Jan overgiver sig aldrig

by Knud Meister

Other authorsCarlo Andersen (Author)
Hardcover, 1977

Status

Available

Library's review

Danmark, Sjælland, ca 1977
Indeholder "1. Erling bliver betænkelig", "2. På vej til eventyret", "3. Den mystiske hytte", "4. En gammel fjende dukker op", "5. En mærkelig filmoptagelse", "6. I løngangens mørke", "7. Uhyggelige timer", "8. Erling går i aktion", "9. Nu kommer vi, Jan!", "10. To
Show More
fine kup".

Det er sidste skoleår sammen for vennerne Jan Helmer, Erling Krag og Jesper. Det er efterårsferie og de tre plus Jans søster, Lis og Jans hund, Boy er inviteret til at bruge ugen hos Jans onkel, Christian Helmer, på gården Raunsdal. Husholdersken, frøken Madsen, af alle kaldet Mads, kræser op med lækker mad. Jan spiller med på det lokale fodboldhold. Lis, Erling og Helmer kigger på. Mads er også med, men forstår hverken spillet eller udtryk som helflugter og skud på stængerne. Til gengæld serverer hun så godt for Erling at han frygter at dø af det modsatte af sult. Lis Helmer får et brev fra veninden Yvonne Schmidt, der er på ferie ved sin morbror Winther på Ulvsborg og han inviterer dem allesammen til at komme på besøg. Ulvsborg er et gammelt renæssanceslot fra Frederik den Andens tid og Lis og de andre har været der en gang tidligere, hvor Yvonne og Lis spillede spøgelser og forskrækkede Erling. Nu er Lis atten år og vil genoptage studierne og læse til læge, hvis hun ellers er dygtig nok. Yvonne lokker med at der er et nyt filmselskab, der vil optage en smuglerfilm på stedet. De tager alle afsted inklusive Boy, som er seks år og en veltrænet politihund. På turen underholder Erling med viden om renæssancekunst (herunder Egeskov på Fyn) og fremgangen fra 1570 indtil Christian den Fjerde begynder på sin forfejlede udenrigspolitik og bringer ulykke og armod over landet.
Vel ankommet til Ulvsborg får de en overraskelse, for Jens Bach og Søren Holm er der også. De er forlovede med Lis og Yvonne. Og godsejer Winther er langt ude i familie med dem, så han har inviteret dem til et par feriedage. Jan, Erling og Jesper lader turtelduerne i fred og snakker i stedet med fodermester Carlsen. Jan og Erling viser Jesper nogle af de steder, de kender fra sidst. Fx Tosse-Jens's lille hytte. De kan se at en lastbil indenfor de sidste tre dage har hentet noget tungt i hytten. Hvorfor nu det? De går ned på stranden og kigger på filmholdet, men det ser lidt kaotisk ud. Erling genkender en af statisterne som en af to banditter fra Katz' bande, som de var med til at sætte ud af spillet. Eller rettere ham her var den eneste, politiet ikke fik fat i.
Jan og Erling har regnet ud at "filmholdet" er et skalkeskjul for smugleri af et eller andet, for de henter noget ind fra en lille båd og "optager" scenen flere gange, hvor de bruger unødig tid på at slæbe en kiste ind i en hytte ind imellem. Og den er tung på vej ind og let på vej ud.
Næste dag prøver Jan at gå gennem den gamle løngang ned til fiskerhytten, men undervejs braser noget af den sammen, så han ender med at være spærret inde. Efter nogle timer bliver han dog befriet af Erling, Jesper og Boy, der bryder ind i hytten og håber at finde ham på den anden side af døren ind til løngangen. For alternativet er jo at han er blevet mast under den sammenbrasede del af gangen.
Jan sender de andre tilbage for at få fat på politiet, mens han selv snuser lidt videre rundt. Det var en dum ide, for han bliver slået ned af en af banditterne. Han bliver hældt ombord på en motorbåd og fragtet væk af tre mænd. En af dem er Albert, der var med i Katz' bande. Planen er at holde på Jan, til hans far får udvirket at Katz bliver løsladt og sendt udenfor landet. Motorbåden er tidligere blevet bemærket af Lis, der var på natsejlads med Yvonne, Jens og Søren, så Erling og Jesper kan få Jens og Søren med som målrettet angrebsstyrke. De får overmandet de tre banditter og sejler dem tilbage til havnen i Ebeltoft og overgiver dem til politiet. I mellemtiden har politiet også fået kigget på "instruktør" Holm og hans folk. De er spritsmuglere og har ikke noget at gøre med Albert og hans to håndlangere. Så politiet har gjort to store kup.
I mellemtiden er der kommet besøg på Ulvsborg af Yvonnes far, ingeniør Schmidt, og hans nye kone, miss Morrison, eller fru Schmidt, som hendes nye navn er. Der er godt med natmad og både Jan og Erling tager godt for sig af retterne. Og de to unge par fester til den lyse morgen.

Jan-bøgerne er ublu reklame for civilingeniører, hvis bedrifter ude i verden danskerne kan være stolte over. Modsat danskere, som er spioner for fremmede lande for de er de værste usselrygge.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Grafisk, 1977.

Description

Detektivfortælling.

Language

Original language

Danish

Original publication date

1954

Physical description

99 p.; 20.3 cm

ISBN

8742934443 / 9788742934449

Local notes

Omslag: Ernst Køhler
Omslagslayout: Per Bøgh
Omslaget viser en dreng, der er ved at krybe gennem en nedstyrtet bygning
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Grafisk Forlag Jan-bøgerne, bind 29
Side 21: Små jordlopper af dit format kan kun klare sig en vis tid i denne verden.
Side 68: Ingeniør Schmidt, flyvetur til Johannesburg, Orloff-diamanten, verdensjournalisten, den yndige englænderinde miss Morrison.
Side 79: Jan overgiver sig aldrig!

Series

Pages

99

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 1.1036 seconds