Russisk Grammatik

by Holger Pedersen

Hardcover, 1916

Status

Available

Library's review

Indeholder "Forord", "Russisk sprog og skrift", "Udtale og retskrivning", " Vokalerne", " Lydlængde og aksent", " Konstanterne", " н, м, р, л", " х, ф, θ", " ш, ц, ч, щ", " з, ж", " в, г", " г, д, б, к, т, п", " Muljering", " Konsonantgrupper og konsonanter i udlyd",
Show More
"Lydskifte", " е og ё", " о og е, ы og и", " Det bevægelige о og е", " к og ч, ц og så videre", "Navneordene", " Hankönsböjningen", " i-böjningen", " a-böjningen", " имя", " o-böjningen", " Navneord uden böjning eller med tillægsordsböjning", "Tillægsordene", " Langformerne", " Kortformerne", " Ejendoms- og artstillægsord", " Sammenligningsgrader", "Stedordene", " Personlige og refleksive stedord", " Ejestedord", " Påpegende og spörgende (relative, ubestemte) stedord", "Talorden", " Grundtal og ordenstal", " Andre talord", " Talordenes forbindelse i sætningen", " Aksenten i talordene", "Brugen af forholdsformerne", " Nævneform", " Genstandsform", " Redskabsform", " Hensynsform", " Ejeform", " Forholdsordene", "Udsagnsordene", " Oversigt", " Nutids e-böjning", " Nutids muljerede e-böjning", " Nutids i-böjning", " Nutid på -мъ", " дамъ, ѣмъ", " вѣмъ, есть", " Bydemåde", " Fortid", " Tillægsmåderne", " Navnemåde", " Den refleksive form", " бы", " Aspekterne", " Bestemte, ubestemte og iterative udsagnsord", " Brugen af perfektive og imperfektive udsagnsord", " Usammensatte perfektiver", " -нуть", " Sammensatte udsagnsord", " Dannelsen af sammensatte iterativer".

Russisk grammatik fra 1916, dvs med gammel russisk retskrivning med hårdt tegn, theta og yat. Til gengæld er bogen sat med dansk retskrivning fra 1948, pånær at ø skrives som ö. Bogens forord er til gengæld med ø.
Show Less

Publication

Kbh, G. E. C. Gads Forlag, 1916 228 s.

Language

Original language

Danish

Physical description

228 p.; 20.6 cm

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser titel og forfatter sat med sort på en ensfarvet baggrund
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side iii: Under min virksomhed som professor i slaviske sprog ved universitetet følte jeg det bestandig som en urimelighed, at vor litteratur ikke ejede de nødvendigste hjælpemidler til studiet af russisk. At henvise til fremmede (tyske) hjælpemidler er ingenlunde i sin orden, når det gældet et af verdens videst udbredte kultursprog, der tales af et folk, som vi står i daglig forbindelse med. Russisk bör ikke være noget, som man kun har adgang til at lære, hvis man iforvejen kan tysk; der må bygges en direkte bro mellem Rusland og Danmark både for det praktiske liv og for den litterære intresse. Kravet om en direkte bro er ligeså berettiget over for russisk som overfor fransk og engelsk; her foreligger en nasjonal opgave, som vi ikke kan afvise uden at göre os selv til en nasjon af anden rang.

Pages

228

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.7753 seconds