Status
Available
Call number
Library's review
Europa, middelalder og nazitid
En tavs skikkelse sidder bænket i en kro og hører på fulde folks dumme bemærkninger om de "magiske" kræfter ved tyvefingre, varmt morderblod og lignende tryllemidler. En bøddel i middelalderen og en bøddel i 1930'ernes Tyskland. Nazisterne underholdes af en
Det afsløres at den ene og den anden bøddel er den samme mand og han såmænd har levet endnu mange år før det, for det var også ham, der korsfæstede Kristus. Det er en lidt overtydelig symbolik, men til gengæld godt set af Lagerkvist at nazister er som skabt til at give bødler overarbejde.
Jeg har fornylig læst en lille bog om den historiske person Jesus og en af gåderne er: For hvilke forbrydelse blev Jesus straffet, for korsfæstelse var ikke for hvem som helst.
En tavs skikkelse sidder bænket i en kro og hører på fulde folks dumme bemærkninger om de "magiske" kræfter ved tyvefingre, varmt morderblod og lignende tryllemidler. En bøddel i middelalderen og en bøddel i 1930'ernes Tyskland. Nazisterne underholdes af en
Show More
negerorkester, der spiller jazz, hvilket er fint, men de må ikke få lov at spise sammen med gæsterne. Der udbryder slagsmål og skyderi og orkesteret tvinges til at spille videre.Det afsløres at den ene og den anden bøddel er den samme mand og han såmænd har levet endnu mange år før det, for det var også ham, der korsfæstede Kristus. Det er en lidt overtydelig symbolik, men til gengæld godt set af Lagerkvist at nazister er som skabt til at give bødler overarbejde.
Jeg har fornylig læst en lille bog om den historiske person Jesus og en af gåderne er: For hvilke forbrydelse blev Jesus straffet, for korsfæstelse var ikke for hvem som helst.
Show Less
Genres
Collection
Publication
Kbh. 1966 103 s. 2 udg. Tranebog T180
Description
Symbolsk novelle, der sammenstiller middelalderlige og moderne former for barbari.
User reviews
LibraryThing member PaulDalton
Per Lagerkvist won the Nobel prize for literature in 1951 primarily on the strength of the novels 'Barabbas' and 'The Dwarf.'
This novella - 'Bøddelen' / 'The Hangman' or 'The Executioner' - was first published in 1933. The Danish translation I read is from 1945. As far as I can make out it has
The novella is in two halves. The first section takes place in a tavern in Europe sometime during the Middle Ages where a group of drinkers share stories about the dark powers said to be connected with executioners and with the ground on which gallows have been constructed.
The second section takes place in a jazzclub, presumably in Germany in 1933 or just prior to 1933, patronized primarily by supporters of the National Socialists. The drinkers are talking about the necessity of using violence to achieve their political goals. All those who oppose National Socialism must be annihilated in order to ensure the ultimate victory of Nazism.
In both sections, an executioner is silently drinking and listening to the conversations taking place around him. The other guests ascribe him special powers (in the first section) or a special status (in the second).
Lagerkvist shows that it is not the executioners themselves who have chosen to become Lords of Violence, but rather human beings that glorify the use of violence and create a meta-myth about the function of 'The Executioner' in society.
The first section is very well done, as are the final pages of section two where the executioner finally breaks his silence.
This novella - 'Bøddelen' / 'The Hangman' or 'The Executioner' - was first published in 1933. The Danish translation I read is from 1945. As far as I can make out it has
Show More
never been translated to English.The novella is in two halves. The first section takes place in a tavern in Europe sometime during the Middle Ages where a group of drinkers share stories about the dark powers said to be connected with executioners and with the ground on which gallows have been constructed.
The second section takes place in a jazzclub, presumably in Germany in 1933 or just prior to 1933, patronized primarily by supporters of the National Socialists. The drinkers are talking about the necessity of using violence to achieve their political goals. All those who oppose National Socialism must be annihilated in order to ensure the ultimate victory of Nazism.
In both sections, an executioner is silently drinking and listening to the conversations taking place around him. The other guests ascribe him special powers (in the first section) or a special status (in the second).
Lagerkvist shows that it is not the executioners themselves who have chosen to become Lords of Violence, but rather human beings that glorify the use of violence and create a meta-myth about the function of 'The Executioner' in society.
The first section is very well done, as are the final pages of section two where the executioner finally breaks his silence.
Show Less
Language
Original language
Swedish
Physical description
103 p.; 18.5 cm
Local notes
Omslag: Freddy Pedersen
Omslaget viser en alvorligt udseende mand
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Bödeln" af Asmund Rostrup
Gyldendals Tranebøger, bind 180
Forrest i dette eksemplar står Tove Søby på titelbladet.
Side 11: Det er så sandt som at jeg sidder her og fortæller det.
Side 24: Det sukkede og stønnede i sværdet, da han kom til at røre det. Det betyder at han skal dø for bøddelsværd.
Side 36: Tju du med måde! Bedst som det er, har du ingen hals at drikke dig fuld med kanske.
Side 39: Kvindfolk kan man ikke få straffet, hverken i denne verden eller i næste.
Side 49: Tror du jeg behøver at spille falsk for at lokke dine usle bondeskillinger fra dig! De triller lige ned i min lomme, for de kan ikke li lugten i dine dumme bukser.
Side 63: Min søn vil vist forfærdelig gerne gøre Deres bekendtskab. Han er en stor beundrer af blodsudgydelse, det kære barn!
Side 63: Vold er den højeste form for menneskehedens ikke blot fysiske men også åndelige kræfter! Det er et faktum, som takket være os endelig er blevet fuldstændig klarlagt. Og enhver som tror noget andet agter vi at overbevise netop ved anvendelse af denne samme vold, og så kommer han sikkert til at tro på den.
Side 64: Vi agter at stille det som et uafviseligt krav at alle anderledes tænkende kastreres! Det er en simpel nødvendighed for at befæste vore idéers sejr. De kan da ikke forlange at vi skal tillade denne smitte at brede sig til de kommende generationer.
Side 65: Har De været med til en regulær prygling af opsætsige som vi ordner den slags hos os! Det er virkelig det mest opløftende skuespil man kan tænke sig, siger jeg Dem. Det er, som var man med til at opdrage menneskeheden til et højere liv, en forædling.
Side 65: Det er sket vi har kunnet omvende folk på opimod firsindstyve år, når vi blev ved længe.
Side 66: Klasser! Der findes ingen klasser mere! Det er jo det, der er det storslåede og mærkelige i det, der er sket! Der er kun dem, der tænker som vi, og en del der sidder inde og just er i færd med at lære at tænke som vi. Og de som blir tilovers af dem, de vil med sikkerhed ha lært det.
Side 67: Det er som en fælles andagt, og mange står ret, mens de venter på de omvendtes stønnen, en sådan ærefrygt føler de overfor det, som foregår i det skjulte med deres race. Det er et patetisk skuespil, simpelthen. Noget sådant kan kun tænkes hos os. Vi ligner intet andet folk på jorden! Ikke en smule!
Side 67: Man kan ikke forlange, at vort folk skal dyrke en gud, der også anvendes af andre, mindreværdige racer. Vort folk er meget religiøst, men det fordrer en gud for sig selv! Forestillingerne om en fælles gud er en åben forhånelse mod hele vor anskuelse og vil blive straffet på nu for alle forbrydelser sædvanlige måde.
Side 70: Selvfølgelig skal vi ha krig! Krig er sundhed! Et folk som ikke vil ha krig er et sygt folk!
Side 70: Freden er noget for spædbørn og syge, de trænger til fred. Men ikke et sundt, fuldvoksent menneske!
Side 70: En skyttegrav er det eneste sted hvor et ordentligt mandfolk kan leve. Man burde bo i skyttegrave også i fredstid og ikke i huse, de gør bare folk pylrede.
Side 71: Man ved, hvad en krig er for noget, men et folk i fred trues af alle mulige ukendte farer.
Side 71: Man må bort fra den skæbnesvangre blødagtighed! Børnene skal opdrages til krigen. Når de lærer at gå skal de lære det i militær forstand, og ikke som det passer deres mødre!
Side 73: Det er lykkeligere for et folk at blive udryddet, end at leve uden at opleve dette!
Side 73: Det er ganske nødvendigt at menneskeheden efter en tid tilintetgør det, den har skabt. Ellers mangler det rette barnesind. Og nedriven er betydningsfuldere end den simple, rent vanemæssige opbyggen. Det er de store, stolte tidhverv!
Side 74: Altid vil der eksistere små sejge arbejdsmyrer, som bygger op på verden, det behøver man ikke at bekymre sig for. Men de dristige ånder, som i eet strøg udsletter vor lille legetøjsverden, så man kan ta fat fra bunden igen, de er sjældne og kommer kun når vi fortjener dem.
Side 75: Hil morderne! Hil morderne!
Side 76: Negerorkesteret faldt ind igen med mer jazz.
Side 89: Fra tidernes gry har jeg skøttet mit hver, og før jeg bliver færdig med det, går en tid vel endnu. Årtusinder glider bort, slægt blir til og slægt forsvinder igen i natten, men jeg består, selv om de falder, og ser mig blodbestænkt om efter dem, jeg alene kan ikke ældes. Trofast følger jeg menneskers vej, og ingen sti de har vandret er så lønlig, at jeg ikke der har rejst et rygende bål og fugtet dens sted med blod. Jeg var med jer fra begyndelsen og skal følge jer, til jer tid er ude. Da I første gang vendte blikket mod himmelen og anede gud, slagtede jeg en broder for jer og ofrede ham. Jeg mindes end de stormfyldte træer som og ildskæret, der flakkede over jere ansigter, da jeg rev det ud, hans hjerte, og kastede det i luerne. Fra da af er ofret mange, til guder og djævle, til himmel og afgrunde, skyldige og uskyldige i uoverskuelig flok. Folkeslag udslettet fra jorden, riger er knust og lagt øde. Alt dette forlangte I af mig.
Side 90: Profeter og frelsere har jeg rejst kætterbålet, og nedsænket menneskets liv i nat og i mørke. Det har gjort for jer.
Side 90: Endnu kalder man mig, og jeg kommer. Jeg ser ud over landene, -- jorden ligger i feber, i rummene genlyder skrig af syge fugle. Da er det ondes brunsttid inde! Da er det bøddeltid!
Side 94: Han kaldte sig Messias og havde prædiket fred på jorden og var dømt for det.
Side 101: Jeg er jeres Kristus, med bøddelmærket på min pande! Sendt her ned til jer! Til strid på jorden og det onde til velbehag! Jeres Gud har I selv gjort til sten. Han er død nu for længe siden.
Omslaget viser en alvorligt udseende mand
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Bödeln" af Asmund Rostrup
Gyldendals Tranebøger, bind 180
Forrest i dette eksemplar står Tove Søby på titelbladet.
Side 11: Det er så sandt som at jeg sidder her og fortæller det.
Side 24: Det sukkede og stønnede i sværdet, da han kom til at røre det. Det betyder at han skal dø for bøddelsværd.
Side 36: Tju du med måde! Bedst som det er, har du ingen hals at drikke dig fuld med kanske.
Side 39: Kvindfolk kan man ikke få straffet, hverken i denne verden eller i næste.
Side 49: Tror du jeg behøver at spille falsk for at lokke dine usle bondeskillinger fra dig! De triller lige ned i min lomme, for de kan ikke li lugten i dine dumme bukser.
Side 63: Min søn vil vist forfærdelig gerne gøre Deres bekendtskab. Han er en stor beundrer af blodsudgydelse, det kære barn!
Side 63: Vold er den højeste form for menneskehedens ikke blot fysiske men også åndelige kræfter! Det er et faktum, som takket være os endelig er blevet fuldstændig klarlagt. Og enhver som tror noget andet agter vi at overbevise netop ved anvendelse af denne samme vold, og så kommer han sikkert til at tro på den.
Side 64: Vi agter at stille det som et uafviseligt krav at alle anderledes tænkende kastreres! Det er en simpel nødvendighed for at befæste vore idéers sejr. De kan da ikke forlange at vi skal tillade denne smitte at brede sig til de kommende generationer.
Side 65: Har De været med til en regulær prygling af opsætsige som vi ordner den slags hos os! Det er virkelig det mest opløftende skuespil man kan tænke sig, siger jeg Dem. Det er, som var man med til at opdrage menneskeheden til et højere liv, en forædling.
Side 65: Det er sket vi har kunnet omvende folk på opimod firsindstyve år, når vi blev ved længe.
Side 66: Klasser! Der findes ingen klasser mere! Det er jo det, der er det storslåede og mærkelige i det, der er sket! Der er kun dem, der tænker som vi, og en del der sidder inde og just er i færd med at lære at tænke som vi. Og de som blir tilovers af dem, de vil med sikkerhed ha lært det.
Side 67: Det er som en fælles andagt, og mange står ret, mens de venter på de omvendtes stønnen, en sådan ærefrygt føler de overfor det, som foregår i det skjulte med deres race. Det er et patetisk skuespil, simpelthen. Noget sådant kan kun tænkes hos os. Vi ligner intet andet folk på jorden! Ikke en smule!
Side 67: Man kan ikke forlange, at vort folk skal dyrke en gud, der også anvendes af andre, mindreværdige racer. Vort folk er meget religiøst, men det fordrer en gud for sig selv! Forestillingerne om en fælles gud er en åben forhånelse mod hele vor anskuelse og vil blive straffet på nu for alle forbrydelser sædvanlige måde.
Side 70: Selvfølgelig skal vi ha krig! Krig er sundhed! Et folk som ikke vil ha krig er et sygt folk!
Side 70: Freden er noget for spædbørn og syge, de trænger til fred. Men ikke et sundt, fuldvoksent menneske!
Side 70: En skyttegrav er det eneste sted hvor et ordentligt mandfolk kan leve. Man burde bo i skyttegrave også i fredstid og ikke i huse, de gør bare folk pylrede.
Side 71: Man ved, hvad en krig er for noget, men et folk i fred trues af alle mulige ukendte farer.
Side 71: Man må bort fra den skæbnesvangre blødagtighed! Børnene skal opdrages til krigen. Når de lærer at gå skal de lære det i militær forstand, og ikke som det passer deres mødre!
Side 73: Det er lykkeligere for et folk at blive udryddet, end at leve uden at opleve dette!
Side 73: Det er ganske nødvendigt at menneskeheden efter en tid tilintetgør det, den har skabt. Ellers mangler det rette barnesind. Og nedriven er betydningsfuldere end den simple, rent vanemæssige opbyggen. Det er de store, stolte tidhverv!
Side 74: Altid vil der eksistere små sejge arbejdsmyrer, som bygger op på verden, det behøver man ikke at bekymre sig for. Men de dristige ånder, som i eet strøg udsletter vor lille legetøjsverden, så man kan ta fat fra bunden igen, de er sjældne og kommer kun når vi fortjener dem.
Side 75: Hil morderne! Hil morderne!
Side 76: Negerorkesteret faldt ind igen med mer jazz.
Side 89: Fra tidernes gry har jeg skøttet mit hver, og før jeg bliver færdig med det, går en tid vel endnu. Årtusinder glider bort, slægt blir til og slægt forsvinder igen i natten, men jeg består, selv om de falder, og ser mig blodbestænkt om efter dem, jeg alene kan ikke ældes. Trofast følger jeg menneskers vej, og ingen sti de har vandret er så lønlig, at jeg ikke der har rejst et rygende bål og fugtet dens sted med blod. Jeg var med jer fra begyndelsen og skal følge jer, til jer tid er ude. Da I første gang vendte blikket mod himmelen og anede gud, slagtede jeg en broder for jer og ofrede ham. Jeg mindes end de stormfyldte træer som og ildskæret, der flakkede over jere ansigter, da jeg rev det ud, hans hjerte, og kastede det i luerne. Fra da af er ofret mange, til guder og djævle, til himmel og afgrunde, skyldige og uskyldige i uoverskuelig flok. Folkeslag udslettet fra jorden, riger er knust og lagt øde. Alt dette forlangte I af mig.
Side 90: Profeter og frelsere har jeg rejst kætterbålet, og nedsænket menneskets liv i nat og i mørke. Det har gjort for jer.
Side 90: Endnu kalder man mig, og jeg kommer. Jeg ser ud over landene, -- jorden ligger i feber, i rummene genlyder skrig af syge fugle. Da er det ondes brunsttid inde! Da er det bøddeltid!
Side 94: Han kaldte sig Messias og havde prædiket fred på jorden og var dømt for det.
Side 101: Jeg er jeres Kristus, med bøddelmærket på min pande! Sendt her ned til jer! Til strid på jorden og det onde til velbehag! Jeres Gud har I selv gjort til sten. Han er død nu for længe siden.
Similar in this library
Pages
103
DDC/MDS
| 839.73 |