Status
Available
Library's review
En provinsby, ca 1950
Overlæge Carlo Cahlum er blevet dømt i byretten for overgreb mod kvindelige patienter. Han ringer hjem, får fat på sønnen Venzel og siger at han kører en tur for at få styr på tankerne. Handlingen i romanen kører i to spor, hvor det ene følger Carlo og det andet hans
Hans datter Berrit går i gymnasiet og har en kæreste Thorkild Hansen, der læser i København og har en træls overlegen holdning i forhold til hende. Det er ved at gå op for hende, for selv om hun er forelsket i ham er hun ikke dum. Thorkild fortæller Berrit at hendes far er blevet dømt, hvilket kommer som en komplet overraskelse for hende, men hun er klog nok til ikke at vise ham det. Thorkild's far er byens rigeste mand og kaldes Købmand Hansen, selv om trikotagefabrikant nok er mere dækkende. Købmand Hansen har indbudt til selskab om aftenen og Berrit kommer selv om moderen er på nervesanatorium og faderen ikke er kommet hjem. Til selskabet er også Thorkild, der kun har det godt, hvis alt går efter hans planer. John Holmboe, som Berrit spillede tennis med indtil han blev for voldsom for hende. Hr og fru Holmboe, hr og fru ingeniør Veje, der har et rigtigt dårligt fungerende ægteskab og ægteparret Astrup. Det hele er falsk så det hviner, men ingen bryder ud. Berrit og John er lige ved at finde sammen igen og det irriterer Thorkild over alle grænser. Han får sig faktisk kørt i stilling igen og får sin vilje med Berrit, som ender med at gå grædende hjem. Imens kører Carlo rundt og ingen bekymrer sig egentlig om ham. Sønnen Venzel spiller klaver for at flygte fra virkeligheden, men finder nogle breve, der klart viser at han selv var resultatet af Carlos drikken moderen fuld til et selskab. Det var inden legal abort, så Carlo endte med at gifte sig med moderen hellere end at begå noget ulovligt, men det fremgår klart af brevene at ingen af forældrene har hilst Venzel velkommen til verden.
Allerede fra starten af romanen fornemmer man at det her ikke ender godt for overlægen og han ender da også med at gå rundt ude ved en dam og tågen lukker sig over ham. Det er sikkert forfatterens lidt tågede måde at sige at han begår selvmord.
"Dommen" var debutroman for Erik Aalbæk Jensen og nydeligt skrevet, men blev ikke noget gennembrud for ham. Det ville også have pyntet svært, hvis der var bare en enkelt sympatisk person i bogen.
Overlæge Carlo Cahlum er blevet dømt i byretten for overgreb mod kvindelige patienter. Han ringer hjem, får fat på sønnen Venzel og siger at han kører en tur for at få styr på tankerne. Handlingen i romanen kører i to spor, hvor det ene følger Carlo og det andet hans
Show More
familie.Hans datter Berrit går i gymnasiet og har en kæreste Thorkild Hansen, der læser i København og har en træls overlegen holdning i forhold til hende. Det er ved at gå op for hende, for selv om hun er forelsket i ham er hun ikke dum. Thorkild fortæller Berrit at hendes far er blevet dømt, hvilket kommer som en komplet overraskelse for hende, men hun er klog nok til ikke at vise ham det. Thorkild's far er byens rigeste mand og kaldes Købmand Hansen, selv om trikotagefabrikant nok er mere dækkende. Købmand Hansen har indbudt til selskab om aftenen og Berrit kommer selv om moderen er på nervesanatorium og faderen ikke er kommet hjem. Til selskabet er også Thorkild, der kun har det godt, hvis alt går efter hans planer. John Holmboe, som Berrit spillede tennis med indtil han blev for voldsom for hende. Hr og fru Holmboe, hr og fru ingeniør Veje, der har et rigtigt dårligt fungerende ægteskab og ægteparret Astrup. Det hele er falsk så det hviner, men ingen bryder ud. Berrit og John er lige ved at finde sammen igen og det irriterer Thorkild over alle grænser. Han får sig faktisk kørt i stilling igen og får sin vilje med Berrit, som ender med at gå grædende hjem. Imens kører Carlo rundt og ingen bekymrer sig egentlig om ham. Sønnen Venzel spiller klaver for at flygte fra virkeligheden, men finder nogle breve, der klart viser at han selv var resultatet af Carlos drikken moderen fuld til et selskab. Det var inden legal abort, så Carlo endte med at gifte sig med moderen hellere end at begå noget ulovligt, men det fremgår klart af brevene at ingen af forældrene har hilst Venzel velkommen til verden.
Allerede fra starten af romanen fornemmer man at det her ikke ender godt for overlægen og han ender da også med at gå rundt ude ved en dam og tågen lukker sig over ham. Det er sikkert forfatterens lidt tågede måde at sige at han begår selvmord.
"Dommen" var debutroman for Erik Aalbæk Jensen og nydeligt skrevet, men blev ikke noget gennembrud for ham. Det ville også have pyntet svært, hvis der var bare en enkelt sympatisk person i bogen.
Show Less
Genres
Collection
Publication
Kbh. Gyldendal 1965 322 s. 4. opl. Tranebog T178
Description
Religiøse og psykologiske problemer i en provinsfamilies liv.
Language
Original language
Danish
Physical description
160 p.; 18.5 cm
Local notes
Omslag: Freddy Petersen
Omslaget viser en bænk fra et retslokale
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Gyldendals Tranebøger, bind 178
Side 61: Han gjorde imidlertid den fejl, at han ikke tog i betragtning, at våben, der anvendes for meget, let sløves.
Side 73: Undskyldninger og høflighed kostede ingenting, tværtimod gav de undertiden godt med penge. Det var nu engang den pæne mand, der havde de bedste chancer, så hvor ikke give dem det nummer. Det havde altid været hans pricip, og det havde ført ham vidt. Og man kunne have det ganske hyggeligt bag masken. Man kunne faktisk være sig selv overalt, blot man i det ydre tog farve efter omgivelserne og undgik at vække opsigt.
Side 73: Man kunne have det ganske rart, når man først havde gjort sig det klart, at der egentlig ikke var noget, der kom én ved.
Side 75: Han opgave at finde til bunds i problemet for øjeblikket og forsøgte i stedet at holde tankerne samlet om den oprindelige plan, som han ville og måtte gennemføre, fordi han nu engang havde bestemt det sådan.
Side 85: Skulle der virkelig ikke mere til? Kunne man blive et almindeligt menneske igen, blot ved at sætte sig ind på en tredjeklasses kro og bestille medisterpølse?
Side 85: Hvis Søren Kierkegaard havde sat sig foran sin medisterpølse hver dag sammen med en pilsner, bragt ham af en pige med røde hænder, ville vi så have undgået et Enten-Eller i filosofiens historie?
Side 85: Hendes nerver tålte ikke mere. Det var som om de slyngede sig ind i hinanden og trak sig sammen til en smertende knude.
Omslaget viser en bænk fra et retslokale
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Gyldendals Tranebøger, bind 178
Side 61: Han gjorde imidlertid den fejl, at han ikke tog i betragtning, at våben, der anvendes for meget, let sløves.
Side 73: Undskyldninger og høflighed kostede ingenting, tværtimod gav de undertiden godt med penge. Det var nu engang den pæne mand, der havde de bedste chancer, så hvor ikke give dem det nummer. Det havde altid været hans pricip, og det havde ført ham vidt. Og man kunne have det ganske hyggeligt bag masken. Man kunne faktisk være sig selv overalt, blot man i det ydre tog farve efter omgivelserne og undgik at vække opsigt.
Side 73: Man kunne have det ganske rart, når man først havde gjort sig det klart, at der egentlig ikke var noget, der kom én ved.
Side 75: Han opgave at finde til bunds i problemet for øjeblikket og forsøgte i stedet at holde tankerne samlet om den oprindelige plan, som han ville og måtte gennemføre, fordi han nu engang havde bestemt det sådan.
Side 85: Skulle der virkelig ikke mere til? Kunne man blive et almindeligt menneske igen, blot ved at sætte sig ind på en tredjeklasses kro og bestille medisterpølse?
Side 85: Hvis Søren Kierkegaard havde sat sig foran sin medisterpølse hver dag sammen med en pilsner, bragt ham af en pige med røde hænder, ville vi så have undgået et Enten-Eller i filosofiens historie?
Side 85: Hendes nerver tålte ikke mere. Det var som om de slyngede sig ind i hinanden og trak sig sammen til en smertende knude.
Pages
160