det holdt jeg kun til nogle minutter, jeg havde jo mit at passe og skulle se til, at der ikke blev knækparasol, inden det blev for sent.
Side 99: noget af en bræddebisse.
Side 99: Bortset fra det voldelige, der jo ikke var nødvendigt, da jeg altid har været en stor kleppert.
Side 101: Agurken kaldte de ham, fordi han altid var så helvedes sur om morgenen, inden han havde nedsvælget et par bajere.
Side 110: vil til (typo for "vi til")
Side 116: Vommen kan udelukkende tilskrives god næringsrig dansk kost, af den slags man helst skal undgå.
Side 120: Efter blot seks år i skyggen blev uhyret sluppet ud på prøve, fordi en anden psykopat, men med eksamen, erklærede ham normal og helt ufarlig.
Side 124: Han var udvidet natpisser.
Side 124: Som gammel handelsmand gik det op for mig, at nok var koen, der burde agtes frem for mennesket, og lammet og østersen eller blot en simpel torsk. De har jo langt højere værdi efter døden end vi. Så er det man spørger sig, om ikke deres værdi som levende har været en del undervurderet.
Side 145: Hun var så ærlig, at det grænsede til dumhed.
Side 145: Det gik nu meget godt. I hvert fald ikke meget værre end forventet.
Side 145: I dagens festlige anledning havde han på standeren hejst signalflaget: "Jeg er i nød og behøver øjeblikkelig hjælp".
Side 146: Han var en hattefis som ægtemand betragtet.
Side 149: En prik og en streg, som vi kalder en bajersk øl med en lille snaps til.
Side 151: Signalflaget O, der betyder "Mand overbord".
Side 154: Bedstefar døde uden dramatik overhovedet, og det er jeg taknemmelig for. For hvad kunne der dog ikke være hændt, hvis han var død som han levede!
Side 162: Mne hænder fik fat i noget blødt, der malflød lige under vandspejlet.
Side 167: Neger fra Afrika. Upålidelig, doven og ubegavet. Kineser fra Kina. Grusom og snedig men flittig. Malay fra Malaya. Sløv, lad og uintelligent. Indianer fra Amerika. Ond, grusom og listig. Europæer. Ædel, trofast, modig og intelligent.
Side 169: Jeg må indrømme, at min skolelærdom fik sig et solidt grundstød, hvorfor jeg da også bestemte mig til at komme lidt mindre i skolen for ikke at tage alvorlig skade af undervisningen.
Omslagsvignet: Karl V. Larsen
Omslaget viser Carlsbergs elefantport i København
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 12: Det har også noget med tankerne at gøre. De flyder så godt, når man ligger vandret, og der kommer altid en løsning på problemerne, hvis man altså bare ligger længe nok.
Side 15: Det lærte mig også, at man ikke ustraffet kan pisse på andre, en lærdom jeg har haft megen nytte af i mit videre liv.
Side 20: en omgang, han ikke havde glemt dagen efter.
Side 20: En anden sportsgren, som jeg har dyrket og blev ganske god til, var at nikke skaller. Det vanskeligste ved at træde denne sport er at finde frivillige modstandere, medmindre man da ikke tvinger sig voldeligt ind på en eller anden unge, som alligevel trænger til en omgang.
Side 20: Man skelner i denne sport mellem tre forskellige former for skaller. Den almindelige Næseknuser, der kan udføres med forhovedet og af enkelte særlige dygtige med hagen. Dette er en meget brutal form, som jeg altid har set ned på. Så er der Københavnerskallen, hvor man hurtigt og hårdt fører pandeskallen ned mod modstanderens næse, der omgående flader ud og medfører stort ubehag for den ramte. Til sidst er der Englekysset, der i bedste fald sender modstanderen sovende i gulvet og i værste fald medfører politi og fængsel og andet ubehageligt, hvorfor denne skalle kun bør anvendes i yderste nødstilfælde.
Side 20: Jeg må sige, at jeg alle dage har været mest fortrolig med Københavnerskallen, og de gange jeg har uddelt den for alvor, har modstanderen aldrig fået varigt mén bortset fra, at han altid er gået over på den anden side af gaden, hver gang han siden så mig. Men, som tidligere nævnt, er jeg meget lidt voldelig og har da også kun anvendt mit talent for denne sport i nødvendige situationer.
Side 29: Når jeg blev lige så stor som han, ville han banke mig hver eneste dag for alt det lort, jeg havde lavet som barn.
Side 37: Det er en anden historie, som man kan læse om i avisen hver eneste dag, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge.
Side 38: Jeg var en helt igennem ærlig dreng, som de voksne satte stor pris på, hvis jeg bare lod dem være i fred.
Side 39: Jeg er geniet i familien, men jeg ligger lavt med det, for det er jo et helvedes besvær at betale regninger og holde rede i alting.
Side 42: kaffe med fortynder
Side 44: en fanejunker - det er en ældre betroet underofficer, der får lov at bære fanen.
Side 50: Bornholm, der selv om det er en smuk ø og alt det der, alligevel er en slags udland, som man ikke føler sig helt tryg i, og derfor helst ikke vender tilbage til.
Side 52: En vesterbrodreng er han, med et stort hjerte som han dog aldrig viser nogen.
Side 53: Enkemand efter en mager starut, der ikke kan have fyldt meget i urnen efter ligbrændingen.
Side 54: En god læge, som ikke gør forskel på rig og fattig bortset fra regningen.
Side 65: Ærlighed varer længst, selv om det ikke betaler sig.
Side 66: Et værelse uden bøger er som en krop uden sjæl.
Side 67: Nu er jeg vist inde på noget, der kan ophidse mig voldsomt, så jeg må hellere blive ved lidt endnu, så det hele kommer ud.
Side 67: Man skal have det helt ud, lettes så at sige, som når man boller konen. Bare okse på til den går, ellers får man et helvede bagefter, hvor hun ligger og bebrejder sig selv, at hun ikke var god nok, hvilket hun sgu da aldrig har været.
Side 71: Helt rolig bliver jeg først, når jeg igen går ned gennem Elefantporten og kommer til Vesterbro. De elefanter er sgu da en velsignelse og en fryd for øjet, selvom jeg er stjerneglad, hver gang jeg passerer dem, over at de ikke er levende.
Side 81: Hold da kæft, hvor damer kan leve sig ind i roller, når fileten begynder at ryge.
Side 90: askestadiet
Side 93: Selv om jeg ikke forstod ret meget af det udstillede, så synes jeg ikke man kan afvise det, da kunstværkerne jo er fremstillet af kunstnere, der nok har gjort deres bedste.
Side 95: Hun synger som en hæs krage.
Side 98: Det værste var, at hun altid skulle kæle. Det holdt jeg kun til nogle minutter, jeg havde jo mit at passe og skulle se til, at der ikke blev knækparasol, inden det blev for sent.
Side 99: noget af en bræddebisse.
Side 99: Bortset fra det voldelige, der jo ikke var nødvendigt, da jeg altid har været en stor kleppert.
Side 101: Agurken kaldte de ham, fordi han altid var så helvedes sur om morgenen, inden han havde nedsvælget et par bajere.
Side 110: vil til (typo for "vi til")
Side 116: Vommen kan udelukkende tilskrives god næringsrig dansk kost, af den slags man helst skal undgå.
Side 120: Efter blot seks år i skyggen blev uhyret sluppet ud på prøve, fordi en anden psykopat, men med eksamen, erklærede ham normal og helt ufarlig.
Side 124: Han var udvidet natpisser.
Side 124: Som gammel handelsmand gik det op for mig, at nok var koen, der burde agtes frem for mennesket, og lammet og østersen eller blot en simpel torsk. De har jo langt højere værdi efter døden end vi. Så er det man spørger sig, om ikke deres værdi som levende har været en del undervurderet.
Side 145: Hun var så ærlig, at det grænsede til dumhed.
Side 145: Det gik nu meget godt. I hvert fald ikke meget værre end forventet.
Side 145: I dagens festlige anledning havde han på standeren hejst signalflaget: "Jeg er i nød og behøver øjeblikkelig hjælp".
Side 146: Han var en hattefis som ægtemand betragtet.
Side 149: En prik og en streg, som vi kalder en bajersk øl med en lille snaps til.
Side 151: Signalflaget O, der betyder "Mand overbord".
Side 154: Bedstefar døde uden dramatik overhovedet, og det er jeg taknemmelig for. For hvad kunne der dog ikke være hændt, hvis han var død som han levede!
Side 162: Mne hænder fik fat i noget blødt, der malflød lige under vandspejlet.
Side 167: Neger fra Afrika. Upålidelig, doven og ubegavet. Kineser fra Kina. Grusom og snedig men flittig. Malay fra Malaya. Sløv, lad og uintelligent. Indianer fra Amerika. Ond, grusom og listig. Europæer. Ædel, trofast, modig og intelligent.
Side 169: Jeg må indrømme, at min skolelærdom fik sig et solidt grundstød, hvorfor jeg da også bestemte mig til at komme lidt mindre i skolen for ikke at tage alvorlig skade af undervisningen.
Pages
175