Status
Available
Library's review
Indeholder "Imaka", "Historien om en fløjte", "Tanker vedrørende kunsten at føre hunde", "Åndemaning", "Pedersen - Polarhelt", "Palarssuaq", "Line Up", "Etusuiaq", "Værdighed", "Røjserne", "Lee Woo Wongs Resthouse", "Dumm er død".
"Imaka" handler om en der dør med et lille smil om munden,
"Historien om en fløjte" handler om en fløjte, der havner i gabet på en isbjørn, så det fløjter, når den puster ud. En fanger skyder den uden at kende historien og undres og harmes meget over bjørnens fløjteri.
"Tanker vedrørende kunsten at føre hunde" handler om slædehunde, hvordan man bliver prakket hunde på, kuede hunde, blinde hunde, øreløse og uden tænder. Så skal man lære at bruge en pisk. Bare mere prøve. Førerhunden, basen, parringer og at rede frosne skagler ud med fingre og tænder, efter at have fodret med sælspæk, der giver hundene tyndskid.
"Åndemaning" handler om at mane en revne frem i storisen, så forsyningsbåden Polarlys kan komme frem med de længe ventede handelsvarer som petroleum og patroner.
"Pedersen - Polarhelt" handler om Pedersen, der en dag dukker op ved fortælleren i Småland og fortæller om en årelang tur med slædehunde for at bringe et kaffestel med blå kant til sin forlovede. Der i mellemtiden er blevet gift og har fået tre børn.
"Palarssuaq" handler om en tur fra Julianehåb til Narssarssuaq. Fortælleren køber en båd af tømrermester Hansen (der køber bøger i metermål og saver dem til, så de passer i reolerne). Båden hedder Palarssuaq "Den meget Slemme" og har lidt problemer med både motor, kompas og stabilitet, så en student Egeblad er kærkommen som medhjælp på turen. Han er ikke nogen ørn til at sejle, så det går lidt skidt, men de når da frem og fortælleren sælger båden videre til Egeblad. Hansen har den stadig forsikret til fuld pris og da Egeblad en måneds tid senere totalforliser den, er alle glade.
"Line Up" handler om Kista, der er kivfak ved fortælleren. Hun er 18 år og køn på en lidt terrængående måde. Hun bliver gravid efter en gang pumpemik eller "kujangnek" som det hedder på grønlandsk. Hun kan udpege elleve at thulebasens folk som mulige barnefædre og får tildelt børnepenge efter amerikanske forhold, hvilket gør hende til en eftertragtet brud, der omgående bliver afsat.
"Etusuiaq" handler om en gammel mand fra Frobisher Bay. Hans datter lever alene og har to små kønne piger, der er i pleje ved Etusuiaqs søster og hendes mand. Datteren var godt gift i Igloovik med en god fanger, men lægen fra Health Service bestemte at der var børn nok i byen og fik hende steriliseret. Så kunne hun jo ikke føde en søn til manden og derfor skiltes deres veje og både hun og de to små piger der før var "så glade som snespurve" lider under det.
"Værdighed" handler om fortællerens ophold på New Guinea, eller Vest Irian. Han bor ved Baliem Valley og kommer ret tæt på Waellee, der går rundt i ikke ret meget tøj men dog har et penisfoderal på. For at opnå værdighed må fortælleren smide tøjet og skifte til samme kostume. Så får han lov at købe en gris, så der kan holdes fest. Folket (dvs mændene) er stolte og har ikke tænkt sig at ændre livsstilen, men de kan godt mærke presset fra de hvide og brune, der er kommet til landet. Så en dag vil de styre mod højlandet for at søge beskyttelse mod vor tid.
"Røjserne" handler om fortællerens yngre dage under krigen, hvor et par gummistøvler var en stor skat. Han var heldig at få dem i god tid, så han kunne tjene på at leje dem ud til nabosønnen. Og til jul fik nabosønnen selv gummistøvler og fortælleren fik fedtlæderstøvler, så det stod lige for lige, hvilket jo er godt når venskab skal holdes. Historien kommer fortælleren i tanke om, da han en dag er blevet bænket ved siden af en 100-årig mumie med meget store fødder.
"Lee Woo Wongs Resthouse" handler om en meget overvægtig mand Albatrossen, der har haft en gadepige på besøg, mens konen kortvarigt er ude at rejse. Da hun uventet kommer tilbage, smutter Lee Wong Wong ned og opholder hende, mens pigen bliver sluset ud og sengen redt. Det hele handler om ikke at tabe ansigt, for konen ved udmærket hvad der foregår.
"Dumm er død" handler om Dumm, som var Damms bror og Damm ejede D. J. Bar i Soi Cowboy. Fortælleren bidrager pænt til indsamlingen af penge til en lejemorder, der kan dræbe ham, der dræbte Dumm. Og højtideligheden og ligbrændingen går også godt og efter planen.
Ganske morsomme og lærerige historier, hvor Etusuiaq er sørgelig og giver kuldegysninger. Sterilisering uden samtykke spøger alvorligt i Danmarks fortid som kolonimagt i Grønland.
"Imaka" handler om en der dør med et lille smil om munden,
Show More
mens hundene er ved at trække hans slæde læsset med storfangst ind til hans hus."Historien om en fløjte" handler om en fløjte, der havner i gabet på en isbjørn, så det fløjter, når den puster ud. En fanger skyder den uden at kende historien og undres og harmes meget over bjørnens fløjteri.
"Tanker vedrørende kunsten at føre hunde" handler om slædehunde, hvordan man bliver prakket hunde på, kuede hunde, blinde hunde, øreløse og uden tænder. Så skal man lære at bruge en pisk. Bare mere prøve. Førerhunden, basen, parringer og at rede frosne skagler ud med fingre og tænder, efter at have fodret med sælspæk, der giver hundene tyndskid.
"Åndemaning" handler om at mane en revne frem i storisen, så forsyningsbåden Polarlys kan komme frem med de længe ventede handelsvarer som petroleum og patroner.
"Pedersen - Polarhelt" handler om Pedersen, der en dag dukker op ved fortælleren i Småland og fortæller om en årelang tur med slædehunde for at bringe et kaffestel med blå kant til sin forlovede. Der i mellemtiden er blevet gift og har fået tre børn.
"Palarssuaq" handler om en tur fra Julianehåb til Narssarssuaq. Fortælleren køber en båd af tømrermester Hansen (der køber bøger i metermål og saver dem til, så de passer i reolerne). Båden hedder Palarssuaq "Den meget Slemme" og har lidt problemer med både motor, kompas og stabilitet, så en student Egeblad er kærkommen som medhjælp på turen. Han er ikke nogen ørn til at sejle, så det går lidt skidt, men de når da frem og fortælleren sælger båden videre til Egeblad. Hansen har den stadig forsikret til fuld pris og da Egeblad en måneds tid senere totalforliser den, er alle glade.
"Line Up" handler om Kista, der er kivfak ved fortælleren. Hun er 18 år og køn på en lidt terrængående måde. Hun bliver gravid efter en gang pumpemik eller "kujangnek" som det hedder på grønlandsk. Hun kan udpege elleve at thulebasens folk som mulige barnefædre og får tildelt børnepenge efter amerikanske forhold, hvilket gør hende til en eftertragtet brud, der omgående bliver afsat.
"Etusuiaq" handler om en gammel mand fra Frobisher Bay. Hans datter lever alene og har to små kønne piger, der er i pleje ved Etusuiaqs søster og hendes mand. Datteren var godt gift i Igloovik med en god fanger, men lægen fra Health Service bestemte at der var børn nok i byen og fik hende steriliseret. Så kunne hun jo ikke føde en søn til manden og derfor skiltes deres veje og både hun og de to små piger der før var "så glade som snespurve" lider under det.
"Værdighed" handler om fortællerens ophold på New Guinea, eller Vest Irian. Han bor ved Baliem Valley og kommer ret tæt på Waellee, der går rundt i ikke ret meget tøj men dog har et penisfoderal på. For at opnå værdighed må fortælleren smide tøjet og skifte til samme kostume. Så får han lov at købe en gris, så der kan holdes fest. Folket (dvs mændene) er stolte og har ikke tænkt sig at ændre livsstilen, men de kan godt mærke presset fra de hvide og brune, der er kommet til landet. Så en dag vil de styre mod højlandet for at søge beskyttelse mod vor tid.
"Røjserne" handler om fortællerens yngre dage under krigen, hvor et par gummistøvler var en stor skat. Han var heldig at få dem i god tid, så han kunne tjene på at leje dem ud til nabosønnen. Og til jul fik nabosønnen selv gummistøvler og fortælleren fik fedtlæderstøvler, så det stod lige for lige, hvilket jo er godt når venskab skal holdes. Historien kommer fortælleren i tanke om, da han en dag er blevet bænket ved siden af en 100-årig mumie med meget store fødder.
"Lee Woo Wongs Resthouse" handler om en meget overvægtig mand Albatrossen, der har haft en gadepige på besøg, mens konen kortvarigt er ude at rejse. Da hun uventet kommer tilbage, smutter Lee Wong Wong ned og opholder hende, mens pigen bliver sluset ud og sengen redt. Det hele handler om ikke at tabe ansigt, for konen ved udmærket hvad der foregår.
"Dumm er død" handler om Dumm, som var Damms bror og Damm ejede D. J. Bar i Soi Cowboy. Fortælleren bidrager pænt til indsamlingen af penge til en lejemorder, der kan dræbe ham, der dræbte Dumm. Og højtideligheden og ligbrændingen går også godt og efter planen.
Ganske morsomme og lærerige historier, hvor Etusuiaq er sørgelig og giver kuldegysninger. Sterilisering uden samtykke spøger alvorligt i Danmarks fortid som kolonimagt i Grønland.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1991.
Language
Original language
Danish
Physical description
154 p.; 22.5 cm
ISBN
8759501626 / 9788759501627
Local notes
Omslag: Des Asmussen
Omslaget viser en hvid mand i tropetøj og en brun næsten nøgen mand. De to kildrer hinanden under hagen (se side 108)
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 20: Når et menneske ønsker at tage sit liv, fordi det føles tungere end døden, eller hvis man ønsker at dø, mæt af dage i et lykkeligt øjeblik, så er det rigtigt at lægge sig ned og dø.
Side 30: Jeg burde nok ikke fortælle det. Man bliver så let til grin, selv om det man fortæller er både rigtigt og sandt. I ved hvordan det er heroppe. Der sker ting, som aldrig ville kunne ske andre steder. I må endelig ikke fortælle det videre til nogen.
Side 31: Jeg har ikke noget imod bjørne. Jeg kan godt lide bjørne. På Jan Mayen blev jeg krattet på ryggen af en stor fanden, og en anden åd mit halve lår, før jeg fik kniven i den. Den slags bjørne er hædersmænd, der passer deres arbejde uden at genere nogen. Men gadedrenge kan jeg ikke med.
Side 35: Af samtlige de transportmidler jeg har afprøvet, vil hundeslæden alle dage være det foretrukne. Dette er absurd, for en hundeslæde er i virkeligheden ubekvem, langsom, livsfarlig og aldeles håbløs at manøvrere. Desuden er den trukket af en flok dovne, upålidelige, snu, bidske og glubske dyr.
Side 144: Det var klæbende varmt, selv om en svag brise stod ind fra floden og lydløst smøg sig over terrassen. Sveden løb fra tinningerne ned langs kinderne og faldt i store dråber fra hagen.
Side 144: Jeg lukkede øjnene og følte taknemmelighed ved endnu engang at være i Bangkok, denne hæslige, støjende, stinkende og utroligt charmerende by.
Omslaget viser en hvid mand i tropetøj og en brun næsten nøgen mand. De to kildrer hinanden under hagen (se side 108)
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 20: Når et menneske ønsker at tage sit liv, fordi det føles tungere end døden, eller hvis man ønsker at dø, mæt af dage i et lykkeligt øjeblik, så er det rigtigt at lægge sig ned og dø.
Side 30: Jeg burde nok ikke fortælle det. Man bliver så let til grin, selv om det man fortæller er både rigtigt og sandt. I ved hvordan det er heroppe. Der sker ting, som aldrig ville kunne ske andre steder. I må endelig ikke fortælle det videre til nogen.
Side 31: Jeg har ikke noget imod bjørne. Jeg kan godt lide bjørne. På Jan Mayen blev jeg krattet på ryggen af en stor fanden, og en anden åd mit halve lår, før jeg fik kniven i den. Den slags bjørne er hædersmænd, der passer deres arbejde uden at genere nogen. Men gadedrenge kan jeg ikke med.
Side 35: Af samtlige de transportmidler jeg har afprøvet, vil hundeslæden alle dage være det foretrukne. Dette er absurd, for en hundeslæde er i virkeligheden ubekvem, langsom, livsfarlig og aldeles håbløs at manøvrere. Desuden er den trukket af en flok dovne, upålidelige, snu, bidske og glubske dyr.
Side 144: Det var klæbende varmt, selv om en svag brise stod ind fra floden og lydløst smøg sig over terrassen. Sveden løb fra tinningerne ned langs kinderne og faldt i store dråber fra hagen.
Side 144: Jeg lukkede øjnene og følte taknemmelighed ved endnu engang at være i Bangkok, denne hæslige, støjende, stinkende og utroligt charmerende by.
Pages
154