Status
Available
Call number
Library's review
USA, ca 1958
Stuart Rogers på 32 år er ejer af og kaptajn på en mindre båd, en fyrre-fods ketch, Topaz, som lige har været på en dårlig tur. En af de tre ombord Wendell Baxter døde undervejs af et hjertetilfælde og blev begravet til søs. Og da Stuart har ligget i havn i et par dage, kommer
Baxter var ca 50 år gammel, men den adresse han opgav til Rogers findes slet ikke. Rogers kan fortælle at Baxter havde et godt kendskab til den slags sejlskibe, så formentlig har han selv ejet et på et tidspunkt.
Uheldigvis var Baxter på flugt fra nogle gangstere, han havde snydt og hans plan var at overtale skipperen til at landsætte ham og lade som om han var død om bord. Baxters kæreste, Paula Stafford, ringer også til Rogers for at få at vide hvor han har sat Baxter af. De tre gangstere tror ikke på Rogers overhovedet og forsøger hårdhændet at få ham til at fortælle hvor Baxter og deres penge virkelig er blevet af. Hvis Keefer havde 4000 dollars må Rogers have fået mere.
I første omgang slipper Rogers fra gangsterne og får orienteret politiet. Han går tilbage til båden, der er på værft, men døren til kahytten er brudt op og kahytten er endevendt. Rogers tager hen til et hotel, hvor Paula Stafford på ca 35 år tager imod ham. Hun viser ham et brev, hun har fået fra Brian, hvor der står at han tager hyre på Topaz under navnet Baxter for at slippe væk fra en Slidell. Han har 23000 dollars tilbage i kontanter og vil bruge nogle af dem på at få kaptajn Rogers til at sætte ham af et sted undervejs. Paula skifter til en teori om at Rogers har myrdet Baxter og giver sig til at skrige op. Rogers er i en umulig situation, så han bestiller en flybillet væk og ringer også til en journalistven Bill Redmond og fortæller ham om hvad han ved om "Baxter" udfra de fire dage om bord og et billede Paula viste ham.
Han kommer med flyveren, men en J. R. Bonner på omkring fyrre og med kropsbygning som en bokser ser ud til at følge efter ham. Han snor sig fri og tager ind på et hotel i Miami, hvor han ringer til Redmond. Denne kan fortælle at han er på forsiden af avisen. Paula har taget for mange sovepiller og er blevet indlagt. Politiet har fået fat i Baxters brev og vil derfor gerne tale med Rogers. Redmond dukker op og tager Rogers med hjem til sin kæreste Lorraine. Han kan fortælle at Baxters rigtige navn er Brian Hardy. Men desværre omkom han til søs for lidt over to måneder siden. Liget blev aldrig fundet og der var ingen livsforsikring eller arvinger. Huslejen var forudbetalt for et år. Men hvad han levede af, er der ingen, der kan forstå. Redmond har måske et svagt spor, der peger mod en ung kvindelig forfatterinde og fotograf, Patricia Reagan. Han får fat på hende over telefonen og hun synes hans beskrivelse af Baxter/Hardy lyder som en beskrivelse af hendes far. Men han er også død, så hun smækker røret på i protest over den dårlige spøg. Han tager en bus hen til hende. Hendes far Clifford Reagan døde i januar 1956. Hardy dukkede op ud af det blå i februar 1956 i Miami. De diskuterer sagen frem og tilbage og hun ender med at tro Rogers. Hun kan også fortælle at hendes far engang tidligere har fuppet en bank for penge. Da hun var 16 blev forældrene skilt og moderens sagførere fandt ud af at faderen havde sat alt over styr og oveni 17000 dollars fra den bank, han arbejdede i.
Hendes bedstefar holdt banken skadesløs og sagen blev holdt mellem familien og bankens bestyrelsesformand. Eneste betingelse var at faderen tog sin afsked og aldrig mere tog arbejde i en bank. Men han giftede sig igen og tog arbejde i en bank i Phoenix. Konen havde en stor aktiepost i banken, så det skaffede ham jobbet, men ægteskabet holdt ikke. Rogers er klar til at gå til FBI med historien, da J. R. Bonner dukker op og lukker sig selv og en anden mand ind. Patricia prøver at tilkalde politiet, men både hun og Rogers får nogle bank af Bonner. De fleste lander på Rogers, fordi han irriterede dem ved at stikke af i Tampa. Da Bonner har pacificeret Patricia og Rogers kører han hen efter den tredje gangster Flowers. Lederen, der kaldes Slidell, bliver tilbage og forhører Rogers. Reagan stjal en halv million i værdipapirer fra ham og en anden mand og de vil have dem eller i alt fald resterne af dem tilbage. De var selvfølgelig stjålne og Reagan skulle vaske dem hvide, men stak i stedet af og lod som om han var faret vild i ørkenen og død. Slidell troede ikke på historien, men det tog dem to år at finde ham under navnet Hardy. Hvorefter han arrangerede en bådulykke, igen uden et lig. De fandt sporet igen, men først da han var sejlet ud med Rogers og af en eller anden grund tror de ikke på historien om at han er død og liget begravet til havs.
Flowers og Bonner kommer tilbage og har en løgnedetektor med. Den kobler de på Rogers og Flowers er åbenbart ekspert i at bruge den og så bliver det lige pludseligt ekstra farligt for Rogers at tænke over hvor pengene kan være. Flowers undrer sig over at det ser ud til at Rogers taler sandt om at Baxter ikke bad om at blive sat i land. Men de tager det bare fra en ende af og lader Rogers svare på spørgsmål om hele turen. Bonner synes det er spild af tid og vil hellere banke sandheden ud af Rogers, som forresten er begyndt at tænke over at maskinen viser at han skjuler noget. Måske har den ret? De kommer frem til at Rogers nok godt vidste at Baxter havde hjerteproblemer. Og faktisk var Rogers kommet til at tabe Baxters badekåbe med hans medicin ud over rælingen, så den sank. Så Rogers var faktisk indirekte skyld i Baxters død. Næste spørgsmål er hvor pengene så er? Måske gemt på båden et sted? Måske i køleskabet? Det er i alt fald hvad Rogers mener, så løgnedetektoren slår kraftigt ud. Rogers prøver at få fat i Slidell inden denne trækker sin pistol og det lykkes faktisk. Patricia får pandet ham en med sit kamera og Rogers får lidt senere skudt og dræbt Bonner, da han er ved at kvæle Patricia. Politiet dukker op og Redmond får historien.
De 19.000 dollar var gemt i køleskabet af Keefer, der havde hugget dem fra Baxters kuffert. Og kontanterne var godt kamoufleret som kuverter med gamle kærestebreve i. Politiet får selvfølgelig opsporet alle pengene. Og Patricia og Rogers snakker sammen i dagene derefter, men der kommer ikke noget kæresteri ud af det.
Meget spændende og velskrevet bog om en mand, der faktisk er i en meget realistisk kattepine
Stuart Rogers på 32 år er ejer af og kaptajn på en mindre båd, en fyrre-fods ketch, Topaz, som lige har været på en dårlig tur. En af de tre ombord Wendell Baxter døde undervejs af et hjertetilfælde og blev begravet til søs. Og da Stuart har ligget i havn i et par dage, kommer
Show More
to betjente, Willetts og Joe Ramirez, og fortæller at tredjemanden på båden, en fyr ved navn Francis L. Keefer, er fundet død i vandet, myrdet faktisk og ikke på nogen rar måde. Ifølge Rogers var Keefer stort set flad, da han gik fra borde, men politiet kan fortælle at han må have haft ca 4000 dollars på sig. En FBI mand, Soames, er også interesseret i at snakke med Rogers. Både Baxter og Keefer var hyret som matroser og ideen var at sejle ketchen til en havn, hvor den kunne sælges for mere end hvad Rogers havde givet for den i Panama. Måske kan den sælges hurtigt for 15000 dollars og Rogers har givet mindre end 9000 dollars ud på båden.Baxter var ca 50 år gammel, men den adresse han opgav til Rogers findes slet ikke. Rogers kan fortælle at Baxter havde et godt kendskab til den slags sejlskibe, så formentlig har han selv ejet et på et tidspunkt.
Uheldigvis var Baxter på flugt fra nogle gangstere, han havde snydt og hans plan var at overtale skipperen til at landsætte ham og lade som om han var død om bord. Baxters kæreste, Paula Stafford, ringer også til Rogers for at få at vide hvor han har sat Baxter af. De tre gangstere tror ikke på Rogers overhovedet og forsøger hårdhændet at få ham til at fortælle hvor Baxter og deres penge virkelig er blevet af. Hvis Keefer havde 4000 dollars må Rogers have fået mere.
I første omgang slipper Rogers fra gangsterne og får orienteret politiet. Han går tilbage til båden, der er på værft, men døren til kahytten er brudt op og kahytten er endevendt. Rogers tager hen til et hotel, hvor Paula Stafford på ca 35 år tager imod ham. Hun viser ham et brev, hun har fået fra Brian, hvor der står at han tager hyre på Topaz under navnet Baxter for at slippe væk fra en Slidell. Han har 23000 dollars tilbage i kontanter og vil bruge nogle af dem på at få kaptajn Rogers til at sætte ham af et sted undervejs. Paula skifter til en teori om at Rogers har myrdet Baxter og giver sig til at skrige op. Rogers er i en umulig situation, så han bestiller en flybillet væk og ringer også til en journalistven Bill Redmond og fortæller ham om hvad han ved om "Baxter" udfra de fire dage om bord og et billede Paula viste ham.
Han kommer med flyveren, men en J. R. Bonner på omkring fyrre og med kropsbygning som en bokser ser ud til at følge efter ham. Han snor sig fri og tager ind på et hotel i Miami, hvor han ringer til Redmond. Denne kan fortælle at han er på forsiden af avisen. Paula har taget for mange sovepiller og er blevet indlagt. Politiet har fået fat i Baxters brev og vil derfor gerne tale med Rogers. Redmond dukker op og tager Rogers med hjem til sin kæreste Lorraine. Han kan fortælle at Baxters rigtige navn er Brian Hardy. Men desværre omkom han til søs for lidt over to måneder siden. Liget blev aldrig fundet og der var ingen livsforsikring eller arvinger. Huslejen var forudbetalt for et år. Men hvad han levede af, er der ingen, der kan forstå. Redmond har måske et svagt spor, der peger mod en ung kvindelig forfatterinde og fotograf, Patricia Reagan. Han får fat på hende over telefonen og hun synes hans beskrivelse af Baxter/Hardy lyder som en beskrivelse af hendes far. Men han er også død, så hun smækker røret på i protest over den dårlige spøg. Han tager en bus hen til hende. Hendes far Clifford Reagan døde i januar 1956. Hardy dukkede op ud af det blå i februar 1956 i Miami. De diskuterer sagen frem og tilbage og hun ender med at tro Rogers. Hun kan også fortælle at hendes far engang tidligere har fuppet en bank for penge. Da hun var 16 blev forældrene skilt og moderens sagførere fandt ud af at faderen havde sat alt over styr og oveni 17000 dollars fra den bank, han arbejdede i.
Hendes bedstefar holdt banken skadesløs og sagen blev holdt mellem familien og bankens bestyrelsesformand. Eneste betingelse var at faderen tog sin afsked og aldrig mere tog arbejde i en bank. Men han giftede sig igen og tog arbejde i en bank i Phoenix. Konen havde en stor aktiepost i banken, så det skaffede ham jobbet, men ægteskabet holdt ikke. Rogers er klar til at gå til FBI med historien, da J. R. Bonner dukker op og lukker sig selv og en anden mand ind. Patricia prøver at tilkalde politiet, men både hun og Rogers får nogle bank af Bonner. De fleste lander på Rogers, fordi han irriterede dem ved at stikke af i Tampa. Da Bonner har pacificeret Patricia og Rogers kører han hen efter den tredje gangster Flowers. Lederen, der kaldes Slidell, bliver tilbage og forhører Rogers. Reagan stjal en halv million i værdipapirer fra ham og en anden mand og de vil have dem eller i alt fald resterne af dem tilbage. De var selvfølgelig stjålne og Reagan skulle vaske dem hvide, men stak i stedet af og lod som om han var faret vild i ørkenen og død. Slidell troede ikke på historien, men det tog dem to år at finde ham under navnet Hardy. Hvorefter han arrangerede en bådulykke, igen uden et lig. De fandt sporet igen, men først da han var sejlet ud med Rogers og af en eller anden grund tror de ikke på historien om at han er død og liget begravet til havs.
Flowers og Bonner kommer tilbage og har en løgnedetektor med. Den kobler de på Rogers og Flowers er åbenbart ekspert i at bruge den og så bliver det lige pludseligt ekstra farligt for Rogers at tænke over hvor pengene kan være. Flowers undrer sig over at det ser ud til at Rogers taler sandt om at Baxter ikke bad om at blive sat i land. Men de tager det bare fra en ende af og lader Rogers svare på spørgsmål om hele turen. Bonner synes det er spild af tid og vil hellere banke sandheden ud af Rogers, som forresten er begyndt at tænke over at maskinen viser at han skjuler noget. Måske har den ret? De kommer frem til at Rogers nok godt vidste at Baxter havde hjerteproblemer. Og faktisk var Rogers kommet til at tabe Baxters badekåbe med hans medicin ud over rælingen, så den sank. Så Rogers var faktisk indirekte skyld i Baxters død. Næste spørgsmål er hvor pengene så er? Måske gemt på båden et sted? Måske i køleskabet? Det er i alt fald hvad Rogers mener, så løgnedetektoren slår kraftigt ud. Rogers prøver at få fat i Slidell inden denne trækker sin pistol og det lykkes faktisk. Patricia får pandet ham en med sit kamera og Rogers får lidt senere skudt og dræbt Bonner, da han er ved at kvæle Patricia. Politiet dukker op og Redmond får historien.
De 19.000 dollar var gemt i køleskabet af Keefer, der havde hugget dem fra Baxters kuffert. Og kontanterne var godt kamoufleret som kuverter med gamle kærestebreve i. Politiet får selvfølgelig opsporet alle pengene. Og Patricia og Rogers snakker sammen i dagene derefter, men der kommer ikke noget kæresteri ud af det.
Meget spændende og velskrevet bog om en mand, der faktisk er i en meget realistisk kattepine
Show Less
Publication
[Kbh.] Danske Bogsamleres Klub i samarbejde med Lindhardt og Ringhof 1974 197 s.
Description
The Sailcloth Shroud : Stuart Rogers leaves Panama with two shipmates. One of them, Baxter, dies of a heart attack midway back to the States, and is buried at sea. Once they dock, the other man, Keefer, is fished out of the bay three days later after having been pistol-whipped to death. He had been seen flashing a lot of money around the night before. But as far as Rogers knew, Keefer was broke. Now the cops want to know where the money came from. They don't believe that Baxter really died at sea. Neither do the goons who pick up Rogers one night to beat the truth out of him. But if Baxter wasn't who he seemed to be, one thing Rogers knows for sure is that he's definitely dead-but who the hell was he? -- All the Way : Marian Forsyth made Harris Chapman the prosperous man he is today. As his private secretary, she advised him on his acquisitions, and tuned him into a very wealthy man. She assumed she would become his second wife. But Harris made a foolish mistake: he fell in love with a younger, prettier woman. And now Harris must pay. And to that end, Marian creates a brilliant and detailed plan to steal $175,000 from him. All she needs is someone who sounds enough like Harris that he can become Harris long enough to pull it off. That's where Jerry Forbes comes in-footloose, morally flexible, and completely obsessed with Marian. It's the perfect match ... for the perfect crime.… (more)
Language
Original language
English
Original publication date
1960
Physical description
197 p.; 20.5 cm
ISBN
8775310929 / 9788775310920
Local notes
Omslag: Pentti Melarti
Omslaget viser en stor båd set forfra. Et par mænd ombord kigger ud over rælingen.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra amerikansk "The sailcloth shroud" af Knud Søgaard
Side 22: havneabejdere (typo for havnearbejderne)
Side 25: oppeppede
Side 44: Hvis man ikke kunne være til søs, var det næstbedste at arbejde på en båd, at passe den, at pudse og polere den, til den funklede, at kæle for den, til den blev som et levende væsen.
Side 82: ta få (typo for at få)
Side 110: Forstå mig ret, jeg er ikke forudindtaget. Nogle af mine bedste venner er gift.
Side 163: Man har en formel til beregning af den absolutte maksimumsfart af et deplacement-skrog, uden hensyn til type eller sejlføring. Det er en funktion af det trokoide bølgesystem, som båden skaber, og er 1,34 gange vandlinje-længdens kvadratrod.
Side 186: aldig (typo for aldrig)
Omslaget viser en stor båd set forfra. Et par mænd ombord kigger ud over rælingen.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra amerikansk "The sailcloth shroud" af Knud Søgaard
Side 22: havneabejdere (typo for havnearbejderne)
Side 25: oppeppede
Side 44: Hvis man ikke kunne være til søs, var det næstbedste at arbejde på en båd, at passe den, at pudse og polere den, til den funklede, at kæle for den, til den blev som et levende væsen.
Side 82: ta få (typo for at få)
Side 110: Forstå mig ret, jeg er ikke forudindtaget. Nogle af mine bedste venner er gift.
Side 163: Man har en formel til beregning af den absolutte maksimumsfart af et deplacement-skrog, uden hensyn til type eller sejlføring. Det er en funktion af det trokoide bølgesystem, som båden skaber, og er 1,34 gange vandlinje-længdens kvadratrod.
Side 186: aldig (typo for aldrig)
Similar in this library
Pages
197
DDC/MDS
| 813.54 |