Status
Available
Library's review
Danmark, Farum, 1990-2016
Indeholder "Prolog", "Lyden af regn", "At dø", "At dø", "Et lille værelse med lås", "At dø", "Kragen", "At leve", "Første forsøg", "At leve", "Tirsdagene", "Den Ondeste dag", "At leve", "At leve", "Tirsdagene", "At leve", "At dø", "Skal, skal ikke?", "Den
Marie Brixtofte er datter af Peter Brixtofte. Hans alkoholisme har fyldt meget i hendes liv og elefanten i dagligstuen og hans benægtelse af at være afhængig bliver beskrevet i mange detaljer, som alle med en alkoholiker i familien kan genkende. Hun fletter erindringerne om faderen med sit eget ægteskab med en Englænder og efterfølgende skilsmisse og nyt ægteskab med Nikolaj, som hun har et on/off forhold til samtidig med at han har en fast kæreste. It's complicated. Hendes rolle som medafhængig i faderens alkoholmisbrug er også fint beskrevet.
Idioten Peter Brixtofte fortæller på et tidspunkt sin 5-årige datter at han selv som 5-årig har måttet se hjælpeløst til, mens faderen bankede moderen.
Bogen er meget fint redigeret og redaktørerne får nydelig og velfortjent ros i sidste afsnit.
Peter Brixtofte blev 66 år (11 december 1949 - 8 november 2016) og havde en søn Lars og tre døtre Marie, Signe og Vibeke. Kæresten i de sidste år: Nadia Tawhid Abdel Alim. Marie er født 12. januar 1979, gift med Nikolaj Magne Larsen og de har i skrivende stund tre børn, alle af hunkøn. Signe Brixtofte er født 11 september 1980. Vibeke Jacobsen Brixtofte er født 13 juni 1990 og datter af Peter Brixtofte og tandlæge Gertie Jacobsen. Marie har været investmentbanker, men droppede det og læste til psykolog i stedet. Og nu har hun skrevet en bog. Peter Brixtofte boede sammen med Maries mor, Karen, de første tre år af hendes liv. Derefter flyttede Marie til Hillerød med sin mor, og senere tilbage til Farum med hende. Da Marie var 8 år, flyttede hun til Mols med sin mor, der havde mødt en ny mand, og som 13-årig flyttede hun fra Karen og tilbage til Peter Brixtofte.
Indeholder "Prolog", "Lyden af regn", "At dø", "At dø", "Et lille værelse med lås", "At dø", "Kragen", "At leve", "Første forsøg", "At leve", "Tirsdagene", "Den Ondeste dag", "At leve", "At leve", "Tirsdagene", "At leve", "At dø", "Skal, skal ikke?", "Den
Show More
buddhistiske bondemand", "At leve", "Venstregruppen på besøg", "Hvis jeg nu sulter mig?", "At dø", "Ulan Bator?", "At dø", "Farmor", "Vædderen", "En djævelsk plan", "Ringen", "At leve", "At leve", "Den ulydige hånd", "At leve", "Er du der?", "Juleaften", "112", "At dø", "Vores sidste dag", "At dø", "At dø", "Ønskebarn", "Den Ondeste dag", "Forældremødet", "At leve", "Horserød", "At dø", "At dø", "Slik eller gaver", "Slipsene", "Farmor", "At leve", "Glæden ved at give", "At leve", "At dø", "At leve", "Kontrollen", "At dø", "At dø", "Der gik præcis tre uger", "At leve", "At dø", "Vi er bange", "At dø", "Musene", "At dø", "At leve", "At leve", "At dø", "Det år, vi havde sammen", "En helt almindelig hverdagsaften", "At dø", "At dø", "Min 18-års fødselsdag", "Donau", "At dø", "At dø", "Frokost i København", "At dø", "At dø", "Alting har åbenbart en pris", "Donau", "At leve", "At leve", "Endelig", "Endelig", "At dø", "Endelig", "Endelig", "Endelig", "I et andet liv", "At leve", "At leve", "Indisk takeaway", "At dø", "At dø", "At dø", "Spam", "Onsdagene", "Søndagene", "At dø", "Endelig", "At leve", "At leve", "At leve", "At dø", "Det er bare far", "Jeg har fået en ide", "At dø", "Turen til møn", "At dø", "Ulven", "At leve", "Den sidste dag", "At leve", "Takkeord".Marie Brixtofte er datter af Peter Brixtofte. Hans alkoholisme har fyldt meget i hendes liv og elefanten i dagligstuen og hans benægtelse af at være afhængig bliver beskrevet i mange detaljer, som alle med en alkoholiker i familien kan genkende. Hun fletter erindringerne om faderen med sit eget ægteskab med en Englænder og efterfølgende skilsmisse og nyt ægteskab med Nikolaj, som hun har et on/off forhold til samtidig med at han har en fast kæreste. It's complicated. Hendes rolle som medafhængig i faderens alkoholmisbrug er også fint beskrevet.
Idioten Peter Brixtofte fortæller på et tidspunkt sin 5-årige datter at han selv som 5-årig har måttet se hjælpeløst til, mens faderen bankede moderen.
Bogen er meget fint redigeret og redaktørerne får nydelig og velfortjent ros i sidste afsnit.
Peter Brixtofte blev 66 år (11 december 1949 - 8 november 2016) og havde en søn Lars og tre døtre Marie, Signe og Vibeke. Kæresten i de sidste år: Nadia Tawhid Abdel Alim. Marie er født 12. januar 1979, gift med Nikolaj Magne Larsen og de har i skrivende stund tre børn, alle af hunkøn. Signe Brixtofte er født 11 september 1980. Vibeke Jacobsen Brixtofte er født 13 juni 1990 og datter af Peter Brixtofte og tandlæge Gertie Jacobsen. Marie har været investmentbanker, men droppede det og læste til psykolog i stedet. Og nu har hun skrevet en bog. Peter Brixtofte boede sammen med Maries mor, Karen, de første tre år af hendes liv. Derefter flyttede Marie til Hillerød med sin mor, og senere tilbage til Farum med hende. Da Marie var 8 år, flyttede hun til Mols med sin mor, der havde mødt en ny mand, og som 13-årig flyttede hun fra Karen og tilbage til Peter Brixtofte.
Show Less
Genres
Publication
Kbh. Gyldendal 2019
Subjects
Language
Original language
Danish
Physical description
222 p.; 21.2 cm
ISBN
9788702266627
Local notes
Omslag: Sune Ehlers / River
Omslagsfoto: Franne Voigt
Omslaget viser et kvindeansigt med et svagt mønster af lyse prikker henover
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 38: Udadtil springer jeg ned i kælderen og henter fluks en vin. Indadtil slæber sig fødderne af sted, på vej mod Istedgade for at købe heroin. Kvalmende og uhyggeligt. Smilende og pligtopfyldende.
Side 38: Jeg tager gummislangen frem, knapper dit skjorteærme langsomt op. Binder slangen om din overarm, varmer spiseskeen med en lighter og slår på din arm for at finde den bedste blodåre.
Side 75: Jeg er på ingen måde klar til at forlade dette åndehul, hvor der hverken er tid eller sted, hvor der hverken er Før eller Efter. Jeg er ikke klar til at leve i en verden, som er blevet så fattig.
Side 77: På den Ondeste dag siger du: 'Hvilken familie er I, når I ikke elsker mig på godt og ondt, og når I ikke kan det, så vil jeg heller ikke stoppe med at drikke for jer.'
Side 98: En 27-årig ved godt, at hun i virkeligheden kun kan regne med sig selv.
Side 99: Jeg går på arbejde. Jeg ser klienter. I mit arbejde som psykolog har jeg unge i terapi, som er bange for at miste deres forældre på grund af deres alkoholmisbrug. Jeg stiller alle mine veltrænede spørgsmål på de måske-rigtige tidspunkter. Udadtil viser jeg taknemmelighed over omsorg fra kollegaerne, udadtil i terapien viser jeg, at jeg er bevæget - for jeg kunne godt se, hvornår jeg under normale omstændigheder ville have haft disse følelser. Men de er der ikke.
Side 102: Jeg begyndte at høre min mors stemme: 'Du må aldrig sælge dig selv til stanglakrids.'
Side 104: For første gang begyndte jeg at forstå mig selv og mit behov for ros, min angst for at blive afsløret og min gabende fornemmelse af lavt selvværd. Min manglende evne til egenomsorg og til at sige fra. Min tendens til selv at misbruge. Mine tidligere spiseforstyrrelser. Jeg forstod, at min trang til at dække over dig ikke bare handlede, om at du var kendt, men mest af alt handlede om min medafhængighed.
Side 105: Kontrol er misbrugerbarnets misbrug.
Side 111: Jeg kan ikke se ordentligt. Alt græder, træerne græder, mit tøj græder, stolene i kirken græder.
Side 130: En 34-årig ved godt, hvornår nok er nok.
Side 145: Jeg kigger ud i mørket, og alt ser normalt ud, men det er det ikke. Gadelygterne skinner falskt. Bilerne kører falskt. Falske mennesker lufter deres falske hunde.
Side 145: Jeg kan ikke komme ud i aften, for jeg er bange for mennesker.
Side 151: Jeg led, og jeg bebrejdede mig selv, at jeg led, og forstod ikke, at jeg på den måde skød mig selv med to pile på en gang.
Side 174: En 27-årig ved godt, hvordan man tænker strategisk.
Side 188: At vælge at stoppe noget, der ikke er godt for dig, inden du finder ud af, om det lykkes, er ikke en falliterklæring. Det er en falliterklæring ikke at passe på sig selv.
Omslagsfoto: Franne Voigt
Omslaget viser et kvindeansigt med et svagt mønster af lyse prikker henover
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 38: Udadtil springer jeg ned i kælderen og henter fluks en vin. Indadtil slæber sig fødderne af sted, på vej mod Istedgade for at købe heroin. Kvalmende og uhyggeligt. Smilende og pligtopfyldende.
Side 38: Jeg tager gummislangen frem, knapper dit skjorteærme langsomt op. Binder slangen om din overarm, varmer spiseskeen med en lighter og slår på din arm for at finde den bedste blodåre.
Side 75: Jeg er på ingen måde klar til at forlade dette åndehul, hvor der hverken er tid eller sted, hvor der hverken er Før eller Efter. Jeg er ikke klar til at leve i en verden, som er blevet så fattig.
Side 77: På den Ondeste dag siger du: 'Hvilken familie er I, når I ikke elsker mig på godt og ondt, og når I ikke kan det, så vil jeg heller ikke stoppe med at drikke for jer.'
Side 98: En 27-årig ved godt, at hun i virkeligheden kun kan regne med sig selv.
Side 99: Jeg går på arbejde. Jeg ser klienter. I mit arbejde som psykolog har jeg unge i terapi, som er bange for at miste deres forældre på grund af deres alkoholmisbrug. Jeg stiller alle mine veltrænede spørgsmål på de måske-rigtige tidspunkter. Udadtil viser jeg taknemmelighed over omsorg fra kollegaerne, udadtil i terapien viser jeg, at jeg er bevæget - for jeg kunne godt se, hvornår jeg under normale omstændigheder ville have haft disse følelser. Men de er der ikke.
Side 102: Jeg begyndte at høre min mors stemme: 'Du må aldrig sælge dig selv til stanglakrids.'
Side 104: For første gang begyndte jeg at forstå mig selv og mit behov for ros, min angst for at blive afsløret og min gabende fornemmelse af lavt selvværd. Min manglende evne til egenomsorg og til at sige fra. Min tendens til selv at misbruge. Mine tidligere spiseforstyrrelser. Jeg forstod, at min trang til at dække over dig ikke bare handlede, om at du var kendt, men mest af alt handlede om min medafhængighed.
Side 105: Kontrol er misbrugerbarnets misbrug.
Side 111: Jeg kan ikke se ordentligt. Alt græder, træerne græder, mit tøj græder, stolene i kirken græder.
Side 130: En 34-årig ved godt, hvornår nok er nok.
Side 145: Jeg kigger ud i mørket, og alt ser normalt ud, men det er det ikke. Gadelygterne skinner falskt. Bilerne kører falskt. Falske mennesker lufter deres falske hunde.
Side 145: Jeg kan ikke komme ud i aften, for jeg er bange for mennesker.
Side 151: Jeg led, og jeg bebrejdede mig selv, at jeg led, og forstod ikke, at jeg på den måde skød mig selv med to pile på en gang.
Side 174: En 27-årig ved godt, hvordan man tænker strategisk.
Side 188: At vælge at stoppe noget, der ikke er godt for dig, inden du finder ud af, om det lykkes, er ikke en falliterklæring. Det er en falliterklæring ikke at passe på sig selv.
Pages
222