Status
Available
Library's review
Danmark, ca 1900-1923
Erik Poulsen er fattig men flittig. Han læser til ingeniør og professor Dickmann skaffer ham et treårigt stipendium, så han kan blive ved med at læse, selv om hans midler er små. Han lejer et værelse ved ægteparret Lindberg og forelsker sig i deres datter. Han tager
Han er ikke helt dum, så han laver nogle guldbarrer til sig selv og omsætter dem til papirer og jord. Han siger sin stilling op og køber blandt andet Rønninggaard. Nu burde han jo bare have holdt mund og levet lykkeligt til sine dages ende, men nej, han vil også anerkendes for sin opdagelse, så han opsøger sin tidligere lærer, Dickmann, der dog ikke tror på ham. Klog af skade opsøger han banken og beviser med et forsøg at han kan lave vismut om til guld. Han sender også en fransk artikel om opdagelsen til sin trykker. Han bliver kaldt til et møde hos Konselspræsident og Indenrigsminister Hjelm-Asborg-Hjelmstierne, hvor han bliver foreholdt hvorledes verdens betalingsmidler og hele økonomi vil gå til grunde, hvis guld bliver billigt. Erik lader sig ikke true til tavshed, men han er ikke blind for argumentet.
Han diskuterer situationen med sin kone og han bliver også opsøgt af først trykkeren, der beklager at han ikke kan trykke manuskriptet pgra indtrufne omstændigheder og lidt efter kommer politidirektøren og beklager at han har stoppet trykningen, men at Erik skal lade være med at forsøge at offentliggøre opdagelsen ellers ...
Erik overlader sin svigerfar papirer for en million og instruerer ham i at købe jord for dem. Selv tager Erik og hustru til udlandet, men telegraflinierne gløder allerede. I Berlin forsøger Rigskansleren at købe sig til hans opdagelse, men han siger nej. I Paris truer man ham mere direkte og lægger kortene på bordet. Alle lande er underrettet om ham og vil forhindre ham i at offentliggøre opdagelsen.
Han indser at han har været en komplet idiot og at han nu ikke mere kan få opdagelsen ud i verden. Han resignerer og køber en ø, la isla verde, hvor han og konen kan leve i luksus uden at røre en finger og han endda har et mageløst kemisk laboratorium at lege i. Men det er jo kedeligt i længden, så han lader bygge et perfekt, men ganske kostbart skib Chemeia og med en besætning på 18 sejler han og konen havet tyndt. Desværre tæt fulgt af et fransk og et engelsk krigsskib, der holder vågent øje med dem.
Også det er en kende kedeligt og efter at have indviet besætningen i situationen, stikker de med nød og næppe af fra krigsskibene og begiver sig mod sydpolen. Szemsky, som både besætningen og Erik stoler blindt på, får betroet en stor sum penge og kopier af et brev til diverse tidsskrifter for kemi og andre, der muligt kan sprede budskabet. De får kontakt til en hvalfangerbåd, sætter Szemsky ombord på denne og begiver sig selv mod sydpolen. I de egne tilbringer de det næste halve år og sætter så kursen mod nord.
Den første hvalfangerbåd, de støder på, sælger dem gerne kartofler, men prisen på dem og alt andet er røget alvorligt i vejret, for englænderne sender store mængder penge ud. Erik og hans folk får dog ikke lang tid til at spekulere over dette, for de bliver opbragt af et engelsk krigsskib. Erik bliver indsat på en sindssygeanstalt på Shetlandsøerne. Her holdes han i lang tid i isolation, men en dag ser han en anden fange på den daglige udgang. Det er Szemsky. Erik giver tegn til at han selv sidder i celle 13.
Det lykkes for Szemsky at kontakte Erik og lægge en plan for at komme ud. Erik lokker sovemiddel i vagten og den næste vagtpost bliver kloroformeret, men så slipper heldet næsten op. De opdager et kemikalielager og får brygget en portion nitroglycerin, der er stor nok til at sprænge hele anstalten i luften. De overlever og de andre sindssyge, heriblandt en del af deres oprindelige mandskab, slipper fri. Der er dog også flere døde, hvilket Erik ikke er så begejstret over. Hans hustru har dog også overlevet og de finder en båd og slipper væk fra øen. Færøerne er det tætteste venligtsindede område, så de sætter kurs og når frem efter fire dage. Her lykkes det Erik at komme med skib til København efter nogle få måneder. De opdager at der har været krig, men at der nu er faldet ro over landene igen.
Efter krigen vender Erik og hans kone tilbage og finder et Danmark, hvor nye banker er skudt op, baseret på jords værdi i stedet for guld. På pengesedlerne står der fx 100 kvadratcentimeter normaljord. Staten har overtaget ejendomme, hvor ejermanden ikke har gjort indsigelse og Eriks godser er dermed også overgået til andre. I stedet får han som dygtig kemiker overgivet embedet som leder af en kemisk station, der laver jordbundsprøver. Der skal laves mange prøver, for det er jo jorden, der bestemmer værdien af pengesedlerne. Han og konen er meget tilfredse med at klare sig for en lille løn, for sådan var det i starten af deres ægteskab og de har aldrig været lykkeligere.
Bogen udstiller det skøre i at basere noget på gulds værdi. Problemet med at offentliggøre noget, som går Roma midt imod, er jo stadigvæk aktuelt. Se bare på Edward Snowden og Julian Assange. Guldmøntfod eller Gold Standard er en pudsig ting at kigge nærmere på.
Hele bogen er godt tænkt. Det er ingeniøren som vor tids helt. Hans hustru har heller ikke noget andet navn end Fru Poulsen.
Erik Poulsen er fattig men flittig. Han læser til ingeniør og professor Dickmann skaffer ham et treårigt stipendium, så han kan blive ved med at læse, selv om hans midler er små. Han lejer et værelse ved ægteparret Lindberg og forelsker sig i deres datter. Han tager
Show More
eksamen som 24-årig. Han får arbejde på en glas- og porcelænsfabrik, Rønninggaard, og gifter sig med Lindbergs datter. De har det godt og han begynder at eksperimentere for sig selv. Han trækker veksler både på fabrikkens budget og på sin stakkels kones husholdningsbudget, men en dag får han store gennembrud og finder ud af at han kan lave guld udfra vismutnitrat.Han er ikke helt dum, så han laver nogle guldbarrer til sig selv og omsætter dem til papirer og jord. Han siger sin stilling op og køber blandt andet Rønninggaard. Nu burde han jo bare have holdt mund og levet lykkeligt til sine dages ende, men nej, han vil også anerkendes for sin opdagelse, så han opsøger sin tidligere lærer, Dickmann, der dog ikke tror på ham. Klog af skade opsøger han banken og beviser med et forsøg at han kan lave vismut om til guld. Han sender også en fransk artikel om opdagelsen til sin trykker. Han bliver kaldt til et møde hos Konselspræsident og Indenrigsminister Hjelm-Asborg-Hjelmstierne, hvor han bliver foreholdt hvorledes verdens betalingsmidler og hele økonomi vil gå til grunde, hvis guld bliver billigt. Erik lader sig ikke true til tavshed, men han er ikke blind for argumentet.
Han diskuterer situationen med sin kone og han bliver også opsøgt af først trykkeren, der beklager at han ikke kan trykke manuskriptet pgra indtrufne omstændigheder og lidt efter kommer politidirektøren og beklager at han har stoppet trykningen, men at Erik skal lade være med at forsøge at offentliggøre opdagelsen ellers ...
Erik overlader sin svigerfar papirer for en million og instruerer ham i at købe jord for dem. Selv tager Erik og hustru til udlandet, men telegraflinierne gløder allerede. I Berlin forsøger Rigskansleren at købe sig til hans opdagelse, men han siger nej. I Paris truer man ham mere direkte og lægger kortene på bordet. Alle lande er underrettet om ham og vil forhindre ham i at offentliggøre opdagelsen.
Han indser at han har været en komplet idiot og at han nu ikke mere kan få opdagelsen ud i verden. Han resignerer og køber en ø, la isla verde, hvor han og konen kan leve i luksus uden at røre en finger og han endda har et mageløst kemisk laboratorium at lege i. Men det er jo kedeligt i længden, så han lader bygge et perfekt, men ganske kostbart skib Chemeia og med en besætning på 18 sejler han og konen havet tyndt. Desværre tæt fulgt af et fransk og et engelsk krigsskib, der holder vågent øje med dem.
Også det er en kende kedeligt og efter at have indviet besætningen i situationen, stikker de med nød og næppe af fra krigsskibene og begiver sig mod sydpolen. Szemsky, som både besætningen og Erik stoler blindt på, får betroet en stor sum penge og kopier af et brev til diverse tidsskrifter for kemi og andre, der muligt kan sprede budskabet. De får kontakt til en hvalfangerbåd, sætter Szemsky ombord på denne og begiver sig selv mod sydpolen. I de egne tilbringer de det næste halve år og sætter så kursen mod nord.
Den første hvalfangerbåd, de støder på, sælger dem gerne kartofler, men prisen på dem og alt andet er røget alvorligt i vejret, for englænderne sender store mængder penge ud. Erik og hans folk får dog ikke lang tid til at spekulere over dette, for de bliver opbragt af et engelsk krigsskib. Erik bliver indsat på en sindssygeanstalt på Shetlandsøerne. Her holdes han i lang tid i isolation, men en dag ser han en anden fange på den daglige udgang. Det er Szemsky. Erik giver tegn til at han selv sidder i celle 13.
Det lykkes for Szemsky at kontakte Erik og lægge en plan for at komme ud. Erik lokker sovemiddel i vagten og den næste vagtpost bliver kloroformeret, men så slipper heldet næsten op. De opdager et kemikalielager og får brygget en portion nitroglycerin, der er stor nok til at sprænge hele anstalten i luften. De overlever og de andre sindssyge, heriblandt en del af deres oprindelige mandskab, slipper fri. Der er dog også flere døde, hvilket Erik ikke er så begejstret over. Hans hustru har dog også overlevet og de finder en båd og slipper væk fra øen. Færøerne er det tætteste venligtsindede område, så de sætter kurs og når frem efter fire dage. Her lykkes det Erik at komme med skib til København efter nogle få måneder. De opdager at der har været krig, men at der nu er faldet ro over landene igen.
Efter krigen vender Erik og hans kone tilbage og finder et Danmark, hvor nye banker er skudt op, baseret på jords værdi i stedet for guld. På pengesedlerne står der fx 100 kvadratcentimeter normaljord. Staten har overtaget ejendomme, hvor ejermanden ikke har gjort indsigelse og Eriks godser er dermed også overgået til andre. I stedet får han som dygtig kemiker overgivet embedet som leder af en kemisk station, der laver jordbundsprøver. Der skal laves mange prøver, for det er jo jorden, der bestemmer værdien af pengesedlerne. Han og konen er meget tilfredse med at klare sig for en lille løn, for sådan var det i starten af deres ægteskab og de har aldrig været lykkeligere.
Bogen udstiller det skøre i at basere noget på gulds værdi. Problemet med at offentliggøre noget, som går Roma midt imod, er jo stadigvæk aktuelt. Se bare på Edward Snowden og Julian Assange. Guldmøntfod eller Gold Standard er en pudsig ting at kigge nærmere på.
Hele bogen er godt tænkt. Det er ingeniøren som vor tids helt. Hans hustru har heller ikke noget andet navn end Fru Poulsen.
Show Less
Publication
Kbh : Det nordiske Forlag, 1900 196 s. ill.
Description
Science fiction. En ung dansk kemiker opdager, hvordan han kan forvandle ud̆le metaller til guld og sl̜v, men da han vil offentliggr̜e resultatet, bliver der lagt ham hindringer i vejen. Verdensk̜onomien vil bryde sammen, alt blive til kaos, og det er da ogs,̄ hvad der sker, da opdagelsen alligevel slipper ud.
Language
Original language
Danish
Physical description
196 p.; 21.8 cm
Local notes
Omslag: Louis Moe
Omslaget viser lidt bladmønstre og en kongekrone og et kranie
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 66: jeg kan give Dem mit Ord paa, at Staterne ikke godvillig giver Dem Lov til at sætte Verden paa den anden Ende; man vil have Øjnene med Dem. Det hjælper ikke her at tale om Individualitet og Frihed: Nød bryder alle Love, og Folkenes Vel gaar frem for alt!
Side 67: Et Lands Møntfod, Grundlaget for hele Pengevæsenet, er enten Guld eller Sølv. Kobber og papir møntes kun for at lette Omsætningen og kun i Forhold til den Guldmængde, Bankerne sidder inde med. Ellers kunne Staterne jo lave Penge uden nogen som helst Grænse, og disse vilde derved ikke faa større Værdi end Flintestene.
Side 86: Salus populi summa lex esto!
Side 178: Færingerne spiser helst det Kød, der har hængt længst. Jo mere råddent det er, jo bedre smager det dem. Frisk og magert Kød anses for en meget simpel Ret.
Undertitel: Populærvidenskabelig Roman
Illustreret af Louis Moe.
Omslaget viser lidt bladmønstre og en kongekrone og et kranie
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 66: jeg kan give Dem mit Ord paa, at Staterne ikke godvillig giver Dem Lov til at sætte Verden paa den anden Ende; man vil have Øjnene med Dem. Det hjælper ikke her at tale om Individualitet og Frihed: Nød bryder alle Love, og Folkenes Vel gaar frem for alt!
Side 67: Et Lands Møntfod, Grundlaget for hele Pengevæsenet, er enten Guld eller Sølv. Kobber og papir møntes kun for at lette Omsætningen og kun i Forhold til den Guldmængde, Bankerne sidder inde med. Ellers kunne Staterne jo lave Penge uden nogen som helst Grænse, og disse vilde derved ikke faa større Værdi end Flintestene.
Side 86: Salus populi summa lex esto!
Side 178: Færingerne spiser helst det Kød, der har hængt længst. Jo mere råddent det er, jo bedre smager det dem. Frisk og magert Kød anses for en meget simpel Ret.
Undertitel: Populærvidenskabelig Roman
Illustreret af Louis Moe.
Other editions
Guld og Ære by Otto M. Møller (Hardcover)
Guld og ære by Otto M. Møller (Hardcover)
Pages
196