Troldepus i Norge

by Dines Skafte Jespersen

Paperback, 2007

Status

Available

Library's review

Indeholder "Forår", "Hos Mikkel Ræv", "Troldepus på rejse", "Pus møder Langmule", "Rødtjavs fortæller", "Knuue, Murre og Nalle", "Ved skovsøen", "Pus og Sorte Bæver".

"Forår" handler om at Troldepus vågner som den første ovenpå vintersøvnen. Udenfor er der stadig lidt frost og han
Show More
falder i bækken fordi han glider på noget is. Dyrene har haft det hårdt i det snedækkede landskab. Mikkel Ræv, Morten Hare og kragen Kri-Kra har kun lige klaret sig og hvor er egernet Rødtop? Han har drømt onde drømme om hugormen Hvisle og skovmåren Luske, men han var selv med til at slå dem ihjel sidste sommer, så nu da han er vågen, ved han godt at de ikke er farlige mere.
"Hos Mikkel Ræv" handler om at Mikkel giver husly og varme, mens Troldepus kommer sig ovenpå dukkerten i bækken. De falder i søvn og vågner først da det er mørk nat. Troldepus tænker at han godt kan hjælpe Mikkel over hegnet til hønsegården ved den gård, der ligger nærmest, men det bliver forpurret af Troldefar, der er vågnet og har holdt øje med Troldepus i sin store troldekikkert. Han dukker pludseligt op og snupper Troldepus med hjem til en stor gang skæld-ud. Mikkel er glad, for Troldefar kom til at lave et stort hul i hegnet, så der var fri adgang til hønsene. Troldemor er ked af det, for Troldefar vil sende Troldepus op til Norge for at forhindre flere sammenstød med menneskene. Der er blevet lavet en vej gennem skoven, så ikke engang i skoven kan de vide sig sikre.
"Troldepus på rejse" handler om at Troldefar og Troldepus tager op til Troldepus' bedstefar Fjeldgubben, der bor i et stort fjeld. Man kommer ind ved at banke på et bestemt tot mos, der sidder et stykke oppe. Fjeldgubben er gammel og rar og der er ikke mange regler. Troldepus får en tryllestav, der kan bringe ham hjem fra hvorsomhelst, men hvis han vil ud, må han selv gå. Fjeldgubben er for tiden uvenner med naboen Dovrelasen, så Troldepus skal holde sig væk fra ham. Og der er også en los og en elgtyr, der kan være farlige. Men bortset fra det, så er den eneste regel at Troldepus skal komme hjem, når der bliver tudet i en barktrompet, for så er det spisetid.
"Pus møder Langmule" handler om at Troldepus først bliver ignoreret af det store elsdyr, Langmule. Men så smider han en kasse salt ned på den, så den falder om, og binder benene sammen på den. Han forklarer at han ellers plejer at være ven med alle dyr i skoven, hvor han bor, så han vil hellere være venner med Langmule end fx lade de nysgerrige egern se ham ligge bundet af en troldeunge. Langmule kan godt se pointen og undskylder sig med at Dovrelasens unger Knurre og Murre er nogle drillepinde, der plejer at pine og plage dyrene.
"Rødtjavs fortæller" handler om at det norske skovegern Rødtjavs kommer til og kan fortælle at Knurre og Murre har lukket den flinke bjørn Nalle inde i fjeldet. De har lokket den indenfor med en stribe honning og så smækket døren. Troldepus skal tilbage til Fjeldgubben, så de aftaler at Rødtjavs, Langmule og Troldepus stikker hovederne sammen næste morgen. Vel hjemme ved Fjeldgubben fortæller Troldepus hvordan han overvandt Langmules uhøflighed og Fjeldgubben kvitterer med et latterbrøl og en bedre tryllestav, så Troldepus nu kan bevæge sig helt frit rundt i hele skoven. Troldepus og Troldefar får endda vinket godnat til hinanden, for Troldepus låner en troldekikkert ved Fjeldgubben. Alt er godt.
"Knurre, Murre og Nalle" handler om at Rødtjavs, Langmule og Troldepus mødes og begiver sig ud til Dovrelasens fjeld. De møder en lækat, der hedder Røskatten, og får dens hjælp til at komme ind. Ad en smal sprække kommer Troldepus ind til en kælder hvor Nalle og en mængde egern er indespærret. Troldepus lukker op for egernerne, der piler ud af sprækken. Troldepus lukker også op for Nalles bur, men han kan jo ikke komme gennem sprækken. Troldepus stikker udenfor igen og får Rødtjavs til at mobilisere alle egern i skoven og få dem til på et givet signal at larme og støje og drille Murre og Knurre. Troldepus stikker omkring Fjeldgubben og tager en rulle reb med tilbage og laver en fælde med Langmule som motor. Så smutter han ind i kælderen igen og han og Nalle begiver sig ud ad kælderdøren og ud i Dovrelasens fjeld. De kan høre Dovrelasen og de andre tale sammen, mens de sniger sig ud i en korridor. Her skjuler Nalle sig, mens Troldepus går ind i kælderen igen og lukker alle burene og fjerner alle spor. Så giver han signal til egernflokken, der begynder at synge en lille sang om at Knurre er lige så grim som Murre. Og Murre er lige så dum som Knurre. Det får Knurre og Murre foruden Dovrelasen og hans kone til at komme ud. Nalle farer ud og Troldepus hopper op på ryggen og følger med. Et stykke derfra stopper de og giver Knurre og Murre mulighed for at indhente dem. Men i stedet daler en rebløkke ned over dem og de bliver hejst et stykke op. Nalle benytter lejligheden til at give dem et par dask med labben. Lidt efter kommer Dovrelasen og befrier dem. Fjeldgubben bliver også hidkaldt af larmen, så Dovrelasen tror selvfølgelig at han har noget med det at gøre. Fjeldgubben og Nalle snakker lidt sammen og Nalle får lov at bo i Fjeldgubbens bjerg. Flokken af egern spreder historien om Troldepus og hans sejr over Knurre og Murre over hele skoven.
"Ved skovsøen" handler om at Fjeldgubben mener at det er en fejl at Troldepus ikke kan svømme, Han fanger en frø og viser Troldepus at han skal gøre det samme med sine ben. Knurre og Murre hugger deres tøj imens, men Nalle hugger Knurre og Murre, så de får også lidt svømmeundervisning. Faktisk bliver de helt gode venner, mens de knokler rundt for at lære at svømme. Og Nalle er god at læne sig op ad, når man er træt. Knurre og Murre opdager at man har meget mere glæde af dyrene, når man er god imod dem.
"Pus og Sorte Bæver" handler om at Troldepus en aften svømmer alene rundt i søen og støder på en bæverhøj. Den er bygget af Sorte Bæver og Troldepus får en rundvisning. Bæveren har en kone og syv unger. Han demonstrerer også hvordan han kan fælde et træ. Til gengæld hjælper Troldepus og hans venner, Knurre, Murre og Nalle med at bygge en dæmning senere på sommeren. De hjælper også med at få en los væk. Troldepus tirrer lossen og får den til at gå i en fælde, så den får et reb om maven. Så trækker de den under vand nogle gange til den er halvt druknet og gerne lover at flytte og ikke gøre bæverfamilien noget.

Troldepus bliver sendt på kostskoleophold i Norge. Men reglerne er meget få og meget fornuftige.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Erichsen, 2007.

Description

Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Language

Original language

Danish

Physical description

82 p.; 15 cm

ISBN

8755514464 / 9788755514461

Local notes

Omslag: Karl Tornby
Omslaget viser en troldeunge på ryggen af en bjørn. I baggrunden ses to skumlende troldebørn og en glad gammel troldeolding med stok
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Troldepus, bind 3
Side 28: Norge. Det land er helt lavet af sten, men der er drysset løs jord over de laveste steder, så træerne kan vokse dér.

Pages

82

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.1266 seconds