Status
Available
Library's review
Danmark, ca 2014
Kim er blevet forfatter og har boet i USA i mange år, da han får brev om at hans ellers ubekendte fætter Oskar har efterladt ham det hus, han i gamle dage tilbragte ferierne i sammen med Erik Holm, Palle Birk (kaldet Brille) og Katja. Kim har været gift og har en søn på 30 og
Brille er tognørd og udover at invitere Erik og Kim til at lege med avancerede modeltog i hans togkælder, så tager han dem også med i en modeltogsbutik og en butik med sportsudstyr og køber kraftige lommelygter og pandelamper, mest fordi lamperne er seje. Udstyret skal selvfølgelig bruges, så de arrangerer en drengerøvstur med at gå en tur i skoven midt om natten. Brille er interesseret i at fotografere et gammelt Y-tog fra 1960'erne som kører som veterantog et andet sted i landet, men er på vej tilbage fra en udstilling.
Der er helt stille i skoven og pludseligt hører de at der sidder en og synger et par vuggeviser et sted i skoven. De lister nærmere og ser en ung kvinde, der sidder og græder, mens hun synger og krammer en bamse. Kort efter slukker hun sit eget lys og går igen. De finder et lille efterladt foto af en lille lyshåret pige på ca to år. Kvinden går tilbage til sin bil, en lille rød bil, som de tre havde set på parkeringspladsen, da de kom, men uden at skænke den flere tanker før nu. De undrer sig over hvad det gik ud på og næste dag tager de op for at besøge Larsen, som var landbetjent i området i mange, mange år, men nu er langt over halvfems og på plejehjem. Han har dog i alle årene også efter pensioneringen fulgt godt med i hvad der skete i fiskerlejet, så han er en uvurderlig kilde til lokale hændelser. Han kan huske at den lokale bedemand og hans kone for nogle år siden mistede deres to år gamle datter Tina, der forsvandt og et par år efter blev fundet gravet ned i skoven. Det er også hende, der er på fotoet fra skoven. Konen har ikke været sig selv siden og det kunne godt være hende, sad og sang om natten i skoven. Bedemanden selv mente ikke at barneliget var deres datter, for tøjet var ikke som han huskede det. Det var i dagene inden DNA, så der blev ikke gemt prøver fra liget.
Der er også fornyligt fundet en udenlandsk kvinde, der havde begået selvmord. Hun blev fundet næsten samme sted som det lille barnelig, men ingen har fundet nogen sammenhæng.
Brille opdager at bedemanden har en autocamper, man kan leje, så han benytter lejligheden til at spørge på den og samtidigt få bekræftet at bedemandens kone har en lille rød bil og at hun ligner kvinden fra skoven til forveksling.
Brilles søn Albert er blever kæreste med Eriks datter. Og Brille er kæreste med Hanne, som har gået i skole med bedemandens kone, Lis. Og bedemanden hedder Per. Lis og Hanne gik i klasse med Lotte. Lotte og Lis var slyngveninder, men det gik i stykker, da de begge var ude efter Gert. Lis vandt, men droppede Gert igen. Lotte havde lavt selvværd og gik til psykolog. Hun hed Svensson til efternavn, men Gert har tabt sporet af hende. Kim, Brille og Erik drager en tur til Sverige, nærmere betegnet Ålabodarna og kigger efter Lotte. Mest for sjov og for at få en tur ud af det, så de kører i Eriks audi. De finder ud af at Lottes far hed Gösta Svensson, men dem er der jo nok mange af i Sverige og omegn. Heldigvis finder de Gösta på det lokale alderdomshjem og han har en adresse på hende i München, men den er flere år gammel. Han mener at hun havde en tysk kæreste og at de havde fået et lille barn, men at barnet var meget sygt.
Vel hjemme i Danmark ringer Lottes danske halvbror og har lidt flere oplysninger. Den tyske mand hedder Hein Müller og er læge. De lægger straks planer om at leje autocamperen og da Hanne ikke kan få fri fra sit lærerjob, passer det lige med at der er 5 pladser i den. De snakker med bedemanden og hans kone og han tilbyder dem at låne autocamperen kvit og frit. Brille finder en tysk læge, Hein Müller, og han bor i Herrsching, 50 km sydvest for München og er hjertekirurg og speciallæge i hjertesygdomme og han er i starten af halvfjerdserne. De fylder vognen med forsyninger og drager af med første overnatning i Soltau. Det er ikke nogen fornøjelse at sove fem i autocamperen så de booker nogle hytter til når de kommer frem. De kører udenom Harzen på motorvejen og kommer nogle timer senere til Herrsching Am Ammersee, hvor de indlogerer sig i deres hytter. Efter en lur går de ud i byen og Brille køber bananjuice til de andres store rædsel og moro. De tre mænd går ud i byen og finder Hein Müller, der er vældig flink og gerne fortæller. Lotte og han er flyttet fra hinanden for mange år siden, men hun og datteren Tina boede i Niebüll i de senere år. Lotte er død for et par år siden, men han ved ikke af hvad. Tina er dansk gift, har to små børn og arbejder på det lokale sygehus som sygeplejerske.
Kim ringer hjem til Per og forklarer situationen. Per og Lis er kommet til at snakke en masse om dengang deres Tina forsvandt og Lis kan huske at Lotte kom nogle dage efter og blev afvist i døren, fordi de selv havde problemer nok uden at skulle tage sig af Lottes psykiske problemer oveni. Lotte havde sagt noget med "undskyld, undskyld, det var ikke med vilje", men hvad det betød?
Brille savner kæresten Hanne lidt, så han hopper på et højhastighedstog fra München til Hamborg. Kim ringer til Tina og får grønt lys til at de kommer forbi og snakker på hjemvejen. De kører hjemad med en afstikker til Harzen undervejs og stopper først igen på en campingplads i Tønder. De opsøger Tina næste eftermiddag og bliver taget venligt imod. Det gode spørgsmål, der trænger sig på, er selvfølgelig om Tina måske er Lis og Pers datter og ikke Lotte og Heins? Tinas mand Kurt skal lige vende skråen. Tina er vokset op ved en mand, der var kæreste med Lotte indtil Lotte og han gik fra hinanden sikkert på grund af Lottes sindssygdom.
Så hun er vænnet til tanken om at de nære slægtninge ikke er de biologiske forældre. En DNA test giver svaret i løbet af en uges tid og svaret er at Hein Müller ikke er Tinas far. De inviterer Per over og viser ham nogle babysokker, som Lotte har gemt. Det er dem Tina havde på sidst de sås, så Per begynder at græde af glæde. Det gør de andre også.
En helt ovenud glædelig slutning, der er lige til Familie Journalen.
Bogen starter med mindeord over Kim Amdi Thorsen (1949 - 2019), der har lagt navn til Kim-bøgerne. Illustratoren Majken Thorsen er hans stedmor. Faderen Mogens Amdi Thorsen lavede de første omslag til Kim-bøgerne fra 1957 og nogle år frem. Og Mogens var ven med Bengt Janus Nielsen, der skrev Kim-bøgerne under pseudonymet Jens K. Holm.
Kim er blevet forfatter og har boet i USA i mange år, da han får brev om at hans ellers ubekendte fætter Oskar har efterladt ham det hus, han i gamle dage tilbragte ferierne i sammen med Erik Holm, Palle Birk (kaldet Brille) og Katja. Kim har været gift og har en søn på 30 og
Show More
en yngre datter, men han er skilt for flere år siden og børnene er voksne, så han kan gøre hvad han vil. Erik Holm bor i nærheden og er gift med Evelyn. Kim får kontakt til både Palle Birk og Katja og han ender med at blive kærester med Katja og hun får opklaret at Kim er far til hendes søn, så Kim får pludseligt både barn og børnebørn.Brille er tognørd og udover at invitere Erik og Kim til at lege med avancerede modeltog i hans togkælder, så tager han dem også med i en modeltogsbutik og en butik med sportsudstyr og køber kraftige lommelygter og pandelamper, mest fordi lamperne er seje. Udstyret skal selvfølgelig bruges, så de arrangerer en drengerøvstur med at gå en tur i skoven midt om natten. Brille er interesseret i at fotografere et gammelt Y-tog fra 1960'erne som kører som veterantog et andet sted i landet, men er på vej tilbage fra en udstilling.
Der er helt stille i skoven og pludseligt hører de at der sidder en og synger et par vuggeviser et sted i skoven. De lister nærmere og ser en ung kvinde, der sidder og græder, mens hun synger og krammer en bamse. Kort efter slukker hun sit eget lys og går igen. De finder et lille efterladt foto af en lille lyshåret pige på ca to år. Kvinden går tilbage til sin bil, en lille rød bil, som de tre havde set på parkeringspladsen, da de kom, men uden at skænke den flere tanker før nu. De undrer sig over hvad det gik ud på og næste dag tager de op for at besøge Larsen, som var landbetjent i området i mange, mange år, men nu er langt over halvfems og på plejehjem. Han har dog i alle årene også efter pensioneringen fulgt godt med i hvad der skete i fiskerlejet, så han er en uvurderlig kilde til lokale hændelser. Han kan huske at den lokale bedemand og hans kone for nogle år siden mistede deres to år gamle datter Tina, der forsvandt og et par år efter blev fundet gravet ned i skoven. Det er også hende, der er på fotoet fra skoven. Konen har ikke været sig selv siden og det kunne godt være hende, sad og sang om natten i skoven. Bedemanden selv mente ikke at barneliget var deres datter, for tøjet var ikke som han huskede det. Det var i dagene inden DNA, så der blev ikke gemt prøver fra liget.
Der er også fornyligt fundet en udenlandsk kvinde, der havde begået selvmord. Hun blev fundet næsten samme sted som det lille barnelig, men ingen har fundet nogen sammenhæng.
Brille opdager at bedemanden har en autocamper, man kan leje, så han benytter lejligheden til at spørge på den og samtidigt få bekræftet at bedemandens kone har en lille rød bil og at hun ligner kvinden fra skoven til forveksling.
Brilles søn Albert er blever kæreste med Eriks datter. Og Brille er kæreste med Hanne, som har gået i skole med bedemandens kone, Lis. Og bedemanden hedder Per. Lis og Hanne gik i klasse med Lotte. Lotte og Lis var slyngveninder, men det gik i stykker, da de begge var ude efter Gert. Lis vandt, men droppede Gert igen. Lotte havde lavt selvværd og gik til psykolog. Hun hed Svensson til efternavn, men Gert har tabt sporet af hende. Kim, Brille og Erik drager en tur til Sverige, nærmere betegnet Ålabodarna og kigger efter Lotte. Mest for sjov og for at få en tur ud af det, så de kører i Eriks audi. De finder ud af at Lottes far hed Gösta Svensson, men dem er der jo nok mange af i Sverige og omegn. Heldigvis finder de Gösta på det lokale alderdomshjem og han har en adresse på hende i München, men den er flere år gammel. Han mener at hun havde en tysk kæreste og at de havde fået et lille barn, men at barnet var meget sygt.
Vel hjemme i Danmark ringer Lottes danske halvbror og har lidt flere oplysninger. Den tyske mand hedder Hein Müller og er læge. De lægger straks planer om at leje autocamperen og da Hanne ikke kan få fri fra sit lærerjob, passer det lige med at der er 5 pladser i den. De snakker med bedemanden og hans kone og han tilbyder dem at låne autocamperen kvit og frit. Brille finder en tysk læge, Hein Müller, og han bor i Herrsching, 50 km sydvest for München og er hjertekirurg og speciallæge i hjertesygdomme og han er i starten af halvfjerdserne. De fylder vognen med forsyninger og drager af med første overnatning i Soltau. Det er ikke nogen fornøjelse at sove fem i autocamperen så de booker nogle hytter til når de kommer frem. De kører udenom Harzen på motorvejen og kommer nogle timer senere til Herrsching Am Ammersee, hvor de indlogerer sig i deres hytter. Efter en lur går de ud i byen og Brille køber bananjuice til de andres store rædsel og moro. De tre mænd går ud i byen og finder Hein Müller, der er vældig flink og gerne fortæller. Lotte og han er flyttet fra hinanden for mange år siden, men hun og datteren Tina boede i Niebüll i de senere år. Lotte er død for et par år siden, men han ved ikke af hvad. Tina er dansk gift, har to små børn og arbejder på det lokale sygehus som sygeplejerske.
Kim ringer hjem til Per og forklarer situationen. Per og Lis er kommet til at snakke en masse om dengang deres Tina forsvandt og Lis kan huske at Lotte kom nogle dage efter og blev afvist i døren, fordi de selv havde problemer nok uden at skulle tage sig af Lottes psykiske problemer oveni. Lotte havde sagt noget med "undskyld, undskyld, det var ikke med vilje", men hvad det betød?
Brille savner kæresten Hanne lidt, så han hopper på et højhastighedstog fra München til Hamborg. Kim ringer til Tina og får grønt lys til at de kommer forbi og snakker på hjemvejen. De kører hjemad med en afstikker til Harzen undervejs og stopper først igen på en campingplads i Tønder. De opsøger Tina næste eftermiddag og bliver taget venligt imod. Det gode spørgsmål, der trænger sig på, er selvfølgelig om Tina måske er Lis og Pers datter og ikke Lotte og Heins? Tinas mand Kurt skal lige vende skråen. Tina er vokset op ved en mand, der var kæreste med Lotte indtil Lotte og han gik fra hinanden sikkert på grund af Lottes sindssygdom.
Så hun er vænnet til tanken om at de nære slægtninge ikke er de biologiske forældre. En DNA test giver svaret i løbet af en uges tid og svaret er at Hein Müller ikke er Tinas far. De inviterer Per over og viser ham nogle babysokker, som Lotte har gemt. Det er dem Tina havde på sidst de sås, så Per begynder at græde af glæde. Det gør de andre også.
En helt ovenud glædelig slutning, der er lige til Familie Journalen.
Bogen starter med mindeord over Kim Amdi Thorsen (1949 - 2019), der har lagt navn til Kim-bøgerne. Illustratoren Majken Thorsen er hans stedmor. Faderen Mogens Amdi Thorsen lavede de første omslag til Kim-bøgerne fra 1957 og nogle år frem. Og Mogens var ven med Bengt Janus Nielsen, der skrev Kim-bøgerne under pseudonymet Jens K. Holm.
Show Less
Genres
Publication
[Aalborg] : Legimus, 2019.
Description
På en tur i skoven med deres lommelygter støder Kim, Erik og Balle på noget, der giver dem tårer i øjnene. Hvad foregår der mon?.
Language
Original language
Danish
Physical description
95 p.; 21.6 cm
ISBN
9788793421325
Local notes
Omslag: Majken Thorsen
Omslaget viser en mand med en mobiltelefon i hånden og et kørende regionaltog i baggrunden
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kim-bøgerne, bind 31
Side 7: bælravende - typo for bælgravende
Side 11: Så kunne vi får (typo for få)
Side 12: som vi glædede og os til (typo for som vi glædede os til)
Side 14: sagde sagde jeg (typo for sagde jeg)
Side 16: Der var var (typo for Der var)
Side 18: lyksagligheder (typo for lyksaligheder)
Side 25: der vidst blev fundet (typo for vist)
Side 25: Børnebørn er livets dessert.
Side 31: Katja og blev gift (typo for Katja og jeg blev gift)
Side 31: han vidst ikke regnet med (typo for vist)
Side 32: togtosse
Side 34: Hun måtte have hørt syner med det snorkeri.
Side 35: Der blev ro i stalden da trugene blev fyldt.
Side 40: Han havde ikke den rette forståelse for valg af biler. I min verden gælder den regel, at jo mere den fylder og jo mere den buldrer jo bedre. Der er to slags biler: Amerikanerbiler med V8 og så alle de andre små potter som man kan få i dækmønstret hvis de ikke flytter sig.
Side 41: men har har vidst (typo for men han har vist)
Side 48: toiltettet (typo for toilettet)
Side 50: Naturligvis må i det (typo for I)
Side 55: Og det vel ikke forsvundet. (typo for Og det er vel ikke forsvundet.)
Side 64: førersæddet (typo for førersædet)
Side 65: førersæddet (typo for førersædet)
Side 68: som vidst alligevel ikke faldt deres i smag (typo for som vist alligevel ikke faldt i deres smag)
Side 68: wienerscnitzel (typo for wienerschnitzel)
Side 69: skulle opdagelse (typo for skulle på opdagelse)
Side 69: Vi glædede og til at sove (typo for Vi glædede os til at sove)
Side 71: mens hans fortalte (typo for mens han fortalte)
Side 74: respektive vores hytter (typo for vores respektive hytter)
Side 80: kunn (typo for kunne)
Side 86: højhastighedstod (typo for højhastighedstog)
Omslaget viser en mand med en mobiltelefon i hånden og et kørende regionaltog i baggrunden
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Kim-bøgerne, bind 31
Side 7: bælravende - typo for bælgravende
Side 11: Så kunne vi får (typo for få)
Side 12: som vi glædede og os til (typo for som vi glædede os til)
Side 14: sagde sagde jeg (typo for sagde jeg)
Side 16: Der var var (typo for Der var)
Side 18: lyksagligheder (typo for lyksaligheder)
Side 25: der vidst blev fundet (typo for vist)
Side 25: Børnebørn er livets dessert.
Side 31: Katja og blev gift (typo for Katja og jeg blev gift)
Side 31: han vidst ikke regnet med (typo for vist)
Side 32: togtosse
Side 34: Hun måtte have hørt syner med det snorkeri.
Side 35: Der blev ro i stalden da trugene blev fyldt.
Side 40: Han havde ikke den rette forståelse for valg af biler. I min verden gælder den regel, at jo mere den fylder og jo mere den buldrer jo bedre. Der er to slags biler: Amerikanerbiler med V8 og så alle de andre små potter som man kan få i dækmønstret hvis de ikke flytter sig.
Side 41: men har har vidst (typo for men han har vist)
Side 48: toiltettet (typo for toilettet)
Side 50: Naturligvis må i det (typo for I)
Side 55: Og det vel ikke forsvundet. (typo for Og det er vel ikke forsvundet.)
Side 64: førersæddet (typo for førersædet)
Side 65: førersæddet (typo for førersædet)
Side 68: som vidst alligevel ikke faldt deres i smag (typo for som vist alligevel ikke faldt i deres smag)
Side 68: wienerscnitzel (typo for wienerschnitzel)
Side 69: skulle opdagelse (typo for skulle på opdagelse)
Side 69: Vi glædede og til at sove (typo for Vi glædede os til at sove)
Side 71: mens hans fortalte (typo for mens han fortalte)
Side 74: respektive vores hytter (typo for vores respektive hytter)
Side 80: kunn (typo for kunne)
Side 86: højhastighedstod (typo for højhastighedstog)
Pages
95