De tre smaa Piger

by Edith Rode

Paperback, 1961

Status

Available

Library's review

Indeholder "Blanca", "Sacha", "Amor og de tre smaa Piger", "Godnat", "Kun et Menneske", "Drengen Valdemar", "Lulu", "Flugten", "Et Besøg", "Guvernantens Ambitioner", "Faderen", "Et mærkeligt Barn", "Et hyggeligt Billede", "Dronningen af Hesselø", "Tre smaa Pigers Juleaften", "Den vildeste Hest",
Show More
"Fætter Henrik", "Kærlighedsbænken", "Synd for Viola", "En Barneverdens Dronning", "Velopdragenhed og dens Revers", "Epilog".

"Blanca" handler om at deres far, Professoren, køber nye møbler. Betrækket er mønstret og viser et landskab med en kvinde og en mand. Edele digter straks navne og fortællinger om prinsesse Bianca og Ridderen og deres flotte hund Hector. De tre piger leger aldrig med deres legetøj, men bruger deres fantasi og taler og synger sammen eller leger med møblerne i stedet, så spisestuestolene bliver skibsdæk.
"Sacha" handler om at være lille og tankeløs. Hun laver skandale med en mærkelig udtalelse, som ingen forstår, men forsvarer sig med at de slet ikke har lært hende skandale endnu.
"Amor og de tre smaa Piger" handler om en lille amor-figur som alle tre søstre gerne vil have. Prins Paris og valget mellem Hera, Athene og Afrodite kommer også ind i billedet - eller er det Lulu, Sacha og Edele, han skal vælge mellem?
"Godnat" handler om at Lulu hersker over søskendeflokken, men også er nådig. Fx med at sige godnat på den måde, som Edele gerne vil have.
"Kun et Menneske" handler om Onkel Jakob og hans forlovede Musse. Edele udtaler dommen: Hun er bare et Menneske.
"Drengen Valdemar" handler om en dreng, der bor overfor. Edele er forelsket i ham eller måske rettere i et fantasibillede af ham.
"Lulu" handler om at hvis Edele ikke er forlovet med Valdemar, så vil Lulu være det!
"Flugten" handler om tre garnnøgler med en gave indeni. Sacha får viklet sin ud uden at strikke garnet op. Edele og Lulu vil stikke af til Amerika og blive rige. Men Sacha kommer til at røbe det og det hele ender i fryd og gammen.
"Et Besøg" handler om at hr Herman Bang kommer forbi på besøg.
"Guvernantens Ambitioner" handler om en guvernante, der kommer til at græde over at hendes far er smed, mens pigernes far er hofmedikus.
"Faderen" handler om at faderen elsker Edele højest. Hun beder også selv i aftenbønnen om at måtte dø Eet minut før ham.
"Et mærkeligt Barn" handler om at Edele bliver udråbt til at være et mærkeligt barn, ligegyldigt hvad hun gør. Og hun hader det.
"Et hyggeligt Billede" handler om et fotografi, som ender med at blive lidt af en parodi på et familiebillede.
"Dronningen af Hesselø" handler om at Edele meddeler at hun i hemmelighed er dronning af Hesselø.
"Tre smaa Pigers Juleaften" handler om at bede fadervor på at de fattige skal have det godt.
"Den vildeste Hest" handler om hvalen Jonas, der strander engang i 1889. Edele fortæller de andre piger at det i virkeligheden var hendes hest og at den døde af sorg. Den vildeste hest!
"Fætter Henrik" handler om Edele får røde hunde i udpræget grad. Faderen viser hende frem for Fætter Henrik, der selv læser til læge og Edele er ved at dø af skam for hun er forelsket i ham. Sacha siger det forløsende ord: Saadan ser du jo ikke ud til Hverdag!
"Kærlighedsbænken" handler om drengen Eigil, der viser først Lulu og så Edele sin kærlighedsbænk. Det udløser polarluft mellem Lulu og Edele indtil Lulu kan meddele at hun har fået Eigils søster Gudrun til at love at hun vil bede sin far om at give Eigil nogen ordentlige klø!
"Synd for Viola" handler om en frøken Krim, som bor ved familien et stykke tid, men hun er umådelig træls at omgå, så Faderen beder hende flytte hen til Violas mor. Det er synd for Viola, synes pigerne, men trods alt bedre end at hun bliver boende ved dem.
"En Barneverdens Dronning" handler om at Lulu siger et frækt ord "Løgn" ved middagsbordet og hvordan forældrene kan straffe hende uden at straffe de andre. Til sidst går moderen en tur med Lulu og hun får en ring. Børnene gennemskuer hurtigt at det er en belønning for at være uartig.
"Velopdragenhed og dens Revers" handler om at Sacha nejer for meget for kongen. Må man det? De får nogle dukker og i al hemmelighed kalder de dem: Skrubba, Løgna og Grina.
"Epilog" er et tilbageblik fra et punkt tæt ved livets slutning. De små piger var omgivet af mange damer, der alle var "tanter". Den bedste var nu Farmor. Hun gik bort men er der stadig. Det samme med Far og med Sacha. Lulu var syg og plaget af smerter til sidst, men Edele lovede hende at de vil rejse ind i Barndommens Land og alt vil blive godt igen. Moderen blev meget gammel, men også hun var syg til sidst og Edele kom hjem og plejede hende. Og for første gang roser moderen hende og fortæller hvor stolt hun har været af hende. Bogen er tilegnet moderen, faderen, Lulu og Sacha.

Edith Rode var født Edith Nebelong og havde to søstre Louise Augusta "Lulu" Ottosen og Sarah Nebelong. Denne samling er småfortællinger er kun et tyndt fiktivt slør over hendes egen og søstrenes barndom. Forældrene hed Carl Henrik Horn Nebelong og Harriet Kiellerup. Faderen var professor, hofmedicus og læge.
Show Less

Genres

Collection

Publication

Kbh. 1961 1 bd. Tranebog T56

Language

Original language

Danish

Physical description

138 p.; 18.5 cm

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser titel og forfatternavn med lyslilla på mørkelilla
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Gyldendals Tranebøger, bind 56
De tre små Piger
Der står skrevet "Tove Møller" forrest i dette eksemplar
Side 26: Naar de Voksne ikke forstod hende, tvang hun dem til at forstaa sig. Hun kunde udtrykke sin Mening klart, og hvis det ikke hjalp, blev hun saa lidenskabelig oprørt, at hun overbeviste ved sin Følelses Styrke.
Side 30: Lulus Majestæt var saa stærk, at den ikke kunde brydes af andre end hende selv, og hendes Naade var saa stor, at hun aldrig brød den, naar hun følte, at den var til Beskyttelse.
Side 157: "Du er ogsaa god og kærlig. Paa Bunden." "Ja, hvad kan det nytte, naar man ikke vender Bunden i Vejret!"
Side 158: Et Fristed paa Vejen ud til en farlig og forlokkende Verden.

Pages

138

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.1642 seconds