Jan i fare

by Knud Meister

Other authorsCarlo Andersen (Author)
Hardcover, 1970

Status

Available

Library's review

Danmark, Fyn, ca 1970
Indeholder "1. Juleferie", "2. Et ubehageligt møde", "3. Jan på opdagerfærd", "4. Et natligt eventyr", "5. Et kæmpekup", "6. Spøgelsesværelset", "7. Spøgelset", "8. Jan i fare", "9. Du er et bæst, Jan!".

Jan Helmer og hans skolekammerat Erling Krag er på juleferie hos
Show More
Erlings onkel Henning, der har godset Kragsholm på Sydfyn. Jans et år ældre storesøster, Lis, er også med og Jans schæferhund Boy. Jans far, kriminalassistent Helmer, er med på ideen uden videre, mens hans kone, fru Helmer, er mere ængstelig. De tager lyntoget til Odense og togfærgen Korsør-Nyborg tager kun fem kvarter. Herfra med Svendborgtoget til Stenstrup og bil til Kragsholm, hvor fru Ellen Krag, en statelig dame på fyrre år, tager imod.
Om natten falder der masser af sne og til morgenmaden snakker de krybskytter med godsejeren. Skytten Rasmussen kan også fortælle artige ting. Krybskytterne er godt udstyret med stærke pandelamper og lyddæmpede geværer. Jan og Erling tager en skitur i skoven og Erling kommer til at støde til en anden skiløber, der taber nogle hvidgrå sten fra en sæk og bliver sur og skælder ud. Jan opdager at det må have været karbid, men holder tæt med det og tager en tur alene ud i skoven lidt senere. Her følger han skiløberens spor til et lille hus nede ved søen. Jan og Erling får lov at tage med skytten ud i skoven om natten for at kigge efter krybskytter og med fælles hjælp fanger de en Lars Nielsen, der ikke har rent mel i posen. Han bliver overgivet til politiet og Jan og Erling er dagens helte.
Henning og Ellen tager børnene med på en kanetur ned til den lokale kro, hvor Boy får lov at hilse på kroejerens langhårede jagthund Zento. Mens de drikker appelsinvand og spiser kage, kan kroejeren fortælle at kriminalpolitiet er ude efter nogle banditter, der har plyndret Industribanken i Fåborg i nattens løb. Pengeskabet er skåret op med en autogen-skærer og ca tres tusind kroner er forsvundet. Banken har udsat en dusør på fem tusind kroner!
Julen nærmer sig og næste dag er lillejuleaften, så der kommer mange gæster til godset. Selv "Det blå værelse" må i brug og efter sigende spøger det. Erling og Jan melder sig. Jan låner en pose mel i køkkenet og Erling overrasker ved at hente Klondyke-Carl ved toget. Han har været landvæsenselev på Raunsdal, ude at sejle og nu igen tilbage på Raunsdal. Og han er stor og navnlig stærk. Jan vil gerne hjælpe Carl, men han er stolt og vil helst ikke have hjælp.
Om natten forsøger Lis sig med at lege Den hvide Dame, men Jan søger for en ladning mel, der virker fint mod fupspøgelser.
Næste dag kigger Jan nærmere på det lille hus ved søen og får et gok i nødden for sin ulejlighed. Mændene i huset tænker at det er et godt signal til at rykke videre og går hen for at hente deres bil. I mellemtiden finder Boy frem til Jan. Carl og Erling er med, så de får befriet Jan. Da mændene kommer tilbage, giver Carl dem et pulver og Boy bevogter dem, mens Erling henter politiet.
Tilbage på godset fortæller Jan hvad der er sket og at mændene, der hedder Peter og Georg Nielsen, er skærebrændertyve. Næste dag kører Jan til afhøring hos politiet i Fåborg og skytten er chauffør. De kører forbi Brahetrolleborg og igennem Korinth. Johan Ludvig Reventlow gav i 1788 alle sine bønder arvefæsteskøde på deres gårde og Jens Baggesen boede der imens, så sammen med grevinden morede han sig med at finde på navne til alle de huse og gårde, som opstod ved udskiftningen. Politiet får historien og bankdirektøren for Industribanken kommer også forbi med en check på fem tusind kroner. Den giver Jan videre til Carl, fordi denne fangede banditterne helt alene. Carl bryder ud i gråd, hvilket de andre ikke helt kan forholde sig til.
Men så blev det alligevel jul og Boy får nogle gode kødben.

Hr Helmer er vis og klog. Fru Helmer er ængstelig. Lis bruger læbestift og makeup. Erling er tyk. Papfigurerne står i kø i disse gamle drengebøger. Røde lyntog, færger og ugeblade levner heller ikke tvivl om alderen på bogen, som faktisk er endnu ældre. Lis er en sød ung pige og Jan og Erling er raske drenge.
Show Less

Publication

Grafisk Forlag, 1970.

Description

Detektivfortælling.

Language

Original language

Danish

Original publication date

1950

Physical description

84 p.; 20.3 cm

ISBN

8742933501 / 9788742933503

Local notes

Omslagsillustration: Ernst Køhler
Omslag: Per Bøgh
Omslaget viser en mand, der slår en dreng ned
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Grafisk Forlag Jan-bøgerne, bind 8
Side 9: det røde lyntog var kørt ud på færgen
Side 15: karbidlygten
Side 16: Anna Hardenberg fra herregården Skjoldemose var Frederik den Andens ungdomselskede. Anne Corfitzdatter Hardenberg (1539 - 1588). Datter af godsejer Corfitz Hardenberg til Skjoldmose og Mette Christiernsdatter Skram (1507 - 1548), søster til admiral Peder Skram.

Other editions

Jan i fare by Knud Meister (Hardcover)

Series

Pages

84

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.1848 seconds