Jan Lööfs serier, bind 1

by Jan Lööf

Hardcover, 2011

Status

Available

Library's review

Indeholder "Indledning", "Slægtsforskning", "Fantasi", "Reklametegninger", "Pladeomslag", "Ville", "Felix på Store Abeø", "Felix og tidsmaskinen", "Felix og det store oprør".

"Indledning" handler om opvæksten og om at computere nu har gjort at FOTOGRAFIET LYVER ALTID! - illustreret af et
Show More
billede af Jan Lööf sammen med Albert Einstein. Han spiller saxofon og på side 8 er der et billede af en subkontrabas-sax. På youtube kan man finde klip med folk, der spiller på sådan en. Joken er at den kan spille alle skalaer også richter-skalaen for det er noget af en kælderbas, den leverer. Saxofonen blev opfundet af Adolphe Sax præcis hundrede år før Jan Lööf blev født. Han karakteriserer sig selv som en mislykket jazzmusiker, der forsørger sig ved at lave børnebøger.
"Slægtsforskning" handler om hans forfædre. Hvis man går fire led tilbage, er det hundrede år. 40000 slægtsled, så er man en million år tilbage og forfædrene ligner nok mere aber end mennesker.
"Fantasi" handler om at alle mennesker har fantasi. Han forestiller sig at det er som en skrotkirkegård, hvor man kan finde alt muligt og sætte det sammen til hvadsomhelst, fx en skrotskulptur a la Arcimboldo, som malede portrætter, der bestod af frugter eller fisk, når man kom tæt på.
"Reklametegninger" handler om at Jan Lööf kun har lavet en eneste reklametegning i sit liv.
"Pladeomslag" handler om pladeomslag som han laver for sit eget band, The Swingsters, der spiller en slags New Orleans fra Vestindien. Der er også en pladeomslag for Sumpfeber, som er ret populært hos børn, måske fordi der sidder en på lokum og under røret sidder en krokodille og spiser lortet.
"Ville" handler om en serie, som han lavede ved at sidde i Grækenland og sende en side hjem om ugen. Så der er mildt sagt ikke noget ensartet farveskema. Alle originaltegninger er væk, men Krister Broberg har tryllet og skannet sider fra et gammelt album og restaureret dem digitalt.
Vilhelm Karlsson - kaldet Ville - er arbejdsløs akademiker med ambitioner om at blive forfatter, men indtil videre bliver han forsørget af kæresten, som er danserinde. Det er sommeren 1976 og et par lidt mærkelige mænd fra Jehovas Vidner ringer på og forsøger at hverve ham, men han verfer dem af. Nede på gaden bliver den ene af dem kørt over. Den anden tager ham med for at forhindre at nogen opdager at de er robotter. De hedder R-17 og R-16. Politiet undrer sig over at den tilskadekomne ikke er dukket op på en skadestue og forhører Ville. De vil holde på ham i 6 timer bare for at være på den sikre side, men en gut kaldet "katten" hjælper ham til flugt. Robotterne tager ham med til deres leder, der er et rumvæsen, der har planer for ham. Ville får rådighed over en flyvende tallerken og skal bruge den til at stoppe den dårlige udvikling med krig, ufred, ulighed og rovdrift på jordens ressourcer. Der er ingen instrukser udover brugsanvisning til tallerkenen. Ville tager til Månen (hvilket kun tager tre timer) og tænker over sagerne. Han parkerer den flyvende tallerken over Rigsdagen og beordrer statsminister Palme ombord. Han fortæller at rumvæsenerne ikke vil bruge vold. Og han fortæller om sine krav og de bliver via Palme kommunikeret til det svenske folk. Ikke alle er tilfredse og blandt det gamle samfunds "Støtter" er der et par stykker, der fatter en plan om at kidnappe kongen og derved tvinge rumvæsenerne til vold. Som sagt så gjort. Olof Palme og Carl XVI Gustaf Folke Hubertus er ude i en lille robåd for at kunne snakke i fred og en frømand vipper båden rundt og kidnapper kongen. En helikopter samler offer og kidnapper op. Ville må på banen og han og Palme sporer forbryderne med hjælp fra rumskibets computer. De finder helikopteren og en dreng viser dem, hvor mændene forsvandt hen. Disse er ved at reparere deres ubåd, så Palme skynder sig i land for at alarmerere myndighederne fra havnekontoret. Her venter to af skurkene, så Palme bliver også taget til fange. Skurkene synes at rumvæsener, der vil frelse os fra os selv, er en syg ide og passer lidt for godt til socialdemokrater og kommunister. De kan se at rumskibet står forladt i nærheden og lederen Rundkvist går ombord. Drengen opdager en fjernbetjening og trykker på start. Rundkvist bliver tumlet lidt rundt og er bevidstløs, da de kalder rumskibet tilbage. De binder ham og lægger ham på taget af politistationen. Palme og kongen er blevet bortført af ubåden. Ville gætter på at den måske kommer fra Stavanger og er brugt til det norske olieeventyr? Han tager dertil og overhører Odd Haugen snakke om Rundkvist på sit kontor. Haugen har også en gammel ubåd, Trieste, liggende. Måske skal den bruges som fængsel for kongen og Palme? Haugen overrasker Ville og da han er opfinder, morer han sig med at lave en slags musefælde, hvor Ville skal sidde til han er mør. Der er lidt Storm-P maskine over den og den går da også i stykker og slår opfinderen ud. Ville gemmer sig i Trieste og imens kommer den anden ubåd med Palme og Kongen. De bliver puttet ned i Trieste, hvor Ville jo allerede sidder. Trieste bliver bugseret ud på 300 meters dybde i et norsk oliefelt. Efter nogle timer kommer en frømand forbi og saver stålwiren over, så Trieste stiger op til overfladen. Et svensk skib observerer den og samler de tre op. Odd og en anden af skurkene opdager det og entrer skibet fra en helikopter. Skibet sejler med svenske pensionister og kaptajnen er ikke den store helt. Men de får hjælp af nogen om bord og overmander skurkene. Hjælperen viser sig at være "drengen" fra havnen. Han er faktisk 56 år gammel og blev født for 1365 år siden. Kongen og Palme går fra borde og Kongen får et lift til Stockholm med nogle svenske småsvindlere. Ville får en tur til bagsiden af Månen, hvor der er et kæmpestort 6000 år gammelt rumskib i kredsløb. Ville bliver ført ind foran lederne af missionen og de fortæller at deres computer mener at man skal give menneskene 50 mere i fred, før man evt skal blande sig. De fryser Ville ned, men "drengen" hjælper ham. Han er blevet sat af i oktober 1975, dvs et halvt år tidligere end starten på historien. Han forsøger at forklare folk, hvad der er sket, men ender på et sindssygehospital. Hans kæreste kommer på besøg og er meget forstående. Og foreslår ham at gøre noget, fx ved at stemme på Palme ved det kommende valg!
"Felix på Store Abeø" handler om at bygge en lille båd udfra en bus. Felix møder en papegøje i sit fugleneg. Den hoster, så han tager den med til dyrlægen. Det er en talende papegøje, der fortæller at hun hedder Sare og bor på Store Abeø i Stillehavet og gerne vil hjem. Hun fortæller også at en fyr som kaldes Stråhatten og hans to gorillaer er ude efter hende. Hendes herre hedder Kaptajn Karlsson og han er blevet anbragt på en øde ø af Stråhatten og dennes chef Kaptajn Lurifax. Stråhatten og de to gorillaer truer dyrlægen og Felix, men Sara gemmer sig i Felix' hat. De to bliver taget med ombord i Lurifax' skib, der ligger i havnen. Felix får Sara og en sort dreng - Johan - med på at flygte fra skibet. Det lykkes, men doktoren bliver ombord og skibet sejler. Gode råd er dyre, men de finder en bunke skrot og bygger en båd. De kommer ud for en storm og skibet bliver svært beskadiget. En venlig fyrmester hjælper dem med at bruge en gammel bus som ekstra dele til skibet. Efter fem ugers rejse når de frem til øen Kolagutti tæt på Store Abeø. Her finder de Kaptajn Karlsson, som er blevet reddet fra den øde ø af de flinke indfødte på Kolagutti. En spion melder at Kaptajn Lurifax har lavet en hel hær af gorillaer og vil erobre alle øer i hele stillehavet. Spionen melder også at Lurifax sætter alle i spjældet, hvis de ikke er enige med ham og dyrlægen sidder der allerede. Felix og Kaptajn Karlsson tager over til Store Abeø med busbåden. De har aftalt at de andre skal komme til hjælp hvis de ikke er tilbage inden to dage. Det er fint, for de bliver opdaget og fængslet lige med det samme. Karlsson bryder væggen ned til nabocellen, hvor de finder dyrlægen. Vagten er ikke så klog, så de narrer ham og slipper fri. De får også fanget kaptajn Lurifax og når de har fået ham overgivet til politiet vil Karlsson ud på havet igen. Og dyrlægen og Felix drager af i busbåden.
"Felix og tidsmaskinen" handler om at Felix i en togkupe møder en professor Propp og hans meget stærke tjener Robert. Efter at have flyttet lidt på lokomotivet, der var afsporet, dratter Robert om. Det er ikke så alvorligt, for Robert er en robot og skal bare have udskiftet en transistor, så er den klar igen. Propp viser Felix rundt i sit værksted og viser ham planerne for en tidsmaskine, han har bygget. De er farlige at have liggende fremme, så Propp brænder dem. Desværre udspionerer to skurke dem fra en helikopter. Propp og Felix tager til Rhodos i år 500 før Kristus, så Propp kan møde videnskabsmanden Telephatos, der boede i toppen af Kolossen på Rodos. Mens de er væk, bortfører de to skurke Robert og kaster ham i et vandbassin, så han kortslutter. Heldigvis bliver han fundet af et par drenge, der skiller ham ad, tørrer delene og sætter dem sammen igen. Han sørger for at blive ladet godt op for så tænker han bedst. Skurkene har fjernet tidsmaskinen! Robert forklæder sig som menneske og opsøger Interpol, hvor han finder billeder af brødrene Brax, der er tidligere falskmøntnere og nu er cirkusdirektører. Han opsøger cirkus og gemmer sig hos løven til om natten. Han sniger sig ud om natten og opdager at deres kæmpeabe også er en robot. De bruger tidsmaskinen til at røve lidt penge fra nationalbanken. Propp ringer hjem fra Rhodos og de driller ham med at hans tjener er endt som gammelt skrot. Men tjeneren er jo lige i nærheden og sender i stedet de to til Rhodos. Her er Felix og Propp havnet i fængsel, så de bliver alle fire solgt som slaver til rigmanden Leonides. Brødrene Brax bliver sat til at gøre tjeneste i stalden og Felix og Propp bliver galejslaver. Robert sender en kvik abe ned til dem, så de slipper fri. De flygter fra skibet, som ender med at gå på grund, hvilket Leonides er utilfreds med. Aben, Felix og Propp får hjælp af en søjlehelgen Simon til at gemme sig. Leonides giver ikke op og bruger sin løve til at finde dem med, men helgenen har en reserveudgang og en lille båd, som de låner. Leonides tvinger sandheden ud af helgenen, men Felix, Propp og aben slipper alligevel væk og klatrer op til toppen af Kolossen på Rhodos. Her har Telephatos indrettet sin laboratorium. Propp og Telephatos ligner hinanden på en prik og Propp bygger et teleskop til Telephatos, der ellers har klaret sig med en kikkert. Leonides finder dem igen og forsøger at sulte dem ud ved at fange ørnen Argus, der ellers køber ind for Telephatos. Brødrene Brax hjælper ham og de fanger den let. Telephatos har tegningerne til en autogiro og et stort lager af hvadsomhelst. Telephatos kan endda lave jern ud af sand og vand. Autogyroen bliver bygget og virker perfekt i første forsøg. De bortfører Leonides, der overgiver sig og frigiver dem. Han spiller tennis, men Telephatos er bedre. De vender hjem igen, men Brødrene Brax vil gerne blive. Vel hjemme tænker Felix at cirkus ville gå bedre hvis man kunne vise en Tyrannosaurus Rex frem. Felix bliver sendt tilbage til Mesozoisk tid. Han bygger en lille hytte ovenpå et skildpaddeskjold, men om natten rejser skildpadden sig og går ud i en ørken. Felix møder fodspor af mennesker. Men han bliver også bortført af en stor øgle, der anbringer ham i en rede sammen med sine egne unger. En lille dreng finder ham og får hjælp af en anden øgle til at få ham ned. Felix kommer med drengen hjem og hilser på forældrene. Drengens far viser ham hvor der er en Tyrannosaurus Rex rede med æg i. Det lykkes Felix at nappe et æg. Det vejer 52 kilo. Og bliver lagt til klækning, da han kommer tilbage til Propp. Drengens far er kommet med til nutiden og Robert viser ham rundt i byen, lærer ham at spise is og tale. Øglen bliver klækket ud og vokser meget hurtigt. Robert tager sig af den og opdager at den ingen tænder har, så han laver et gebis til den.En konkurrerende cirkusdirektør von Hetzen kommer på besøg og får lokket ud af Propp at tænderne er fup. Von Hetzen får sin klovn til at søge job ved Propp. Han hælder klister op til øglen inden dens store glansnummer, så tænderne klistrer sammen og gebisset falder ud. Stor fiasko. Eller stor succes, for det gav masser af omtale, men vildmanden vil ikke optræde mere, så han slår både tidsmaskinen og Robert i stykker og går sin vej. Han tænker dog at komme tilbage, når maskinen er blevet ordnet igen.
"Felix og det store oprør" handler om at Felix leder efter en vildmand fra mesozoisk tid, der er gået fra det cirkus, hvor han ellers optrådte med en kæmpeøgle. Vildmanden finder et museum og lægger sig til at sove i et udstillet indianertelt. Politiet bliver tilkaldt, men de kender ham fra cirkus og synes bare at han skal få noget ordentligt tøj på. Så han bliver sendt til en tøjbutik og de synes han måske skulle klippes og barberes, så han ender med at se helt normal ud omend med en lidt kraftig muskulatur. På en bar bliver han kontaktet af et par mænd, der foreslår ham at tjene penge på boksning. Han skal bare kunne gå i gulvet på en naturlig måde. Han bliver matchet mod Big Bill og ideen er at de to mænds chef holder 50.000 på Bill. Imidlertid skælder Bill ud på vildmanden og får en på kajen som tak. Så chefen har spildt 50.000 og sender vildmanden ned i kælderen med en faldlem. Senere kommer Felix og leder efter vildmanden, men han er for let til faldlemmen. Felix skubber først chefen og så dennes hjælper ned i kælderen, hvor vildmanden tager sig af dem. Men han ved ikke hvor udgangen er, så de snører ham i første omgang. Chefen kan dog ikke tåle at være spærret inde i en elevator, så vildmanden slår hul på den og de to bliver fine venner. Chefen viser vildmanden rundt på den "privatskole" han driver. Her uddannes kriminelle og da de får fat på Felix får han også et tilbud om en uddannelse, for de tør ikke slippe ham fri. Felix forsøger da også at stikke af, men vildmanden fanger ham igen. Det virker på chefen, som om de to havde mulighed for at stikke af, men ikke benyttede den. Så de er til at stole på og han har brug for hjælp til at få sin fætter Herman fri fra fængsel. Felix bliver smuglet ind i fængslet med en kuffert fuld af dynamit, Herman sprænger fængselsmuren og de bliver samlet op af chefen i en ubåd. Herman får sin gamle uniform og yndlingscigarer og er glad igen. En fiskekutter får ubåden i nettet og putter den ned i lasten. De gætter på at folkene i ubåden er forbrydere og alarmerer havnepolitiet. Vildmanden slår hul i skibssiden, så de overtager havnepolitiets båd og flygter. Politiet er ikke nemme at narre, men tilfældigt er Robert på færde ved havnen for at hente to bøfler til cirkusset og han hjælper dem med at flygte. Felix indstiller professor Propps tidsmaskine og sender vildmanden hjem igen. Imens har chefen og Herman gemt sig i en mekanisk kæmpeabe. Det opdager politiet og efter at Felix er kommet med, flygter de andre i aben. Det ender med at militæret bliver tilkaldt og de sprænger aben i luften, mens den er på vej ned i en kloak. De tre er dog kommet i sikkerhed og går hen til "privatskolen", hvor der viser sig at være sommerferielukket. Herman har en hemmelig plan om at hjælpe en ø, San Fernando, med at omstyrte diktatoren Ortega vha sin brors forbindelser til våbenhandlere. Både San Fernandos hær, flyvevåben og ledelse er lidt rustne. Felix og Herman tager fine billeder af alle militæranlæg fra en flyver. General Diego forsøger at få den skudt ned, men der er stadig kun øvelsesgranater i. Læreren i maskeringskunst hedder Alex og han bliver sammen med Felix sendt til San Fernando under dække af at være arkæologer. Politichefen, Oberst Conrad, er lidt kvikkere end Diego. Modstandsbevægelsen (SFUOB (San Fernandos Underjordiske Oprørs-Bevægelse)) har smuglet våben ind i landet skjult i "arkæologernes" bagage. Ortegas gartner er en af lederne. SFUOB stoler ikke på "arkæologerne" og tager dem til fange. De kommer dog fri og kommer tilbage til byen. Her er der en stor velarrangeret spontan demonstration til støtte for Ortega. En enkelt plakat har dog en anden ordlyd og Oberst Conrad får fundet ejermanden. Denne bliver pint ved at sidde bundet til en stol, mens han ikke får mad og bare må se på at Ortega spiser. Felix får skåret mandens reb over, så han kan flygte. Felix og Alex får også gravet en gang ind til den nye nationalbanks kælder. En par soldater, der skal holde øje, bliver narret til at hjælpe med at tømme banken og guldet bliver gemt i en bunke jord i Ortegas egen have. Ortega bliver rasende og bange, da kuppet bliver opdaget. Felix ringer direkte til Diego og skræmmer ham, så han vil flygte i et af flådens krigsskibe. Conrad opdager det, men kan ikke gøre så meget, for i det samme lander Herman og hans folk med faldskærm og afsætter Ortega. Denne når dog at flygte, men han beder de forkerte om hjælp. De to oprørsledere, Juan og Carlos, bliver valgt som nye præsidenter ved lodtrækning. Conrad og Diego prøver at beskyde byen fra krigsskibet, men kanonen eksploderer og skibet ender sikkert med at synke. Chefen er også lidt misfornøjet, for han har finansieret oprørernes våben, men San Fernando har brug for hver en øre selv.

Nogle af hans bemærkninger til Felix-albummene minder om bemærkninger i en Monty Python tegnefilmsbog Animations of Mortality, hvor tegnefilm foregår bedst i højt græs eller mørke, så man kan spare på animationen.
Show Less

Genres

Publication

Frederiksberg : Cobolt, 2011.

Language

Original language

Swedish

Physical description

192 p.; 29.4 cm

ISBN

9788770854238

Local notes

Omslag: Jan Lööf
Omslaget viser Jan Lööf siddende ved sit skrivebord omgivet af sine figurer
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Jan Lööf's Serier Volym Ett" af Jens Peder Agger, Ida Elisabeth Hammerich
Side 82: Jeg blev nødt til at henlægge handlingen til en ørken, så jeg slap for at tegne baggrunde. Der kan man jo nøjes med en enkelt linje til at markere horisonten. På et senere tidspunkt blev det Nordpolen der reddede mig, for der er alting jo hvidt.

Pages

192

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.1985 seconds