Ekko 78: hvornår, hvordan, hvorfor skete det?

by Per Eilstrup (Editor)

Hardcover, 1978

Status

Available

Library's review

Rimelig grundig dækning af året 1978. Det første reagensglasbarn fødes i England. USA's præsident Jimmy Carter og strandede forhandlinger om fred i mellemøsten. SV-regering med Anker Jørgensen som statsminister. Udlandsgæld og skatteskrue. Henning Christophersen som konstitueret leder af
Show More
Venstre. Togulykke på Storstrømsbroen er tæt på at gå helt galt, men ender lykkeligt. (I 2013 besluttede Folketinget at bygge en ny bro vest for den nuværende og rive denne ned, når den nye bro står færdig.) En diskussion om en ny bro startede i 1958. Værnepligtige i dårlig form og nedskæringer i sundhedsvæsenet. Asger Lindinger bliver løsgænger. Grindsted-værket og Cheminovas giftigheder dukker op af sandet. Mogens Glistrup bliver dømt i byretten, men anker til landsretten. Gorm den Gamle og Dronning Thyra - eller i alt fald et kranie og nogle knogler - bliver gravet op under Jelling Kirke. Eller det tror man i alt fald i 1978, men senere forskning er ikke så entydig. Men i alt fald en højstatusgrav fra vikingetiden og den gravlagte tilhørte kongefamilien, men hvem? Israelsk brug af fragmentationsbomber over Sydlibanon. Mange civile dræbt af disse bomber nær havnebyen Tyr. 17 marts 1978 løber Amoco Cadix supertankeren på grund ved Bretagnes kyst og 220000 tons olie løber ind på strandene. Den italienske toppolitiker Aldo Moro bliver bortført af De røde Brigader, der dræber hans livvagt, chauffør og tre politibetjente. Tvind-møllen sættes i gang og viser sig at kunne levere ca 400 MWh om året. (Fra 1978 til 2007 leverer den 16 GWh, men det kunne man jo ikke vide i 1978.) Præsident Carter siger nej til at fremstille neutronbomber. Den 20 april 1978 bliver en koreansk passagerflyver nødt til at nødlande på en frossen sø nær Murmansk, fordi et sovjetisk jagerfly skyder mod den. Mabel og Boom-Boom. Bombemanden fra Gladsaxe kommer selv til skade ved Første Maj arrangement. Han var 19 år, gik i gymnasiet, begyndte med bomber i august 1977 og nåede ni bomber, før han blev afsløret. Leonid Bresjnev er på statsbesøg i Vesttyskland 4 maj 1978, men ikke ved godt helbred. Jens Otto Krag dør 22 juni 1978. En spansk campingplads Los Alfaques rammes af et uheld med en tankbil med 22000 liter propylengas. Over 200 brænder ihjel. Over en halv kvadratkilometer bliver totalt afsvedet. Bjørn Borg vinder Wimbledon for tredje år i træk. Mumier af to børn og seks voksne, Qilakitsoq-mumierne, udgraves af Grønlands Nationalmuseum. Pave Paul VI, dør uventet 6 august 1978. Johannes Paul I bliver ny pave, men dør efter kun 33 dage. Ny, ny pave Johannes Paul II fra Polen. Skarreklit styrter i havet. Et større bogtyveri opdages på Det kongelige Bibliotek. Eller rettere det har været kendt siden 1973 at der forsvandt bøger, men ledelsen har ikke gjort det store ved det. Danske svin er sunde, de strutter af penicilin. Men det nedlægges der fogedforbud mod. Dommeren: Danske svin må ikke strutte af penicilin. Total omlægning af svineproduktionen i vente. Michael Witte får liv i debatten om medicinforbruget i landbruget. OOA arrangerer marcher mod a-kraft. Højstrup og Gyllingnæs går glip af atomkraftværker i gigawatt størrelse og Risø bliver ikke centrum for danske reaktorer med grønlandsk uran. 19 september 1978 sættes valgretsalderen ved en folkeafstemning ned fra 20 til 18 år. Store oversvømmelser i Sydøst-asien, fx får Calcutta over tre meter vand på to dage. Halm brændes stadig af på marken. Skakverdensmester Anatolij Karpov vinder skak-vm over Victor Korchnoi. Voldsomme kampe i Beirut og Libanon. Ronnie Petersson dør i sin formel-1 racer på Monza-banen 10 september 1978. Alex Haley: Roots eller på dansk Rødder bliver lavet til 12 timers tv-serie. En anden serie (på 6 afsnit) er Ærlige Blå Øjne med Anna Godenius i rollen som storforbryder. I Cirkusbygningen spiller balletten Salome med Vivi Flindt i hovedrollen. Oprør fra Midten. Nærkontakt af tredje grad. Morten Frost på 19 år vinder DM i badminton. Der kommer penge i dansk fodbold. Irans Shah Mohammed Reza Pahlavi ser ud til at vakle alvorligt. Ayatullah Khomaini styrer fra Paris Irans Shiite-muhamedanere og det er ca 90 procent af befolkningen. Herhjemme er der strid om kulindkøb fra Sydafrika. I Jonestown i den tidligere britiske koloni Guyana begår Jim Jones og 913 andre selvmord eller bliver myrdet den 20 november 1978. Golda Meir dør 8 december 1978. Omkring nytår 1978/1979 rammes landet af en massiv snestorm og voldsom kulde. Jens Kruuse og Willy Messerschmitt dør. Cpr-numre og registerlovgivning. Skateboards (eller på dansk: rullebrætter) slår ikke rigtigt an i Danmark.

Morsom tidsmaskine tilbage til Mogens Glistrup, Asger Lindinger, A-kraft modstand og Oprør fra Midten. Glimrende tekst og billedkombination gør bogen læselig selv på mange års afstand.
Show Less

Publication

Kbh. : Lademann.

Language

Original language

Danish

Physical description

284 p.; 24.4 cm

ISBN

8715083063 / 9788715083068

Local notes

Omslag: Freddy Pedersen
Omslaget viser Menachem Begin, Jimmy Carter og Anwar Sadat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Pages

284

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.8966 seconds