Kortslutning i Universet

by Murray Leinster

Paperback, 1957

Status

Available

Library's review

Indeholder "Kortslutning i universet", "Den 4-dimensionelle tids-reaktor".

"Kortslutning i universet" handler om at tiden pludselig går sidelæns. Det begynder i december da professor Michelson viser at lysets hastighed ikke er konstant. I februar får Solen det pludseligt varmt i fem minutter. Der
Show More
sker flere og flere sære ting og en matematiklærer James Minott i Virginia er den eneste, der har forudset hvad kulminationen bliver. Han har regnet ud at menneskehedens chancer for at overleve højst er 1 til 4 og undlader helt at advare nogen. I stedet har han forberedt sig selv og tilbyder tre unge mænd og fire piger fra sin klasse at hoppe med på eventyr. Det er Jerry Blake, Tom Hunter, Harris, Lucy Blair, Janet Thompson, Maida Haines, Bertha Ketterline. De begiver sig på heste ind i den skov, der pludseligt er dukket op ved udkanten af byen. Forskellige egne er simpelthen blevet erstattet af den samme egn i en eller anden tilfældig parallelverden. Det giver underlige optrin, som en mand der bliver spist af et uhyre, en romersk legion i en lille by, en normalamerikaner der pludselig er i problemer for der er et nordstatsflag på bilen osv. Et møde i det britiske videnskabernes akademi, hvor man diskuterer Minotts vilde ideer, bliver afbrudt da den ene del af bygningen pludseligt bliver til en klynge skæggede vildmænd, der giver sig til at jagte videnskabsmændene. Minott har styr på det hele i teorien, men i praksis vil de fleste af de studerende hellere hjem igen end være konger i Minotts kejserrige, hvis ellers det kan lykkes for ham.
Lucy Blair følger ham dog hen over tidsbarrieren og de to bliver aldrig set igen. Verden vender nogenlunde tilbage til normalen.

"Den 4-dimensionelle tids-reaktor " handler om Pete Davidson, der er forlovet med miss Daisy Manners. Daisy har dyre vaner og Pete har lige arvet sin onkel, der desværre ikke har efterladt meget af værdi. I stedet har han sat pengene i at bygge en firdimensionel tidsreaktor som hans tjener Thomas beredvilligt demonstrerer. Den kan bruges som kopimaskine og snart vrimler det med kopier af mønter, pengesedler, guldbarrer og smykker. Desværre også kopier af Daisy, en tam kænguru og ikke mindst politibetjente, der kommer for at undersøge hvor de mange pengesedler med identiske serie- og løbenumre kommer fra. Det hele ender dog i fryd og gammen for man kan også bruge maskinen til at slippe af med overflødige kopier. Kænguruen Arthur synes dog det er fint med nogle kopier af sig selv til at lege med, så historien slutter med 1 Pete, 1 Daisy og 19 kænguruer.
En meget veloplagt gang spøg og skæmt historie.

De to historier er ikke ret lange og navnlig "Den 4-dimensionelle tids-reaktor" er mest en novelle.
Show Less

Genres

Publication

Skrifola, Kbh. 1957

Language

Original language

English

Physical description

110 p.; 17.8 cm

Local notes

Omslag: Kurt Caesar
Omslaget viser en raket på vej fra en eksplosion
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Fremtidsromanen, bind 15
Oversat fra engelsk "Sidewise in Time" af Kai Klitgaard

Omslaget er taget fra et italiensk Urania hæfte, nr 52, "Bivi Nel Tempo", dvs den italienske udgave
Der er en signatur på originalforsiden "Caesar" og Kurt Caesar (1906-1974) er en kendt illustrator af italienske og tyske science fiction magasiner. Den danske udgave har skåret tegningen, så man ikke kan se signaturen og tegneren er heller ikke krediteret i kolofonen.

Pages

110

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.2642 seconds