Jan og falskmøntnerne

by Knud Meister

Other authorsCarlo Andersen (Author)
Hardcover, 1984

Status

Available

Library's review

Sydafrika, Cape Town, ca 1985
Indeholder "1. Carl går amok!", "2. Et chokerende brev", "3. Et natligt møde", "4. Jans gode idé", "5. Van Loo som detektiv", "6. Forbryderne flygter", "7. En uhyggelig forudanelse", "8. En lumsk fælde", "9. Drengene går til angreb", "10. En flot afslutning".

Jan og
Show More
Erling er på jordomrejse med motorbåden Flying Star. De kommer til Kapstaden, Cape Town, 15 km fra Taffelbjerget hvor skibet skal på værft og kigges efter ovenpå turen fra København. Jan og Erling har følgeskab af Carl, Jesper, Jack Morton og Yan Loo. De seks drenge går på restaurant, men her nægter man at servere for "den gule", dvs Yan Loo. Carl bliver voldsomt fortørnet over den besked og laver ballade. Jack får det dysset ned ved at bruge skibsredder Møllers navn, men Yan Loo tager hævn over restaurantinspektøren ved at stjæle dennes tegnebog. Det giver almindelig bestyrtelse da de andre opdager det og Yan Loo flygter fra dem. Ved at kigge tegnebogens indhold igennem opdager drengene at der er falske penge involveret og at restaurantinspektøren ved meget om det.
Jan og Carl begiver sig hen til restauranten efter lukketid og det lykkes Jan at lægge tegnebogen et sted, hvor inspektøren vil regne med at han selv har tabt den. Operationen lykkes og Yan Loo har derfor ikke længere grund til at frygte politiet, men det ved han jo ikke. Jan gætter på at Yan Loo gemmer sig i nærheden af værftet og faktisk finder han ham på selve skibet. Yan Loo er snart indviet i hvad de andre har fundet ud af og han kan hjælpe med at finde et kinesisk vaskeri med en seddelpresse i kælderen. Det lykkes, men skurkene har gættet at vaskeriet ikke er sikkert, så de flytter til restaurantinspektøren Barkers kælder og hvor mon den ligger? Jan tænker på en plan, så de kan afsløre falskmøntnerne uden at skulle omtale Yan Loo. Han og Jack tager ud til Barkers villa, hvor Jan kommer ind via en kælderdør, fotograferer seddelpresse og andre indicier, men så bliver han låst inde. Jack henter forstærkning i form af Yan Loo, Carl og Jesper. Yan Loo opdager at skurkene er ved at køre væk i en lastbil, så han løber lastbilen op og hægter sig på bagenden af den og væk er han. De andre får befriet Jan og fanget en malajtjener, der også er ved at stikke af.
De tager tilbage til direktør Møllers villa, hvor de fortæller direktør Møller og ingeniør Poul Smith det hele. De kan til gengæld fortælle at Yan Loo er taget af politiet for at hænge bagpå en lastbil.
Møller ringer til sin ven, politiinspektør Nelson. Alle trådene bliver redt ud og Barker, tjeneren og vaskeriejeren bliver hurtigt arresteret. På afrejsedagen bliver det endnu bedre for Nelson kommer forbi med en frisk morgenavis, hvor der står at de sidste to falskmøntnere er blevet arresteret efter en dramatisk ildkamp. Og det bedste er at de fik ram på den inspektør, der ikke ville servere for en lille kineserdreng.

Der er lidt James Bond over det her, for sandsynligheden for at falde over en falskmøntnerbande, og finde beviser mod den, og kunne få fat i det lokale politi, og få dem til at tage det alvoligt? Det hjælper selvfølgelig at skurkene taler højt om deres planer hver gang nogen fra Jans gruppe er i nærheden. Og altid lader kælderdøren stå åben og ubevogtet, når der er vigtige beviser indenfor.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Grafisk, cop. 1984.

Description

Detektivfortælling.

Subjects

Language

Original language

Danish

Physical description

104 p.; 20.2 cm

ISBN

8711071869 / 9788711071861

Local notes

Omslag: Ernst Køhler
Omslagslayout: Per Bøgh
Omslaget viser en dreng, der står ved en maskine, måske en trykpresse
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Grafisk Forlag Jan-bøgerne, bind 34

Pages

104

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.223 seconds